Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania.

τ I ST Le Ὁ
Me σέ pr

«

Åre

LÅ. OG

å Fr

ne Er

FORHANDLING ER

I

VIDENSKABS-SELSKABET

HEARTS TIANTA

AAR 1893

MED 1 KART OG 18 LITHOGRAFEREDE PLANCHER

f

Å

CHRISTIANIA
I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD.

A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI

1894

04136

Indhold.

Foredrag og Afhandlinger.

V t No.

MZ v No:
Vå . No.

Fag No.

/ Å NO:
7
ν No.
5.4 Νο.
VA No.
“ 2 No.
ν΄, Νο.
/.: No.
ες Νο.

Ἴ Νο.

V.

ν΄. Νο

Νο.

(De med * betegnede Forfattere er Ikke-Medlemmer).

PK. Qvigstad, Nordische Lehnwörter im Lappischen 1—365

2.

3.

4,

. 15.

V. No.

16.

A. Ræder, Athens politiske udvikling i tiden fra Klei-
stheres (ul Aristéidess reform. 2 τοῖς sa ao 225.
*B. Hansteen, Om stammens og rodens anatomiske
bygning hos Dipsacedrne. (Hermed 4 plancher)

C. P. Caspari, Das Buch Hiob (1,1 — 38,16) in Hiero-
nymus's Uebersetzung aus der alexandrinischen Version
nach einer St. Gallener Handschrift saec. VILL. . . ..
A. Blytt, Om de fytogeografiske og fytopalæontologiske
grunde for at antage klimatvexlinger under kvartærtiden
P. Østbye, Die schrift vom staat der Athener und die
ke SPE SENER AG ek Å
*H. H. Gran, Algevegetationen i Tønsbergfjorden. (Her-
ἘΠΕ gg LET) SE LA ER EE IE Je
RT Sirøm, Noglé guamdinsalte .7.--- <a
*J, Kiær, Oversigt over Norges Ascidiae simplices. (Med
4 plancher og english descriptions of the new and un-
SITT ET ETE GE EE SPE
H. Mohn, Perlemorskyer. (Med 2 Figurer) . . . . ..
*F, E. Conradi og I. Hagen, Bryologiske bidrag til
rede EE i SSE As
*C. Holtermann, Beitråge zur Anatomie der Combre-
taceen. (Mit 2 Tafeln) |
W. M. Schøyen, Fortegnelse over Norges Lepidoptera.
EE AN Ve NE SE PO NE NA PEGEE
*C. A.Hansson, Bidrag till Kånnedom om Smaalenenes
ΠΕ Πρ fana sal RUN Sit. ς εν. 47
O.E.Schiötz, Uber die Reflexion longitudineller Wellen
von einer rigid unendlichen, ebenen Flåche. . . « . ..
J. M. Norman, Floræ Arcticæ Norvegiæ species &
formæ nonnullæ novæ v. minus cognitæ plantarum vas-
eularium

NE KG IE TET PSOE EP EJ Je MP DE. OE Β΄ .4 οδ΄ ὁ

Side

1—151
1—47
1—108
132
1—45
1-38
17
1—103
1—39
1—26
Fag
1—54
1-4
f33

soides Farlow. (Her ed 1 planche) DOE
ves Guldberg, Går. une certaine "olasse ἀέρι
-différentielles ordinaires . . .
*J. Belsheim, Acta Fn ante” me
- latine translata ex codice latino-græco Laudiano Oxoniensi ar
ΠΟΘ ΠΟ edda ἕ re
A. Chr. Bang, Oslo Pk Altre å Præbender |
efter Reformationen . :-.-2/s vea 0:
*0. Dahl, Botaniske ἘΠ ΕΠ 5 i Romsdale amt med
tilstødende fjøldtrakter, 1898... se συ
end over Selskabets Meder i 1893 m. m. ;

Nordisehe Lehnwörter

im Lappischen.

Von

J. K. Qvigstad,

Seininardirektor.

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893 No. 1).

Christiania.
In Commission bei Jacob Dybwad
Druek von Grøndahl ἃ Søn
1893.

MN
000
IR: å

Hy øre
dr

ES

-
ao ας Ὡς

Te

Nordisehe Lehnwörter
im Lappiscehen.

Von

J. K. Qvigstad,

Seminardirektor.

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893 No. 1).

(Christiania
In Commission bei Jacob Dybwad
Druck von Grøndahl & Søn
1893.

[44/36

Vorwort.

---- ͵

Jedermann, der mit der altnorwegischen Sprache oder der
jetzigen norwegischen Volkssprache einigermassen vertraut ist, wird
sich nicht lange mit der lappischen Sprache zu beschåftigen brau-
chen, um durch die Menge alter Bekannten norwegischen Ursprungs,
die ihm im Lappischen in mehr oder weniger erkennbarem Gewande |
begegnen, iiberrascht zu werden. Mein Interesse fir die genauere
Untersuchung dieser interessanten Erscheinung wurde besonders durch
die ausgezeichnete Arbeit des Herrn Dr. V. Thomsen ,yDen go-
tiske sprogklasses indflydelse paa den finske* erregt. Ich
gewann aus derselben jedoch den Findruck, dass Dr. Thomsen das
Alter der nordisehen Lehnwörter im Lappischen zu hoch anzusetzen
geneigt sei, und dass jedenfalls viele Entlehnungen ebensowohl auf
die norwegische Volkssprache als auf das Altnorwegische zuriick-
gefiihrt werden könnten. Ich beschloss dann die Sache zum Ge-
genstand einer besonderen Untersuchung zu machen. und habe
desshalb seit 1879, so oft ich wåhrend meiner jeweiligen
Sommerferien in lappischen Gegenden herumzog, den mnordischen
Lehnwörtern im Lappischen specielle Aufmerksamkeit gewidmet.
So habe ich die lappisehen Dialekte im Amt Tromsö, im Kirch-
spiel Kaaresuanto in Schweden, in verschiedenen Theilen des Amts
Nordland (Westerålen, Ofoten, Tysfjord, Hammerö, Folden, Saltdal,
Ranen, Hatfjelddal) und im Stift Drontheim mehr oder weniger
genau untersucht. In Ranen und in Saltdal habe ich auch mit
schwedisehen Lappen aus Tårna, Sorsele und Arjeploug verkebrt
und einige Erkundigungen iiber ihre Sprache eingezogen. Von den
Dialekten Finnmarkens sind mir nåher nur diejenigen in den Kirch-
spielen Karasjok, Koutokæino und Hammerfest (bes. Kvalsund)
bekannt; die ibrigen kenne ich nur insoweit, als ich hier im Tromsö

Gelegenheit gehabt habe, mit Lappen aus verschiedenen Gegenden

Finnmarkens (Sidwaranger, Næsseby, Tanen, Kistrand, Talvik, Lop-
pen) zu verkehren. Die Untersuchung des Wortvorrathes der finn-
markischen Dialekte hielt ich auch desshalb fir weniger nöthig, weil
ich wusste, dass derselbe im Wörterbuche des Herrn Professor
Friis fast vollstindig vorlåge.

Obgleich eine erschöpfende Behandlung des Gegenstandes
noch viele Reisen zum Zweck der Sammlung umfassenderen Mate-
riales erfordern wirde, habe ich doch geglaubt auf Grund des von
mir bisher gesammelten Stoffs und des in den Wörterbiichern und
der lappisechen Literatur befindlichen Wortvorrathes .eime Arbeit
liefern zu können, die theils der vergleichenden finniseh-ugrisehen
Sprachforsehung durch das Ausscheiden fremder Flemente im
Lappischen niitzlich sein diirfte, theils auch geeignet sein wird,
ber die Beziehungen der Lappen zu Norwegern und Schweden
einiges Licht zu verbreiten. dIndess werde ich in dieser Arbeit die
Sache nur vom sprachlichen Gesichtspunkt behandeln, ohne daran
kulturhistorisehe Betrachtungen zu kniipfen, wie sie der Stoff aller-
dings veranlassen und rechfertigen könnte.

Diese Abhandlung hatte ich schon im April 1889 vollendet.
Verschiedene Umstånde bewirkten aber, dass der Druck aufgeschoben
wurde. Dies hat mir freilich Gelegenheit gegeben sowohl die spåter
ersechienene Literatur (bes. K. B. Wiklund, Lule-lappisches Wörter-
bueh)!) als das von mir selbst nachher eingesammelte Material zu
benutzen. Da aber der Stoff mir unterdessen etwas fremd geworden
ist, indem andere Arbeiten meine knappe Musse in Anspruch ge-
nommen haben, ist es mir wohl nicht gegliickt, das nachher hinzuge-
kommene Material in die Abhandlung so hineinzuarbeiten, wie ich
es gekonnt håtte, wenn sie in einem Zuge geschrieben wåre. Finiges
Material habe ich nur im Wörterverzeichnisse beriicksichtigen können.

[οὐ kann nicht sehliessen ohne dem norwegischen Storting
und der norwegischen Abtheilung des Letterstedtschen Vereins
meinen Dank abzustatten för die liberale Unterstiittzung, durch
welche sie den Druck dieser Abhandlung möglich gemacht haben.

Tromsö, im Juni 1893.

J. K. Qvigstad.

1) Bei den Lehnwörtern, auf die ich erst durch die Arbeiten Wiklunds
aufmerksam geworden bin, habe ich seinen Namen angefiihrt.

Nehreibweise und Transskription.

Meine Schreibweise der lappischen Wörter ist die in der

norwegisch-lappischen Schriftsprache gebråucbliche mit einigen

Modifikationen, indem bei der Wahl der Typen ausser den gewöhn-

liehen lappisehen diejenigen des norwegischen Dialektalphabetes zu

meiner Verfiigung gestanden haben.

Mittellaut zwischen ἃ und 9.1) 0 = deutsches geschlossenes o in
Mittellaut zwischen ἃ und æ. d. gross, Sohn.

engl. å in man. 0 = offenes o, deutsch Gott.
geschlossenes 6, deutsch See. ὁ = ehstn. o.
gehobenes e (zwischeneund1). 10 = deutsches τὶ.

offenes e, engl. men. ἣν = norwegisches geschlossenes τι.

Mittellaut zwischen e& und ö. Ὁ (Antiqua) = stimmloses b.*)

It
|

russisches y (Jeri). = Mittellaut zwischen b und v.

ØP ="tE8,

ein sehr palatales i, das wie |c
in j zu enden scheint. BE UNE 0G-=" bis (VS)

nordisehes gesehlossenes ὁ in | d (Antiqua) = stimmloses d.*)

nw. god, sko. d = palatales d.

ἢ) Dieses ἃ kommt im lappisechen Dialekt im mittleren Finnmarken vor;

ἢ)

ieh bezeichne mit ἃ aber auch einen a-Laut, der im nördlichen Theil
des Amts Tromsö vorkommt, und den ich in meinen ,Lappischen
Sprachproben* (in Journal de la soeiété finno-ougrienne, ITIL) mit ἃ
bezeichnet habe (s. iiber diesen Laut die citierte Arbeit, p. 4). In
der Wurzelsilbe kommt ἃ in diesen Dialekten i"berall in denselben
Wörtern vor; aber in den folgenden Silben tritt im Amt Tromsö oft
a auf, dem ἃ in Finnmarken entsprechend. EBinem ἃ in der zweiten
Silbe eines starken Stammes entspricht im schwachen Stamme in
Finnmarken immer a, im Amt Tromsö oft a.

Diese Laute wechseln im lp. F. mit ὃ, d, g nach bestimmten he

Ap Så

ert DI

Mittellaut zwischen d und g.
spurantisehes d, engl. th in
father.

ds Jr Ude:

ds (45); 33 = dds (dds).

(Antiqua) = stimmloses g.*)

palatales g.

spirantisches g.

der gewöhnliche Hauchlaut;
bezeiehnet vor k,-p, tj e16
, stimmlosen Vokal*.

palatales k.

= stimmlosesj, deutsches chinich.

palatales 1.

palatales ἢ.

der gutturale Nasal.
palatales s.

deutsches seh.

palatales t.

spirantisches t, engl. th in

thing.

v (Antiqua) = stimmloses v.
|w= der labial-gutturale Halbvokal,
engl. w in we. |
w (Antiqua) = stimmloses w.
x = deutsches ch in ach.
| Das Zeichen' nach 1, ἰ, m, nm,
r, V, W bezeiehnet, entweder dass
der —vorhergehende Konsonant,
resp. Vokal lang ist, oder einen
Svarabhaktivokal (s. p. 23). Wo
der Svarabhaktilaut genauer be-
zeichnet werden soll, schreibe ich
einen kleinen Vokal oben in der
Zeile.

Das å im lp. S. habe ich mit
|Q, das 0 mit Ὁ, das 6 mit 6 be-
zeichnet: im sehwed. Lex. Lapp.,
p. XLII wird bemerkt, dass 6
bisweilen wie æ, 0 wie Å oder u

und umgekehrt lautet.

Abkiirzungen.

A. = Akkala-lappisch. ΚΕ, = Kildin-lappisch.
Aasen = Aasen, Norsk Ordbog. Kar. = Kaaresuanto.
anw. = altnorwegiseh. ΚΙ. = Kalfjord.
Arj. = Arjeploug. Kr. = Karasjok
Arv. = Arvidsjaur. Krl. = Karlsö.
aschw. = altschwedisch. Ks. = Kistrand.
attr. = die attributive Form des Kt. = Koutokæino.
Adjektivs. Kv. = Kvænangen.
Bls. = Balsfjord. Leem = Leem, Lexicon Lapponi-
Drt. = das Stift Drontheim. | cum.
Finnm. = Finnmarken. Lg. = Lyngen.
Fjellstr. = Fjellström, Dictiona- | Lnv. = Lenvik.
rium Sueco-Lapponicum. lp. = lappisch.
Fld. = Folden. lp. E. = Enare-lappisch.
fn. = finnisch. lp. F. = Finnmark-lappiseh.

Friis = Friis, Lexicon Lapponicum. |lp. R. = russisch-lappisch.

Fritzner = Ordbog over det gamle | lp. S. = schwedisch-lappisch.

norske Sprog. Lp. = Loppen.

Gl. = Gullesfjord. Lul. = Lule-Lappmark.

Glv. = die nördliche Hålfte von |N. = Notozero-lappisch.
Gellivare. | Nb. = Næsseby.

Graan = Graan, Manuale Lappo- nord. = nordiseh (Gesammtbezeich-
nicum., nung fir anw., nw., aschw.,

Hf. = Hammerfest. τ schw.).

Hm. = Hammerö. Norrb. = Norrbotten.

Ht. = Hatfjelddal. nw. = norwegisch.

Ib. = Ibbestad. Of. = Ofoten.

-Jmt. = Jemtland und Herjedalen. | Pasv. = Pasvik.
Juck. = Juckasjårvi. | Plm. = Polmak.

Ross = Ross, Norsk Ordbog, Uhri-
stiania 1890.

βοῦν. = schwedisch.

Setili = Setålå, Yhteissuomalaisten
klusiilien historia. Helsingisså.
1890—91.

Sors. = Sorsele.

st. = Stamm.

Siidw. = Sidwaranger.

T. = Ter-lappisch.

Thoms., Got. = Thomsen, Den go-
tiske sprogklasses indflydelse paa

den finske. Köbenhavn. 1869.

Thoms., Balt. = Thomsen, Berö-
ringer mellem de finske og de
baltiske Sprog. —Köbenhavn.
1890.

MY Talvik.

Tn. = Tanen.

Torn. = Tornæus, Manuale Lap-
ponicum.

Lg. = Tysfjord,

Tårn. = Tårna,

Ume = Ume-Lappmark.

v. Diben = von Diben, Om Lapp-
land och Lapparne.

Verf. Beitr. = Beitråge zur Ver-
gleichung des verwandten Wort-
vorrathes der lappischen und
der finnischen Sprache von J.
Qvigstad (in Acta soc. scient.
Fenn. XII).

Wst. = Westerålen.

Westerb. = Westerbotten.

» = unveråndert.

* = hypothetische Wortform.

Die lappisehe Sprache wird gewöhmlich in vier Haupt-
dialekte eingetheilt *): |

1) Der russiseh-lappisehe Hauptdialekt ?”) wird von den
Lappen auf der Halbinsel Kola gesprochen. Er zerfållt nach
Dr. A. Genetz wieder in 5 verschiedene Dialekte: 8) Ter-
lappiseh (den Ponoi-dialekt) im Osten, b) den Notozero-dialekt
im Westen und zwischen diesen beiden c) den Kildin-dialekt
im Norden und d) den Akkala-dialekt im Siden; der Ueber-
gang zum finnmark-lappischen Hauptdialekt wird von e) den
Mundarten in Motka (?), Petschenga und Pasvik angebahnt.
Das Russisch-lappiseche hat, nach den Sprachproben des Dr.
Genetz zu urtheilen, viele, besonders russisehe, aber auch
finnisehe. Lehnwörter in sich aufgenommen?). Der russische

1) Vgl. jedoeh E. N. Setålå, Om de finsk-ugriska språken, p. 10 ἢ,

5) Quellen: —Orosz-lapp mnyelvmutatvånyok (Russiseh-lappische
Sprachproben: das Evangelium Matthæi und Originaltexte)
von Dr. Å. Genetz. 97 pp. 80. Budapest, 1879. (Abdruck
aus Nyelv. Közlem. XV).

Frus, Leæicon Lapponicum (enthålt viele russiseh-lappische
Wörter; er fasst aber das Enare-lappische und das Russisch-
lappisehe uuter der Benennung , Russisech-lappisch* zusammen,
wesshalb ich im Wörterverzeichnisse die enare-lappischen Wörter
habe ausscheiden miissen).

Frus, Lappiske Sprogprøver, p. 108--112.

G. Sandberg, Lappische Sagen und Måhrchen aus Pasvik
(Manuskript).

5) Nach 4. Kihlman (Bericht einer Reise durch Russisch Lapp-
land im Jahre 1889, p. 38, in Fennia, III) wird unter den
| 1 |

2 J. QVIGSTAD. LENE FR

Einfluss wird auch von Professor Friis in seinem Buche ,En
Sommer i Finmarken etc.* (2te Ausg: p. 115, 155, 246) be-
ståtigt; der finnisehe Eintfluss dagegen ist nach Friis (ibd. p.
154—155) sowohl in der Sprache als in den Ortsnamen wenig
erkennbar. Bei dem geringen Umfange des Sprachmaterials
ist keine sichere Uebersicht iiber die Verbreitung der nordischen
Lehnwörter im Russisch-lappischen zu gewinnen. Professor
Friis bemerkt jedoch (ibd. p. 163): ,Mehbrere åhnliche Wörter
[wie skænka] hörte ich spåter von Lappen weit in die russische
Lappmark hinein, z. B. rasse, risse, rinke u. m. Diese Ent-
lehnungen miissen aller Wahrscheinlichkeit nach aus der Zeit
herriihren, in der die betreffenden Gegenden den Norwegern
steuerpflichtig waren [bis zum Anfang des 17ten Jahrhunderts|1.4

2) Der enare-lappiscehe Hauptdialekt*) wird von den
Lappen in Enare in Finnland gesprochen und steht in der
Mitte zwischen dem Russisch- und dem Finnmark-lappischen.
Das Sprachmaterial ist auch hier dirftig. Das Enare-lappische

Kola-Lappen ,die russische Sprache iiberall, wenigstens von
der månnlichen Bevölkerung, verstanden und gesprochen*.

1) Vgl. das königliche Schreiben vom */s 1598: ,Du [der Befehls-
haber] sollst dich auf die Nordgebirge begeben, die ein Theil
Lapplands sind und zu unserem Reiche Norwegen immediate
gehören, und dort diese nachher genannten Lappendörfer be-
sichtigen: Sindergield [>: Songela], Nattiaur [0: Notozero],
Adkield [9: Akkala]|, Jukkestra [>: dJokostrov]|, Pærissaur
[2: Pieresjaur], Loiaur [0: liovozero], : Norgis, Threnis [0:
Trines], Cardeiutt |0: Kardijok, Woronensk], Mannemis, Malmis
[2: Kola], Pessandt [>: Petschenga], Pasvig und Neidome [0:

- Neiden].

?) Quellen: E. Lönnrot, Ueber den enare-lappischen Dialect (Aeta

soc. scient. Fennicæ, IV).

Andelin, Enare-lappska språkprof med ordregister (θά. VI).
Borg, Enare-lappska sagor (ibd. VI).
G. Sandberg, Lappische Sagen und Måhrchen aus Enare

(Manuskript). S
Castrén, Eine kleine Wortsammlung (in Suomi, 1844,

p. 28 fr).

Gori Kr. ἀἐὰ

1893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. ὃ

ist mit finnisehen Lehnwörtern stark vermischt') und enthålt
nicht wenige nordiseche Lehnwörter *).

3) Der finnmark-lappische Hauptdialekt 3) wird in Nor-
wegen von Siidwaranger bis zum Ofotenfjord und in Sghweden
in der 'Torne-Lappmark und dem nördlichen Theil des Kirch-
spiels Gellivare (in der Lule-Lappmark), ausserdem im Kirch-
spiel Utsjok in Finnland gesprochen. Der eigentliche finnmar-
kisehe Dialekt erstreckt sich bis Tromsö und kann nach
Friis in 3 Unterdialekte eingetheilt werden: a) in Utsjok,
Tanen, Waranger, b) im Karasjok, Laksfjord und Porsanger
(Kistrand), c) in Koutokæino, Alten, Talvik, Hammerfest, Lop-
pen, Skjærvö, Karlsö, theilweise in Lyngen und Kaaresuanto.
Von Tromsö ab fangen die Abweichungen an erheblicher zu
werden, und der Dialekt in Lenvik bildet den Uebergang zu

I) In Finnland sind die Lappen dadurch, dass das Finnische
Kirehen- und Schulsprache war, und finnisehe Kolonisten sich
unter den Lappen ansiedelten, nach und nach denationalisiert
worden, so dass die Lappen jetzt nur in Enare und Utsjok
ihre Sprache noch beibehalten haben. Im Jahr 1804 sehreibt
G. Wahlenberg (Beskrifning om Kemi Lappmark, p. 46) von
den Enare-lappen: ,Sie sprechen meistens Lappisch. . . ..
Sie sprechen auch vollkommen Finnisch*. Im Jahr 1826
schreibt Sjögren (Ges. Schr. I, 223): ,In Enara wird jetzt
allgemein auch Finnisch gesprochen; auch in Utsjoki ist diese
Sprache ziemlich bekannt, und nur der Berglappe kennt sie
wenig oder gar nicht*, Siehe auch p. 7 die Bemerkungen iiber
die Kemi-Lappmark, zu der Enare und Utsjok gehören.

?) Enare war ebenso wie Utsjok in alten Zeiten den Norwegern
steuerpflichtig, und erst durch den Grenztraktat vom 2ten
Oktober 1751 entsagte der dånisch-norwegische Staat allen
Anspriichen auf Utsjok und Enare (s. Sjögren, Ges. Schr. I,
DOM):

8) Quellen: Fris, Leæicon Lapponicum. OChristianiæ. 1887.

G. Balke (vormaliger Pfarrer in Karasjok), Anmerkungen
und Zusåtze zu Friis, Lexicon Lapponicum (Manuskript).

Leem, Leæicon Lappomiceum. I. Nidrosiæ. 1768 (wesent-
lich auf dem Dialekt in Porsanger und Laksfjord beruhend).

M. Lund, Dr. Morten Luther Utza Katekismusaz. Kiøben-
havn. 1728. (Die Sprache weicht von derjenigen der spåteren
Uebersetzungen bedeutend ab und beriicksichtigt auch die
Mundarten sidlich von Tromsö).

1%*
Vi

4 J. QVIGSTAD. | [Nr. 1.

dem Ibbestad-dialekt, der vom Salangenfjord bis zum Ofoten-
fjord gesprochen wird. Der jetzt fast erlosehene Dialekt in
Gullesfjord (im Kirchspiel Kvædfjord) und Westerålen und der
ebenfalls aussterbende Dialekt der urspriinglichen lappischen
Bevölkerung des Tysfjords bilden den Uebergang zum lappi-
schen Dialekt in der Lule-Lappmark, miissen aber zum finnmark-
lappisehen Hauptdialekt gerechnet werden. Eine besondere
Stellung nimmt der Dialekt ein, der von einigen wenigen alten
Individuen in den Kirchspielen Tromsösund (im Kalfjord) und
Karlsö (auf der Insel Rebbenesö?) und im Dåfjord) mehr oder
weniger rein gesprochen wird, und den ich den Kalfjord-dialekt
nenne. bDieser Dialekt steht in vieler Beziehung auf einem
wesentlich ålteren Standpunkt als die iibrigen finnmarkischen
Dialekte und scheint vom Finnischen nur wenig beeinflusst
zu sein. |

Es giebt im Finnmark-lappisehen viele finnisehe Lehn-
wörter 5); die Verbreitung dieser Wörter kann aber aus dem
vorliegenden Material nicht ermittelt werden. Ausser solchen
finnischen Lehnwörtern, die sehr alt sind und in Folge des
uralten Verkebrs der Gebirgslappen mit den Finnen (Quenen
und anderen Karelen) sowie auch durch die Handelsreisen der

Finnen zu den Lappen allmålig mit dem Lappischen vermischt .

wurden, giebt es gewiss sehr viele neueren Ursprungs, die nur
eine lokale Verbreitung haben ?). Von Tromsö ab nimmt in

1) Hier wohnten Seelappen im Jahr 1598 (s. Norske Rigsregi-
stranter, III, p. 538).

2) Es ist oft schwer zu entscheiden, ob die dem Finnmark-lapp:-
schen und dem Finnischen gemeinsamen Wörter aus dem
Finnischen entlehnt oder echt lappisch sind.

% In die Sprache der Seelappen können finnische Lehnwörter
theils indirekt durch ihren Verkehr mit den Gebirgslappen,
die jeden Sommer mit ihren Herden nach der Kiste ziehen
und sich unter den Seelappen aufhalten, theils direkt durch
Handelsverkehr mit den Finnen hineingekommen sein. Diesen
Handelsverkehr betreffend siehe Sporring, Relation angående
Finmarken (datiert 7/; 1734, gedruckt in Topographisk Journal
for Norge, VI. Christiania. 1793), p. 69: Die Ost-Quenen
zogen im l5dten Seculo, um Handel zu treiben, hiåufig von
Lappland nach der Seekiiste hinab, Finnmarken und Nordland

"»

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. D

Norwegen der finnische Einfluss ab, je weiter stidwårts man
kommt. Aber noch im Stift Drontheim findet man finnische

entlang*. Siehe auch Norske Rigsregistr. III, p. 5387 fr.
(Extract aus der Relation des Hans Olssön von der Lappen-
steuer, datiert Juli 1598) und p. 543 (einen königlichen Brief,
datiert */g 1598), woraus erhellt, dass die Quenen (ἃ. h. Finnen)
'um Handel zu treiben, die Seelappen in Finnmarken und im
Amt Tromsö zu besuchen pflegten. Dieser Handel der Quenen
wurde durch königliche Briefe vom 39.9.9 1609 (Norske Rigsr.
IV, 300) und '/5 1611 (ibd., 486) verboten, scheint aber in
Finnmarken nicht ganz aufgehört zu haben. In einer könig-
lichen Verordnung vom */, 1702, 8 21, wurde es , den Quenen*
und anderen verboten im Lande (d. h. Finnmarken) mit
Waaren umherzuziehen. Bei der Gerichtssitzung in Kjelvik
1705 sagte das Volk aus, dass die Quenen seit alten Zeiten
einmal jåbrlich im Winter nach Porsanger kåmen um Handel
zu treiben. Um das Jahr 1760 trieben Quenen aus Torneå
jåbrlich Handel in Finnmarken (s. Stockfleth, Bidrag til
Kundskab om Qvænerne i Norge, p. 45); durch ein königli-
ches Reskript vom 16%; 1760 wurde dieser Handel verboten.

Einen direkten Einfluss auf die Sprache der Lappen haben
auch die" finnisehen Ansiedelungen in Finnmarken und im Amt
Tromsö gehabt. Im ersten Viertel des l18ten Jahrhunderts
fingen Finnen an, sich in Finnmarken und im Amt Tromsö
anzusiedeln: in Polmak nach L. von Buch (Reise durch
Norwegen und Lappland, II, 177) im Jahr 1708, in Karas-
jok c. 1714 (s. Suomi, IT, 8, 181), in Koutokæino der
Tradition nach einige Jahre nach der Eroberung Wiborgs
(1711), in Porsanger, in Alten c. 1708 (s. L. v. Buch,
IL, 13). In Skjærvö wohnten im Jahr 1702 1 und in
Lyngen 3 finnisehe Familien (s. die Volkslisten von 1702
im norwegischen Reichsarcbiv), im Jahr 1723 resp. ὃ und
10 (nach einem Matrikelbuch von 1723). Dass die finni-
sehe Finwanderung nach Finnmarken fortdauerte, erhellt aus
den königlichen Reskripten vom %/; 1750 und "%3 1796, in
welch letzterem der Amtmann in Finnmarken bevollmåchtigt
wird, 41 dort eingewanderte ,karelische (d. ἢ. finnisehe) Bauer-
familien oder sogenannte Quenen* zu unterstiitzen. Die An-
zabl der eingewanderten Finnen war jedoch im 18ten Jahr-
hundert gering. In Koutokæino wohnten 1755 nur 3 finnische
Familien, in Karasjok nur 10 (s. Topogr. Journal for Norge,
HI, 118); im Jahr 1776 war die Zahl der finnisehen Fami-
lien in Karasjok wegen Kinderblattern und Armuth noch
kleiner (5. F. Rode, Optegnelser fra Finmarken, p. 274).

0

J. QVIGSTAD. | Me

Lehnwörter, mögen sie direkt von den Finnen oder indirekt
durch die nördlichen Lappen hineingekommen sein ἢ).

3)

Spiter ist die finnische Bevölkerung in Koutokæino und Ka-
rasjok vollstindig in die lappische Bevölkerung aufgegangen.
Am Fluss Altenelv wohnten im Jahr 1757 20 Finnen (ἃ. h.
finnische Familien) (5. Colletts , Relation angående Findmar-
ken* von 1757 in der Zeitung , Vardöposten*, 1886, Nr. 11).
Im Jahr 1800 wohnten in Polmak und dessen Umgegend nach
einer Volksliste iber die fremden Nationalitåten in Tanen und
Wadsö 11 finnische Familien, aus 54 Individuen bestehend; im
ibrigen Tanen und auf den beiden Seiten des Warangerfjords
dagegen werden in der Liste keine Finnen erwåbnt. Im
Kirchspiel Lebesby wohnten 1826 nur 2 finnische Familien.
Im Kirchspiel Hammerfest siedelten sich erst in den Jahren
1802—1804 8 bis 9 finnische Familien an. Erst seit 1825
hat die finnische Einwanderung einen grösseren Umfang ange-
nommen, so dass im Jahr 1875 Finnen in allen Kirchspielen
Finnmarkens und des Amts Tromsö wohnten. In Folge dessen
ist die Kenntniss der finniscehen Sprache unter den Lappen
sehr verbreitet. Aus der ethnographisehen Karte des Professor
Friis (1861) erhellt, dass die Kenntniss des Finnischen damals
unter den Lappen im grössten Theil Siidwarangers, im Tana-
thal, in Karasjok, Koutokæino, Skjærvö und dem xgrössten
Theil Lyngens allgemein und unter den Lappen in Alten und
Hammerfest ziemlich allgemein war; in Næsseby, im Seedistrikt
Tanens, in Kistrand, Talvik und Loppen war die finnische
Sprache nur wenig, in Wardö, Lebesby, Måsö, Karlsö, einem
Theil Lyngens und den Kirchspielen sudlich von Tromsö aber
gar nicht unter den Lappen bekannt. Unter den Gebirgslappen
in Finnmarken ist die Kenntniss der finnisehen Sprache allge-
mein verbreitet; in einem Brief an den Bischof mm Stift
Tromsö (dat. 22 Mirz 1829) schreibt Stockfleth: ,Fast alle
Koutokæino-lappen sprechen Karelisch* (d. h. Finnisch). Eg
Das Vorkommen finniseher Lehnwörter in der Sprache der

norwegischen Lappen sidlich von Tromsö riihrt wohl wesentlich
von ihrem Verkehr mit den schwedischen Lappen in den angren-
zenden lappmarken sowie von der theilweisen Åbstammung
von Letzteren her. In Schweden verstehen die Lappen in der
Torne-Lappmark seit alter Zeit Finnisch (s. Schefferi Lap-
ponia (1673). p. 185: ,Der grösste Theil von den Torne-
und Kimi-Lappen sprechen meistens Finnisch. Die anderen:
Lule-, Pite- und besonders die Ume-Lappen können auch gros-
sentheils Schwedisch sprechen*; s. auch Topographia arct-
archiæ Daniæ ecclesiasticæ, conseripta å Thoma von Westen

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER.

1

4) Der schwedisch-lappische Hauptdialekt*) kann nach

den Lappmarken in 4 Unterdialekte eingetheilt werden: den
Lule-, den Pite-, den Ume- und den jemtlåndischen Dialekt.

'

å

lim Jahr 1717], in der Zeitung ,Budstikken*, VII, p. 39:
, Dass in der Torne- und in der Kimi-Lappmark auf Finnisch,
nicht auf Lappisch gepredigt und vor dem Altare gesungen
wird, kann besser ertragen werden, weil die Lappen dort
meistens sowohl Finnisch als Lappisch verstehen, doch die
Jugend begreitt nicht viel davon*; ibd. p. 41: ,Die Schweden
haben es får nöthig gehalten, die Lappmark, soweit möglich.
mit finnisehen Bauern unter den Lappen zu besetzen. So ist
in der Kimi- und in der Torne-Lappmark geschehen, damit
die Lappen durch den Verkehr mit den Finne sowohl zur
Verehrung Gottes als zum Anbau des Feldes desto besser
angeleitet werden könnten*. Högström (Lappland, Deut-
sehe Ausg. 1748, p. 105) sebreibt: ,In Torne- und Kimi-
Lappmark ist die finnische Sprache im Gebrauch, welche alle
so weit verstehen, dass sie im Nothfall sich damit behelfen
können, sie mögen Schweden, Lappen oder Russen sein*
Noch bheute ist in der Torne-Lappmark das Finnische die
Sprache- der Kirche und der Schule. In den sidlicheren
Lappmarken ist der finnisehe Einfluss auf das Lappische
geringer (s. Högström, ibd., p. 101: Der Lule-dialekt ist
nicht mit der finnisehen Sprache so ausgespickt als in dem
nördlichen und östlichen Theil Lapplandes*) und wohl den
finnisehen Ansiedelungen in den Lappmarken zuzuschreiben
(s. v. Diben, p 462*: ,Im Allgemeinen ist die Einmischung
finniseher Race in der ackerbauenden Bevölkerung des ganzen
Wester- und Norrbottens iberaus stark. Von der wirksamen
Theilnahme der Finnen wird auch die frihe Kolonisierung in
den nördlichen Lappmarken hergeleitet*). Nach Læstadius
(Journal, II, Ρ. 401. 405) und Linder (Om Svenska
Par mavkot in Liåsning för Folket, XVI, p. 2753—4,
XVIII, p 268) waren die ersten Anriodler in der Ume- und
der Asele-Lappmark Finnen. Auch siidlich mm Herjedalen
sind die Lappen in Berihrung mit den Finnen gekommen,
die sich in den Wåldern kagindelreon. (s. v. Dib., p. 436).
Quellen: Lindahl $ Ohrling, Leæicon Lapponicum. Holmiæ.
1780. .Die Sprache des Wörterbuches ist wesentlich dem Pite-
dialekt gemåss, ebenso die Grammatik in der Einleitung. Das
Zeichen , Boreal.* im Wörterbuche bedeutet die Lule-Lapp-
mark, ,Austral.* die Ume-Lappmark* (nach der Mittheilung
des Pfarrers C. Fjellström, friher in der Pite-Lappmark, jetzt

7. QVIGSTAD. ΤῸ å

Der Lule-dialekt?) steht sowohl in der Beugung als

im Wortvorrath den sidlichen Mundarten des finnmarkischen
Hauptdialekts nåher als dem Ume- und dem jemtlindischen
Dialekt *). Der Lule-dialekt wird in der Lule-Lappmark (den
nördlichen Theil des Kircbspiels Gellivare ausgenommen) und
in Norwegen vom Tysfjord bis zum Saltenfjord gesprochen.

Der Pite-dialekt wird in der Pite-Lappmark und von

den Lappen in den angrenzenden Gegenden Norwegens zwischen

)

w
—

in Sorsele in der Ume-Lappmark). Das Wörterbuch unter-
seheidet nicht zwischen starkem und schwachem Stamme und
bei den Adjektiven auch nicht zwischen der absoluten und
der attributiven Form.

Joh. Tornæus, Manuale Lapponieum (Praude- Kiete- Kirieg).
Stockholmis. 1648. Er sucht einen Mitteldialekt zwischen den
Dialekten in den schwedischen Lappmarken zu bilden, hålt
sich aber vorzugsweise zum Torne-dialekt.

P. Högström, Tat rektesjakkokes christendom. Stockholm.
1748. (unter dem Titel Kristakkokes Åppetus von neuem ge-
druckt. Hernösand. 1855). Auch dieser Uebersetzer sucht
einen Mitteldialekt zwischen den Torne-, Lule-, Pite- und
Ume-dialekten zu finden.

P. Fjellström, Adde Testament (Das neue Testament).
Stockholm. 1755. |

Tat ailes tjalog (Die heilige Schrift). Hernösand. 1811.

Die Uebersetzer dieser Biicher neigen wesentlich zu dem Pite-

dialekt.
Quellen: K. B. Wiklund, Lule-lappisches Wörterbuch. Hel-
singfors. 1890.

Dr. I. Halasz, Sprachteæte im schwedisch-lappischen Dia-
lekte der Lule- und der Pite-Lappmark (mit Glossar). Buda-
pest. 1885. (Abdruck aus Nyelvtudom. Közlem. XIX).

L. L. Læstadius, Tåluts suptsasah (Biblische Geschichte).

Hernösand. 1844.

J. Læstadius, Bibelhistoria. Stockholm. 1877.
᾿ , Utseb katekesa. ιὉ4. 1880.
Ausserdem verdanke ich dem Herrn Pastor J. Læstadius
schriftliche Mittheilungen tber die Formen einiger Wörter in
der Lule-Lappmark. ;

1. H. Svartengren, Abbeskirje. Luleå. 1889.

Der Dialekt unterscheidet z. B. regelmissig zwischen starkem

und schwachem Stamm und bildet in denselben Fiållen wie
das Finnmark-lappische eine besondere attributive Form der
Adjektive.

»

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 9

dem Salten- und dem Ranenfjord gesprochen. Dieser Dialekt,

den ich nur von Arjeploug-Lappen gehört habe, steht in der.

Mitte zwischen dem Lule- und dem Ume-dialekt. Mit jenem
hat er unter anderem den Unterschied zwischem starkem und
schwachem Stamm und die besondere attributive Form der
Adjektive, mit diesem den Umlaut in der Wurzelsilbe gemein,
obgleich der Umlaut im Ume-dialekt sich weiter erstreckt und
theilweise anderen Regeln folgt. ἢ)

Der Ume-dialekt*) wird in der Ume-Lappmark und in
Norwegen von den Lappen im siidlichen Ranen und im Hat-
fjeldthal gesprochen. In diesem und im jemtlåndisehen Dialekt
ist der Unterschied zwischen starkem und schwachem Stamm
und zwischen der absoluten und attributiven Form der Adjek-
tive aufgegeben, der urspriingliche Unterschied aber in einigen
Spuren bemerkbar. Er zerfållt in zwei Unterdialekte: a) den
Dialekt in Sorsele, der auch von einigen Lappen im siidlichen
Ranen gesprochen wird, b) den Dialekt in Tårna und im Hat-

*fjeldthal. Ich habe nur mit zwei Lappen aus Tårna ein wenig

verkehrt. Ihre Sprache wich ein wenig von dem Dialekt im

1) Was die Formen betrifft, in welchen der Umlaut eintritt,
findet sowohl in Arjeploug als in Sorsele eine merkwiirdige
Uebereinstimmung mit dem Finnmark-lappischen statt.

5) Quellen: Ο. 8. Graan, Mamnuale Lapponicum. Stockholm.
1669.

P. Fjellström, Dictionarium Sueco-Lapponicum. ibd. 1738.

Grammatica Lapponica. MHolmiæ. 1738.

,In dieser ΔῊ εν zeigt er die Beschaffenheit des in
Ume- -Lappmark gebråuchlichen Dialekts und beriihrt auch zum
Theil den nördlichen Dialekt im Pite- und Lule-Lappmark*.
(Högström, Lappland. Deutsch. Ausg., p. 100).

Dr. 1. Haldsz, Ume-lappmarki nyelvmutatvanyok. Budapest.
1887. Dieses Buch enthålt Sprachproben aus dem Hatfjeld-
thal (p. 7—67, 70—139, 148—168) und aus Tårna (p. 67
—70, 139—148).

Das Lappisehe in Malå in der Ume-Lappmark seheint
zum Ume-dialekt zu gehören; 5. J. Mörtsell, Odhneren åppe-
tuskirje (Lehrbuch der Vaterlandsgeschichte). Stockholm. 1878,
und J. Budenz, Sprachproben aus Malå in Nyelvtud. Közlem.
XII, von welchen nur ein Auszug in Nyelvtud. Közlem. XVI
mir zugånglich gewesen ist.

10 J. QVIGSTAD. | [N ΡῈ

Hatfjeldthal ab, aber nicht so viel, dass man einen besonderen
Unterdialekt statuieren kann.

Der jemtlindische Dialekt?) wird in Schweden in
Jemtland und Herjedalen, in Norwegen im Stift Drontheim
gesprochen. Er ist nach Dr. Halåsz mm drei Hauptzweige
einzutheilen:

I) den Dialekt in der Fölinge-Lappmark. Diesem ent-
spricht in Norwegen das Lappische in den Kirchspielen Lierne
und Overhalden.

2) den Dialekt in der Undersåker-Lappmark. —Diesem
entspricht in Norwegen das Lappische in den Kirehspielen
Snåsen, Stod und Meraker.

3) den Dialekt in Herjedalen. Diesem entspricht in
Norwegen das Lappische in der Umgegend von Röros.

Im Stitt Drontheim sind die Dialekte wegen der Wande-
rungen und der Verheirathungen der Lappen sehr mit einander
vermischt, und die dortigen Lappen haben daher in ausgedehntem
Masse doppeite Namen oder doppelte Formen von Namen fir
die verschiedenen Gegenstånde. — Die lappische Sprache in der
Asele-Lappmark wird vom Dr. E. Setålå zum jemtlåndischen
Dialekt gerechnet, welches auch mit den Angaben stimmt, die
ich von Lappen aus Sorsele und aus dem Hatfjeldthal bekom-
men habe. | |

Von mnordisehen Lehnwörtern habe ich nur diejenigen
aufgenommen, die in einer Gegend allgemein gebråuchlich sind
und lappisehe Form angenommen haben, nicht aber solche, die
von der norwegischen Sprache kundigen Lappen nur gelegent-
lich gebildet werden. Solcher Lehnwörter håtte ich im Hat-
fjeldthal und im Stift Drontbeim viele Seiten voll aufzeichnen ἡ
können. Aus dem vorerwåhntem Grunde habe ich auch viele
Lehnwörter, die in den Sprachproben des Dr. I. Halåsz aus
dem Hatfjeldthal und aus Jemtland vorkommen, nicht mitbe-
riicksichtigt.

1) Quellen: Dr. 1. Haldsz, Jemtlandi lapp nyelvmutatvånyok.
3udapest. 1886. (Abdruck aus Nyelvtud. Közlem. XX).

1899.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. :

Viele Wörter germanischen Ursprungs sind durch das
Finnische ins Lappische hineingekommen. Da der Einfluss des
Finnischen, wie wir gesehen haben, sich iiber das ganze Gebiet
der lappischen Sprache erstreckt, kann in manchen Fillen,
wenn die Form des Lehnwortes nicht selbst entscheidet, dariiber
vestritten werden, ob ein Lehnwort unmittelbar aus einer nor-
disehen Sprache oder durch die Vermittelung des Finnischen
ins Lappische eingedrungen ist. Wenn die Sache mir zweifel-
haft schien, habe ich das Wort ins Wörterverzeichniss aufge-
nommen.*?) Oft mag wohl dasselbe Lehnwort in einigen Ge-
genden (bes. den nördlichen) aus dem Finnischen, in anderen
(bes. den siidlichen) aus dem Nordischen entlehnt sein.

Was die Behandlung der Lehnwörter betrifft, so kann
als eine allgemeine Regel betrachtet werden, dass die Lehn-
wörter gewöhnlich nur die nach den Lautgesetzen des betreffen-
den lappischen Dialekts nöthigen Verinderungen erleiden. 5)
Viele Lautverånderungen sind durch den Mangel der lappischen
Sprache an gewissen Lauten oder Lautverbindungen oder durch

1) Von den von Dr. Thomsen angefihrten Lehnwörtern habe ich
als finnisehe Lehnwörter folgende ausgeschlossen: αὖρα = fn.
aika, åGiras = fn. aire, årbmo = fn. armo, audogas = fn. autuas
<* autugas (Setålö, p. 61), δα δ᾽ = fn. paita, balko, lp. S.
balka = fn. palkku, bæv' de = fn. pöytå, dåhppe = fn. tapa, dårbas
= fn. tarve, dårbaset = fn. tarvitsen, dar've = fn. terva, dille =
fn. tila, gazze = fn. kansa, galle, lp. S. kallo = fn. kallio, gikse
= fn. kiusa, godde = fn. kunta, ja = fn. ja, 20 = fn. jo, måinas
fn. maine, måinaset = fn. mainitsen, morag = fn. mure, nåvdaset
= fn. nautitsen, råhkadet = fn. rakentaa, råfhe = fn. rauha, riegges
= fn. rengas, ruövde = fn. rauta, saibo = fn. saipio, saipua,
varve = fn. vaiva, varre = fn. vara, vir ge = fn. virka, vær dedet
= fn. vertaan, værro = fn. vero. Als echt lappiscehe Wörter
sehe ich boarre, buotde, dælle, satvo, suohtas, var'dat, vudr det,
vudlles (vælles) an. Vgl. Thoms. Balt., ρ: 28, wo er seine
friheren Ansichten zum Theil modifiziert.

?) Ausnahmen diirften in den meisten Fiållen nur scheinbar vor-
liegen und daraus zu erklåren sein, dass man die Gestalt der
betreffenden nordisehen Wörter bei der Entlehnung nicht kennt.

12 J. QVIGSTAD. | [Nr. 1.

die Abneigung der Sprache gegen oder ihre Vorliebe fir ge-
wisse Laute hervorgerufen.

Die Konsonanten im Anlaut.
5 Dåp de
Im lp. F. werden die Tenues Ὁ, t, Å im Anlaut nicht
geduldet und kommen nur in Lehnwörtern vereinzelt, in Karas-
jok und Kistrand jedoch etwas håufiger, vor; sonst råumen sie
den Mediæ den Platz, obwohl die Aussprache in einigen
Gegenden etwas hårter (d. h. weniger stimmhaft) als im
Norwegischen 18. Im lp. S. hat man sich nach einigem
Schwanken fir die Schreibweise p, t, Å im Anlaut bestimmt.*)

1) Vgl. J. Fritzner, Bemærkninger ved Pastor Stockfleths Gram-
matik (in der Zeitschrift Nor III, p. 84. Christiania. 1846):
» Freilich hat es mir geschienen, dass die westlicheren Lappen,
besonders diejenigen aus Koutokæino, 4, ὁ und d etwas hårter
aussprechen, aber diese haben doch ebenso wenig als andere
Lappen im Anlaut der Wörter ein 6, & und p, welehes von d, g und
ὁ verschieden wire, obgleich die Aussprache dieser Buchstaben im
Anlaut etwas hårter als in unserer [der norwegischen] Sprache
klingt und so der Aussprache des finnischen t, Å und p [welche
unaspirierte Tenues sind, 5. Setåiå, p. 13] sich nåhert. Vggl.
auch Leem, Lappisk Grammatica, p. 386 ἢ: ,Einige Wörter
werden von den Gebirgslappen mit anlautendem Å, von den
Seelappen aber mit aniautendem gq oder, richtiger gesagt,
weder mit reinem ÅÆ mnoch reinem g, sondern mit einem
beiden entlehnten Laut ausgesprochen. —Ebenso giebt es
Wörter, welche die Gebirgslappen mit anlautendem i, die
Seelappen aber mit d oder, richtiger geagt, weder mit reinem
f noch reinem «εἶ, sondern mit einem beiden entlehnten Laut
aussprechen*.

5) Sieh Lindahl & Öhrling, Lexicon, p. ' XXXVILL: pån initio
vocum semper, nisi quando ES a Suecana lingua aliud
exegit, literis durioribus p, å Å sive q usi sumus, loco ὦ, ὦ, 9,
quod etiam magis cum pronuntiatione convenit illorum Lapponum,
quorum lingua emendatissima censetur*; vgl. Mjellstr., Gramm.
Lapp. ὃ 3: ,literæ ὦ οὐ p, d et t, g et k in pronunciatione fere

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 13

Im lp. E. und lp. R. werden die Tenues im Anlaut*) gebraucht;
G. Sandberg benutzt aber in seinen Sprachproben aus Enare
immer die Mediæ. Das wahre Verhåltniss diirfte wohl sein,
dass wo im Anlaut p, t, k geschrieben werden, die Laute ton-
lose Mediæ oder völlig unaspirierte Tenues sind. Die unaspi-
rierten Tenues im Anlaut machen auf die Ohren der Norweger
(wohl auch der Schweden), die die Tenues mit schwachem ge-
hauchtem Absatz aussprechen, den Eindruck von Mediæ.*)

Nordischem anlautendem p, Ὁ, t, pb, d, k, g mit folgendem
Vokal entsprechen im Lappischen regelmåssig die beziglichen
Tenues oder Mediæ, je nachdem der betreffende lappische Dia-
lekt Tenues oder Mediæ im Anlaut fordert.

Anm. åAnlautendem t entspricht ὁ in: ciko, cihece — ἢ in:
horagalles. Auch finnisehem t im Anlaut entspricht im Lappischen,
obgleich selten, c (8. Verf. Beitr., p. 21). Urspringliches ἐ im
Anlaut kann im Lappischen dialektiseh in Å iibergehen: lp. S.
- hibme = lp. S. tabme, lp. F. dabme; lp. 5. (Ht.) ins, hans = lp. S.
taggnas, lp. F. danas; lp. S. fuom (ὦ huom) = lp. F. duobma;
Ip. S. habb = lp. F. dabba.

Auch wenn die nordischen Lautverbindungen pl, bl, pr,
tr, pr, dr, kl, gl, kr, gr, kn ins Lappische ibertragen werden
sollen, wechseln Tenues und Mediæ nach den Forderungen der
betreffenden lappischen Dialekte; 5. das Wörterverz. unter pl,
bl, pr u. 5. ἡ. Oft wird die anlautende Tenuis, resp. Media,
ausgestossen: im lp. F. t, p, g gewöhnlich — p, b, d, k oft

æquisonantes sunt, ut perinde sit, si scriberentur dodn vel todn,
barne vel parne, grappok vel krappok. Borealior tamen dialec-
tus [d. ἢ. der Lule-dialekt]| asperiorem amans pronunciationem,
plerumque p, ἐ, et Å utitur pro ὦ, d et q dialectus australioris*.
— ὦ. Ohrlimg, In orthographiam Lapponicam observationes
(1742), p. 15: ,Lappones, inprimis Pitoénses, quorum dialectus
ceteris præferenda videtur, literas ὦ et p, d et ἐ, g et &
eodem sono efferunt*.

1) Siehe Lönnrot, Ueber den enare-lapp. Dialekt in Acta soc.
scient. Fenn. IV, p. 141: ,Die Consonanten ὦ, p, t werden
im Anfang eines Wortes mit Annåherung an die medialen 9,
b, d ausgesprochen.

?) Im Kalfjord-dialekt werden g und ὦ im Anlaut und Inlaut
vor 6, ἢ, æ schwach palatalisiert. |

14 J. QVIGSTAD. | «INE LE

vor 7; b, k, g oft: — p sekten vor 15; mhp. S- blå, dg
selten vor 7, ὃ selten vor 19, g vor n in mia, k vor n in
nipe (8. nibe), smikt (8. knikta).

Anm. Selten wird die Doppeikonsonanz im Anlaut durch
Umstellung beseitigt: gur'ko (5. gruhkko), σοί κα Vøl. lp. S. beldne
= blene Auffallend ist kannam (5. ranna). å

Nordisehem anlautendem kv (im Norw. theilweise aus
anw. hv entstanden) entspricht gew. g, resp. Å mit folgendem
o oder u als dem ersten Theil eines Diphthongs; selten fållt k
weg und v wird erhalten oder geht in f ber: goai'ta, goalp
(58. vielpes), goarta, goar'tel, golse (s. fala), kuardn (5. fær na),
kueis, gui'qo, kwina, gui-sunnok, guita, guitanas-varre, guot sa —
Jaisa (s. kueis), fital, fuorkjo, fær'na, svarbi, veit (s. goaita),
vievses.

Anm. —Auffallend ist giednas, gierdnas (5. fær'na); kværdna
ist ein noch nicht assimiliertes Lehnwort.

Nordischem anlautendem tv, pv entspricht 1) v, f': fierral,
væites, valkko (fahkko), 2) d mit folgendem ὁ oder wu als dem
ersten Theil eines Diphthongs: toarra (duörra), duörpaldahk.
Auffallend ist dærkå.

Nordisehem anlautendem tj, dj entspricht im Lappischen
1) gew. d, resp. f. indem das j gew. in 1 tibergeht und mit dem
nachfolgenden Vokal einen Diphthong bildet, z. B. dalmåk, diel da

1) S. das Wörterverz. unter tr, dr, gr ἃ. 5. w., ferner (tr, pr):
ragges, ratvot, raksa, ramas, råstes, roahkka, για, ruöhtto,
redgo — (ar) radno, raidas, ranna, råsse, råvés, ridda, riwtag,
rwtid-suölo, roahppa, rudnis-vuodna, rudno, rudnok, ruito,
rulkka, ruodnad — (pr) roavas — (br) radde, rådes, riev dat,

roassmo, rQvve, rudas (5. briida), rudne, ruggo (8. bruggo), *
ru880, ruvdit, ruvke (s. bruv ke), ruvkot — (dr) ravga, rivgas,
rudnat, rækta, rennga — (kr) råhka, rigge, roahkke, ruksa,
rukta — (bl) ladde, lagddo, lilkka — (kl, gl) labmot, låse, lav ca,
liehppe, luhkkar — (pl) låvi. %

?) S. (br) rådes (s. brades), raude (5. praude), missa-ribme (8.
missa-brim-vudssta), rossmo (8. Toassmo), rQvve, rudne, ruS8o
— (tr) rappsa (s. raksa), ruodo (5. ruöhtto) ræhtåt-peirve —
(dr) rawga — (gr) rano (s. radno), rudna-vuödna, rut'da
(5. rut'to) — (bl) lives (s. blives).

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 15

=>

dielde, dierbe, dievnas; 2) im lp. S. auch ὦ in: Gelde, Cenar,
(s. teudnar), &ru-dalle, Genne, tila, Civa-kote, tur (5. divre).

Anw. palatalem k, nordisehem k vor palatalen Vokalen
und norw. kj*) im Anlaut entspricht im Lappischen gew. 9,
resp. Å?) (siehe das Wörterverz.). Nordischem k vor palatalen
Vokalen und norw. kj entspricht in neueren Lehnwörtern oft
δ, bisweilen %; 5. das Wörterverz. unter & und Å, ferner: Gerege
(5. gærreg), Tevto (s. gievkan), Tierastid (5. kierastid), Tikarte
(8. gikam), Gillig (8. killek), &wla (5. gævla), Cæisar (5. keisar),
δῖ (s. gielka), Tællår (s. gællir), Ttærdna (5. girdno), Tölba
(8. gil'pe), kinnu (5. girdno).

Anm. Auffallend ist jævla (5. gelva). In gamput (5. kam-
pot), gasstu (s. gissto) ist gj wohl aus nw. palatalem k entstanden.

Anw. palatalem g, nordischem g vor palatalen Vokalen
und norw. gj 1) im Anlaut entspricht 1) gew. g, resp. Å?) (siehe
das Wörterverz.), 2) selten G; 5. das Wörterverz. unter G, fer-
ner: Geite (8. gai'ca), Celhdare (8. gillar), Cæito (58. garta), tælde
(5. gielda), Gær'da (5. gær'da), 3) 2: jildåre (5. gillar), 4) k:
kenig.

HE
Nordischem anlautendem f vor einem Vokal entspricht:
1) gew. f oder auch v, wenn der betreffende lappische
Dialekt anlautendes f nicht liebt oder gern mit v vertauscht,
2) selten Å (mit f (v) wechselnd): håddar (s. faddar), hatteå
(s. fahttit), hoar'ma (8. for'ma), hor'sa, houli, hulged (8. fuljet),
hunterit (8. fun-dærit), huölke (5. fuölke), huöhte (5. fuette),
hurka, huta (8. fuovet), hærskes?.
Nordischem anlautendem fl entspricht:
1) gew. fl oder im lp. F. auch I, s. das Wörterverz. unter

1) Anw. g und k sind palatal vor palatalen Vokalen und 1 (8.
Noreen, Altisl. Gramm. 8 37, ἃ, 2; $ 40, 2); vor palatalen
Vokalen wird nw. g (gj) jetzt wie j, und norw. k (kj) wie
Å ausgesprochen (5. Aasen, Norsk Gramm. 8 36. 37).

?) Die lappisehen Formen mit anlautendem 9, resp. Å setzen
nordisehe Formen voraus, in welchen die jetzige Aussprache
(0. Å) sich noch nicht gebildet hatte.

10 J. QVIGSTAD. > ον [Nr 4

fl, s. ferner lahkka (s. blahkka), låses, lassko, lahtta, lahtte,
lindar (s. findar), luövve. |

2) selten pl, bl: blahkka, plassu (8. låses), plahtta (8. lahtta),
plavda (5. flavga), plueve (5. uövve), plæhkke (s. flæhkko),
plæv'ga (5. flievga).

Anm. Auffallend ist findar, da sonst bei Doppelkonsonanz
im Anlaut nie der zweite Konsonant wegfållt.

Nordischem anlautendem fr entspricht gew. fr, selten r
(s. das Wörterverz. unter f') oder pr, br: prisk, prokost, pru-
vika, bræsset. — Merke bærja-dahk durch * bræjadak aus anw.
freiadagr.

v.
Nordischem v im Anlaut entspricht v, im lp. F. meistens
nur dialektiseh auch f (s. das Wörterverz.), im lp. 8. f in
fæssku. :

Anm. Dr. Thomsen nimmt (Den got. sprogkl. p. 59) an,
dass v im Lappischen vor w und gewöhnlich auch vor o vermieden
werde, und dass der Wegfall des v in lp. uddo, ullo, usskit und
vielleicht auch in urtas möglicherweise erst im Lappischen einge-
treten sei. Anlautendes v kommt jedoch im Lappischen vor u und
o vor (s. das Lexikon), und es weist nichts auf den Wegfall eines
anlautenden v im Lappischen hin.

8.

Nordischem anlautendem 8. vor einem Vokal entspricht
gew. 8, selten 8 (5. das Wörterverz., ferner eida (s. sido) Silldie
(5. salled), Siæhka (s. sæhkka), 3ule (5. sivlo), Sævva, ὁ m cuobmo
(8. suöbmo).

Anm. Im Lappischen wechseln bisweilen 8 und 8 im Anlaut,
z. B. såhöat = Gat, sisste = (Kv.) Iisste, soktat = Sokeat, sollta
(Kr.) = Sollæa, sove (Leem) = 3Qvea, suoheat (Kr.) = Suohaat, suSbme
(Leem) = 3u8bme, stlvæaget = (Kv.) Suvöaget, sællo = Sællo, sæhetad
= Bæhetad, lp. S. sassne = (Drt.) SaSnwe, sasme; lp. F. savdnet =
lp. S. Saunet, lp. F. suohppan = lp. 8. 8uoppena, lp. F. Suhcce
= lp. 5, sutte, (Lul.) Suhöé; lp. S. suttenes = Suctenes, lp. F.
sævdnjad = lp. S. Feudmjed; lp. S. sillot = (Jmt.) salut, Sajeuh; lp.
S. sæsa = (JSmt.) seæså, Feæsd; lp. S. serpe = (Jmt.) siéipie, Siéipie;
lp. S. sæktet = (Lul.) SekkSat, (JSmt.) siékeih, Siækaih (= lp. F.
soktat); lp. S. sagget, sigget = (Jmt.) Fakkih, sikket, Hikkih; lp. S.
sage = (Jmt.) sie, ie; lp. 8. sita = (Jmt.) svy'ta, Sita; Ip. 8.

Trykt 24. Mai 1892.

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 17

sitet = (Jmt.) stihtet, Sith; lp. S. sisa = (Jmt.) sisa, 3isa; lp. 8.
sarre = (Jmt.) sirrie, Sirrie; (Drt.) Fellse = silsie, Salz.

Ebenso wechseln bisweilen anlautendes s und c, z. B. salda
= lp. S. sald, cald; sannsot = canncot; cAhecat (vgl. cåhecot, søheeot)
= lp. S. sacet, cacet; savkalet = lp. S. (Lul.) cam*kalit, vgl. lp. S.
sammatet = cammatet; siheca = (Siidw.) ciheea; soaggot = coazzot;
soagge = coagge; coakce = lp. S. sQpee, copee (vgl. fn. sopsaa); sogge
= c9gge; surlot = (Kr.) cuilot; sullatet = cullatet ; cuohppa = suohppa;
suövve-dakte = cuövve-dakte; stuvcas = civeas; vgl. auch coahkkot =
fn. sokkua.

Nordischem anlautendem sø vor einem Vokal entspricht
gew. sk, dialektisch S% (s. das Wörterverz.). — Lappische
Formen mit anlautendem 8 [z. B. sille (5. skillig), Sihppe (8.
skihppa)| setzen die jetzige norwegische Aussprache des anlau-
tenden så vor palatalen Vokalen wie 87 voraus. Im Kalfjord-
dialekt jedoch sind sie wohl aus lappischen Formen mit anlau-
tendem så entstanden, ebenso wohl in Ht. in Sallo (s. skallö),
- Sarhöo (s. skire); vgl. (Ht.) skalta = lp. S. skilta; (Ht.) sible,
skible = lp. S. skible; (Ht.) galbot, jalbot = lp. 8. kilpot; (Ht.)
gahccot = lp. S. kacot; (Ht.) gahötus = lp. S. kittos).

Anm. 1. sk in skunket (s. skæennka), skuhtte (s. skuhttær)
geht aus nw. 81) hervor.

Anm. 2. Auffallend ist ciellat = schw. skålla. — Eine Form
wie Gamme (5. skammo) muss auf lappischem Boden durch * Skamme,
* Samme entstanden sein, vgl. lp. F. skeldet = Selsidet, (Stockfleth,
Ordbog, p. 26 b) Gelædet; skenkis = δεηκῖίβ; skærtim (Stockfl., p.
291 4) = (Leem.) &r'gim; Gierastet = lp. S. (Lul.) skærastit.

Nordischem anlautendem skr entspricht gew. skr (dialek-
tisch Sør) (s. das Wörterverz.), selten str, sr (87), r: strud,
ruda (5. skrud), sræp (5. skræhp), srå-jukso, srop, Sriwwar (8.
skrivar), Sræddar (5. skræddar), råhppot, ride, riddo.

Nordischem anlautendem sp entspricht sp, dialektisch auch
Sp (s. das Wörterverz.).

Nordischem anlautendem spr entspricht gew. spr (s. das
Wörterverz.), selten 7. oder sr, str: rahttat?, rehttit (8. sprettet) ?,
roahtta?, srinkkar, tan-strælla.

Nordischem anlautendem st vor einem Vokal entspricht
1) gew. st, 2) selten sn in snåhkke (s. ståhkke), snedeg (s. stidet),
snuöhkke (s. stuöhkke); vgl. hiemit lp. F. stalkat = snalkat;

2

18 J. QVIGSTAD. erd

3) selten in cældnet; vgl. lp. S. (Lul.) stulkas = Gulkas; lp.
R. cölhp = lp. F. stal'pe. |

Nordisehem aplautendem str entspricht gew. str, selten 7
oder sr: ravdnje (stravve, sravve), riddo (straddo, sraddo),
rido, riåak.

Nordischem anlautendem sv entspricht im lp. F. σον, sp
(s. das Wörterverz.), selten sv: svaggå (8. spaggå), svåges,
sval vo, svåla, svanå, sværpa (8. speipedahk), sværva, svælegak,
svænna (8. speidna) — im lp. 8. sv, dialektiseh ὃν (s. das
Wörterverz ).

Anm. Auffallend sind steipik (5. speipedahk) und stiel kat (8.
spiel' kat).

Nordischem anlautendem sl entspricht sl oder 8] (5. das
Wörterverz.).

Anm. Im lp. F. ist anlautendes 8 vor å in den meisten
Dialekten mehr oder weniger palatal.

Anlautendes s vor einem Konsonanten fållt ausser in den
oben bei skr, spr, str erwåhnten Fillen weg in: (vor k) gåbmo
(5. skabma), gairo, gallo — (vor I) lågit, lahkkit, lanntö, livtes,
lhodda — (vor mn) nuopp (8. snuop) — (vor p) bunnce, pærs-
måla (8. spörs-moalla) — (vor t) toppe (s. stohppo)? — (vor v)
var'pot, val'fo (8. spalfo), vier”bat (s. spier'bat).

h.

Nordisehes anlautendes ἢ vor einem Vokal wird gew. er-
halten (s. das Wörterverz.), fållt aber nicht selten weg: addit,
afan-gihece, aibmo, mila (8. hæilåk), mi-laddi, ailegas, ales, avlo,
aimulak, dinåk, αὐτοί, akse, all, αἰ (s. hallit), åhppe, ardde
(s. har"do), ar”po, asse, asso, aveld, avje, avka, avki, av'ko;
av'ea, ildo, iltag, ina, jukso, ulda, uv'lo. Obwohl anlautendes
h vor Vokalen schon im Anw. sporadisch und im Norw. in
einigen Gegenden mehr oder Weniger håufig wegfållt (s. Noreen,
212; Aasen, Norsk Gramm., ὃ 140) ist dieser Wegfall, der
auch im Lappischen nicht selten wahrnehmbar, in den obigen
Lehnwörtern doch wohl lappischen Ursprungs.

Nordischem anlautendem Åh vor einem” Vokal entspricht
im Lappischen selten f oder v: filtar, fuorra, vuogas, vudnces,

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. τ

vuihppat, vuöhppe, υτιογάηο. 1) Das v kann jedoch auch als
ein nach dem Wegfall des h entstandener Vorschlag erklårt
werden (s. p. 21). ᾿

Da anlautendes ἢ im Lappischen nur vor Vokalen vor-
kommt, pflegt dasselbe, wenn es im Nordischen vor einem
Konsonanten (j, v, 1,n, r, v) steht, im Lappischen wegzufallen.
Im Anw. schwand h schon in vorliterarischer Zeit vor I, ἢ, r
(Noreen, $ 212); im Norw. ist h vor j stumm, hj geht aber
dialektisch im Δ} oder sj ber (Aasen, Gramm., ὃ 105; 140,
Anm.); dem anw. hv entspricht im Norw. jetzt gew. ἔν (Aasen,
Gr. 8. 105).

Beispiele: jievkot, jiwna, jovla, jælle — laddöt, ladet?,
leud? — nivsak — rabma, riådo*, rinngo, rosse — fadno, fåla,
fåles, vielpes, vuorv.*)

Anm. 1. Nordischem hj entspricht 1) 8 in Selta-sida, 3er'ta,
. Sorrte, Sun (s. jwnu); 2) 8 in Gar fu. Das 8 in Sorrte geht viel-
leicht aus einer norwegischen Form mit sj im Anlaut hervor;
iibrigens kann im Lappischen anlautendes j in 8 iibergehen: lp. F.
javotæbme = lp. S. Savotes; jov'ka, (Siidw.) juovka, (Kv.) 3uovka = fn.
jouhi. — Zu Gin Carfu vgl. Coalbme = fn. jolma; Toar-bælle, lp.
5. torve-pele = fn. jorva; Guovvot = fn. juovoa; lp. S. δῦ = fn. juova.

Anm. 2. Merke huttur = anw. hvitr; huihtuk.

| ἔχιν N VG
Nordisches 1, m, mn, r, j werden im Anlaute erhalten.

Anm. 1. Durch assimilierende Einwirkung von folgendem
r wird I zu r in: ratré (5. lavre), γον ἐδ (s. ler'te), ribbre (8. leb”re),
roabmer (s. loabmir), rokker (s. lohkkir). — r wird mit Å vertauscht
in: læhkkegak. — r im Anlaut fållt des Wohllauts wegen weg in:

1) Auch in finnischen Lehnwörtern geht anlautendes Å im Lap-
pischen dialektiseh bei einigen Wörtern in f ber; 5. Verf.
Beitr. p. 83. Dialektisch wechseln im Lappischen bisweilen
Ji und Å: lp. F. & lp. 8. hahppel = lp. S. fappel; lp. F.
Jirgim, hærkem = lp. S. ferkem, hærkemæ; lp. S. fuova = huove;
(Sidw.) foavråt = lp. Ἐς, hoavrat; lp. S. fuomacet = huomacet
(aus fn. huomaitsen); lp. F. fuoådo = lp. E. hoaddu; (ΚΙ.
fargat = lp. F. hogat.

?) Da nw. kv im Anlaut bisweilen durch v (f) wiedergegeben
wird, kann man nicht entscheiden, ob anw. Åv oder nw. ἀν im
Anlaut diesen Formen zu Grunde liegt.

o*

20 J. QVIGSTAD. Ned

airo-gbmir (s. loabmir); vgl. (Ib.) a”"daras, lp. S. (Lul). åitar:is,
(Hm.) avdares = lp. F. ravdaras. |

Anm. 2. Nordischem n im Anlaut entspricht dialektiseh ἢ
in: brun-noalla (5. brunal), nabai (5. næhppe), Ἠαξϑὲ (5. nas3i),
nuörre (s. nuörre). Vgl. hiemit na”mi, ein Hof im Kirchspiel
Kaaresuanto, aus fn. naimakka; (Glv.) nåutahit, essen, aus fn.
nautitsen; navget, lp. E. navguå, lp. 5. (Lul.) nåutket = fn. naukua:
nullet = lp. S. nuleet, nulæet; njuör/jo = (Ib.) nuörjø, lp. S. nuorjo;
nuor'30 = nuor'80, lp. S. nuoto; nuoskas = lp. S. nuoskes, nuoskes.

Anm. 3. Merke cækal= schw. jågla; -vitka = πὰ. jyvika.

Nicht selten wird Å im Anlaut vor einem Vokal zugesetzt:
haggot, havka (5. avka), havsit (8. avsit), halka (5. alko),
hal-menneg (5. almenig), har'ge (s. ar'ge), hårnas (8. arnes),
haskuvis, havs-karri (8. aus-karre), hinnga, hullo (8. ullo),
hurre, hurtas (5. urtas), hæltakis (5. åldagas), hærrta (8. ærta).
Obgleich sowohl im Anw. als in norwegischen und schwedischen
Dialekten nicht selten 4 im Anlaut vor Vokalen zugesetzt wird
(s. Noreen, ὃ 226, 4; Aasen, ὃ 140; Svenska Landsmålen, I,
Ρ. 81), stammt das ἢ in den obigen Wörtern doch wohl aus
dem Lappischen, da auch in lappischen Wörtern ein unetymo-
logisches h nicht selten im Anlaut hinzugefigt wird.

Ziemlich zahlreich sind auch die Fålle, in welchen s (8)
im Anlaut vor einem Konsonanten zugesetzt wird: speiselak
(5. beisalak), splikta (5. plikta), strakte (5. træft), svalskes (8.
falskis), svalle (s. filla), skåfal (8. gaffal), skær'da (5. gær”da),
sluöheto (5. liheto), struot (5. rudhtta), skolfo, spaito?, spar”to,
starra, svaskes?, svæigas (5. værgas), svarke (8. var'ka). Dies
findet auch bei Wörtern mit Doppelkonsonanz im Anlaute nach
dem Wegfall des ersten Konsonanten håufig statt: slandet (S.
blandet), svales (5. fåles), smikt (s. knikta), slade (s. ladåe),
slija (5. laggdo), slav' tå (5. lav'ta), slittur (5. lidur), slunnda (8.
lunnta), sliehppa (5. læhppe), sluktok, svar'bi, slubbo, Skuölp
(s. vielpes). -

Ebenso oft wird lappischen Wörtern dialektisceh ein un-
etymologisches s (8) im Anlaut hinzugefiigt.*)

1) Auch in manchen Gegenden Finnlands wird in einigen Lehn-
wörtern $ im Anlaut zugesetzt; s. Aminoff in Suomi, II, 9,

p- 248. Dies wird indess von P. Salonius in Suomi, II, 14,

1893. ] NORDISCHE LEHNWÖORTER. 21

Selten wird Å (g) vor r im Anlaut hinzugesetzt, bei
Wörtern mit Doppelkonsonanz im Anlaute erst nach dem Weg-
fall des ersten Konsonanten: granna (8. rænne), krummbo (8.
trummbo), krækta (5. træft), missa-kribmo (5. missa-brim-vudssta),
kroassma (8. roassmo). 1)

Ein 7 wird vor vokalischem Anlaut zugefigt in: jalla?,
jtessat, jiltoi (s. il'do), jukso?, juglo — em v im: vårri, vide
(5. uv"ja), vuogas?, vuoinet (8. oaidnet), vuoksa, vuolab, vuilla,
vuölla, vuollo?, vudl'po, vudnces?, vuohppat, vuöhppat?, vudhppe,
vudr'be, vuordne?, vuossta, vuovdn. — Auch im Verhåltniss
zum Finnischen zeigt 'das Lappische Formen, die vor vokal
schem Anlaut mit v erweitert sind; s. Verf. Beitr., p. 26, und
ferner: wvuodna = fn. onni; vuoja8, vgl. fn. ajava; lp. S.
vuoktine, vgl. fn. ahdin (st. ahtime), vuohppot = fn. appaa;
vuov'da = fn. onsi (st. onte).

Die Konsonanten im Inlaut und Auslaut.

Die lappischen Regeln von der Verstårkung und Sehwiå-
chung des Stammes sind fir die Lehnwörter in der Weise
massgebend, dass, wenn die nordische Gestalt des Wortes,
nachdem sie der lappischen Zunge anbequemt ist, aus lappi-
schem Gesichtspunkt einen starken, resp. schwachen Stamm
darbietet, danach die Bildung des entsprechenden schwachen,
resp. starken Stammes gemåss den Lautregeln des betreffenden
lappischen Dialekts stattfindet. Wenn das Lehnwort schon im
Nordischen Konsonantenverdoppelung hat, wird jedoch die Ver-

p. 261 bezweifelt. — , Bei den Liven wird Fremdwörtern oft
ein unorganisches 8 oder sh vorgesetzt* (Anderson, Studien
zur Vergl. der indogerm. und finno-ugr. Sprachen, p. 285).

1) Vgl. dass man im Ehstnischen Fremdwörtern, welche mit einer
blossen Liquida anfangen, bisweilen noch zum Ueberfluss eine
Muta vorsetzt, z. B. krut, trut, rut (Fensterscheibe) (Wiede-
mann, Gramm. der ehstn. Sprache, p. 92); vgl. auch fn.
inkrihti = schw. inrikt.

΄
,

22 7. QVIGSTAD. Nr Å

doppelung im Lappischen meist durch die ganze Beugung ohne
Schwåchung erhalten. |

Anm. Der Wechsel zwischen starkem und schwachem
Stamm ist gewiss urlappisch, ist aber in den sidlischen schwedisch-
lappischen Dialekten (dem Ume-lappischen und dem Jemtland-lap-
pischen), wo nur seine Spuren erkennbar sind, aufgegeben worden.

Die Verstårkung und Schwåchung der Ståmme im lp. F.
wird aus folgender Uebersicht erhellen:

Starker Stamm Schwacher Stamm
Er ρον ἢ . hk (Ip. ΕΙ gew. h).
hkk") (Ip. E. gew. ἢ add; ar Ok GER
ee Er å ee

Kop EET

ΠΩ se

EE PK SE

ML TG ae ee EE

KA Ge EE
GIS ET

då . å

88 8

88 8

MCE FG Peet NE.

Ree 2 ae re
TE EE ING

KE vs RE τ᾿

EEE Se NE ST
22. Tr Na TR ev Gr ΝΣ

GU PN be ET σὲ πο ει 0
et EE Ma οΝ,
He rev VE EEE
OG GM GJETT
GR οι EGG
MG NR å De ES TT å το-
ørn νος Ja NN Seen gn

dg, dd (dial. 23), TR Fe ΠΤ
1) wenn lappische Neubildung aus resp. ἄν p, ἐ

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 25

Wenn der schwache Stamm eine Verbindung von zwei
verschiedenen Konsonanten oder einen Diphthong (resp. Triph-
thong) enthålt, dessen letzter Theil ὁ oder τι (w) ist, und dem
ein einzelner Konsonant folgt, wird gew. der starke Stamm
durch die Dehnung des ersten Konsonanten (resp. des ἢ, τι, 10)
gebildet; aus dieser Dehnung entsteht oft, besonders nach I, r,
v (w) Svarabhakti, z. B. alme (Kt. albme) — alme;, avge
— αἶρε.

Anm. Dem v im schwachen Stamm vor 8, 8, ὁ theilweise
auch vor c und Ὁ, entspricht im starken Stamme im lp. F. Å oder
f, im lp. E. gew. h (selten f, k, p), im lp. S. ἢ, p.

In Hammerö und gew. auch in Tysfjord wird nach langem
ljm, ἢ, ny 7, v und nach langem ἡ als zweitem Theil eines
Diphthongs b, d, g får p, t, & gebraucht, z. B. gavgot, pr. gaikou.

Im lp. S. werden oft im Inlaut Tenues geschrieben, wo
das Finnmarklappische Media hat. — Im Lulelappischen ent-
spricht p, t, å lp. F. ὃ (b), d (d, Å), g (8); hp, ht, hk entspricht-
intervokalischem hp, ht, hk im lp. F.; δῦ, dd, gg entspricht
lp. F. δῦ, dd, 99; pp, tt, Κὶς entspricht lp. F. bb, dd, gg. —
Im Hatfjeldthal wechseln oft p, ἐ, Καὶ im Inlaut mit b, ἃ, g.

ὃ:

Nordischem p nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe
entspricht im Lappischen:

1) vor einem Vokal: p (verstårkt pp, geschwicht b, v):
kapo, nåhppo, råhpa, ruohppa, soahppo:

Anm. —soalppo wird nicht pgeschwåcht. —Auffallend ist
stoabbal = nw. stoplesjö.

2) vort: f, k, p Je nach den Lautregeln des betreffenden
Dialekts: s. rakta.*

Nord. p nach r wird erhalten in fårpal, skarpis; geht in
Jf åber im: skar'fo. Merke bissma fir bisspa (s. dies).

Nordischem pp nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe
entspricht pp (geschwåcht p), dialektiseh auch p: dahppat,
trohppa, lahppi, nahppe, rahppa, rohppe?, svahppa (8. spåabba).

Anm. Auffallend ist spåbba = anw. svoppr.

24 J. QVIGSTAD. ΤΠ ΕΣ;

Nordischem p, t, Å entspricht in Ht. und in Drt. bis-
weilen b, d, g: miæbu (s. nåhppo), gådu* (s. gåhta), biegerdid,
skægedid.

᾿ς,

Nordischem b nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe
entspricht ὁ (verstårkt bb): åbes, bibal.

Nordischem bb entspricht in demselben Falle bb, selten

pp: dobbal, krubba, grubbu, ræbba, stabba, slubbo, klubbo —

duhppak, stoahppo.

t.

Nordischem ? nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe
entspricht im Lappischen vor einem Vokal:

1) gew. t (verstårkt tt, selten geschwåcht å): boahta,
doahtto, fahtta, flæhtta, gåhta, gahttit, hahtit, lahtta, lahtta,
lahtte, oahtto — fiehtto (8. fiedo), dur.

Anm. Merke nuvde = anw. naut; marh-more = nw. matmor.

2) selten c: skuecestet (8. skuettestet), gavca?, rakca (8.
grokta)?, ruöheca (8. ruohtas)?, suöhece (8. suöhtte)? 1)

Anm. t& fållt vor sk weg in: sposket; geht dialektisch vor
m und n in Å åber: fahme (s. fut'me), dröhnege (s. dronneg),
væhng (5. vihttan).

Nordischem t nach einem Konsonanten entspricht im:

-

Inlaut f, selten dialektiseh c oder G in: strakte (8. træft),
lanneo (s. lamntö), urree, urröe (s. urtas)?, vance, vante (8.
fahcca) ?

Anm. Merke prasnis (s. råstes); vgl. hiemit lp. F. asstat
= (Ib.) assnat, lp. S. assnet; lp. F. gasstet = lp. S. kasnet; lp. F.
russta =-1p. 5. rusna; lp. Ἐπ sassté = Ip. 8. sassne; pi Plenses
= (Ib.) Gassna. — In salkur ist t weggefallen.

Nordischem tt nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe
entspricht gew. tt (geschwicht &), dialektisch auch t: tihttal,
gahtto, gihtta, hahtta, loahtta, moahtta.

Anm. 1. Merke spoddet = nord. spotta; mwoco = nw. mott?

Anm. 2. mn för tt kommt in diminutiver Bedeutung vor:

binna = bihtta; ginni = gihcee; vgl. lp. F. unne = uhcce; (Lg.) btennar,

1) Finnischem ὁ entspricht im Lappischen im Inlaut selten ὁ (s.
ΝΟΥ, Beitt., p. 21).

1893. ] NORDISHE LEHN W ÖRTER. 25

Kosename, (Kr.) bienna3, (Friis) biennara8, Spottname får biehtar,
Peter.

Nordischem tj entspricht 1) tt in: hahttit, 2) δ im: fihedo,
æhöet (5. hahttit). t

Auslautendes ἐ nach einem Konsonanten fållt im Lapp:-
schen weg in: dievnas, gila-jav'ri, TOavas.

d.

Nordischem d im Inlaut entspricht im lp. F. d, im 1p. S.
(selten im lp. F.) auch t, z. B. adeles 9lma, aldagas (åltagas),
bedel, iltag, ul'ta (5. ul'da).

Nordischem dd im Inlaut entspricht dd, im lp. S. auch
tt: faddar, g. faddara.

å.

Altnorwegischem då nach betontem Vokal entspricht:

1) im lp. F. σον. å (verstårkt dd, selten tt), nach 1, v,
r mit vorhergehendem Vokal und nach i (?) und å: d, selten t:
addit, boaådo, budåda, dadåe, hudårit, laddot, latas, laåde, ladd.
u. s. w. — låhtto (8. laddo), miehtta, rihtto (5. riddo) — ai'de,
bor'de, bov'dit, diev'do, gar'de, huvd, råæidas, ravdo, spier'di,
stirdos — laitas, skerteg, rav'ta, snaito — ride, sido, skido,
vides, bruda, ruda (8. skrud), sudas.

2) im lp. S. gew. d (8. unter den obigen Beispielen),
selten ἐ im: mart, skeuto (meben skeudo).

Anm. 1. Das ἃ im lp. F. wird in einigen Dialekten mit
7 (Kv. Krl., selten Ib.) oder ὦ (Lnv. Ib. Of.) vertauscht.)) Dem
å im lp. F. entspricht im lp. S. d, im Lule-lappisehen t, im Ume-
lappischen und in den meisten Gegenden Jemtlands und des Stifts
Drontheim 7. Die Lehnwörter unterliegen immer den Regeln des
betreffenden Dialekts; 5. die obigen Beispiele, ferner: luötåtahka,
muödde, triere, tröre.

Anm. 2. Auffallend sind lp. F. luodda und lp. S. (Lul.)
slohtto, vahtå.

Anm. 3. In gihece, lilece (heade) (5. ladas), sav'ca, vier ca

1) Das aus dd entstandene dd in Lnv. Ib. und Of. unterscheidet
sich vom gewöhnlichen dd dadureh, dass dieses zu dd, jenes
zu εἰ geschwåcht wird.

20 J. QVIG STAD. ΓΝ. ἃ;

(væerræ) ist das anw. ἃ vor dem s der Endung in t ibergegangen,
und aus dem ὁ (ts) hat sich spåter einzeldialektisch & entwickelt.

Anw. å, nw. dj entspricht 1) dd im: biddet; 2) ἃ) (dj,
rj) im: smid'jo; 8) de τὰ: snudeet.
Anw. dm entspricht tm in: fat'me.

k.

Nordischem Å nach dem betonten Vokal des Wurzelsilbe
entspricht im Lappischen:

1) vor einem Vokal gew. Å (verstårkt Å, selten geschwåcht
g in: håhka, g. håga, låhka*, g. laga), im lp. E. gew. h (ver-
stårkt kk): aka, akkar, boahkas, boahkko, dahkke, gahkko,
håhka, lakkula, sahkko.

Anm. Auffallend ist rigges, lp. S. rinkes = anw. rikr.

2) vor 8, 8, t: ἢ, f, ὦ, h (geschwåcht v), je nach den
Lautregeln des betreffenden Dialekts: aftan, aksa, ak80, akto,
baksa, bekseluk (8. beisalak), fakta, gakte, hæfto, jakta, japtet,
meæftå, mæktog.

Anm. ἀ fållt weg in å-tavve (5. aftan).

Nordischem åå nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe
entspricht Å (geschwåcht κ): bahkko, bohkka, dohkka, hahkkot,
luhkkar, skihkkar, skihkkedet.

Nordischem æj, kkj im Inlaut entspricht:

1) σον. δῦ, nach einem Konsonanten ὃ: bihe&o, bærtet
(8. bar'kit), tah&u (s. dahkkö), tuhetet (s. tuhkkat), fierreu,
Jsrauta, holte (8. hul ke), [ἡ], læheto (s. lahkke), moras, polita,
riheto, rittot, spiltte (5. spikke), spöteles, strattotet, stuhtea
(5. stuhkka), sluöheto (s. Uiheco), stiente.

2) seltener kk (k): panka, dahkko, tekoset, tuhkkat, lahkke, Ὁ

stuhkka.
3) kå im: løkto (5. Uheca), rikta (8. riket).
Anm. akio hat sich den lappischen Lautregeln nicht anbe-
quemt.
Nordischem ø nach einem XKonsonanten entspricht im
Lappischen æ, im lp. E. im schwachen Stamme nach 7 und r:
h, z. B. lp. F. mielke = lp. E. melk. g. melki; lp. F. gir'ko
= lp. E. kirkko. g. kirho.

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 21.

4.
Nordisehem g (im Anw. wie g ausgesprochen) nach be-
tontem Vokal entspricht vor einem Vokal: !

1) im lp. F. gew. g (dal. g, v) (verstårkt % od. åk), im
lp. S. g (Δ) (verstårkt Κλ), im lp. E. v (verstårkt ἢ): plagot
(5. låvit), plægot, boahkka, bægar, — dahk (in den Namen der
Tage), doahkke (5. toavva), låhka", låhke, lahköt, lav'go, nuoges,
råhka, råhke, roahkka, rohkka?, skog, sloahkko.

Anm. Merke måhkar-avjo.

2) v (verstårkt vv): arja-pluvvi, blives, boavva, taiv?,
tairve?, dråva (5. råhke), huvva, låvit, r9valak, slåvva, slavvit,
vavd.

Nordischem g (im Anw. wie g ausgesprochen) vor d, I,
n, r entspricht: |

1) gew. v: biv'da, pruv'dö (8. brugda), flav' da (5. flav'ga),
kræv dö, omeuda, riev dat, ruv' dit — gavla, hav'la, houli, navle,
nuöv'lo, siv'le, skav'le — avda, avdna, av'na, åvnaldahk, favdna,
fåvdnad, gavdne, mavnos, ravdna, rov'no, vavdno?, vuovdn —
fav'roi.

2) seltener g: brugda, flagda, ræg do (5. kræv'dö), sig da
— tigl, sigl, siglet — agna (5. avdna), tiegne, dugne, hagno —
hægra (8. håvvar).

Anm. Merke fåhkan = nw. vagn.

Nordischem gg entspricht gg: tiggit, dugga, gagga, loagga.

Anm. Merke ruhkka, pl. rugak = nw. grugg.

Nordischem ggj (gj) entspricht:

1) vj: av'jo (durch Metathesis a'vö), dæi'vo (för * dævjo).

2) vå: auto (8. av'jo), avta, av tot, lav'ta, livta, rækta
(g. rævta), slæv't&o (5. slæZ30), vavta.

3) 33 (de): bidæet, bigget (5. biggit), briidæet (5. bruggot),
briig30 (5. bruggo), diggit (5. tiggit), liedd3e (5. lægga), slædee,
slæg30, vædta (5. vægga).

4) EG: broheeu (5. bruggo), briittet (8. bruggot), knæhaeadid,
klahtee (s. lava), γι ζῶο, spihtaa (5. spiggo). |

Ὁ) gg: biggit, bruggo, bruggot, duggit, huggat, slægga (8.
slæz30), vægga.

28 Ἢ QVIGSTAD. ra

Anw. g entspricht nach unbetontem Vokal g (lp. S. auch
k): ailegas, lp. S. ailekes.

f (tonlose Spirans).

Nordischem καὶ im Inlaute vor s oder t entspricht f, Å, p,
je nach den Lautregeln des betreffenden lappischen Dialekts:
gikta, kræpta, hæpto, lokta, loktit?, raksa?, ræksa.

Nordischem /ff entspricht gew. ff (geschwåcht f): gaffal,
gaffe, oaffar, skaffot, straff.

Anm. Merke skahppot = nw. skaffa.

Anw. Κι (tönende Spirans), nw. v, schw. fv.

Diesem Laut entspricht:

1) nach betontem Vokal:

a) vor einem Vokal: α) b (lp. S. auch p) oder v*) (ver-
stårkt pp, selten bb): aflppar?, åhppe, duöhppe, habag, lai'be,
lappa, loahppo, lohppe, nabar, nibe, næhppe, raib, rahppo,
råhppot*, roahppa, rohppe), ruöbes (8. roaffad), skåhpal, skahppe,
snuop, stahppe, stebel (s. stævel).

β) v (verstårkt νυ): duvva, heves, hevet, hoavve, klåvva
(5. lappa), loavva, nåvar (5. nåbar), nåvvo, revvo, groavis (8.
roaffad), stævel.

γ) f (verstårkt ff): offi?, roaffad.

bjj vr ἐγ, ἢ; 7 πα θ᾿ Ἐς ἢ, mtp SJadeera:
ὑ3): ablek, av'lit, table, tablo, gable, gablo (8. gavval), gæb'la
(5. gelva) — gæbrege (5. gåvar), harves (habres), lebreé —
avnas (abnes), fabne, havdna (habn), hebnid, hiebne, jæv da,
nabdne, næbna, næbnet, stavdne (stabne), stevdmig, stævdnot,
udna (vuobdne) — grabja (8. krævva), riw'ja, swjug (sibjok),
vebjet, æb”jo. ; :

1 Ob ὁ oder v angemessen ist, hångt davon ab, ob in dem
betreffenden lappischen Dialekt die Schwåchung pp > ὦ oder.
pp > v Anwendung findet.

?) Im lp. S. und in Ibbestad wird gew. ὦ, nicht v, vor Å, r, mi Ξ
ὁ, Ὁ, d gebraucht. — Obgleich in norwegischen Dialekten v im
Inlaut vor r und ” in ὦ Ubergehen kann (s. Aasen, Gramm.,
$ 138, Anm.), hat sich der Uebergang des f' (Ὁ) in Lehnwör-
tern zu ὦ ohne Zweifel doch erst im Lappischen vollzogen.

1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 29

Anm. Merke: vappeltet = anw. vafla; åhpan (s. havdna);
vuddna (5. uvdna), krakzot (fir * kravjot) = anw. krefja.

2) nach I und r: i

8) gew. ὃ: galbe, silba, skelbet, ul'be — ar'be, dårbas,
dier'be, duorbutid, gar'bi-luokta, spier'bat, svar'bi.

b) selten f oder v: dar'fe, skar'fa (skar'va), skolfo.

υ.

Nordischem v entspricht:

1) nach betontem Vokal v (verstårkt vv): kravva (8. råhka),
luovvar.

2) nach I und r: 8) v: goal'va — årvas, fier'va, garves,
gar”'vo, lur'vo (lur'bo); Ὁ) f: spalfo, mar'fe, Car fu, vgl. stadfo;
c) p: ar'po.

Anm. Merke åfan-gihcce = nw. * havne-kid.

8.

Nordisehem s nach betontem Vokal oder betonter Silbe
entspricht: —

1) gew. s (verstårkt ss): åsag, av'sit, baisko, båsse, pisko,
dassko, disska, gasst u. 5. W.

2) bisweilen (besonders nach n) c: acat (s. åsag), avc-gårt
(5. aus-karre), avcstid (8. austet), båhece (5. båsse), prince (8.
prinnsa), bunnce, danncat (s. dannsot), gievcå, krimcet (8.
krimset), liencie (8. læns-manne), rannce, rancere, slakce, öncet
(5. amnsot), vudnees.

Anm. 1. In Drt. und Jmt. geht 8 vor æ im Auslaut bis-
weilen in 8 iiber, z. B. kråsie (s. råsse), fuorsie (s. hor'sa). Dies
findet auch in echt lappischen Wörtern statt. — Auffallend ist
5 in: akso, {86 (s. ciko); vgl. doch lp. S. palsa = palsa; lp. F.
biksa = biksa; lp. F. borat = lp. S. porsset.

Anm. 2. sim Inlaut fållt dialektisch weg in svalkes (8.
falskis). Vielleicht ist 8 aber schon im Norw. weggefallen; vgl.
schw. dial. falkt = aschw. falske (Svenska Landsmålen, I, p. 307).

Nordischem ss nach betontem Vokal entspricht ss (ge-
schwåcht s): bassa, biesse, gassa, lasse, lassis.

Nordischem sj nach betontem Vokal entspricht:

1) ss (60): asse, asso (åhci).

80 J. QVIGS TAD. AP I

—= ==

2) 88: G8380, 880 (5. asse), hærs (8. ass0), NasXi.
Auslautendes s fållt weg im: dwsna, hærbma-vuödna,
rav-njarg.

---

L.
Nordischem I nach betontem Vokal entspricht 0 (verstårkt
IN, z. B. midna-valdo, ailegas, miles, ailo, albmug, åldagas,
aldoh, boalla, dalga, dalla, måles ἃ. 5. w.

Anm. Vor å wird Å in den meisten Dialekten des lp. F.
mehr oder weniger palatalisiert, z. B. skalldo.

Nordischem fl nach betontem Vokal entspricht:

1) Ul, das gew. nicht zu I geschwåcht wird: biello, bollo,
dalle.

2) U: tolla, dulla, hallar, hillar, hællar, jolla, rulla (8.
rulla), solla, stalla. — Diese Wörter sind aus norw. Formen
mit fl entstanden, 5. Aasen, Gramm., ὃ 39. |

Nordischem lj nach betontem Vokal entspricht gew. I
(verstårkt 11): dilla, folla (5. filla), fuljet, skullit, sollo, ællo
(s. ale).

Anm. Merke alse, skallöo. Vel. hierzu stullit = δέ
spåltas = fn. paljas (woraus lp. F. bålles). |

Auslautepdes I fållt weg in: bavvå (8. bavval), bievva (8.
bievval), biksa, buihtta, gunna, spitta-tauda (5. spihttal-dav' da).

m.

Nordischem m nach betontem Vokal entspricht:

1) m (verstirkt bm oder mm), z. B. aibmo, duömas,
duomis, duobmar, duobmo, råbme.

2) selten n (verstirkt dn oder nm) oder n (verstårkt dn)*):
davdne-salla, ludödne, ravdne, savdne.

Anm. Die Palatalisierung ist erst im Lappischen eingetreten.

3) Selten fållt m weg: a-tavve (8. aftan), ruvis (8. rummis),
ruvvi (5. rumme), savve (8. savdne), savvet, skievvå, stravve
(8. pe)

1) Vgl. hiemit im Lappischen duodna (Lg.) = duobma, fn. kutt?
guovdnot = (Leem.) guobmot; lavdne = lavbme; sådna = fn. saama
— gievdne = (Ib.) giebme, (Maranger) gieåme, 19: 8. (Lulj
keb'ne; urbme = (Kr.) urdne.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 91

Nordischem mm entspricht:

1) mm (selten geschwåcht m): bumma, damma (5. dambo),
gammar, gammi, lumma, rimmit, rumma. pi

2) bm: gabma (5. gammi), habmir, lubma (s. lumma),
rabma, ribmet (8. rimmit), rubma (8. rumma).

3) mb (mp): dambo, tommpo, dumbek, gambel, krambo.

Anm. Hier liegen wohl nordische Formen mit md zu Grunde.

Nordischem mb entspricht:

1) mb (verstårkt mmb): bummba, dimbar, trummbo, kamb,
lamb (s. labbes).

2) bb: tibber, dibber (s. dimbar), gubbar, labbes, ruöbbag,
æbbir.

Anm. Merke rammpot = anw. dramba.

Nordiscehem mp entspricht mp (verstårkt mmp):

pummpa, dammpa, tempel, træmpet, emmbet, fu-summpo,
kampot, krummpaget, hemmpa, lammpa. |

Anm. Merke kobba-ruhtat = nw. kumperuta.

Nordischem mål und mr entspricht im lp. S. mb + Vokal +
l, resp. 7, indem ein euphonisches nach m eingeschoben wird:
fambuldid, fuombeldet, hambuldid, hombel, klamburdid. Auch
hier liegen wohl nordische Formen mit eingeschobenem b zu
Grunde, da in einigen norw. Dialekten immer und in vielen
schwedischen Dialekten b zwischen m und folgendem I oder r
eingeschoben wird (s. Aasen, Gr., $ 57, Anm.; Svenska Lands-
målen, I, p. 22).

Arm. Merke uvlo (ublo) = nw. humla; vgl. hierzu lp. F.
govdag, lp. S. kobdek, (Jmt.) kam*ta, lp. R. komt = tscherem.
kumda; lp. F. dovdat, lp. S. tobdet, (Jmt.) tam*tet, lp. R. tomtöd

= fn. tuntea.

Nordischem m entspricht aus euphonischen Grinden m in
jandur, skanndot, aftan.

Nordisches auslautendes m fållt in unbetonter Silbe weg
in: guhttor, ænku. |

n.
Nordischem mn nach betontem Vokal entspricht ἢ (verstårkt
dn oder nm), z. B. aidna, bednö, manno, radno τ. 5. W.

32 J. QVIGSTAD. Net

Anm. Merke rimmse (5. prinnsa); vitme (5. vilttan); Stunelit
(5. swdnedet), spignja (8. spadne); vgl. Ip. F. nunne = lp. S. (Lul.)
nunne.

Nordischem nn nach betontem Vokal entspricht:

1) dn (gew. nicht zu mn geschwåcht) oder nn (in Dialekten,
wo dm nicht geduldet wird): badnet, didno, fadno, fidna, fidneg,
fidnit, fidno, for-sedno, gadno, gudnar (s. gunnar), gradna (8.
ranna), idnare, ludne, radneset, rudna-vuddna, rudne, rudnok,
sådnis, sedne, sidne, skidne, sodna-bærve, udnot.

2) nn: banno, blinneg, dronneg, rnnna, skinne (8. skidne),

3) nm: panna (8. banno), pinna, ganna, kimnu (5. girdno),
gunar (8. gunnar), renna (5. rænne), Spanna, Sspanno, SVÆNNA
(5. spæidna), vannele (s. faddal). Hier liegen norwegische
Formen mit nn zu Grunde; s. Aasen, Gramm., ὃ 99.

Nordischem nd nach betontem Vokal entspricht:

1) gew. dd (dialektisch tt): adda (8. andras), addanet,
addim, addir, ai-laddi, badde, boadda (s. boannda), pritte,
puddar, budde, faåddal, ladde, laddit, ludda-suölo, muddag,
muddo, mudtet, radde, ridda, riddo, saddit, saddo, skuddet (8.
skudmit), studdo, sudde, suddo.

2) nd (verstårkt nnd): andras (annda), blandet, boannda,
bundeg, troandm, dundardid, far-mindar, findar, lannda, ruön-
dos, sundar. |

3) dn mm: lidno?, skudmit?, und dn m: boadnja.

Nordischem nd nach unbetontem Vokal entspricht d (dia-
lektisch im Auslaut auch d, t, Å), selten nd: abmud, åGnok,
balad (bålag), divad (diwvag), fiad (fiand), haltad, ærigad, æredi
(5. æran).

Anm. In einigen Wörtern wechseln d und g (s. die obigen ἡ

Beispiele); vgl. dass in Karasjok g und d in åhnlichen Fållen
wechseln, z. B. b'Æna, pl. bædnagak od. bædnadak.

Nordischem ng (0: ng) nach betontem Vokal entspricht:
1) gg: aggal, dagga, dagge, dagget (8. dænnkit), fagge,
fagget, haggot, lennga-vika, liggak, ragges, raggo, rigge, spaggå,
spreggit, staggit, staggo. *
2) ng (in den Wörterbichern auch ng geschrieben) (ver-
stårkt nng): angertet, pors-annga, dinnga, dinget (8. dænnkit),
dinngot, dunnga, dunngo, fannga, fingar (8. fimer), fænnga-vanas,
Trykt 24. Mai 1892.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 33

gannga, himnga, junnga, lang, lange, lamnga, loamnga, ænngel,
ænngelas.

3) nå (verstårkt nnå): dænnkit, linkastet, slanket.

4) kk (k): lihkke, svikke?, viekså.

Ὁ) ἢ (aus der norw. Aussprache des ng wie ἢ hervorge-
gangen):

finer-bora, lan-vidjö (5. lannga).

Nordischem ng nach unbetontem Vokal entspricht gew.
g (k): mimnign, åhkeg, åldagas (aldekes), almenig, asag, pednig,
biggeg, blinneg, dronneg, fasteg, fem-bereg, fidneg, firig, hednek,
gåvpug, killek, gærreg, killek, gonagas, læhkkegak, måseg, meinig,
rehkig, sivjug, stevdmg u. 5. w. |

Anm. Ausnahmen sind Åonnung (s. honneg), komungas (5.
99125).

Nordischem mgj nach betontem Vokal entspricht:

1) gew. ng (verstårkt nng): fænnga, hænngat, hænngot,

stanngit, slenngit.

2) selten nat: dunta, tent, auch wohl dand (5. dagge).

Nordischem mø (>: nå), nkj nach betontem Vokal ent-
spricht nå (in den Wörterbiichern auch nå geschrieben) (ver-
stårkt nnå): annkar, annkit, bannkit, bannko, pinkel, bunka-
rummi, buynke, bænyka, teænkadid, hannka, ænnko.

Anm. Nordisehem må) entspricht ma in: tn&a, nad (8. ænnko).

Nordisches n im Inlaut nach unbetontem Vokal fållt weg
in: innåds, mMEras.

Nord. auslautendes n 1) wird gew. erhalten, 2) fållt aber
weg in bare (s. bardne), jwra, lå-nuöreg, oavak, skavva, 3)
geht dialektisch in m iber: allam (5. ållan), aram (8. åran),
stivram (8. stivran).

Anm. 1. aito, alse (also, al=a), prediko, teudno, hagno,
hugso, jievko, mada (s. miærds) gehen wohl aus nordisehen Formen
mit weggefallenem n hervor; s. Aasen, Gramm., $ 131.

Anm. 2. baran, poassene (8. bossa), broun (5. rovve), daigene
(5. daige)?, dongune (5. dumnga), floahttam (s. lahtta), garden (8.
gar'de)?, gar'ven, gahtton (5. gåhta), klovan, kovån, hagan (5. hålka),
hakan, hanan (s. hadna), hon, huttan, måhkan (s. mahka), missun
(s. misso), mosan (s. mosso), naran, saun (5. safda) spadan (8.
spadda), stagan (s. stahkkå), vintan, værdan (s. værald), ærtan. (8-
ær'ta) entstammen den nordisehen bestimmten Formen auf -n.

; 3

84 7. QVIGSTAD. [Nr. 1.

IP:

Nordischem 7 nach betontem Vokal entspricht 7 (verstårkt
17), z. B. atra, barra, barro. “Ὁ

Anm. 1. In fåle, felt, felok (s. firig) ist das | aus nord.
pdickem* | (aus rd, s. J. Storm in Norvegia, I, p. 105 fr.) ent-
standen.

Anm. 2. Der Dissimilation wegen ist 7” mit å vertauscht
worden inden: dorgal (5. borgar), re-gistal (s. register), rokkiel (s.
lohkkir), skille=-duorasdahk. Vgl. hiemit lp. F. mnasskal = nåsker,
g. nasskar, ravdalas = raivdaras; råaval = låvar.

Anm. 83. Lappische Formen wie gidnö (s. girdno), giednas
(s. fær'na), stikna od. stivna (s. stivran) sind aus nordisehen Formen
mit nn fir rn entstanden; s. Aasen, Gramm., $ 129.

Anm. 4. skarja (= anw. skæri) und stura (= anw. styrr)
setzen altnorwegische Formen mit 7) voraus.

Nord. r im Inlaute fållt weg in: bæs-fjöra, diseg-vuodna,
dev-njarg (8. div're), fudssie (8. hor'sa), kæis-værra. Dies konnte
hier um so leichter geschehen, als 7. vor 8 im Norwegischen
ein flöchtiger Gleitlaut ist (s. J. Storm in Norvegia, I, p. 97).
— bigga, lavodag (5. låvurdahk) setzen nordisehe Formen ohne
r VOraus.

Nord. auslautendes , fållt weg in: mnuor'ta, silda, sevvå.

Vi

Nordischem 7 nach betontem Vokal entspricht 2 (verstårkt
92, Ad, 1): σαφήα (gadda, gaa).

Ueber %, å, kj, kkj, 99, 99), 72, 8), Us ng), nkj Siehe unter
ET AE NE

Anm. Merke speöatet (5. speijol) = schw. dial. speja; vgl.
Ip. F. guwöa = fn. kuuja.

Nordische Wörter mit Doppelkonsonanz vor der Endung
-ing verlieren im Lappischen oft den zweiten Konsonanten:
jæehkkegak, hedig (s. hednek), rottik (s. dronneg), fuösteke").
Selten fållt die Endung -ing weg: jfital, gåvar.

1) Vgl. fn. intekki = schw. inteckning.

(DD
34

1893.] | NORDISCHE LEHN WÖRTER.

Metathesis im Inlaut.

r wird umgestellt in: α770 (8. avro), arjot, lar”jé (8.
laire), sårjas, 8676 — arvo-vuddna, harvis, lirve (5. lebre),
serrve (5. savca) — buödre (5. bor'de), gaddrene (5. gar'de),
lerte, Sviedrie (s. spier'di), vatter (5. spar'to) — pamar (8.
parbmo), frabma (8. forma).

I wird umgestellt in: al've, al'vo, giel'va (8. gævlot), gæl'va?,
skalve. Merke ferner: plædgo, prustok (5. prokost), rab'ja
(får * rai'va), rav'jot (8. ταῦ νοΐ), uvja (för * uiva), væv'ja (8.
vær va).

Die Vokale der Wurzelsilbe.

Ueber die Vokalverånderungen in der Wurzelsilbe im
Lappischen siehe Excurs I.

a.
Nordischem a entspricht:
1) gew. a, z. B. åhppe, ar'be, ar'ge, badde, bardne, fales,
fat'me, galbe.
2) selten ἃ (?): ahppar?, gahtte?.
3) selten : in: libba (s. labbes), tilik (s. tal-lær ka). 1)
4) selten ὦ in: næbne (s. nabdne), ræbba, sæmma.
Ὁ) uö in: luösska.*)

A nm. smoallo (5. smalla) muss aus nw. * småle entstanden sein.

Anw. å, mv. schw. å.*)
Anw. å, nw. schw. å entspricht:
1) a (gew. lang): ahkkar, ahkker-muörje, aro (8. vårri),
årrad, ase (8. oassa), palo, bårro, pasku (8. bai'sko), båsse, blav,

1) ἃ wechselt im Lappischen håufig mit ;, urspriingliches å aber
nur selten: harrat = hirrat; snållto, vgl. sniltas; cake =
οἰκο; Gar'vot = lp. S. (Lul.) Cabrut, cibrut; lp. F. Ga&'me
= lp. S. Cdme.

?) Im Lappischen wechseln bisweilen a und το, z. B. båhtet =
(Ib.) vubheet, gar'go = quörgo; suognat = Gågnat. Finnischem
a entspricht nicht selten lp. πὸ (uö), 5. Verf. Beitr., p. 7.

3) Anw. d wurde schon im l4ten Jahrhundert wie å ausgespro-
chen. Nw. å vertritt bisweilen anw. α und umgekehrt, z.B.

å

36 J. QVIGSTAD. [Nr. 1.

brades, darrit, galla, games, kapo, gåssa, gradåe (s. groavva”),
jattet, lådgit, låssa, måhka, måles, manno, nållo, raåde, ramnes,
råves, ravvo (5. roavva), safda, skanek, skib-båhtti, småves,
vaj, våhkke.

2) oa, lp. S. 9: bloasso, boalla, boassö (s. båsse), poask
(8. bav'sko), boarro (5. børa?), boahta, doassa, troasso, dur-moalla
(s. malli), foara, goalla (s. gålla), komwå (8. g0vö), goavvat,
kroavva, groavval, hoa-kerib, hoahkka-vika, hoavva, loadna,
loaris, lønit (fir * loanit), moalla, moanda (5. mannodahk),
mölit (fir * moalit), moahtta?*, moallo (5. nållo), oalla, oalle,
oassa, oahtto, oavak, roavva, soahppo, soahtto, stoahkkat, voahkko
(s. våhkke) — posska (8. bavsko), trøre, g9vö, lena, okkel, or,
osna (8. Aasen).

3) im lp. F. selten 9: børa?*, gqvvot (8. gåvit), hobran,
hovva (8. hoavva), r9-skerteg.

4) selten ai: airo?, baisko, tatve?, gai'ro, laina?, sårjas
(sairies), sarje (satrie), smaives? (8. småves).

Anm. Auffallend sind snaule, sneule = sehw. snål, lautet (5.
lahttit) = anw. låta, nw. låta?

Anw. e, mv. schw. ὁ.

Diesen Lauten entspricht:

1) am håufigsten a, selten ἃ: åldagas, algå (8. æl'ga), alle-
mæssot (5. hællemas), alli, als-javrie, al3e, altet, amptes (8. æm-
bihtta), ar'de (5. æran), ar'så, asse, 580, ARS0, av'jo, Avnas, avta,
αὐ δοί, ballit, pråhka, dåbmat, dagget (5. dænnkit), dahkko,
dalmiik, trappo, farjok, fårpal, fasste, fasteg, fastet (8. fæstet),
fralsåtet, galdit, galdo, gåldok, kampot, gardo (8. gærda),
garves, gar'vo, grabja (8. krævva), kraktot, hagno, halsi, har do,
hahttit, jadda, labmit, lahkke, lahkkit, låses, lahtte?, lava,
mada-fier da, maktok (8. mæktog), mur-alda, nas8t, radneset,
radno, ragge?, rancere, råhppe-luökta, saddit, sallbu, sark (8.
særrk), skallto, skåhpal, skavta, slarrå (s. sleåda), snaldo,
spadal, stadet, stadåe, stanngit, strannga, strattotet, alla,
slagge (8. slæZZo), vallit, varalde (5. værald), var-dali, var'jo

nwW. åker = anw. akr; ἢν. jatta = anw. jåtta (s. Aasen, Gr.,

ἃ 116, Anm.).

1893.] | NORDISCHE LEHNWOÖRTER. DI

(5. vær*jo), var'ka, vavta-vuodna — dahppat, rahttat?, spadne,

sparro, slahtte. i

2) ὦ: ællo (s. al3e), hæs80 (8. asse), hæssen (8. ass0),
æb'na (s. åvnas), æltages (8. aldagas), blæhkka, præst, bræste,
bænna, bænnta, bænnka, bæral, dæhkko, dænnkit, flæhkko, flæs-
ska, flæhtta, fælla, fænnga, færra, fæssko, fæst, fæstet, krævva,
gækso, gællir, gællo, gælva, gemmpa, gænnga, gærd, gærda,
gær'na, gærra, gærreg, gærti, kættot, hægne (8. hagno), æhetet
(s. hahttit), lækso, læhppe, mær'ka, mær'kot, næhppe, rænnga,
skæhppo (8. skiehppo), skær'va, skær'vo, sæhkka, sænnga, slæZZo,
væÆr jo U. 8. VW.

3) 2, 6, 16: pednig, bellte (billte), bent (bint) (5. bennta),
Dbiegerdid, biehkkere, biesse, bire, burgi (bier'ge), birgen, birje
(bierje), blihkke (s. blæhkka), binna (s. bænna), delge, diello,
dille, dimget (s. dænykit), feres, firske (fierske), fliehkie (s.
Jlæhkko), fliesske (8. flæsska), fred, fred, krevet (5. kraktot),
gufilhter, hednek, hilla (5. hæla), liehklko, mielle, niesste, riehkke,
rievdat, sigl, sillak, sleåda (slidda), spidne (s. spadne), vier'ca,
æm-bihtta.

4) ue (selten, Jmt.): buelet (s. ballit), fuelet, f"ælih (8.
feli), vuepså-(s. vievses).

æ.

Nordischem æ entspricht:

1) a: åda-vusdna, addit, asag, åsele (5. åsen), daggit?,
gassi, gahttit, ladde, lahtta, mal, mus-vårek, nåhppo, sadag,
skarrek, spako.

2) ὦ: æseg (8. åsag), bægar, tæjet (s. daggit), gæssa (s.

gassi), lækar, lækot, næpo (s. nåhppo), skærak (s. skarrek),
— 8ævva, væradet (5. våradid). |

3) 16, e: gieres (keres), kierastid, ehttit (5. gahttit), heves,
jiessat, jiehkke?, skierak (5. skarrek).

4) ær (ei): hærla, lærra (5. lerte), bieigare (s. bægar).

Ὁ) av: braiselet (s. bræsset)?, laive?, sairat (s. saddit),
sprainet ?

38 J. QVIGSTAD. | Mr

Anw. 6, mv. schw. 2.

Diesem Laut entspricht:

1) gew. ie: brievva, diedda (5. dægga), tiene3ed (5. teudnot),
triere, jiellö, liedna (s. lædna), miedga.

2) selten æ&: dægga, læva-sæhtta, lævo (5. [1886).

3) selten æi, ei: po-tæita, pro-færta (pro-feita) (5. pro-
fehta).

Anm. Auffallend ist bevdna, bevdnustaga (5. beinustaga),
vielleicht aus nw. bent, indem der Vokal mit v erweitert ist.

Anw. kurzes 1, nw. 1, (vor 7) yy), schw. å.

Diesen Lauten entspricht:

1) σον. ἢ, z. B. biddet, bihkka, binstek, pinna, bilppar,
biskes, pisko, bis-mar, bisspa, bihtta, bihtCo ἃ. 5. W.

2) bisweilen ὦ (4): badnet, braggo (s. briggo), brallu* (8.
brillak), dadne, fanto (5. vintan), gasstu (5. gissto), hallar-vika,
latas, madda, madde, masset, rabmo (5. robmo), rakta, sadda?,
sagga (5. sigga), salled, staggit, stahkka", stahkko (s. stikko),
Sansa, vahkko.

Anm. ἃ geht dialektisch in einigen Wörtern in 9 (0a) iber;
s. unter badnet, vahkko, robmo.

3) (Ht. und Drt. oft) æ (e): prække (s. Go brælla
(5. brillak), bænstå (s. pinstek), bænsu, bæsmöre (s. bismar),
bæh?ea (s. biheto), dæmbure (5. dimbar), gæsstu (5. gissto), fæhtta
(5. vihtto), senkud, stæhkku (5. stihkko), vædnur (5. fidno), væhnog
(5. vihttan), værju, verjo (5. vid'je). — Hier liegen norwegische
Formen mit ὦ statt ὁ zu Grunde, s. Aasen, Gramm., $ 123,
Anm.

Nordisches langes i.
Diesem Laut entspricht gew. i oder ἢ; aus ? hat sich
dialektisch ei (selten å?, av, iiz)*) entwickelt, z. B. bibal, bidno,

1) Siehe Aasen, Gramm., $ 101.

2) Vgl. Svenska Landsmålen, I, p. 343. — In Ht. und Jmt.
wechseln i (7) und gi in lappisehen Wörtern, z. B. beire =
bire, Geiret = Giret Up. F. cirrat), geisa = 9isa, dåiman = lp.
F. dima — it ist aus et unter dem KEinfiuss eines ἢ in der
folgenden Silbe entstanden; vgl. miiikut (s. ne kot).

1898.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 39

biga, bika, bila, pila, bipo, brita, dibmo, dis-tahk, fikun, filo,
fines, libma ἃ. 5. w.; tåiko (s. ciko), svaimudid (5. svibmet),
liiikut (5. likot), ritiguke (8. rigges). Å

Anw. 9 (kurzes offenes 9), mw. kurzes offenes 9 oder a.

Diesen Lauten entspricht:

1) gew. a: aggal, ar'po, arre, artok, årvas, δαί πο, ballo,
bar'ko, dar'bo, faddal, fadno, fahkan, farro, fahcca, fin-mar ko,
ladna, lagga (5. loagga), malo, mar'fe, marke, marko, mat,
mihkkel-falli, nåvvo, ragges, raggo, sahkko, sålla, skammd, snå-
sparra, stakfo, staggo, straddo (s. riddo), valla, varr.

2) selten 9, oa, τὸ: bolko (s. balko", loåda (loadda),
novva (noavva, nuovva) (58. nåvvo), ortoök; hoagga, loagga,
roammnda, voalla (vuolla) (8. vålla?); gruopta.

Anm. In riddo hat sich i för a wohl im Lappischen ge-
bildet. Auffallend ist ἃ in bal'ko (5. bal'ko), ramas.

Anw. 0. (kurzes geschlossenes 0), mw. kurzes offenes oder
geschlossenes 0 schw. o.

Diesen Lauten entspricht:

1) oa, lp. S. φ: åv-goarta, ploastar, boada (5. buddåa),
boaddo, boahkko, boalta, boargare (s. borgar), boassta, boahttal,
boahttan, doammanussat, toardna, doavter, toavva, troandim,
Jinar-boarro (s. fimer-børa), floahkka (s. fluokk), foalda (8.
fuol'da), foar'ma (5. for'ma), koabbu, goahkka, goalla, goallar,
goallo, goel'va, goannsta, gommnga, goalppo, goalppure (5. kohp-
par), gom ka (58. gorka), goarpa, koarte (s. korte), Mhoallo,
hoalma, hoamøa (s. hannka), hoar'na, loabag, loaddo (s. loddo),
loarra (5. ludtatahka), loahtta, moallo, moahtta, noar've, oaffar,
oarta, roadde, roaffad, roahkka, roahkko (5. rohkka!), roahppa,
TOUSSA, TOUSSMO, TOAVAS, SOA ga U. 5. W.

2) 9 (selten im lp. S. 0): bodne, bohkka, boll, bollo, boldk,
bonstar, böra!, bor'de, por'ta, bossa, tolla, dor'ske, dronneg,
trohppa, flohtta (5. lahtta), fodertet, forma, kohppar, gohppo

1) Norw. geschlossenes 0 kommt in echt lappischen Wörtern in
der Wurzelsilbe nicht vor.

40 7. QVIGSTAD. [ΝΕ

(5. goahppo), gordne, kor'ja, gor ka, korte, loddo, lödegak, lohkka,
lohkke, noådo, rohkka, rosse.

3) uo (uö): bluotta (5. laktta), bruodde, busdåa, buöke,
buöhkka (8. boahkko), puölla (s. bollo), buorde (5. bor'de), budr'ga
(5. borgo), buör go, buöhtta, truölla, duofto, duolar, tuödllo, duöl'to,
duomis, tuord, duör go, duörrpe, fluokk, fuodar, fuol da, fuol ke,
fuombeldet, fuor'ma (5. forma), fuör'sö, fuorss (5. hor'sa),
guödda, guölbe, kuoppar (5. kohppar), guohppo (8. goahppo),

kuörrpa (5. goar' pa), guössta, kuössta, huor'ke (5. hur'ka), lm6-

tåtahka, luohkkar (s. luhkkar), nuorta, ruödda, rudådi, ruossmo
(5. roassmo), Tossi (S. TOASSsa), stuöhkke, stuöhkkek, vuobdne
(s. uvdna), vuoksa, vuöhppat, vudr'be, vuordne, vuossta.

4) τι (selten Qu): buda (byuda) (5. buödåa), bulle, bunstar
(5. bonstar), trukke (s. roahkka), duhppak, durde, tur'no,
durråk, hur'ka, hurre, luhkkar, murre, uvdna?, touftå, houso
(5. hosso)?.

5) å, ἃ: daktar, dar'fe, davka, far-mindar, fåre!, farrö,
frabma (5. forma), gakte, krahppa (5. rohppe), halt-ålie, lafot,
lahppi, lahppis, lahtta, nådot, någen, sarrga (8. soar ga).

Anw. $ (langes offenes 0).
Diesem Laut entspricht 0 in: muoves.

Amw. ὁ (langes geschlossenes o), mw. langes geschlossenes,
selten offenes o, schw. ὁ.
"Diesen Lauten entspricht:

1) το, wö, selten uov: bruoka, buönnde (5. boannda),

truonno, duobmar, duömas, duöhppe, duorasdahk, duör da,
fludrie, fluörra, fuette (fuotte), fuorra, kluövva (5. kloavva),
guöbme, guovva, juovla, luodda, mödåa, huovva (s. loavva),
mövve, muovva (5. muod), nuoges, mönna, nuörre, miöhtta,
nuöhtte, rudhkke (5. roahkke), ruohtas, ruöhtto, rudvve (5. rovve),
skuovva, suohtta, suöhtte, vuolla, vuslpo, vushppe, vuovdn.

2) oa, lp. S. 0: bis-doalla (s. bi-stov'la), ploare (5. plård),
boadnja, boahkas, boannda, gloare, kloavva, goarra!, loahppo,
logvva, roahkke, roavve (8. rvve). i :

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 41

3) o (μὴ) oder uv (dial. %): person (8. per-sovna), bond
(5. boannda), kå-nona (s. kå-nouna), jöset (58. jousep), loda (8.
lmödda), lösa (5. lousa), mod (5. mokta), sopet (5. soupot) —
truvdno (trime) (8. truonno), tuvre (tåre), klubma-varre, kluvva
(s. kloavva), kruvdno (krune).

4) ou, Qu: per-sov'na, bi-stov'la, touna, trovna (8. truonno),
kå-nouna, kokso, klovva (5. kloavva), jouna, jousep, jov'la, jow-
lak (s. juov'la), lan-govvo, lousa, mihkkel-bowlak, möfe, mokta,
mövtig, oula (5. vuölla), roura, rovve*, soupot, souta, Toula (8.
gævla).

— An, ἃ, mv. schw. ἃ.

Diesem Laut, der im Lappischen nicht vorkommt, ent-
spricht:

1) 16: bierå, pierti, bievval, fier'da (8. ver'da), fierrtu,
fiæra (8. fedo), gief-manne, giehkan (s. gievkan), lievva, med,
rievvar, skiehkie (5. skeke), smiera-gahtto.

2) ὦ: bævvel (5. bievval), pæhtæl (8. bedel), færrte (s.
fierreu), hæveds-manne (5. haus-manni), nægas (8. negg), ræsska,
snækta.

3) 6: bedel, barfedd, bedno, berrit, bevel (s. bievval), devet,
fedet, fedo, fem-bereg, kemig, metot, negg, skeke, skenet.

4) 1: fem-bireg, livta, smir-kahtto (s. smiera-gahtto),
stidet.

Ὁ) ἦν, ἴον, æv: biksa (g. bivsa), bivkar, biw'te, spivka —
bieva, fievredet, fiev'ro, flievga (lævga), gievkan — fæv"'ro.

6) ö: plöddet (5. luvvit), bökar (5. bivkar), böno (5. bedno),
börgoje, bötege, bötot, fem-böreg, föret (5. fedet), jam-dör'ta (8.
jandur), mötot (s. metot), spölo.

4) τι: grufte, luga-vik, luks-fer'da, læra (5. luovvar), luv-
vit, murkos, rus-hoalmak, snure.

8) uo, uö: buhttit (för *buohttit), fuoratet (8. fiev'redet),
luovvar, muödde, ruödnad, ruodud, ruodåo, smuore (5. snure),
vuogas, vuölla, vudnces, vuohppat.

9) oa, 0: floarröt, loahkke-vika — 0884, soket, sohkka-
gær'ge. | |

10) ἃ: akso, haus-manni, sahkadit (8. soket), stades.

42 J. QVIGSTAD. | Rel

Nord. kurzes u.

Diesem Laut, der im Lappischen fehlt, entspricht:

1) gew. u: budde, buhkka (s. bohkka), bulla, bulvar,
bummba, trummbo, dudno, dugg; grudnot, gruhkko, gumma,
gummo, hudes (8. huvd), hugset, ludne, lunndo, lunnta, muddag,
rudne, rudnok u. 5. W.

2) 9, 0: bohkka, boll (s. bulle), bommba, bod (5. buodda),
dobbal, todno (5. dudno), doggå (5. dugga), dohkkit, trombo (8.
trummbo), klobbiu (5. slubbo), golle, gomba (s. gumma), gommå
(s. gummo), hombel, lodne (5. ludne), oil (5. ullo), ongune (8.
unngå), skoldu (8. skuldo), sodna-bæive, stoddu (5. studdo).

3) uo, πὸ: buödda, duorbutid, duör-hællö, gruovva (8.
gruvva), kuolte, huovva (5. huvva), lodne (s. ludne), muövlo,
snuop, Suöhkket?. |

4) oa: doabbal (5. dobbal), loannga, loumnket.

Ὁ) a, ἃ: allu (s. ullo), amgane (5. unngå), dadna (5. dudno),
gammå (5. gummo), kampå (5. gumma), labmot, mihecamar.

6) %, Qu: bida, boua (5. buodda), dougadid (5. dohkkit),
grouwvu (58. gruvva). Hier liegen norwegische Formen mit 4 zu

Grunde.

Nord. langes τι.

Diesem Laut, der im Lappischen fehlt. entspricht gew.
im lp. F. uv (vor 8 und %, wenn verstårkt, τ, uk), dialektisch
ἵν, selten 9v (9), im lp. S. å, z. B. bruvke, bukta, buv're,
buvve, tukta (tokta), duva-vuodna, fruvva, kartuksa, knuvva
(knoffa), kruvdno, huksit, lukta, hvka, mu'ra, muvva, nuv'te,
rufta, ruksa, rukta, ruvis (5. rummis), rukot, ruvvi (8. rumme),
skuv'la, smuvvar, suvle, suv're, suvres, Cuvko — bruda, bruna,
bul'do, tida (s. tukta) — rovve!.

Anm. 1. Auffallend ist pritwie (s. rovve).

Anm. 2. In Ht., Drt. und Jmt., τὸ langes wu oft in- 9u
(au) ibergeht?), tritt derselbe Uebergang auch in Lehnwörtern
håufig ein: trouadid, kqua (kauvå), koula, hougu* (8. huvva),
houkana, joudare, mouda (mauta), sQupa, sQuru* (8. suv're), Touku
(8. Cuvko).

1) Vgl. Svenska Landsmålen, I, p. 345.

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 45

Anw. y, nw. schw. yY, ἃ.

Diesen Lauten, die im Lappischen ebenfalls nicht vor-
kommen 7), entspricht:

1) i: biggeg, biggit, biksalet, pil'sö, bisso, bihttø, blijo (8.
laddo), dihppa-vika, far-mindar, filla, filtar, firkal, gidne, gille-
vuodna, klibma, klivi, kriblig, iks-nas8i, ildo, immpet (s. emm-
bet), irjan, jan-dirta (5. jandur), lihkko, liheto, millo, minnta,
minstar, misso, missto, nik, rihppat, rihtta, rittot, silba, skirtö,
skihttar (5. skuhttar), spihtto.

2) τι: bruggo, brunal, triikket, tuhkkat, dunta, fulla (8.
filla), fluhtet, fuljet, krummpaget, kruta-ferd, gubbar-labbes,
huggat, huttan5 jandur, lukke (5. Uihkko), lussto, mulkke, mullo,
mur”jö, murka (s. merka), nmihti, rubba-nassi (5. ruöbba-n.),
rudda, ruddit, ru-lahppi, rullek, ruS80, ruhtte, skullit, skuhttar,
stuhkka, stur*ja, sturja, suddo, sulla?, sumngot, uljo, unuhtuka,
usstit.

3) 0 (0): bolas?, bor-tridda, broheu (5. bruggo), dordno,
follå (5. filla), hollo (s. ido), holstar (5. filtar), lohkkal (s. lak-
kula), lokto (5. het), mokke (s. muhkke), omasse, skolfo, soddu
(5. suddo).

4) a, ἃ: Dbar'tit, falla (5. filla), farra, gamar, jandarta
(5. jandur), laggo, lahkku (5. likkko), lakkula, marted, stahk
(5. stuhkka).

5) ὦ (e) (aus nw. ἃ enstanden): pleddö (s. lagddo), bær-
liges, pærsmöla (5. spörs-moalla), bæhttu (5. bihttø), tenna, hællu
(5. il'do), læhkku (5. lihkko), mænt (8. minnta), mæssu (5. 11580).

6) ii (bes. im lp. S. nicht selten): briidæet (5. bruggot),
briigda (5. brugda), briiggo (S. bruggo), briisso (5. ruS30), piirso
(5. bisso), biitto (5. bihtto), triikket, tiihte (5. tuhkkat), likko
(5. lihkko), miint (5. minnta).

7) 10 (uö), vi, 6: ruöbba-nas&, ruöddit (5. ruddit), ruoht-
nuörri (8. rivtid-suölö), suöhkka, sluöhtto (5. iht) — tuiska
— (öhkko (5. lihkko).

Anm. Merke bivge = anw. bygg.

1). ἢ und ὅ in den stidlichen schwedisch-lappischen Dialekten sind,

wenigstens im Hatfjeldthal und im Stift Drontheim, wo ich
selbst die Laute gehört habe, nicht mit nw. 4 und Ὁ identisch.

44 | J. QVIGSTAD. TRE

Nord. langes y.

Diesem Laut, der im Lappiscben fehlt, entspricht:

1) τυ (vor 8 und t, wenn verstårkt, 10, ik), im lp. S. auch
eu, in Ht. und Jmt. auch iv (öu): divras (döures), div're
(diivrie), fliktet, kriktu (5. ruito), likse, livdok, livro (5. liro),
rv'go, siv'lo, stivre (8. stivran).

2) i: bidden, bli-annta, dir-æddo, giva-vaggi, givvi-jouna,
grihtto (8. ruito), liro, lito, stir-manmi, vigge (5. uv/ja).

3) im lp. F. τ (vor s, wenn verstårkt, uf, uk), dialektiseh
7, im Ip. S. 1: dures (5. divras), gruto (5. rui'to), huådit (hv det),
jukso, ludedid, nuv, nuvet, rukoi (5. riv'go), ruvna, sture (3.
stwran), silo (5. siv'lo), suv're (suro), usskit?.

4) mi (ii): blitiga (s. blives), ruito, siiitet (5. siitet), uv'ja
(να). ᾿

5) uo: djitorös (5. ατυγ 5), kruota (5. rui'to), Cuor (5. div're).

Ὁ) δι. grito (5. ruito), hiiso (5. jukso), stiir-manni (5. stir-
manni).

7) δῖ: blöigus (5. blives), böjje (5. bidden).

Anm. Aus lp. hat sich Qu (0u) entwickelt in: mouvet
(8. nuvet), rQugaje (8. riv'go), souru* (8. suv're). :

Nord. ei:

Diesem Laut entspricht:

1) at: atbmo ἃ. s. w. (8. das Wörterv. unter ai-), arjot,
bai'dar, baitel, bæitet, pl kad, praigit (8. predikot), daidne,
dage, faiges (8. fæigas), gaidno, kara, gaita, garca, haites,
lai'be, ldi dit, laido, lavgit, lai'go, lavre, laitas, maidne, maisa,
maritalas, nabo, raibmat u. s. w. (5. das Wörterv. unter ra),
56] 46, saigas, saila, swines (8. sæinas), skai'da, skar'mit, snar' dit,
spåinas, staigo, staikan, stainet, vardi, værgas, varnodet, varpe,
var'pot, vartes, val-baine (5. val-beina).

2) æi, οἱ, ei (Ht. und Jmt. auch τοὶ, vær): beisalak, bleikes
(blieiks) (5. plaikad), plærma (pliæimå), bærila (pieile), tærsta,
fæigas, fæigas (5. væigas), feil (fieilie), freistot, gei'pe, klærinis,
greinet, greiv, gætlo, kæisar, kæis-værra, heima, heimel, hæidna,
hæiles (s. avles), hæima-nas3a, leigat (s. laigit), læibme, lær ka,
meinig, mæddo (miejje), rei'dit, reikit, reiset, ræibma, ræidas,

189... , NORDISCHE LEHNWÖRTER. 45

Ξ pl
γρύπα, ræip-våhkke, sæigas (8. saigas), særmnas, sneitet, speisig,
spæidna, sær'la (5. saila), Tærto (5. garta), val-berna, verdit,
veit (s. goavta), αἴ, æigad, æryot, ærle (5. avle).

Anm. 1. Zu beachten ist lp. E. åsted, lp. R. astjed, o8tjed
= lp. F. avtet, anw. heita. Da im lp. E. und lp. R. oft 3 vor k
und ἐ gebraucht wird, wo das lp. F. : hat (5. Verf., Sprachproben
in Journal de la soeiété finno-ougrienne, III, p. 95), ist es möglich,
dass St för dt nach Analogie der iibrigen Wörter eingetreten ist,
indem das Wort durch das lp. F. ins lp. E. und lp. R. hinein-
gekommen ist.

Anm. 2. Aus δὲ hat sich i entwickelt in: fige (s. fætgas),
lidi (s. lavdit), sige (8. saigas), vire (s. vardi), viret (5. verdi);
vgl. (Ht.) liket = lp. F. ἰού ἢ.

Nord. au. 1)

Diesem Laut entspricht:

1) au, av (aw): akse, å-tavve (5. aftan), aus-karre, austa,
avdem, avka, avki, av'ko, avsa, avstar, traustes, gav'pe,
gåvpug, hauga, laupa, lav'go, lavke, mav'ka, naudes, nav'de,
nav'ste, rakea (8. grokta), ravdes, ravdne, savdne, sav'ca, skakta
UV. 8. W. r |
2) ou (0f): grokta, houga (5. hatga), loupar, loupit,
mofledet (5. mouladid), noudis (5. naudes), oura, ousta (5. austa,
roue, soMpa.

Anm. Aus Qu (9v) hat sich oaw entwickelt in: hodw'ga
(5. hatiga).

3) το, τιν: fuössko, luödvos.

4) am, eu (ev), ov: treust, kaipog (8. gåvpug), geuka, lef ki
(fir Mæfki) (s. lavke), same (s. savdne), sövde, serrve (får
*sevre, 8. sav'ca), straime (s. ravdne). Diese Formen sind auf
nordisehe Formen mit 8y zuriiekzufiihren.

Nord. ey.
Diesem Laut, der im Lappischen fehlt, entspricht:
1) au, av (aw): avdadet, avje, avros, frauta, lakea (8.

1) Anw. au ist = 9 (oder 0?) -Ἐ mitlautendes u (Noreen, Gramm.
8 832, ef. 92). Nw. au ist dunkles ὁ + ὦ (vgl. Aasen,
Gramm. 8 25, Anm.,).

40 7. QVIGSTAD. [Nr. 1.

flöid)?, gavmastet, nautet, nav'dot, raustot (s. reustet), rav'do,
ravra. — Merke raffe = anw. røyfi, nw. røyve.

2) eu, ev, æv: gevrit, neurå, reukestet, rewre, reustet,
réve-stådi, ævdar, ævketid, æv're, æv'ro, ævstar-vika.

3) æi, æg: flædda (8. fliev ga), gærto, ræggo, æddo, æi'ro.

4) 04, 0j, oai: trojjo, troajju (8. ræggo), goai-fjora,
omidnet, oddo (5. æddo).

Ὁ) δὴ, δ}: flörd, höi-mulo (s. aimulak), tröddo (5. ræddo)»
öddo (58. æddo).

Norw. je (Ξ anw. ja).
| Diesem Laut, der im Lappischen fehlt, entspricht gew.
ie, selten æ, 1: bielka, diel'da, dielde, dier'be (dærbak), gielda
(Cælde), gielka, skielga, skieltar (s. skiltar), stier'na. Merke
fiad = anv. fjåndi.

Anw. 79, mv. jø, theilweise auch jo, 76. 1)

Diesen Lauten, die im Lappischen fehlen, entspricht:

1) σον. 216 (Ht. auch τω, Kl. und lp. S. auch ὦ): biello,
bierdna, fiello, fier'va, gielas, gierdo, jehtamnas (fir *ietanas),
miel' ke, mier ka, mieltta, spærro.

2) i: birdna (5. bierdna), ferda (fir'da).

Anm. Merke: bjarku, ewla,

Anw. 76, jit, MV. 70, ju, ἢ, selten ἃ.

Diesen Lauten, die im Lappischen fehlen, entspricht:

1) gew. ἦν, im Anlaut jiv, im lp. S. auch eu: biv'det (8.
bov dit), teudnot, divdo (5. dievdo), dwvnas (5. dievnas), jiv'kot
(5. jievkot), jivna, lifsit (leusetet), liksi, livd, livr-kisto, livster
(5. lester), livtet, mivkes, mvsak, rivgas, skeudo, skiv'li, skivtet,
stivran.

2) iev (æv): biev-låde, bievra (biiövra), brievdno, drev do,
dievnas, træuka, fiekse, gievjo, σίου οᾶ, gæv'la, jiev'kot, lieksi
(8. liksi), levsok, miewks (8. mivkes), mævva (8. me-suddi),
rievdna, skievvå, skævla.

1) 8. Aasen, Gramm., $ 102; 125, Anm.

1803: NORDISCHE LEHNWÖRTER. 47

3) u, im Anlaut ju: ptit (8. bov'dit), jukot (8. jiev kot),
juna (8. jivna), ud (8. lid), lutet (s. livtet), stur (5. stivran).

4) sporadiseh auch φῦ, uv, uo, ὃ, ὦ, ie; δ: bovdit (puoret,
böred), nuvsag (5. mwvsak), lör(lær)-kissto (s. lvr-kisto), skiello,
lestardet, me-suddi.

Die unbetonten Vokale im Inlaute.

Den unbetonter Vokalen im Inlaut entspricht im Lappi-
schen am hiiufigsten ὦ (a); seltener wird der nordische Vokal
(ει doeh håufig) erhalten, z. B. (a) alvar, puddar gummar, middag
u. 5. Ww. | (6) ahkkar, aldar (s. alder), a-postal, ar-tihkkal,

bulvar, bægar, daggar, tusan u. 5. w. — ahkker-muör”je, tempel,
. finer-bora, re-gister | (i) åldagas, åran, åsag, brunal, fårpal,
galdak (5. gåldok) u. 5. w. — ablek, almenig, ar'teg, æseg (8.

åsag), pedmig, buddeg, dronneg, fasteg, galen, gærreg, hednek,
måseg, meisig, meimig (meineg), russtet, skillig, stevdmig | (0,
u) aggal, jehtanas, leijam (5. leddon), mihecamar, skoahkkal (8.
skohkkul) — abmud, albmug, ålun, anut (8. ånok), gåldok,
sivjug, værdugas | (y): addir | (2): halver, vinndeg.

Anm. 1. Merke addim = nw. andam; måhkir = nw. makur.
In goahppure (s. kohppar), soddure (s. sundår) ist das u auf lap-
pischem Boden aus a entstanden.

Anm. 2. Selten wird der Vokal der unbetonten Silbe aus-
gestossen: ar'de (5. æran), arne (s. åran), hapke (s. håbag), skielga
(5. skillig), Gerga (s. gærreg). Vielleicht ist die Synkope erst spåter
auf lappischem Boden eingetreten.

Vokaleinschaltung.

In Fållen, wo in nordischen Lehnwörtern 1, r oder m
nach einem oder zwei Konsonanten folgen wiirde, wird oft im
Lappischen behufs Frleichterung der Aussprache ein a (selten
andere Vokale) vor 1, r, ἢ — andere Konsonanten kommen

48 J. QVIGSTAD. Nr. 1.

weniger in Betracht — eingeschoben''): afan-gihcææ, aldar,
anndaras (8. andras), æran (5. arnes)?, åval, biksalet, boahttan,
pænkaltet, bæral, taval, tikal (s. tigl, doammanussat, turkal,
Jahkan, filtar, firkal, fital, fuodar, kårral (s. galla), gåvar,
gavval, låman (5. havdna), håndaldet, havvar, hæhkalastet,
hændarak, hænsdlak, issar, madar, mar kan, moar kanus3at (8.
morkidet), mudaldet, oabman (5. wdna), rahkkanet, rangaldet,
siesstår, suohkkan, vihttan; gånas-vuodna, hånas (8. hannsa),
laras, lænas-mannt (5. lens-manni), nilas, mvsak, ravad, salat
— Dbiehkkere, pimistahka (s. binstek), blæderdet, tibber, fodertet,
Juombeldet, hombel, jomfor (8. jom-fruvva), rambuldid (8. ram-
lussat), rehkinussat, salled, æbal.

Anm. urin huitur ist wobl aus der Aussprache ur fir

anw. 7 im Nom. Sing. entstanden; 5. J. Storm in Norvegia, I,
på 90"

Einschaltung eines parasitischen j oder v.

Einsilbige, im Nordisehen vokaliseh auslautende Ståmme
werden im Lappischen durch Anfigung eines Vokals zu zwel-
silbigen umgestaltet, und da das Lappische zweisilbige Vokal-
verbindungen nicht zulisst, wird dann 7 (verstårkt dg, dd, 7)
oder 1; (verstårkt vv) zwischen die Vokale eingeschoben*); das-
selbe findet im Lappischen auch statt, wenn im Nordischen
zweisilbige Vokalverbindungen vorkommen: bidden, biddit (8.
bov dit), bor-tridda, bæhkke-tidda, daggit?, diddo, tigje, tijod (8.

divad), dægga, fajet, far-tidda, fidon (5. fiad), figol, fridar,

Jriddot (8. friot), frigda, gievjo, låggit, laggo, lijet, mæres-bidda,
niedda, oller-idda, roadda, sadda, saddit, sagda, skiegda (5.

1) Auch im Finnischen findet Vokaleinschaltung in Lehnwörtern
statt, z. B. akana = βοῦν. agn; hansikka = schw. handske;
hulikka = schw. holk; humala = schw. humle; håkilå = schw.
håekla; krinkilå = schw. kringla.

?) In finnisehen Lehnwörtern kommt dieselbe Erscheinung vor:
hægga < fn. håå, luovvat < fn. luoda (St. luo), madigga < fn.
maantie, swva od. sugdda > fn. syy.

Trykt 20 Juni 1892.

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 49

i

skagda), slidda (5. slive), strådda, strigdak, vaj, vidde (8. wa)
- δίων, divad, for-stovvat, goavvat, gjvit, kroavva, groavva,
laive?, lan-govit, læva-sæhtta, lævo (5. li88sa), råves, roavva,
småves, spovit, slive, sloavvat, Sævva (8. Hva), uvja (får *ui'va);
5. auch unter 6 (p. 40 f.), å (p. 42), Κ᾽ (Ὁ. 44).

Anm. 1. In li83a (ya) und ruS8o ist 88 durch Verstårkung
aus 8 und dies aus j entstanden.

Anm. 2. Im lp.S. kann dialektisch intervokalisches 2) oder
v wegfallen; darum kommen im lp. S. dialektiseh auch in Lehn-
wörtern zweisilbige Vokalverbindungen vor: tiod (s. diwad), fiad,

friot, slia (s. laggo).

Selten wird in Lehnwörtern ein v (verstårkt Æ, f') vor t
eingeschaltet: daktar, divtes, embikt (5. em-bihtta), livtes, riekte,
rievtes, ækt. Liegen diesen Wörtern nordische Dialektformen
mit κί får tt zu Grunde? Vgl. S. Bugge in Arkiv for nordisk
Filologi, IV, p. 117. In davka, dokso (5. doassa), lovdmid (8.

-lønit), lovnas (s. loadna), saun (s. sadda), snaule hat av (au,

ov) sich aus nord. å, å entwickelt. — av-goar'ta und av-ræssta
sind mir unklar.

Die Endungen.

Bei der Entlehnung von nordischen Substantiven geht
man im Lappischen gew. von dem Stamme aus und sieht von
den Flexionsendungen ab; nur vereinzelt ist die Endung des
Nom. Sing. mitgenommen, als ob sie zum Stamme gehöre, in:
hutur, loadbmir. Bisweilen wird die besttimmte Form des
Nom. Sing. zu Grunde gelegt (s. unter n, p. 38). — pærler (8.
bæral) geht aus der Pluralform auf r hervor.

Da im Lappischen alle Substantivståmme vokalischen
Auslaut haben, indem die zweisilbigen Ståmme auf å (a), e, ὁ
(u), selten i, die drei- und viersilbigen auf å (a) enden), miissen
auch die Lehnwörter vokalischen Auslaut bekommen.

1) Die dreisilbigen und gew. auch die viersilbigen Stimme im
Lappischen scheiden im Nom. Sing. den auslautenden Vokal
aus. Dies findet im lp. R. auch bei den zweisilbigen Ståm-

4

J. QVIGSTAD. NG

1. Einsilbige Substantive mit vokaliscehem Auslaut.
Diese Substantive erweitern den Vokal mit 7 oder v (8.

p. 48 f.) und figen ἃ (a), 6 oder ὁ dem Stamm hinzu.

men statt, im Ter-lappischen jedoch nur bei solchen, denen
im lp. F. Ståmme auf ἃ entsprechen. Im Auslaute zweisil-
biger Nomina fållt åa, wo das lp. F. ἃ hat, im lp. E. ge-
wöhnlich, im lp. F. dialektisch weg. Im lp. F. enden die
zweisilbigen a-Stimme im Allativ entweder auf 7 oder ai;
die ersteren enden im Nom. Sing. auf a, (Kr. Ks.) ἃ, (Kv.
Krl. Lg.) ἃ oder a, die anderen auf α, (Sudw.) å, (Kr. Ks.)
ein sehr hohes a, (Kl. Lnv. Ib. Of.) å. Die 1-Stimme
enden im Allativ auf i und im Nom. gew. auf e, selten 1.
Den zweisilbigen Stimmen auf ἃ im lp. F. entsprechen im
lp. S. (Lex. Lappon. und Ht.) auch Ståmme auf 6, das im
Lex. Lappon. im Nom. Sg. gew. wegfållt. — Das auslautende
e der zweisilbigen Ståmme wird im Nom. Sg. dialektisch mit
ὁ, ἃ, %e, und das auslautende ὁ (u) mit o, 0, åa vertauseht. —
In Kar., seltener in Bls., geht ein dem lp. F. ἃ entsprechen-
des åa in der zweiten Silbe in o oder 9. iiber, wenn 9. oder wu
in der ersten Silbe vorhergeht, selten, wenn dies nicht der
Fall ist. Im Lule-lappischen und in Arjeploug geht ein dem
lp. F. ἃ entsprechendes a, im Lule-lappischen in den meisten
Fållen auch ein dem lp. F. å entsprechendes ὦ in der zweiten
Silbe in 9 iiber, wenn ein dem lp. F. 9 (nicht oa) entspre-
chendes 9 in der ersten Silbe steht.

Zur Erlåuterung der obigen Regeln mögen folgende Bei-

m. R. m. E. nn. Ἢ,
vilj, Bruder viela, vil viella (all. villi), (Leem) vel,
(Kl.) væ
toll, Feuer tull dolla, (Leem) dot, (K1.) doll,

(Kv. Lg.) dolla, (Kar.) dollo
(all. dolli)

på'llik(e), Lohn pålhe bal'ka (all. -ai), (Sudw.) bal kå,
(Ib.) bal'kå

å'lk(e), Frau akka ahkka (all. -at), (Sidw.) ahkkå,
(Ib.) ahkkå

lo'mt(e), Vogel lodde lodde, loddé, loddi, lodde

ålta, Rennthier- aldu al'do, αἰ τι, aldö, αἰ δ

kuh

pårmus, Speise purramus, borramus

(påstem, Löffel) basste (all. dn (Leem) bosti

1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER., 51

2. Einsilbige Substantive mit konsonantischem Auslaut.
Die Maskulina und Neutra figen gew. e oder a (a)!),
selten ὁ dem Stamm hinzu; beziiglich der Feminina geschieht
ein Gleiches mit ὁ oder a (a)!), selten e.

Maskulina.

akse, alve, ar'be, asske, bar'me, båsse (boassö), bodne,
bruodde, bræste, daidne, daige, del'ge, dor'ske (doasska), dur”ke
(dur'ka), falle, farbme, fat'me (fatmo), fuette, gal'be, garde,
gei'pe, gil'pe (Cöl'ba), guöbme (guöbmo), håbme (habma), harre,
jælle, lai'be, lai're (laira*)), lav'ke, liehppe, ludne, læhppe (læppa),
mielle, munne, mnibe, oalle, radde, ravdne, riekte, roahkke,
rohppe?, savde, savdne, siesse, sille (silla), skal've, stalle) (8.
stalla), stahppe, stavdne, stuöhkke (stohkka), våhkke (vogak),
ver'de?), vidne (vidna), viekti.

ålla, austa, baksa, biera, bierdna, biev'ra, bika, plass,
boalla, boassta, bohkka, por'ta, bråssa, prinnsa (rinnse), præst,
bulla, bumma (bumme3)), bur'sa, bæila, bænnka, dammpa, tan-
strælla, dahppa, dinnta, dinnga, disska, tolla (tuöllo), træuka,
tudn, tukta, tul”ka, dulla, dur'ka, duv'na, falka, favdna, fer da,

spiele dienen:
lp. S.
velj, velja, (Lul.) viellja, (Arj.) vælla, (Sors.) vielle, viella, (Ht.)
vielle, (Smt.) viella, vielle.
toll, tolla, (Lul.) tollo, (Sors.) dolla, dolle, (Ht.) dolle, (Jmt.)
talla, tallå.

palka, (Lul.) pal*hka, (Sors.) balka.
akka, (Lul. Arj. Sors.) ahkka, (Ht.) ahka, (Jmt.) åGhkå.

lodde, (Lul. Arj.) lodde, (Sors.) lodde, (Ht.) laddie, (Jmt.)
latte, lottie, |
aldo, (Lul.) alltu, (Arj. Sors.) aldo, (Ht.) aldu, (Jmt.) alta, altå.

porremus, (Lul.) porromus, (Ume) porromosa.
past, paste, (Lul.) passte, passti, (Arj., Sors.) bisste [all. bissti
(Arj.), bisstie (Sors.)]|, (Ht.) buste, (Jmt.) pusta.
1) Diese Substantive auf -a (a) enden im Allativ auf -;, selten
auf -ai. ?) Im Allativ -at. 3) Im Allativ -i.
gå

52 J. QVIGSTAD. [Nr ἧς

flæhtta, galka, kamb, gamsa, ganna, gannga, geuka, knahppa,
knikta, goahkka, goal'va, goar'pa, goarra), grisa, grokta, quössta,
kuössta, kurtva (8. kuorf), håhka, halm, halsa (halsi), hammpa
(hampok), hannsa, hahtta, hauga, heima, hika, hoavva, holka,
høvva, hurka (huor'ke), huvva, hæila, hæssta, isa, jadda
(jadde), jerwva, jouna, lahppa, lassta (lasste), laupa, lihtta,
loahtta? (lohttö), lusa, lumnta, lægga, lærka, maisa, måhka,
mahkka, malbma, måhtta, narra, oalla, oassa (ase), rabma"),
raid (raipo), råhpa, rav'ga, rohkka, rulla, ruo88a, rægga, rær na,
rænnga, ræhtta, såla (såle*)), sig'da, skalka, skannta, skannka,
skar'fa, skahtta (skahtte), skoalpa, skoalta, skruvva, skælbma,
skennka, småhka, smidåda, smuv'ra, sor'ta, spæidna, stad,
stahkka?, stahkka, stalla, stammpa, stav'ra?), strannga, stummpa,
sæhkka, slar va, wvdna, valla* 3, var” ka (var ke), visspa, vuossta),
vægga, værka, væssta, vævva. |

aibmo, balko, ballo, bar'ko, dambo, duobmo (duobme),
tuöllo (tulla), fanto (5. vintan), flæhkko (plæhkke, flæhkka),
gablo (s. gavval), goahppo (gohppa), kokso, guörvo (8. kuorf),
gækso (gæksa), labuje, lannto, læssto, mor'to, rmngo, saddo,
siv'lo, stuöhkko (8. stuölikke), stuollo, suöhkko, svar vo.

Neutra.

ai de, åhppe (håvu), arre, aus-karre, badde, bar'de, bardne,
birje, biv'ge, bor'de, praude, bruv'ke?), budde, bunnce (spunnca),
buv're, table, dadne, dadde, dagge, dahkke, dar'fe, dielde, digge,
div're, duöhppe, fagge, fiekse, fluörie, fuölke, gårre (garra),
͵
gavdne, gav'pe, gilere, golle, gordne, korte, guölbe, halde,
hoavve, ladde, ladåe*, lahke*, låse (lasa), lahtte, lidne, likst,
lohkke, tohppe, madåe (madda), maidne, malte, nav'de, nav'ste
(nav'sto), nworre, radde, ravpe (rærpa), råhke, rasse, reure,
riehkke, risse, rohppe!, rohppe>, rosse, salte, skahppe, skidne
(skidna), skuöhtti (skohtta), skærre, spidne, spier'di, stahkke,
stalle, sudde (sunnda), suöhtte, valde, var'pe (var'pa), vuordne,
vær ke. ἐν
aira, aksa (α 56}, ammta, avna (av'nö), bannta, barra,
bassa, bihkka, blahkka?), blæhkka, byra, brievva (prievie), buidda),

dy Tr Αἰ πεν «αἱ ” Im Allativ -ἶ.

1898. NORDISCHE LEHNWÖRTER. ἡ 53

pus, dahkka, toardna, toavva (doahkke), touftå, truölla, fahtta
(fahtte”), flavga, fluorra, flæsska, freå, kall, gålla, garta,
gielda, goal'va (goal've), krossa, krævva, gærra, hav'la, hoarna,
jivna, jovla, juovla, ladda, ladda, låhka, lannda, låssa (lassi),
libma, liedna, lika, loadna, loahtta, lohkka, lokta, lmödåa, lærra
(5. ler'te), mav'ka, moahtta?*, mokta, rahkka>, rievdna (rievnek),
roahkka (druhkkie), ruhkka, ruksa, rukta, ruossa, satla, sigl,
simnka, skakta"), skalla, skihppa, skrina, skuöhtta, skævla, slita
(slito), solla, soupa*, spanna, spivka, spælla, stivra, stov'pa,
sæhtta, slåhka, sloahtta, vær'sa.

diello, dæhkko, fiehtto, missa-kribmo (-ribme) (8. missa-
brim-vuosstå), mddo), våhkko, vahtto, viko.

Feminina.

bedno (bedna), blohkko, boarro (5. børa?), buörgo (borgo),
bussto, böto, dan-mår'ko (-mar'ka), dar'bo, diev'do, dordno,
trako, duölto (duölta”), duör'go, durro, fadno, farro, fiello,
filo, gier'do, har'do, laido, lavgo, lidno, lussto, malo, mærro,
nallo, nåvvo (novva), raggo, raido, råhppo, rav'do, riddo,
riddo, ripo, riv go, saddo, sahkko, siello, skamms, skul do, snaito
(snaite, snær da), spako, spanno (spåmie), staggo, starro, studdo,
suddo, ciko,-uddo, ullo.

av ka, ar ka, avdna (av'no), bivda, bruda, bruoka, buödda,
bænna, bærma, dalga, trohppa (trohppo), dukta, fakta, fanak,
fliev'ya, forma, frakta, færra, gavca, gåssa, goannsta, goannga,
korja?) (goarjo), gorka, gær'da, hannka, havdna, hæidna,
jakta, ladna, lassa (8. låses), loagga, lodåa, lukta, lmodda, minnta,
oar'ta, rahppa?*), ridda (rinnde), roannda (radde), ruossta,
ræibma, såhka, sillda (silde) (s. salled), skaida, skoalla, skript,
soar'ga ($ur'go), suohtta, svåla, sænnga, ær'ta.

Jasste, leb're, mar'ke, mielke, muhkke, nuöhtte, skire*),
var di.

Anm. Spuren eines zum Stamme gehörigen 2 oder v, das
im Nordiscehen im Nom. Sg. weggefallen ist, aber bei der Flexion

wieder hervortritt, sind im Lappischen oft erhalten: ar'po, mar'fe,
muoves, stak'fo, Sævva? (5. p. 49), Tarfu — avje, avjo, avta,

ἢ Im Allativ -ai. *) Im Allativ +.

04 ! J. QVIGSTAD. [Ne

fiheto, kirje (8. gilcee), gravval) (s. krævva), tente, παββὶ, rivja,
ruhöte, γναΐξα 1), skalleo, skavtea"), slædæ, uljo, vidje, vædea (s.
ἌΚΩΝ Σ
8. Zweisilbige Substantive mit vokaliscehem Auslaut.
Maskulina.

Diese enden im Anw. im Nom. Sing. auf e (gew. wie i
geschrieben) oder auf 1, in den iibrigen Kasus des Singularis
auf a. In den nordnorwegischen Dialekten enden sie im Nom.
und Akkus. Sing. auf e, im Dativ Sing. auf a (0). Im Lappi-
schen entsprechen gew. Substantive auf ὦ (a), die im Allativ
auf i, seltener auf ai enden, oft aber auch Substantive auf e
oder 0:

arvak, panka, bielka, pinna, bihtta?), bihtta!), Boge)
(boadne), boannda, bjja, bossa, dagga, dålla, dav'da, testa,
doassa (doassö), touma, draka, dunnga"), fannga, flid, fælla!),
jörsta, gadna, gagga, kaira, galg, gielka?'), gihtta"), klibma,
klummpa)), knuvva, goai'ta, groavva (grade), gumma (gummbo),
guwödda 1), gævla (kievlo), hadna?), håhka, harra, hærra”),
jannga"), låhka, lammpa, lan-nisa (-niso), lahtta, lav'ta), libma,
loarra (5. luötåtahka), maåda, maka (måhkke), mahkka"!), nabba”),
nol'ta, nor ga, nuöhtta, råhka"), rahkka"), rumma"), ruv'na,
ræbba"), salbma, såva, sibma?), sillak, skada"), skarra, skuvla,
sledda*), smalla) (smallö), spadda), spagga"), sparra, stabba*),
stahkka"), starra)), strannga, sæhtta, slåva"), våra, vihtta?),
vuoksa)).

av” go-låhpi, av'ke, bynde*) (s. boannda), bor-bahkki (-bahkko),
dille, gaffe*) (gaffa), gammi*) (kapmå), gassi, gubbe (gubbo),
hurre, jævne, ladde, likse, nabne, navle, noar've, næhppe, ranne*)
(radna "), risse*, roadde, skalli, skugga, spile), stadåe (staddo),
vadne.

baggo, bai'sko, θαι, patto, plannko, boadåo, bollo, dibme,
gairo, gallo, lavao (s. lavta)* liehkko, loahppo, lunndo, ΟΜ Ὸ
mulö, stoal'po, stoahppo, suobmo, vaddo.

1 Im Allativ «αἰ. ?) Im Allativ -t.

σι
σι

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER.

Feminina.

Von diesen enden im Anw. die meisten im Nom. Sing.
auf å und in den iibrigen Kasus des Singularis auf w oder o.
In den nordnorwegischen Dialekten enden dieselben jetzt im
Nom. und Akkus. Sing. σον. auf ὦ (6) oder auf Konsonanten und
in der bestimmten Form auf å oder ὁ. Im Lappischen ent-
sprechen gew. Substantive auf ὁ, seltener auf ὦ (a), sehr selten
auf e:

aldoh, alko (halka), asso (åhct), a880, bahkko, banno,
barro, bidno, biello, pil'sö, bipo, pisko, bisso, bihtto u. 5. w.

biga?), bila (bilö), brillak, brita*) (brito), brugda (pruv"'ds),
brugga (8. bruggo), bukta) (buktö), bummba?), pummpa (bummbo),
buvsak, bænnta*) (bænnto), dihkka"), dilla"), dugga") (duggo),
dunta, duvva") (duvvo), fihkka, frukna, fuorra"), σαφφα 1)
(gagdo), gata"), garra, gassa, gåhta (gato), goalla"), krubba)
(krubbo), kruvdna (8. kruvdno), gruvva"), kuina, gemmpa,
hinnga*), hemmpa (hæmmypo), leid, levva!), tina), linyka)),
lumma, hwvka") (lakö), mahtta*), mouda, muvva?), rai”sa, ramma,
ravdna?!), roassa (roasso), rufta*) (rudo), ræhkka"), ræksa,
rænta (5. rænnto), såhkka, skoar' pa), skræhppa, sulla"), Salla,
slæennga") (5. slænngo). |

asse, bivte?), gakte (kopto), malle, muödde, roank-giksi,
ruosst (58. roassa), sivle (sivlo), skeke, suvre (suv'ro), vaipe.

Anm. Merke gar'vo = anw. gervi f.

Neutra.

Den anw. Neutris auf i (6), denen in den norw. Dialekten
Neutra auf e entsprechen, entsprechen im Lappischen Substan-
tive auf ὦ (a), 6 oder o:

gælva, gærd, lahtta, livta, mærka, rika, russta, sikta,
stannga, ævn (8. dvnas).

bellte, gærti, halsi, hulke, laååe, raffe, silke, skarrek
(skierak), snitre?), stiv're (s. stivran).

fievro, fissko, hæpto, lito, rissko, spillo.

Anm. Merke noddo = anw. hnoda.

” Im Allativ αὐ ?) Im Allativ -i.

56 J. QVIGSTAD. [Ned

Wenn nordische zweisilbige Substantive mit vokalischem
Auslaut und Doppelkonsonanz im Inlaut ins Lappische aufge-
nommen werden, findet bisweilen Vokaleinschaltung (8. p. 41 f.)
statt; der auslautende Vokal im 'Nordischen fållt weg, und bei
der Flexion tritt ἃ zum Stamm hinzu: biehkkere, hombel, bæral,
taval, håvvar, skiltar, vihttan, æbal.

4. Zweisilbige Substantive mit konsonantischem Auslaut.

1. Diese Substantive behalten gew. den konsonantischen
Auslaut und erweitern bei der Flexion den Stamm mit a, z. B.
ablek, abmud, akeg, ahkkar, albmug u. 5. W.

2. In emzelnen Fållen werden sie als zusammengesetzte
Wörter behandelt, indem die erste Silbe das erste Glied der
Zusammensetzung bildet, wåhrend die zweite Silbe, mit einem
angefiigten Vokal erweitert, einen zweisilbigen vokalischen
Stamm bildet:

m-laddi, ak-SQ9una, aht-tæssta, åv-goar'ta, av-ræssta, per-
sovna, bi-skohppa (8. bisspa), bis-marra (8. bismar), bi-stovla,
bli-annta, pro-fehta), tal-lær' ka, dub-bahkka (5. duhppak), ka-
nouna, gom-passe?), har-nasska, in-sækta, læ-jQw'na (8. ledgon),
sel-skahppe.

3. Selten wird der auslautende Konsonant ausgeschieden,
und die Substantive werden nach der Analogie der zweisilbigen
Substantive mit vokalischem Auslaut behandelt:

arto, bievva*) (8. bievval), biksa, fital, gåvar, hav ga —
ammua") (s. abmud), annda*) (8. andras), amu (8. ånok), bavva")
(5. bavval), bigga?)), budhtta?), duömma?) (8. duomis), gunna)),
jurrå)), lavra, mavna (8. mavnos)?, sevvå)).

Anm. Die Verkirzung der Personennamen ist wobhl zum
Theil schon im Nordischen eingetreten; vgl. die in , Svenska

Landsm.*, I, p. 338 augefiihrten schwedischen Namen aus Gott-
land: Tåmå (Tomas), Jakå (Jakob), Låurå (Lars).

5. Dreisilbige Substantive.
Il. Diese werden, wenn sie vokalischen Auslaut haben,
zu zweisilbigen Substantiven mit konsonantiscehem Auslaut ver-

1.) Im Allativ -ai. 3) Im Allativ -t.

EEE

Å

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. ST

kiirzt und erweitern bei der Flexion den Stamm mit a: addir,
almos, dievnas, heimel, helvet, stavval.

2. Wenn sie konsonantischen Auslaut haben, werden sie
theils als zusammengesetzte Wörter behandelt*), indem die
erste Silbe das erste Glied der Zusammensetzung bildet, wåhrend
die zwei folgenden als ein zweisilbiges Substantiv mit konso-
nantischem Auslaut gelten: &å-postal, ar-tihkkal, e-giiptan.

Theils ἔρθη sie einen Vokal an und werden wie vier-
silbige vokalisehe Ståmme flektiert: elefannta, komfarmannta,
sakramennta.

6. Zusammengesetzte Substantive.
Diese werden im Lappischen theils als zusammengesetzte”),
theils als nicht zusammengesetzte behandelt:
å-tavve (5. aftan), aus-karre, beid-Siddö, big-meistir, bok-

stavva, bor-bahkki, pors-amnga, bor-tridda, dis-tahk, fam-muorak,

far-mindar, far-tidda, fem-bereg, for-setnö, fu-summypo, kår-
manne, gu-fihter, gui-sunndk, jam-dör'ta (5. jandur), jom-fruvva,
laga-manne, lida-laddi, læns-manne, lænnga-vika, ru-lahppi u. s.w.

aftan, aimul, albmug, avnaldahk, turkal, firkal, hammir,
havur, jandur, jumfer (5. jomfruvva), låhten, okkel, rudndos,
salkur, siesstår, staval.

Bisweilen fållt das zweite Glied der Zusammensetzung weg:

blannka, dærka, genkak, hælgok (5. hællemas), liencie (8.
læns-manne), stoabbal.

Bisweilen wird ein nordisches Substantiv ins Lappische
mit Anfiigung einer lappischen substantivischen Ableitungsen-
dung iibergefihrt.

1) sa (im Nom. s)*) tritt an den Stamm in:

dilas, åldagas, arnes, åvnas, avros, prestes (8. præst),
brudes (s. bråda), duras, faggas, fåles, feres, firdas (8. ferda),

ἢ) In den lappischen Biichern wird die Zusammensetzung gew.
nicht durch einen Bindestrich bezeichnet.

5) Es giebt im Lappischen eine substantivisehe Endung sa (im
Nom. 8), die Ståmmen auf ἃ, das im Nom. Sing. bleibt, und
auf a, das im Nom. Sing. in 6 (?) iibergeht, hinzugefigt wird;

58 7. QVIGSTAD. Ned:

kallasa, galles, gielas, gierdnas (5. fær'na), gomges, krabbes (5.
ræbba), harves, hudes (s. huvd), hures-kute (s. hora-galles),
jehtanas, labbes, ladas, lahppis, låses, lassis, lavts (5. lavta),
martalas, måles, manas, muoves, ramas, råstes?, rivtes (8. riekte),
ruöhtas, sårjas, sarjes (8. sar'je), silles (5. sille), skohtas, spamnas,
spånas, sparris (s. sparra), ståbes (5. stahppe), sudas, ungis (8.
unnga), urtas, vådas, værgas, vaites, valas (5. vålla?), vandes,
viester-ålas, vielpes, vievses, vuokses (8. vuoksa), vudnces.
Hierzu gehören auch fahcca, gihcce, lihcce (8. ladas),
sav'ca, vier'ca, are?, welche aus *fattas, *gqidas, *hidas, *savdas,

intervokalisceh wird nach unbetontem da, das einem lp. F. ἃ
nicht entspricht, das s gew. elidiert und Vokalkontraktion tritt
ein; viele Substantive bewahren jedoch das 8; vgl. Verf. Beitr.
p. 35 ἢ Solchen Substantiven auf 85 entsprechend kom-
men ir demselben oder anderen Dialekten auch Substantive
ohne 8 mit genau derselben Bedeutung vor, und die Endung
erweist sich als fir die Bedeutung des Substantivs ohne Be-
lang. Solche Doppelformen sind indess nicht håufig: lp. S.
alge = algas; bædnes, g. bæedgna = (Kv.) bærnis, g. bær'na(sa),
oder bær'na, g. bærna; diermes, g. dierbma = dierbma, δ.
dierma; durves = lp. S. tubre, tubres, (Ts.) dura; fielbma = (Ib.)
velmis, lp. S. velmes, vælma; faåkis = fatka; gar'ja = (G1.)
garjes; gavdna = gavnas; gåvdnaragges, (Kv.) gavnerieggis =
(Bls.) gæv'narigga ; lp. 8. (Lul.) kohkes = (Hm.) gohkkes od. gohkko
(för *gohkka); govva = lp. R. kövas; guöbmo-lagga, (K1.)
guömo-lagges = lp. S. (Lul.) kuöbbmulahkes; gurbma = lp. 8.
kurbma, kormes; gæhpes = (Kv. auch) gælppa; lp. S. haps =
hapses; lp. S. harjan = harjanes; lid'me, (Kr.) lied'ma = (Sidw.)
liedmis; nuoragas od. nuörges = (Wst.) nuörga, lp. S. norga,
nuorga; ravja = lp. 8. (Lul.) raives; (Kl.) revnés = lp. E.
riemmis, Ip. R. rimne; rufse, ruvtes = lp. S. runca; ruowes
= (Siidw.) ruorvå; rætka = (Kv. Krl.) rærkis; saggis = (Ks.
Kr.) sagga; sal'ga = (Glv.) sålkas; sargis = sar'ge; die Wörter
auf -såssa = lp. S. (Lul. Hm.) -sasses; skappa = skavas; skohppal
skohppalas; stæzza-laggis = lp. S. (Lul.) tezzulahka; suvcas
= sukca; lp. S. snæra = (Sors.) smieris (akk. smerrab); cæhkke
= cæhkes; Caitne = (Ib.) uihné od. Caihnis; Tastas =(Ib.) Fussta;
(Kl.) Grmes = tr'må, Wolf; vedde = (Kv.) vædd:is. |

Auch in finnisehen Lehnwörtern kommt die Endung s vor:
jælgas aus fn. jålki; misske, (Wst.) miskis aus fn. niska.

Ueber die verwandten Substantive auf 8 in den westfinn:-
schen Sprachen 5. Excurs 1],

1899. NORDISCHE LEHNWÖRTER. 59

*vierdas, *aras durch Elision des ὦ entstanden sind; vgl. lp.
vanas = vannca.

In gaica, grauc (8. grokta), ruöheea (g. ruöhca) (8. rudhtas),
suöhece (g. suöhce) (5. suöhtte), urree (8. urtas), vance (5. fahcca),
ist ὁ wohl nicht aus ἐ entstanden (s. p. 24), soudern Formen
wie *gaitas, *grautas, ruöhtas, *suöhtas, urtas legen zu Grunde.*)

Anm. Der Bindevokal in diesen Lehnwörtern ist im lp. F.
theils helles a, das im Nom. Sing. in 6 (1) ibergeht, theils dunkles
ὃ, das im Nom. Sing. bleibt. Dem lp. F. ἃ entspricht im lp. S.
(Lex. Lapp.) hier wie gewöhnlich 6, im Lule-lapp. å, das in den
viersilbigen Stimmen jedoch in ὁ iibergeht, z. B. åldagas = lp.
S. (Lul.) æltak:s.

2) dahk (dial. daht), g. -daga: åvnaldahk, burdaldahk,
darfaldahk, gådaldak, speipaldaht (8. speipedahk). Diese Sub-
stantive lauten den lappischen Substantiven auf -ldahk (Frus,
Gramm., $ 153, 14) åhnlich. Merke ferner åpstakk (s. auster),

1) Dem lp. F. hec im starken Stamme entspricht im schwachen
Stamme hc, wenn c aus ts entstanden ist, aber nur c, wenn ὁ
einem 8 oder £ seinen Ursprung verdankt. Im Lule-lappischen
entsprechen im ersteren Falle im starken Stamme hcce, im schwa-
chen Stamme he, im zweiten Falle aber resp. hc und c.

Dies wird aus folgenden Beispielen erhellen:
alecet, pr. acam, steigen (v. Meere); vgl. fn. iso, gross.
biece, g. bice, Reif = syrj. puZ =.
boaco, g. boheeu, (Lul.) μοι), g. poheu, Renthier = syrj. pe,
wotj. puZei =.
buöheeat, pr. buöcam, (Lul.) puöhcat, krank sein = fn. potea.
bæhece, g. bære, (Lul.) pehee, Föhre; vgl. fn. petåjå, syrj.
poZöm, wotj. puzim =.
lp. S. kuocet, laufen, klettern, (Lul.) kuöhcat, pr. kuöcau, laufen
= mordv. kudan, tscherem. kutem, kuzem.
juheca, g. ja, (Lul.) juhca, Getös = fn. jyty.
mæhece, g. mæhe, (Lul.) mehecé, unangebautes Feld, aus
fn. metså.
noahece, g. noace, langsam, saumselig = syrj. nuZ =.
Cæhere, g. æce, (Lul.) the, Vaterbruder = fn. setå, syrj. Gö.
uhcce, g. » , (Lul.) uhece, klein; vgl. syrj. itSet, utSet, klein.
vahcca, g. vaca, (Lul.) vahca, friseh gefallener Schnee = fn. viti.
æheeet, v. Bhecam, (Lul.) ehevcet, lieben; vgl. fn. etsiå.
Wenn ὁ in ruöheca, suöhece aus ὁ entstanden wire, hitte
man also im schwachen Stamme c, nicht hc erwarten sollen.

00 7. QVIGSTAD. [Nr

hmutastahk, lastatahka (höddadahkka), welche nach den Sub-
stantiven auf -stahk und -dahk (Fris, Gramm., $ 151, 5 b und
157, 10) gebildet sind. Ε

3) ga (im Nom. g), im lp. S. δὼ, ka (im Nom. 9, ΠῈΣ
ertege (8. ærta), kåsa, δ. kåsaka, hardek (5. har'do), håvla, δ.
havlaga (5. havla), miehtta, g. mehttaga, moala, g. moallagan,
speisig, vådda, g. vaddaga (8. vandes), vuölla, g. vuollaga.")

4) je od. i: börgoje, didnoi (5. didno), galdeje (8. gal'do),
kasseje (8. gass), hildoi (5. ildo), hælkuj (8. hællemas), ravnagje
(s. raun), ravrije (8. rav'do), rukoi (5. riv'go), sattuj (58. saddo),
snaldåje (s. snal'do).

Diese Endung, die im lp. F. nur in olmai, (Leem) baggoi
erhalten, sonst aber weggefallen ist, kommt in den iibrigen
lappischen Dialekten nicht selten vor.

5) k: addak (s. andras), ammak (s. adbmud), gunnok (8.
gunna), vænak (8. væna). Diese Endung ist wohl dieselbe wie
in lp. F. buoidak, fastak, stuorak, lp. S. stuorek, stuorak.
Dunkel ist Åx in slubbok.

Ὁ) 7: bondor, judar, nach den Substantiven auf r (Friis,
Gramm., ὃ 155).

B. Die Adjektive.

Die nordischen Adjektive nehmen im Lappischen gew.
ein indifferentes Adjektivsuffix an. Von solchen Adjektivsuffixen,
welche die Bedeutung des Stammes nicht modifizieren und nur

lappischen Wörtern angefigt ohne ihre Bedeutung zu veråndern:
gummpe = lp. S. kumpe, kumpek, Wolf; hakse = lp. S. haps,
(Lul.) happsa, g. hapsa od. happsaka, Geruch; hanna = lp. S.
(Lul.) hannek, Bisente; sarre = sarreg, Blaubeere; sarva, g.
sar vaga = sarva, g. sarva, Elenthier; sihcca = (Lul.) sted, g.
sicåka eine kleine Miickenart. Vgl. Guöna, g. Guödnaga = (Lg.)
uödna, g. Cuöna, Gans, aus fn. hanhi (Thoms. Balt., p. 247).
Auch im Finnischen kommen Lehnwörter vor, die nach den
Substantiven auf e (för *ege) gebildet sind: palle?, ruoste,
vaate, vierre (= anw. virtr, βοῦν. vört) (s. Setålå, Yhteissuoma-
laisten klusiilien historia, p. 63. 64).

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖORTER. 61

die adjektivisehe Funktion bezeichnen, ist im lp. F. das håufigste
sa (im Nom. s)*), im lp. S. ausserdem ka (im Nom. Å), das
im lp. F. selten als ga (im Nom. g) vorkommt; ein selteneres
Suffix ist da (im Nom. d)*).

1) sa (im Nom. 5) wird mittelst des Bindevokals a (im
Nom. 6, 7), oder ἃ (im Ht. auch τ) dem Stamm hinzugefigt:

aidne-båras, ailegas, miles (hæiles), aras (5. arrad), armes
(armus), årvas, båros, biskes, plankis, blaves (5. blav), blives
(blöigus), boahkas, brades, bær-liges, dåmes, tarbes, divras, divtes
(dæhtes), traustes, duömas, falas, falskis, fatoges (5. fattog),
fines, friskes, fæigas, galenes (s. galen), gåmes, garves, gieres,
gildas, klæinis, haites, harrmus (8. harbma), heves, hærskes,
laåas, lades, laitas, låhkies, lames, hiehkkis, lines, livtes, loaris,
måhkas, mivkes, naudes (nauves), nuoges, okunes, rådes (brahtis),
ragges, råidas, ræinas, rånes, rahps (5. rapok), raskas, ravdes,
- råves, rievtes, rigges, rivgas, groavis (5. roaffad), ruonas (8.
ruödnad), ræidas, sadnes, saigas, sarjas, skarpis, småves, snålvpes,
soames, soartas, sridis, stades, stives, stoaltis (8. stol'ti), stræng:s,
stuores, stærkes (s. stærk), suvres, svåges, svaskes, sæinas,
sluohkes, vaddes, vånes, vides, vieikes, villas (vildas), vises, visses,
vittes, vuogas, værdugas.

Anm. Merke stirdos, vildos (5. villas) mit dem Bindevokal o.

2) ka (im Nom. k) wird mittelst des Bindevokals ὁ, sel-
tener 6 oder a dem Stamm zugefigt: ainake (s. aidna), arak
(5. arrad), argok (s. arge), arvok (5. årvas), avda (g. av dag),
blaikok (s. plavkad), blavog (5. blav), dåmog (s. dåmes), deurok
(5. divras), tirbok (5. dier'be), tiktok (5. divtes), dumbek, faurok
(5. fav'roy, kerok (s. gieres), grannok, hallok (s. hallot), hevok
(5. heves), lenok (s. lines), lærdek (5. lærd), mivkok (5. mivkes),
röimoke (5. rænas), rapok, gravok (8. råves), rektok (5. rievtes),
rikok (5. rigges), drivkok (8. rivgas) gruonok (8. ruödnad),
snåhpok (5. snåhpes), snaulok (5. snaule), stadok (s. stades),

1) Wie wenig bedeutend diese Suffixe sind, erhellt daraus, dass
sie in der attributiven Form oft wegfallen. z. B. galmas, attr.
galbma; mnalgis, attr. nalga; Gåbbes, attr. åbba; lossad,
attr. lossa.

62 J. QVIGSTAD. [Nera

stuorak (5. stuores), stærkok (s. stærk), surake (5. suvres), kluekag
(s. sluohkes), vaddok (s. vaddes), visak (visok) (8. vises), vissok
(5. visses), vuokok (8. vuogas).

3) da (im Nom. d) wird mittelst des Bindevokals a (a)
dem Stamm zugefigt: arrad, plai'kad, blavvad (5. blav), fåvdnad,
roaffad.

4) ja (im Nom. 1): av'dai (5. avda), favdnar (5. fåvdnad),
fav'roi, sæinai. Dies Suffix wird im Lappischen nur selten
Adjektiven zugesetzt, z. B. bassai (aus basse), hav'skai (aus
hav'ske). :

5) ra (im Nom. 7): særnar (s. sæinas). Dies Suffix, das
nordischen Ursprungs ist, bildet im Lappischen Nomina agentis,
selten Adjektive, z. B. im lp. ὅδ. romar.

Anm. Bemerkenswerth ist av'dem, avdin; vgl. (Kl., Lnv,,
Ib.) avgin, öde, aus fn. aukea (s. Virittåjå, II, p. 169); rannto,
grannto, (Glv.) rantun, empfindlich, genau (bes. hinsichtlich des
Essens), aus fn. kranttu, ranttu; söhkin, søvkin, (Ib.) søhki, blind,
aus fn. sokea.

Bisweilen nehmen die Adjektive kein Suffix an Mår werden
dann in derselben Weise wie die Substantive behandelt:

ar ge, ar'teg, dage, dier'be, fav'ro (s. fav'roi), fige (8.
ftæigas), firske, flitog, frammade, fridga, færelige, gumbel, gerug,
krambo, høukana, livdok, nögöta, rasska (5. raskas), riktek, såleg,
sierra, sthkkar, skindig?, sluktok, snabb, snar'bo, snaule, stræng
(5. stræng:is), stærk, semma, vannta, viljok.

In selteneren Fållen wird die nordisehe Endung mit der
«entsprechenden lappischen vertauscht: falskala8 (5. falsk:s),
konkolac, kristala8, skihkala3, væralas, kn ες sluökties
(s. sluktok).

| Anm. In vanske fållt die norwegische Endung weg; latte
geht von der neutralen Form des Adjektivs (anw. blått) aus.

C. Die Verben.

Die Verben werden gew. in ihrer durch Abstreifung
der Flexionsendungen gewonnenen Stammform aufgenommen und
nehmen irgend eine der gewöhnlichen lappischen Verbalendungen

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 63

an, am håutigsten -ἰ (fir *-tjet)*), oft auch -ot (ut)*), -ot (ut)

(för *-0jet)*), -at (-at)!), seltener -at (fir *-ajet), -et"), -det (in
Ht. -did, -tid), in Jmt. auch -ret, im lp. S. auch -tet):

addit, amnkit, arbit, avgit, αὐ δέ (8. av'tot), bahkkit,
ballit, banntit, bannkit, bar'kit, bartit, bassit, be-fallit, berrit,
biddet, biggit, bimit, bir'git, pisket, blandet, plamntit, plöget,
børit, bovdit, preiti, prenntit, briidtet (5. bruggot), prövi (5.
prövut), puset, bötet (5. bötot) u. 5. w. i

annkot (58. annkit), annsot, arjot, av'tot, balhkkot, battot,
plægot, pråhtot, predikot, brekot, prövut, bruggot, bötot u.s. w.

altet (alltat), dabmat, danncat (5. dannsot), dahppat, darrat,
tudnet (dudnat) τι. 5. W.

tuhkkat, hallat, huggat, hænngat, vudhppat”.

αὐ οί, badnet, baitet.

abletet, angertet, av'dadet, biegerdid, bröijadid, teænkadid,

- trojjadid, dundardid, duorbutid, stielladid (Stellåret) ἃ. 5. W.

Anm. Da im Lappischen Verben von Substantiven auf a,
e und o durch die Endung -ἰ und von Substantiven im Allgemeinen
dureh die Endung -det abgeleitet werden, bleibt es oft zweifelhaft,
ob ein lappisehes Verbum ein Lehnwort oder erst im Lappischen
von einem entlebntem Substantiv abgeleitet ist.

Seltnere Endungen sind:

1) net: ablanet, addanet, muodanet (5. muodet), ævkanet
(8. ævketid).

2) rdet: mullardet (8. mullat).

3) stet: avcstid (s. austet), danskestet, trivastet (5. triva-
stuvvat), fatmestet (5. fatmot), gavmastet, kierastid, hæhkalastet,
hölltstid, likkastet (s. lihkko), lnkastet, Uiikstid (8. likot),
reukestet, sivnastet, skuettestet, stuggestet, strah&(e)stid (5.
strattotet).

1) Alle diese Verben enden in der schwedisch-lappischen Schrift-
sprache auf -et, und der Unterschied tritt erst bei der Flexion
hervor. Die Verben auf -ἰ werden auch im lp. F. gew. mit
-et ausgesprochen, unterscheiden sich aber durch die Flexion
von den eigentlichen Verben auf -et.

?) Der Unterschied zwischen diesen Verben tritt bei der Flexion
hervor, ist aber im schwedisechen Lexicon Lapponicum nicht
angegeben.

θ4 J. QVIGSTAD. Beag

4) Set (dal. het, Sid) od. u-S8at: teudnahet (5. teudnot),
fuoraged (5. fiev'redet), rakoset (5. råhkit), rautoset (s. rautotet)
— doammanug8at, hömrussat,. moarkanus3at (s. morkidet),
mumlu83at, rehkinussat, spirlussat.

5) Suvvat (dal. huvvat): muodasuvvat, skrubbahuvvaf,
skurahuvvat.

6) tet: leusetet (5. lifsit), stratdotet, vårotet, ævketid.

Anm. In der schwedisch-lappischen Schriftsprache ist es
nicht immer leicht zu entscheiden, ob -tet dem lp. F. -det oder
-tet entspricht.

Die nordisehe Præsensform scheint folgenden Lehnwörtern
zu Grunde zu liegen: /for-störet (8. for-stovvat), koarådet,
korannit, noratet, sai'rat, sudådet?

Schluss.

Es eriibrigt nun noch die Frage: wann kamen die Lappen
zuerst mit nordischen Völkern in Berihrung, und wann fing
die Entlehnung nordischer Wörter an?

Wann die Lappen in die nördlichen Gegenden Finnlands
und der skandinavischen Halbinsel einwanderten, ist unbekannt.
Sie scheinen in den åltesten Zeiten ein Jågervolk gewesen zu
sein, dessen Waffen Bogen und Pfeile waren, und das sich im
Thierfelle kleidete; s. v. Diiben, p. 349 ff. Ausserdem haben
die Lappen wohl Fischerei in Fliissen und Binnenseeen getrieben.

Wie friih sie die Renthierzucht gelernt haben, ist nicht

festgestellt. Wenn Friis (En Sommer i Finmarken, p. 11)
annimmt, dass die Lappen erst von skandinavischen Völkern
Renthiere zu zåhmen und als Nomaden sich von zahmen Ren-
thierherden zu ernåhren gelernt haben, so glaube ich nicht,
dass man berechtigt ist einen solchen Schluss aus dem Umstand
zu ziehen, dass das Lappische kein anderes Wort får ,zahm*
und ,zåhmen*, als die nordischen Lehnwörter dåmes und
dåbmat hat. Denn das Renthier ist nicht zahm wie ein ge-
wöhnliches Hausthier, und die Wörter dåmes und dabmat
Trykt 16. August 1892.

1898.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 65

werden nicht auf Renthiere im Allgemeinen, sondern auf das
Dressieren der Renthiere zum Fahren angewandt. 1) Dem
Lappen, der eine Neigung zum Spezialisieren hat, wo wir uns
genereller, durch einen Zusatz genauer præcisierter Wörter
bedienen, geniigte es, das wilde Renthier (godde) und das
zahme Renthier (boaco) durch besondere Namen zu bezeichnen.
Die vielen Renthiernamen, welche die zwei Geschlechter nach
den verschiedenen Altersstufen unterscheiden, und die mm allen
Dialekten dieselben sind, setzen auch ein hohes Alter des
Nomadenlebens voraus. |

Dagegen ist es wahrscheinlich, dass die Lappen das
Melken der Renthiere erst von den Nordlåndern gelernt haben,
da die lappischen Wörter fir Milch (miel'ke) und Kåse (vuossta)
aus dem Nordischen entlehnt sind.” Dass die Lappen Ren-
thierherden gehalten haben, ohne die Milch zu benutzen, kann
nicht Wunder nehmen, wenn man weiss, dass viele Renthier-
lappen noch heute ihre Renthiere nicht melken (Friis, 1. 1. p.
299), und dass dasselbe bei den renthierbesitzenden nordasiati-
schen Völkern der Fall ist. Die Renthierherden zum Melken
zusammenzutreiben ist ausserdem mit grosser Muhe verbunden,
der die Lappen friiher, als sie ihre Zeit mit der Jagd und der
Fischerei moch angenehmer und eintråglicher zu verwenden
wussten, sich vielleicht nicht unterziehen mochten. Es muss
hierbei auch bemerkt werden, dass die Renthierkiihe, wenn sie
nicht gemolken werden und im Ruhe weiden können, fetter und
die Kålber grösser werden.

1) v. Diben behauptet (p. 298) gegen Friis, die lappische
Sprache besåsse mehrere Ausdriicke zur Kennzeichnung des
Zåhmens und der verschiedenen Grade der Zahmheit des
Renthieres. — Als iberzeugender Beweis fir die Richtigkeit
seiner Behauptung können indess die von ihm angefiihrten
Wörter nicht gelten; denn dieselben haben eine allgemeine
Bedeutung und lassen sehr wohl die Annahme zu, dass sie
erst in spåterer Zeit auf Renthiere Anwendung gefunden haben.

?) Das Wort fir Butter (vuogda) bezeichnet eigentlich alle weichen
oder fliessenden Fette.

3) Vgl. dass man in vielen Gegenden Norwegens die Schafe nicht
melkt.

.

66 | J. QVIGSTAD. -—[Nr. 1.

Aus der Zeit Ottars!) (c. 870) wissen wir, dass die
Lappen als Nomaden auf den Hochebenen ostwirts und nord-
wiirts vom Hålogaland (den Aemtern Nordland und Tromsö),
anscheinend auf demselben Gebiet wie heute, umbherwanderten.
Die Verbreitung der Lappen hat sich auf der skandinavischen
Halbinsel wohl niemals weiter siidwirts erstreckt, als dies jetzt
der Fall ist (im Norwegen bis zu den Gegenden um die Stadt
Röros und in Schweden bis nach Dalarne)*); in Finnland haben
die Lappen in ålteren Zeiten sich bis zum 629 aufgehalten (8.
Suomi, II, 15, p. 845 tf.). Doch erreichten ihre Wanderungen
zur Zeit Ottars, da die Weideplitze ergiebiger und die Herden
weniger zahlreich waren, wohl kaum eine Ausdehnung bis zur
Seekiiste, wenigstens nicht zu der gewöhnlichen Seefahrtstrasse
(nw. ,.Seilleden*) innerhalb der Inseln, in denjenigen Gegenden,
in welchen die Norweger sich an der Seefahrtstrasse schon ange-
516 4610 hatten; die Lappen dirften sich vielmehr, wie noch heute
im Stift Drontheim und Jemtland, innerhalb eines kleineren
Gebietes aufgehalten haben. Aus dem Bericht Ottars ersieht
man, dass schon damals emige Lappen sich an den Kiisten
Finnmarkens bis nach dem weissen Meere hin angesiedelt hatten;
sie haben aber wohl kaum feste Wohnungen gehabt, sondern
ihre Wohnplitze ohne Zweifel je nach den Fanggebieten ver-
indert. Hieriber sagt Ottar: ,Das Land (wahrscheinlich
nördlich vom Amt Tromsö) war ganz öde; nur hie und da

1) S. P. A. Munch, Det norske Folks Historie, I", p. 610.

2) Der Annahme des Tornæus, dass die siidlichen Lappen nach
Silden ausgewanderte 'Torne-Lappen seien, kann ich wegen der
Verschiedenheit der Dialekte nicht beistimmen. Möglich ist
es aber, dass die Lappen im Stift Drontheim und Jemtland-
Herjedalen in der historisehen Zeit aus dem sidlichen Helge-
land und der Ume-Lappmark eingewandert sind; vgl. v. Diiben,
p. 366. — Fiir die weitere Verbreitung der Lappen auf der
skandinavisehen Halbinsel liefern die ,,arktischen* Schiefer-
geriithe im siidlichen Skandinavien keinen sichern Beweis, da
es noch zweifelhaft bleibt, auf welches Volk diese Geråthe
zuriiekzufiihren sind, ebenso wenig die misgliiekten Versuche,
Ortsnamen im siidlitchen Norwegen (z. B. Dovre) aus dem
Lappischen zu erkliren.

ÄÄ——Ä—— posen] EEE ————
— = — :
.
'

1893.] NORDISHE LEHN W ÖRTER. 67

hielten Lappen sich mit Zwischenråumen auf, um im Winter
zu jagen und im Sommer (,on sumera*, Munch fehlerhaft:
om Vinteren*) im Meere zu fischen* (Munch, 1, p. 608).
Er habe immer (auf der Reise von der Heimath bis nach der
Dwina-miindung) auf der rechten Seite ödes Land gehabt; nur
gebe es einige Fischer, Vogelfånger und Jåger; sie seien alle
Lappen* (p. 609). ,Das Land der Terfinnen (die Halbinsel
Kola) sei ganz öde, ausser da, wo Jåger, Fischer oder Vogel-
finger sich aufhielten* (p. 609).

Aus der Art der Steuer, welche die Lappen zur Zeit
Ottars den Norwegern bezahlten: Thierfelle, Vogelfedern, Wal-
fisehknochen?) (,hvales båne*) und Schiffstaue, aus der Haut
der Walfische oder der Robben gemacht, scheint hervorzugehen,
dass einige der Renthierlappen im Sommer ihre Herden ver-
lassen und sich an der Kiiste aufgehalten haben miissen, wo

sie wahrseheinlich Robben und Walfische (Walrosse) fingen

und Vogelfedern sammelten?), sofern sie nicht diese Waaren
etwa von den oben erwåhnten Kiistenlappen eingetauscht haben.
Vielleicht waren es auch nur die Kiistenlappen, die Walfisch-
knochen und Schiffstaue als Steuer erlegten (so Munch, Samlede
Afhandlinger, II, p. 279; v. Diben, p. 404 f.).

In den Aemtern Nordland und Tromsö hatten die
Norweger sich an der gewöhnlichen Seefahrtstrasse, den
&usseren Theilen der Fjorde und auf den Inseln am Meere
zweifellos bereits niedergelassen, ehe die lappiscehen Ansiede-

1) Mit Walfischen sind hier wohl Walrosse und mit Walfisch-
knochen Walrosszåhne gemeint (so auch Munch). Denn friher
wird das Walross von Ottar unter die Walfische gerechnet,
und das köstliche Elfenbein in den Zåhnen der Walrosse erwihnt.

?) Im Amt Tromsö habe ich gesehen, wie die Renthierlappen
im Sommer an der Kiiste ein behagliches Leben fiihren, in-
dem sie faulenzen, fischen, sich in den Bauerhöfen herumtreiben,
betteln τι. s. w., wåbrend nur einige wenige die Renthiere
hiten, die sich auf den Bergflåchen oder auf den Inseln auf-

*halten. — Bemerkenswerth ist, dass die lappischen Benennun-
gen der Seefische fast durchweg norwegische Lehnwörter sind,
wåhrend die Namen der Flussfische und die zahlreichen Namen
der Robben gewöhnlich genuin lappisch sind.

m*
.)

68 7. QVIGSTAD. [Nr. 1

lungen an der See anfingen. Im Amt Nordland deuten die
lappisehen Formen der Namen der Wohnorte in Ofoten, Tys-
fjord, Hammerö, Folden und NSaltenfjord gewöhnlich auf nor-
wegischen oder altnorwegischen Ursprung hin. Im Jahre 1598
wohnten Seelappen in folgenden Fjorden in Salten im Amt
Nordland: Bejern, Folden, Rötingen (0: Sagfjord in Hammerö),
Tysfjord, Fidefjord (0: Ædfjord), Ofoten'). In Lofoten und
Westerålen gab es 1591 keine Lappen*). Die Lappen haben
sich wohl erst in dem von Norwegern damals noch nicht okku-
plerten Innern der Fjorde angesiedelt.*)

Auch im Amt Tromsö bekunden die lappischen Formen
der Ortsnamen (die Namen der Flusse und Berge ausgenommen)
an der inneren Seefahrtstrasse und am Meere gewöhnlich nor-
wegischen oder altnorwegischen Ursprung. Im Jahr 1598
werden in Senjen folgende Lappenfjorde und Lappenwohnsitze
erwåhnt: Salangenfjord, Seter, Vatsvig, Reisen, Laxell (>: Laks-
elv), Lokell (0: Lökhelle), Ljusbotn und die Hålfte des Malan-
genfjords, wåhrend sich die Anzahl der Seelappen [-familien?]
in Senjen damals auf 54*) bezifferte. In Tromsö gab es 1598
folgende Lappenfjorde und Lappenwohnsitze: die Hålfte des

1) Siehe Norske Rigsregistranter, III, p. 537: Extrakt aus der
Relation des Hans OQlssön iiber die Lappeusteuer, welche die
Seelappen den Schweden und den Russen bezahlen, erstattet
in Kopenhagen auf Befehl des Königs in mense Julio anno
1598.

2) S. Norsk historisk Tidsskrift, II, 4, p. 192.

3) Vgl. das königliche Reskript ”7/9 1726, in welchem erwåhnt
wird, dass ,,elnzelne norwegische Unterthanen in Nordland die
Finnen [>: Lappen, die nicht Renthierzucht treiben] und
Lappen daselbst in dem kleinen Grundbesitz beeintråchtigen,
den einige von ihnen [den Lappen] von Alters her im Inneren
der Fjorde an solchen Stellen, wo keine norwegischen Leute
gewohnt hatten, fir sich als Wohnsitze, jedoch ohne Saat
oder Ackerbau zu betreiben, urbar gemacht hatten, da doch
von friiheren Königen Protectoria und AN beziiglieh
jenes Grundbesitzes ihnen angeblich ertheilt waren*

4) S. Norske Rigsregistr. 1. 1. — Den oben reke Lappen-
fjorden muss man nach einem schwedischen Brief von 1610
(s. Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, III, p.
220) noch hinzufiigen: Gravfjord, Gratangen und Lavangen.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 69

Malangenfjords, Kalfjord, Ribby (>: Rebbenes), Grundfjord,
Ulfsfjord, Liungen (>: Lyngen), Reisen, Oxefjord und Kvæn-
ningen (>: Kvænangen); die Zabl der Seelappen [-familien?]
in Tromsö war 136. Es wird erwåhnt, dass viele Lappen an
Stellen wohnten, wo friher [vor dem schwarzen Tode?] Nor-
weger ansiissig waren. — Die Lappen, mit welchen Sigurd
Slembe im Winter 1138—1139 im Gljufrafjord') am Tjeldsund
verkehrte (5. Snorre, Heimskringla bei C. R. Unger, p. 630),
waren ohne Zweifel Seelappen.

Ein Beispiel, wie die lappischen Ansiedelungen vor sich
gegangen sein mögen, bietet aus spåterer Zeit der Balsfjord in
der Nåhe der Stadt Tromsö. Die åltesten Grundsteuertaxeén
von 1723, 1738 und 1741 zeigen, das die Bebauung dieses
Fjordes (den &ussersten Theil ausgenommen) in der ersten
Hilfte des 18ten Jahrhunderts anfing, und dass die ersten
Ansiedler meist Lappen waren; fruher ,war der Balsfjord ein
Gemeinbesitz der Einwohner des Kirchspiels Tromsö gewesen,
wo sie Baumrinde (bes. Birkenrinde) und Farnwurzeln holten*.

Die antiquarischen Untersuchungen haben dargethan, dass
die Norweger schon in der jingeren Fisenzeit (800—1050 p.
Chr.) sich an den am bequemsten belegenen Stellen auf den
Inseln am Meere im nördlichen Theil des Amts Tromsö (bis
zu 700 15') angesiedelt hatten; indess war die norwegische
Bevölkerung im nördlichen Theil des Amts Tromsö nicht so
zahlreich als im siidlichen. Die Lappen, die sich ansiedeln
wollten, waren darum auf die inneren Theile der Fjorde und
auf einzelne von den Norwegern verschmåhten Strecken am
Meere angewlesen.

In Finnmarken ersieht man aus den Verzeichnissen
ilber die steuerpflichtigen Einwohner, dass ,die Norweger sich
allmålig von den åusseren Kiisten bis zum Inneren des Landes
verbreitet haben, wåhrend das Umgekehrte mit der lappischen
Bevölkerung der Fall gewesen ist* (Friis, Reise, p. 5). Die
Ufer des Warangerfjords, des Tanafjords, des Laksefjords,

1) Den Gljufrafjord halte ich aus mehreren Grinden fir Gulles-
fjord, den inneren Theil des Kvædfjords in Senjen.

70 J. QVIGSTAD. NER

des Porsangerfjords und des Altenfjords!) zeigen echt lappi-
sche Ortsnamen, wåhrend aussen am Meere die lappischen
Formen der Ortsnamen, die Namen der grösseren Inseln aus-
genommen, gewöhnlich norwegischen Ursprungs sind. Wann
die Norweger sich in Finnmarken anzusiedeln begannen, ist
nicht genau bekannt; wahrscheinlich geschah es aber vor dem
Jahr 1300?) (s. P. A. Munch, Samlede Afhandlinger, II, p.
293 und die Notiz des Dr. G. Storm in Norsk historisk Tids-
skrift, 11, 4, p. 492, dass im Jahr 1307 eine Kirche in Wardö
eingeweiht wurde, welehes wohl norwegische Ansiedelungen in
jenen Gegenden voraussetzt); und die Fischereien lockten bald
immer mehr norwegisehe Handelsleute, sich an den Kiisten
Finnmarkens niederzulassen (Munch, 1. 1., p. 296).

Die Beziehungen der Schweden zu den Lappen sind viel
junger als diejenigen der Norweger und reichen wohl nicht
viel weiter als bis zum Jahr 1320 zuriick (s. v. Diiben, p. 412;
Munch; I. Ἔν. 276 6).

Was das Alter der nordischen Lehnwörter im Lappischen
betrifft, nimmt Dr. Thomsen (p. 108) an, dass einige Lehn-
wörter auf eine nordische Sprachform hinweisen, die auf einer
bedeutend ålteren Stufe als das gewöhnlich so genannte Alt-
nordisehe gestanden haben muss, und er findet diese Sprach-
form in der Sprache der åltesten Runendenkmåler aus dem
Sten und den folgenden Jahrhunderten.

Obgleich ich eingestehen muss, dass die Verbindungen
zwischen den Lappen und den Norwegern uralt sind und viel-

1) Diese Fjorde werden 1598 von Hans Olssön (Norske Rigs-
registr., ΠῚ, p. 939) als Lappenfjorde erwiihnt. In denselben
wohnten damals 211 Lappen [-familien?|. Im Inneren Finn-
markens gab es zu jener Zeit Ὁ Lappendörfer: Arridsby (0:
Utsjok), Eskildsby, Indaur (0: Enare), Aduer (0: Avjovarre)
und Kodeke (9: Koutokæino), in welchen 58 Lappen |-fami-
lien?] wohnten.

2) Schon lange vor der Zeit haben wohl die Norweger zum

Zweck des Fischfangs Finnmarken besucht und, obgleich der

Handel mit den Lappen ein königliches Monopol war, Sehleich-

handel mit ihnen getrieben.

1893. ] NORDISCHE LEHNWÖORTER. el

leicht schon mm der ålteren Kisenzeit statt fanden, glaube ich
doch nicht, dass man die Sprachform der Lehnwörter auf eine
nordisehe Sprachform, die der åltesten Runensprache entspre-
chen sollte, zuriickzufiihren genöthigt ist. Dr. Thomsen folgert
aus den Lehnwörtern eine nordisehe Sprachform, die 1) die
Diphthonge in der åltesten Gestalt az, at, 74, den ersten auch,
wo er im Anw. zu å geworden ist, gehabt, 2) die Brechung
und den Umlaut nicht gekannt, und 3) 7, v, ὃ. k, ns im Inlaut
iberall bewahrt habe; 4) die a-Stimme haben in Mask. auf
-48 im Nom., auf -a im Akk., in Neutrum auf -a, die ;-Ståmme
im Nom. auf -;s sowohl in Mask. als in Femin., die u-Ståmme
im Nom. auf -us, im. Akk. auf -x, einsilbige konsonantische
Ståmme vielleicht auf -s, an-Ståmme mm Mask. auf -a, in Fem.
auf -ο geendet (p. 101 f.).

Hierzu ist zu bemerken 1):

1. οἷ δύ im Lappischen im Vergleiche mit αὐ ein seltener
Laut, und der Kalfjorddialekt hat ausschliessich ai. Dass
nord. δὲ im Lappischen so håufig mit ai wiedergegeben wird,
sehreibe ich der Vorliebe des Lappischen för den ai-Laut zu*).
— Dass lapp. av nordisehem å (å) entsprechen kann, ohne dass
man das å aus urspringlichem ai,ableiten darf, zeigt bar'sko;
vgl. auch lapp. æi aus nord. ὦ (p. 37). — Die lappischen Lehn-
wörter setzen nicht nothwendig nordische Formen mit ar und
iu voraus, sondern können ebenso wohl aus nordischen Formen
mit 92, ett (hier ai geschrieben) und 70, 76, Jo, ju, γ᾽ hervor-
gehen, s. p. 45 f. 44.

2. Wenn die lappisehen Formen theilweise den nicht
umgelauteten oder ungebrochenen ΠΟΙ ΒΟ θη Formen scheinbar
entsprechen, ist dies daraus zu erklåren, dass es der lappischen
Sprache an den Lauten fehlte, die in den umgelauteten und
gebrochenen Formen vorkamen. Nord. e entspricht lapp. a,

1) EFinige der von Dr. Thomsen angefiihrten nordisehen Lehn-
wörter halte ich för finnisehe Lehnwörter oder genuin lapp!i-
sehe Wörter (s. p. 11 und Verf. Beitr.).

?) Fimnischem ei, dt entspricht lp. at in: aibme = fn, åimå; lp. S.
naives = fn. nål vå; ravge = fn. reikå.

72 | J. QVIGSTAD. NE

auch wo e nicht durch Umlaut entstanden ist, z. B. aldagas =
anw. elding (aus *eilding, s. Leffler in Svenska Landsmålen, I,
p. 271 ff.), alle-mæssot (s. hællemas), mur-alda; vgl. hiezu åsele
(5. åsen) = nw. æsel.1) — Wenn anw. 9 im Lappischen gew.
mit å wiedergegeben wird, ist zu beachten, dass die altnorwe-
gischen Substantive mit 9 in der Wurzelsilbe theilweise bei der
Flexion å zeigen; ausserdem hat vielleicht die Aussprache des
anw. 9 dem lapp. offenen ὁ nicht ganz entsprochen.

3. Spuren eines j oder v, das im Anw., wenigstens bei
der Flexion, nicht vorkommt, kommen auch im Lappischen
nicht vor, ausser in skarja (8. skarrek) und stur'ja, fierva und
spalfo.. Diese Formen setzen jedoch keine nordischen Formen
voraus, welche iiber die Sprache der Vikingerzeit hinaus reichen.

"Wenn Thomsen annimmt (p. 67), dass 2 in einigen Wör-
tern ein Denkmal seines Vorkommens dadurch hinterlassen
habe, dass der vorhergehende Konsonant starke Form wåhrend
der ganzen Flexion bewahrt, und dies in den meisten Fållen
daraus erklårt, dass ein 1, welches, wie im Finnischen, eine
unverånderliche offene Silbe g«ebildet habe, weggeworfen sei,
kann ich die Möglichkeit einer solehen Bildung im Lappischen
nicht anerkennen; denn ein 1 ist in solechen Fållen im Lapp:i-
schen nicht zulissig, miisste vielmehr entweder in einen Kon-
sonantén iibergehen oder den vorhergehenden Konsonanten
palatalisieren oder auch spurlos wegfallen. Auch in echten
lappischen zweisilbigen Wörtern findet bisweilen Schwåchung
nicht statt, ohne dass hierfiir ein Grund erkennbar wåre. Viel-
leicht könnte man ungeschwiichte Formen wie gal'do, gir'ko,
hardo, laååe, rivgo, skarrek, stadde, aus mit je erweiterten
Formen (5. p. 60), in welehen das 7 spåter wegfiel, ableiten
und erklåren; vel. lp. F. lokke. g. ,,= lp. S. lokkeje.

Wenn lp. > dem anw. Κ᾽ entspricht, könnte dies aus der
bilabialen Aussprache des anw. / als ὃ (s. Noreen, Gramm.,

1) Finnischem dæ entspricht lp. helles a in: agga = fn. åå;
dav'le = fn. tåplå; jav're = fn. jårvi. Finnischem y entspricht
lp. 87 2 54, 0(8. Vert. Bertr, p- 10).

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. {Ὁ

5. 36, 1) erklårt werden, und diese Erklårung ist wohl oft, be-
sonders wenn Ip. nach ai, I oder r vorkommt (z. B. laibe, gal be,
arbe), die richtige. Ieh glaube jedoch, dass auch anw. f (9:
labiodentales v) im Lappischen mit ὃ wiedergegeben werden
konnte (s. p. 28); denn dem finnischen v im schwachen Stamm
entspricht im Lappischen, je nachdem der betreffende Dialekt

die Schwåchung pp >b oder pp >v anwendet, b oder v (verstårkt
pp); 5. Verf. Beitr. p. 20; vgl. auch lp. Sibet, Sivet aus fn,
silvatta (aus russ. Zivotnoé); sabet, savek = fn. sivakka.

Spuren eines urspringlichen ἢ (5. Thomsen, p. 55) kann
ich in ls3a (5. p. 49) und im divtes, livtes, rievtes (5. p. 49)
nicht finden).

gazze (s. Thomsen, p. 66) sehe ich als ein finnisches
Lehnwort an.

4. Was die Endung -as, -es in nordischen Lehnwörtern
betrifft, verweise ich auf p. 57 f.; 61. Bemerkenswerth ist.
dass diese Endung auch in solchen Lehnwörtern vorkommt,
denen urnordisehe Substantive mit Nom. auf -s nicht zu Grunde
liegen können: aldagas, åvnas, avros, gonges, gierdnas, labbes,
lassis, måles, manas, sårjas, vuokses (8. vuoksa).

Um die Vokale im Auslaut mm nordisehen Lehnwörtern
zu erkliren, wird man nicht uber das Altnorwegische hinaus
zuriickzugehen brauchen, besonders wenn man erwågt, dass das
Lappische vokalisehen Auslaut førdert und nur die Wahl zwi-
schen åa (ἃ). €, 0 (10), 1 hatte, und dass der altnorwegische
Stamm in den obliquen Kasus bei der Entlehnung wohl håu-
figer zu Grund gelegt wurde, als der Stamm im Nom. Sing.

Was endlich Bedenken erregen muss. wenn man Dr.
Thomsen's Anschauung theilt, ist, dass eine Menge Lehnwörter,
die sich durch ihre Form oder die Kulturstufe, die sie voraus-
setzen, als jiingere Lehnwörter erweisen, dieselben Lautwand-
lungen wie die vermeintlich ålteren Lehnwörter darstellen.
Dazu, alle diese Lautwandlungen als Analogiebildungen zu er-
klåren, kann ich mich nicht bequemen. Ich glaube, dass man
die nordisehen Lehnwörter im Lappischen nicht auf eine
åltere Sprachperiode als diejenige der Vikingerzeit zuriicktiihren

darf.

74 J. QVIGSTAD. røe

Wegen der grossen Aehnlichkeit zwischen der altnorwe-
gischen Sprache und den norwegischen Dialekten bleibt es sehr
oft zweifelhaft, ob ein Lehnwort aus dem Altnorwegischen
oder spåter aus der Volkssprache hervorgegangen ist!). Das
Fehlen eines Wortes in der jetzigen Volkssprache beweist nicht,
dass die Lappen das Wort aus dem Altnorwegischen entlehnt
haben; man weiss ja nicht, wann das Wort in der Volkssprache
ausgestorben ist. Ausser den in meinem Wörterverzeichniss
angefiihrten Wörtern giebt es deren im Lappischen noch wiele,
die ich als nordische Lehnwörter zu betrachten geneigt bin;
ich bin aber ausser Stande, die Richtigkeit meiner beziiglichen
Vermuthungen zu beweisen.

Wegen des Verkehrs der schwedischen Lappen mit den
Norwegern sowohl im ålterer als in neuerer Zeit gehen die
Lehnwörter im lp. S. wohl grossentheils auf altnorwegische
und norwegische Formen zuriek. Oft entstammen sie aber
wohl schwedischen Dialektformen, wo ich nur eine anw. oder
norw. Form anzufiihren gewusst habe*). — Wie in Norwegen,
haben auch im Schweden die Lappen ihre Lehnwörter der
Volkssprache entlehnt. Doch diirfte die Annahme, dass auch
Entlehnungen aus dem Hochschwedischen vorkamen, nicht in
allen Fållen zu verwerfen sein*). |

1) Dasselbe Wort kann an den verschiedenen Stellen zu sehr
verschiedener Zeit eingedrungen sein, ja in derselben Mundart
zu verschiedener Zeit in zwei verschiedenen Formen aufgetaucht
sein, s. Zz. B. vielpes.

5) Unsere Kenntniss des Wortvorraths der nordschwedisechen Dia-

lekte ist sehr mangelhaft.

Vgl. Unander, Allmogemålet i södre delen af Vesterbottens

lån, p. 1**: ,,Durch das ganze Westerbotten bewahren die

Kiistenkirchspiele meistens die Sprache |die schwedische] m

deren alter Form, wåbrend in den Kirchspielen in den Lapp-

marken oft eine Sprache geredet wird, die in hohem Grade
sich der Schriftsprache nåbert.* — Læstadius, Journal,

II, p. 168. 435: ,In Arvidsjaur wird der Skellefte-dialekt ge-

sprochen. In der ganzen iibrigen siidlichen Lappmark herrscht

eine reinere |schwedische| Sprache, die ihren Ursprung von
den Pfarrern herleitet. — Die schwedisechen Einwohner der

Lappmark stammen grossentheils von Pfarrergeschlechtern ab

&
N—

“ὦ
οι

1898. NORDISCHE LEHNWÖORTER.

Exkurs I.
Einige Bemerkungen ρου die Vokalverånderungen in der
Wurzelsilbe im Lappischen.

Im Finnmark-lappischen gehen in der Wurzelsilbe
ie, oG, uö od. uo, æ (Æ) in 2 (i), 9 (61, u (tv), ὃ (6) (dal. bis-
weilen e) iiber, wenn bei der Beugung oder bei der Ableitung
i (in gewissen Fållen ὁ, 6) oder w (in gewissen Fållen o) in
der folgenden Silbe vorkommt (s. Friis, Gramm., $ 21), z. B.
berrit, burgit, buhttit, dubmit, duggot (5. duögdge), dur'got, fertt,
lomit, molit, mollit, rivvit, spøvit. In dem alterthiimlichen K al-
fjord-dialekt ist diese Erscheinung unbekannt; freilich geht
bei einigen Individuen, wenn 4 in der zweiten Silbe folet, ει
in der Wurzelsilbe in x iiber; dies ist wohl aber dem Einfluss
der umgebenden Dialekte zuzuschreiben. — In Siidwaranger
(Jarfjord) wird åa (= lp. F. ἃ) in den obengenannten Fållen zu
einem fast ganz geschlossenem 6 (Rask, Lapp. Gramm., p. 261,
85: e); å (= lp. F. helles a) wird zu å und æ zu δ, wenn 1,
ὁ, 6 in der ΘΗ Silbe folgt*), z. B. biddi, all. baddii (s.
badde); sliivji, all. slav'jår, lefki, all. læfkii (s. lavke). — Im
Kalfjord-dialekt geht æ in der Wurzelsilbe des starken
Stammes im schwachen Stamme gew. in 6 δου, z. B. præst,
g. prest. Dasselbe ist im lp.
hæssta, ὁ. hesta.

SN. in Arjeploug der Fall, z. B.

und haben, als die Eingeborenen des Landes, spåter die Ober-
hand åber die nach und nach eingewanderten Fremdlinge ge-
habt.* — E. Jessen (in Norsk historisk Tidsskrift, I, 3, p
4): ,Die Lappen in Jemtland und Herjedaien sprechen noch
unter einander Lappisch und mit Fremden recht ordentlich
Hochschwedisch; gewöhnlich wird geleugnet, dass sie Jemt-
låndiseh oder Herjedaliseh sprechen; aber ich hörte sie in der
Gegend bei Skalstugan Jemtlåndisch sprechen.* Die Lehn-
wörter in den Sprachproben des Dr. Halåsz aus Jemtland
und Herjedalen weisen unbedingt auf die schwedische Volks-
sprache hin.

Stine. Bls- Kar; 16

?) Auch im Lule-lappisehen wird æ in derselben Weise behandelt,
z. B. ker*ke, all. kær*kat; 5. Wiklund, Laut- und Formenlehre
der Lule-lapp. Dialekte, $ 65, 2. Wiklund fasst das Ver-
håltniss so auf, als ob 46 durch åa zu ὦ umgelautet wåre.

76 J. QVIGSTAD. Nr

Im Enare-lappischen wird die oben erwåhnte Mono-
phthongisierung der Wurzelsilbe, wenn die nachfolgende Silbe ein
i oder τι hat, in einigen Fållen beobachtet, in anderen vernach-
låssigt (Lönnrot, Enare-lapp. Dial., p. 140). — In der Wurzel-
silbe geht a (= lp. F. helles a) oft m ἃ oder ὦ iber, wenn e
oder ? in der zweiten Silbe folgt, z. B. åpe (5. ahppe), årge
(5. m”ge), åvden (8. avdem), pårne (s. bardne), viilis (s. fåles),
kåles (s. galles), kitvppe (5. gav'pe), læåde (s. ladde), sælttid (s.
sal'tit).

Im Lule-lappischen kommt die Erscheinung nicht vor.

Im Pite-lappischen (Arjeploug) geht ie in 2, 10 In u,
å*y-E. lp- F.-helles:a) mæ, a) lp- FF. ap i ølen 2
(= sowohl Ip. F. og als lp. F. 9) in τ iber in denselben Fillen,
in welchen im lp. F. Umlaut eintritt, ausserdem im Præs. 3
Sing. der Verben auf -ot (nicht -ot får *-at)*), z. B. likkot (8.
lehkkot), skinket (5. skennka) — ælbmug (5. albmug), dærret (8.
darrit), svælsket (5. falsket), gældet (5. galdit), gæhttet (5. gahttit),
gnægot, grævet, jægot (8. jahkot), meællet (s. målit), sæjjet (8.
saddit), sægot (5. salkkot), sælog (5. såleg), sæltet (8. salttit),
skæffot (8. skaffot), smæhkot (5. småhkit), spærrot (5. sparet),
vællet (8. vallit), — melsket, milsket (s. malsket), skellui (8.
skallö) — limot (5. l9nit), mullet (s. mallit), malet (8. målit) Ξε:
uö geht im starken Stamm, besonders nach anlautendem v, in
og iiber, z. B. vuöksis, g. voaksa; voassta, ὃ. vusta.

Anm. Der :-Umlaut von ἃ (= lp. F. 8) zu ὃ kommt auch.
im sidöstlichen Jockmock vor (s. Wiklund, Lule-lapp. Gramm.,
858,12).

In denselben Fållen wie im lp. Εἰ. (ausserdem im Præs.
3 Sing. der Verben auf -ot) treten auch im Ume-lappischen
(Sorsele und Hatfjeldthal) Vokalverånderungen in der Wurzel-
silbe ein, indem, wenn das lp. F. ;(e)-Umlaut fordern wiirde,
a (= lp. F. helles a) gew. zu ὦ (nach Halåsz auch e), ἃ (= lp.
F. a oder 9) zu 1 oder e, 9 od. (Ht.) oa (= lp. F. oa) gew. zu

1) Nicht konsequent bei allen Individuen. i
2) Auch in einigen Dialekten des lp. F. (Bls., Lnv., Ib., zum
Theil Kar.) tritt Monophthongisierung im Præs. 3 Sing. der

Verben auf -ot ein.

πα) οι,

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. Fel

ö, 9 (= lp. F. 9) zu u, ie zu ὁ, uö gew. zu ὦ wird, und wenn
das lp. Εἰ. u(0)-Umlaut fordern wiirde, a (= lp. F. helles a)
zu 9, å (= lp. F. å) zu u, 9 (= lp. F. 9) zu εἰς og (Ht.) zu 9),
je gew. zu ὃ wird.

Beispiele: hæret (s. addit), æiset (5. avsit), æncet (8.
annsot), ærbet (5. arbit), ævret (5. avdadet), ævtet (5. av'Tot),
pæntet (s. banntit), pæsset (8. bassit), blændet (5. blandet), plæget
(5. plöget), dæmet (s. dåbmat), dæret (5. darrit), træmpet, tæhpet
(5. tæppet), fælsket (5. falsket), fænget (5. fanngit), færet (8.
farrit), færget, gæhpet (5. gapot), gæhtet (5. gahttit), xræmset
(5. kramsot), grævet, læset (5. lassit), læstet (8. lasstit), mælet
(s. målit), skræhpet (8. råhppot), sæddet (5. saddit), sæjet (5.
saggit), sælltet (5. saltit), vællet (5. vallit), ælet.

leptet (s. loktit), melsket (8. malsket).

boret (5. børit), tå-möhtet (s. tamutet), tölit, höllet, köstet
(5. kostet), mölet (s. mallit), mölet (5. mølit), söhpet (8. sQupot),
spöhtet (s. spoddet).

mirket (5. mærkot), sklihttet (8. slahttet).

olmuge (5. albmug), döhköt, thohput (5. tæppet), føhtöge
(5. fattog), jögöt (8. jahkot), röhkusid (5. råhkit), søgu8id (8.
sahkkot), solltet (5. saltit), skofföt (8. skaffot), smöhkut (8.
småhkit), spøröt (8. sparet), støreka (8. stådes), strofföt (8.
straffit), svoröt (8. svarot).

skulloje (s. skallö); vgl. sturtok (8. stirdos).

lögut (s. lehkkot), rögut (5. rehkkat), rölhkut (8. rekket),
roövut (5. rivvit), skröhput (5. skrehppedet), slöhput.

uö und 10 wechseln in Sors. und Ht. in der Wurzelsilbe,
z. B. (Ht.) vuökså = voakså (8. vuoksa); (Sors.) guössie, all.

- goassaje, Gast.

Anm. Da meine Kenntniss der lappischen Dialekte in Ar-
jeploug, Sorsele und Hatfjeldthal sich nur auf die Sprache einiger
wenigen Individuen stitzt, ist es möglich, dass die obigen Regeln
nicht fir das ganze Gebiet dieser Dialekte giiltig sind. — Dem
jemtlåndisehen Dialekt habe ich im Betreff der Vokalverånderungen
in der Wurzelsilbe keine specielle Untersuchung gewidmet; es
diirften aber dieselben Lautgesetze wie im Hatfjeldthal auch dort
im Wesentlichen zu Grunde liegen.

1) 0 (Sors.) (= lp. F, oa) bleibt unveråndert.

78 1. QVIGSTAD. [Nr. £.

Im Ume-lappisechen und im jemtlåndischen Dia-
lekt wird kurzes 9 im der Wurzelsilbe oft mit kurzem å ver-
tauscht, z. B. (Ht.) dahppe = lp. F. dohppa, (Tårna) laddie =
lp. F. lodde. -

Im Kalfjord-dialekt entspricht in der Wurzelsilbe ai
immer dem lp. F. æi, z. B. baiveé = lp. F. bærve. — Dem ie
im lp. F. entspricht in Lnv., Ib. 7, *e, e, im lp. S. æ6, 6, &.
— Kurzes ? in der Wurzelsilbe wird im lp. F. dialektiseh mit
ὁ, e, vertauscht.

Im lp. S. kann τὺ dialektisch mit 7 vertauscht werden,
z. B. Cuk = lp. F. iv'ya, tuk = lp. F. divga. — In der schwe-
disch-lappisehen Schriftsprache, im Gullesfjord, Westerålen, Ar-
jeploug und Sorsele und bei einigen Lappen aus Kaaresuanto
und Hammerö tritt an die Stelle des oa; im Lule-lappischen
wechselt nach Wiklund (Lulelapp. Gramm., $ 2) oa ganz re-
gellos mit 9

Exkurs II.
Ueber die Substantive auf s in den westfinnischen Sprachen.

In den westfinnischen Sprachen giebt es zahlreiche') Sub-
stantive auf s, welche Endung dem p. 57 f. erwåhnten lappisehen
sa entspricht (s. Weske, Untersuchungen, p. 32 ff.; Anderson,
Studien, p. 118 ff.; Aminoff in Suomi, II, 9, p. 243 ΠῚ |

Im Finnischen kommen håufig Formen auf s neben
solehen ohne 5 mit ein und derselben Bedeutung vor (s. An-
dersønt ΕΣ Ὁ, 119):

of Wenn Thomsen (p. 73) unter Hinweis auf Bergstadi in Suomi,
1859, p. 178 sagt, dass die Endung -as in echt finnischen
Wörtern nicht sehr håufig sei, so kann ich mich dem gegen-
iiber auf Anderson berufen, welecher (p. 290) sich foigender-
massen iiussert: ,Die Endung -a-s gehört in den finnischen
Sprachen zu den allergewöhnlichsten. In Wiedemanns ehstni-
scehem Wörterbuche habe ich etwa tausend Wörter auf as,
gen. å gezåhlt und bei Bergstadi 1. 1. sind 281 angefibrt*.
Bei Bergstadi werden 115 Substantive und 81 Adjektive auf
as angefiihrt, diejenigen auf :as, jas, kas, las, lias, mas, 868,
tas, vas nicht mitgerechnet.

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. T9
apaja = apajas, luhdikka = luhdikas, sapikka = sapikas,
elukka = elukas, maitila = maitilas, sapila = sapilas,
hamila = hamilas, mantila = mantilas, såylå = såylås,

hara = haras, mullikka = mullikas, tala = talas,

huorikka = huorikas, nilkka = nilkas, tallukka = tallukas,
istukka = istukas, nulikka = nulikas, tollukka = tollukas,

juolukka = juolukas,
kaila = kailas,
kampela = kampelas,
kastikka = kastikas,
katra = katras,
kennå = kennås,
konnikka = konnikas,
kuohila = kuohilas,
launi = launis,

levå = levås,
loukka = loukas,

nutukka = nutukas,
paafsa = paatsas,
paistikka = pastikas,
parila = parilas,
peilava = pellavas,
petåjå = petåjås,

pitåjå = pitåjås,
puolikka = puolikas,

purila = purilas,
rahkila = rahkilas,

sampa = Ssammas,

turila = turilas,
turppa = (dial.) turpas,
töykå = töyvås,

töyrå = töyrås,

Uro = UTros,

vaarna = vaarnas,
vaarnikka = vaarnikas,
valja = valjas,
valokka = valokas,
valtikka = valtikas,
vehma = vehmas.

Das Gleiche ist im Ehstnisehen noch håufiger der

Fall (5. Anderson, 1. 1., p. 120; Wiedemann, Ehstn. Gramm.,
p- 189. 204. 408), ebenso im Livischen (s. Wiedemann, Liv.
Gramm, $& 13. 57).
Ehstnische oft eine mit s erweiterte Form, z. B. vasikas, Kalb

Im Verhåltniss zum Finnischen zeigt das

= fn. vasikka; pådajas, Kiefer = fn. petåjå.!) — Der Ursprung
dieses s ist zweifelhaft; Anderson (1. 1., p. 120) vermuthet in
ihm den determinierenden Artikel: vgl. auch Aminoff in Suomi,
IL, 8, p. 494.

In den westfinnischen Sprachen ist 85 ebenso wie im Lappi-

B.

hansikas

sehen eine nicht seltene Endung in Lehnwörtern, z. im

Finnisehen ausser den von Thomsen angefiihrten:

1) Nachdem dieser Exkurs schon geschrieben war, bekam ich
Thomsen's ,. Beröringer mellem de finske og de baltiske Sprog*.
Er erklårt die mit -s erweiterten Formen im Livischen und
Ehstnichen wesentlich als Analogiebildungen und schreibt dabei
im Liviscehen dem Einfluss der lettischen Nominativendung -s
grosse Bedeutung zu (p. 110 f.). Obgleich die Analogie bei
diesen Bildungen gewiss grossen Einfluss geiibt hat, glaube
ich doch, dass diese Erklårungsweise hier nicht hinreichend ist.

80 J. QVIGSTAD. [Nr. δ

(neben hansikka, hanska) = schw. handske; kaplas (neben kapla)
= russ. kopil, kartas (neben kartta) = βοῦν. karta; koltsas
(neben koltsa) = russ. kolee; kyhlås = schw. skyl; laes, g.
lakeen od. laas, g. lakaan = sehw. slag; puras (neben pura) =
schw. borr; purakas (neben purakka) = russ. burak'; råstis =
schw. röst; råstås od. råystås = schw. röste, nw. røyste; tikas
= anw. stigi; verstas (neben versta) = schw. ver(kj)sta(d). S.
aueh O. Donner in Techmers Zeitschr? fir allgem. Sprachwiss.,
p.-2624.

Ebenso im Ehstnischen, z. B. hagan, haganas (Spreu)
= fn. akana, schw. agn; haugas, haugias (Raubvogel [v. Falken-
arten]) = fn. haukka, anw. haukr; åtikas, ådikas, åtik (Essig)
= fn. etikka, åtikkå, schw. etik, lett. etikis; hermgas, hermg,
håring = deutsch Håöring, Hering; kazak, kazakas (Kosak) =
russ. kazåk, lett. kasaks; kazuk, kazukas (Pelz) = lett. kasoks,
russ. koZuy; kåilas (Schiffssehnabel) = fn. keula, keulas, anw.
kjöll; kussak, kussakas (russischer Gurt) = fn. kusakka, russ.
kusak; kopik, kopek, kopikas = russ. kopéjka; Kusta, Kustas
(månnl. Name) = schw. Gusta(f); luzik, luzikas (Löffel) = fn.
lusikka, russ. loøka; madar, madaras, maran (galium boreale
L.) = fn. matara, 15]. madra, schw. måra. munk, mungas (Mönch)
= schw. munk; niske, niskes, niskis (Zunder) = anw. hnjöskr,
schw. fnöske; onnikas, honning = schw. håning; pabl, pahlas
(zugespitzter Stab) = schw. påle; parm, parmas (Schooss,
Schoossvoll) = anw. barmr (s. Thomsen. Got, p. 139); paruk, paru-
kas, parik, parikas (Periicke) = schw. peruk, russ. parik, lett.
paruhka; pasm, pasmas, pasman (Garnfitze) = schw. pasma,
pasman:; perle, perles (Perle); pirak, pirakas, pirak, pirag, pirog
(Kuchen mit Fischen gefillt) = russ. pirög; pohlakas (Pole) =
schw. polack; purlak, purlakas (russischer Baner) = russ. burlåk; *
råstas (iiberragender Rand des Daches) = schw. röste; rOgas
(Ackerkråhe) = schw. råka; sadul, sadulas (Sattel) = fn. satula,
schw. sadel, anw. sodull; sibul, sibulas (Zwiebel) = russ. eybulja
(Thomsen, Balt., p. 12); sedelka, sidelkas (Sittelchen am russi-
schen Anspann) = russ. sjedélco; sudak, sudakas (Sandart) =
russ. sudåk; taigen, taignas (Teig) = anw. dergr; tubak, tubakas
(Tobak) = fn. tupakka, schw. tobak; tuhwel, tuhwlis = deutsch

Trykt 17. August 1892.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 81

Kartoffel; turak, turakas, Narr = fn. turakka, russ. duråk;
turbas, turvas, turv, Torf = anw. torf, litt. turpas; wöll, wöllas
= t. Welle (Wellbaum). Vgl. ibrigens auch Thomsen.
Ebenso im Livischen, z. B. air, airas (Ruder) = lett.
aire, airis; ander, anders (Schiffskiel) = fn. antura, anw. ondurr;
addars, adrøs, adr (Pflug) = fn. atra, anw. arår; dalib, dalibas
(Abgabe) = lett. daliba; kegal, kegles = d. Kegel; lambas, lamm
(Schaf) = fn. lammas, got. lamb; niedars (Rohr) = lett. needra;
öder, öders, åder (Ader) = lett. adere, ἃ. Ader, βοῦν. åder;
paganas (Heide) = russ. pogånyj (Thomsen, Balt., p. 12); puts,
putsas (Eule) = lett. puze; rakker, rakkars = d. Racker; saddal,
sadlas, sadla (Sattel) = schw. sadel, anw. sQdull; såpkas, söpkes
(Stiefel) = russ. sapög (vgl. Thomsen, Balt., p. 12); sig, sigas
(coregonus lavaretus) = schw. sik; vaddars, vadras (Gevatter)
= schw. fadder; viemors, viemar, viemer = t. Femerstange.
Die Anwendung der Endung -s in Lehnwörtern in den
westfinnischen Sprachen ist wohl durch die Nominativendung
8. der lettischen und der littauischen Sprache begiinstigt worden,
doch ohne dass dies letztere s för die Anwendung der Endung

-s in Lehnwörtern massgebend gewesen wire; vgl. Anderson,
p. 66 1.

82 J. QVIGSTAD. [Nr. 1.

Wörterverzeichniss.*)

aa:

åbes, åbes-gir;je | lp. S. abbes, abbes-kirje, (Hm. Fld.) abbes-girje,
(Fld. auch) abbes, (Ht.) abb(e)se-gerjå, (Drt.) abse-buöke,
Abc = nw. ab(b)ese, f.; schw. abc, abc-bok (lp. 90rje,
Buch).

ablanet (lp. S.), erzeugt werden = schw. aflas. Theologisches Wort.

ablek (Ip. S.), das Erworbne = nw. avling, aschw. afling.

abletet (lp. S.), erzeugen = βοῦν. afla. Vgl. avl.

abmud (all. -udi), amma (all. -ai), (Kr.) amuk (all. åmudi),
(Tlv.) abmut, g. -uga, (Hf. Kv.) 9mut (all. -udi), (Bls.)
abmug | Ip. S. amma, ammak, (Lul.) abmut, (Hm. Fld.)
ammua, (Fld. auch) abmut, g. -uda, månnl. Name = nw. åmund,
om(m)und.

åda-vuödna, ein Fjord im Kirchspiel Lödingen = anw. * ædafjordr,
jetzt fjord. Vgl. anw. ædr, nw. δα, ὃ (Ip. vuödna, Fjord).

addan, addanes (Ip. S.), Athemzug, (Ume: Graan) addenas,
addenes, Geist = anw. andi, m., schw. ande, m. oder lappische
Bildung aus addanet.

*) Wo nichts anderes bemerkt ist, gehören die Wörter dem finn-
mark-lappischen Dialekt an. — Ausser den p. 1—3 und 7—10
erwihnten Quellen habe ich in diesem Wörterverzeichniss auch
folgende Werke benutzt, die mir leider so spåt zuginglich
wurden, dass ich in den vorhergehenden Bogen dieser Abhand-
lung sie nur an einzelpen Punkten beim Korrekturlesen habe
beriieksichtigen können:

Å. Genetz, Wörterbuch der Kola-lappischen Dialekte. - Hel-
singfors, 1891.

I. Haldsz, Déli-Lapp Szötår. Budapest, 1891.

K. B. Wiklund, Laut- und Formenlehre der Lule-lappi-
schen Dialekte. Stockholm, 1891.

pi

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 83

addanet (lp. S.), athbmen = schw. andas.
addim, eine Insel im Kirchspiel Karlsö = nw. andam-ö.
addir, auch an-dor'gö, eine Insel in Senjen = anw. andyrja,
jetzt andörja, andorga.
adeles olma (lp. S.), Edelmann = schw. adelsman (lp. 9lma, Mann).
aåårit | 1p. S. hadet, æhdet, hæhdet, (Lycksele) adet, ædet, (Lul.)
haddet, hadditit, (Hm. Ts.) haddedet, (Ar).) hæådetallat,
(Sors.) hæredet, (Ht.) hæret, pr. hæreb, (Drt.) hæri, hædi,
die Redeweise Jmds. spöttiseh nachahmen = anw. hæda.
åfan-gihcee (Καὶ. Kl. Bls.), (Wst.) havno-gihece, Zicklein = nw.
* havnekid, vgl. nw. hanekid, haunekid (s. Aasen: hadna,
hadnekid). — (0Of.) hæna-gihece setzt nw. *hænekid voraus.
aftan, aktan (Finnm.) | lp. S. (Ts.) å-tavve, g. -tave, Brasse =
anw. aktaumr, m. (Fritzner).
aggal-suölo, eine Insel in Salten = anw. oQngull, ongulay, jetzt
engelö.
aibmo, aimo, g. aimo, Luft, Welt: jabmi aibmo, das Reich der
Todten | lp. S. a/mo, Lebenszeit, Welt, schlechtes Wetter:
jabmekt aimo, das Reieh der Todten; (Lul.) am, pl.
dimu, Leben, Lebenszeit: japmiem ai'mu, 'Todesreich;
(Sors.) aimo*, schlechtes Wetter; (Ht.) jåma aimu, (Drt.)
jæmeken- mimå, Todesreich; (Drt.) duönen amå, Hölle;
dån biejjen aimå, heute ist es schlechtes Wetter | lp. E.
aimu, aibmu, aimo, Luft = anw. heimr, m. Vgl. heima.
ade, g. aide (Ib. Of. 6]. Wst.) | 1p.S. (Hm. Ts. Fld.) =, (Drt.)
aire, Isthmus, (Ib. auch) Senkung im Gebirge, die einen
bequemen Durchgang von einem Fjorde zu einem anderen
bildet = anw. eid, nw. eid, n. Vel. avdi, g. atdi, ein
Bauernhof im Gullesfjord; avde, g. åite, ein Bauernhof im
Kirchspiel Folden, nw. eid.
aidna, aina, aidno, avno | 1p.S. aina, ane, (Lul.) aina; aines,
g. ainasa, (Fld.) avna, (Arj).) aidna, (Ht.) αἴπα, aine |
lp. E. aidno, aino, einzig = anw. einn, fn. ainoa. Mit dem
Suffix Æ sind gebildet lp. F. αὐλοῖς, einziges Kind (?< fn.
ainokki) | lp. S. ainak, einzige Tochter, einfach, ainek
(Genesis 22, 2), (Drt.) ainake, einziges Kind, (Sors.) atnake,
(Ht.) ainåke, ainek, (Drt.) ainöke, ainake, einzig. Mit dem
8:

84 J. QVIGSTAD. [Nr. 1.

Suffixe Æa8 sind gebildet (Kt.) åinoka3, (Kr.) æinakas, (Glv.)
ainukad | lp. S. (Lul.) ainaka?, aineka?, ÆinakaG,einzig.

aidna-valdo, aivno-val'do, g.-valdo, der stårkste Ochs der Renn-
thierheerde, der wåhrend der Brunstzeit die Alleinherr-
schaft iber die Rennthierkiihe fihrt = anw. einvaldr, ein-
valdi, m. Vgl. lp. 5. (Fld.) vuol'do, g. vuölto; gew. vuöl do-
sarvis, id.; (Lul.) vuölltu, der stårkste Stier im der Heerde
= anw. valdi, m.

aidne-båras, (Siudw.) avna-båras, einzig: mu ὦ. bardne, mein
einziger Sohn; vgl. anw. einberni, einziges Kind.

aiga (Ip. S.: Jmt.), einzig: a. månå, emziges Kind = nw. eigje,
adj. n. (eigen).

aka, g. dika, (Sidw. Lnv.) hai'ka, g. hæika (all. -t) | lp. S. eik,
(Lul.) hatka, (Arj.) æika, (Jmt.) haihka | Ip. E. haik, Eiche
= anw. ΠΥ. schw. dial. (Westerb.) eik, f. Hieraus oder
aus fn. aikki (ungemein grosse Föhre) (Ib. Of.) havka, g.
håika (all. -i), sehr grosse und alte Birke (Ib.), sehr grosser
Baum (ΟἿ), und (Kr.) havka, g. håika | lp. S. haik, (Lul.)
hai*hka, (Fld.) haika, (Ar).) haika-muorra, (Sors.) haik(a),
grosse Föhre oder (Sers. auch) Tanne. Siehe Fritzner
unter eik: ,Das Wort scheint auf grössere Båume im
Allg. Anwendung gefunden zu haben*.

mi-laddi, ein Bauernhof im Tysfjord, nw. helland (< *heilland);
vel. ai-luökta, em Bauernhof im Tysfjord, nw. drag = nw.
*heilbugt (lp. luökta, Bucht).

milas (Friis), unsichtbares Wesen unbestimmter Art, dem der
Aberglaube Finfluss auf die Begebenheiten zuschreibt;
(Kv.) ailis, nur in der Redensart : ailis [se. boahtta] av'gasas,
das vom Schicksal Bestimmte kommt zu seiner Zeit; (Κι)
de åilas caggai, nun hinderte ,ailas* es (wenn Jemand
niesst, indem er von etwas spricht); (Bls.) æilas gasti,
-ailas* niesste (sagt man, wenn Jemand wåhrend des
Sprechens niesst; da spricht er die Unwahrheit) | lp. S.
wiles kasna, (Arj.) æiles gassna (sagt man, wenn Jemand
niesst) = anw. heil, f. und ἢ.

ile, g. aile (all. -t); æile; (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210)
mili, weibl. Name, nw. alet = nw. eili.

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 85

ailegas (Friis) | lp. S. (Lycksele) ailekes, (Ht.) ærileges, heilig =
anw. heilagr. Auch substantivisch gebraucht: (G1.) azlegas,
Feiertag; pinsa-ailegå, pl. Pfingsten, (Ib.) ailegasak, pl.,

- Fest (von den drei grossen Festen) | lp. S. ailek, ailekes,

ailekes pæive, (Lul.) ailek, Sonntag; (Hm. Fld. Arj.) aileg,
(Hm. Ts.) aileges, pl. -eså, (Ts.) aileges bevve, (Ar).) aileges
bæive, Sonntag, Feiertag; (Sors.) ailegs, wiligs, (Tårn.)
ailaga, (Ht.) ailek, ailege, aileges, aileges biejje, (Drt.)
ailege, æilege, åilegs biewe, (Jmt.) aileka, milege, miliga,
Sonntag. Vel. ailigas, (Leem.) ailekes varre, zwei Berge
im Kirchspiel Utsjok.

miles, g. ailasa od. aila (ΚΙ. Lnv. Ib.), (Ks. Kv. Lg., Ib. selt.
Of.) hæiles, g. hærlasa od. hærla, attr. hætla, ganz, heil
(opp. entzwei) | lp. S. ailes, ganz, heil, heilig; (Lul.) ailes,
ailes, g. ailasa, (Hm. Ts. Fld.) æiles, g. avlesa, (Ar). Tårn.)
æiles, g. -2sa, (Sors. Ht.) ailes, (Ht. Drt.) ærles, heilig;
(Ar).) hæila, (Ht. Drt.) hærles, hæile, ganz = anw. heill,
nw. heil. Vgl. die Ortsnamen miles-vaggi, ailes-vårri im
Sörfjord in Lyngen; ailås, ein Inselchen im Altenfjord in
Finnmarken (nw. bekkerfjordholmen).

aile-viesot, aile-viset (lp. S.), Lebewohl sagen = anw. vera heill
(im Abschiedsgruss), 5. viessot.

ailo, g. ailo, eine Insel im Kirchspiel Karlsö, nw. helgö, helay
= nw. *heilay.

aimul, gew. pl. avmulak (Lg. Krl. Kl. Bls.), (Lnv.) höit-mulo,
(Ib.) hæi-mula (all. -åi) | lp. S. (Hm.) hæi-mulå, pl., (Ht.)
hem-mulo, rumex domesticus = nw. heimula, haymula, hem-
mula, f.

åimåk, pl., zwei Inseln im russiscehen Lappland, nw. henöerne,
hanöerne, friher hainöerne (C. Pontoppidan, Geografisk
Kart over Finmarken, 1789), russ. ainow (Friis, En Som-
mer i Finmarken, 2te Ausg., p. 125).

avmes (lp. S.), besonder, nothwendig: a. mokke; (Hm.) atnas
mohkke læ mwina danne, ich habe ein nothwendiges Ge-
schåft dort; vgl. nw. eins ærend.

atnes-stahkke (lp. S.: Lul.), allein umherstreichender Wolf =
anw. nw. einstaka, oder ist stahkke = lp. S. stakke, Wolf,

86 J. QVIGSTAD. [Nr. Å.

das doch im Lule-lappischen Wörterbuch des Herrn Wik-
lund nicht vorkommt?

aimeste (ΠΡ. S.: Ht.), einzig = nw. einaste.

ainign, æinakan (Ip. S.: Jmt.), immer, bestindig = nw. i einingen.

air, αἶγα, are (Ip. S.), Kupfer, Kupferkessel (= aira-kebne);
(Torn.) atre-kiedme, Kupferkessel, (Arj.) atra, grosser
Kupferkessel = anw. eir. n. Vgl. (Kl.) ar5, g. airu, (Ὁ.
Wst.): ærræ: 3. æra (All. 4) | lp: 8. (Bt. Det) are
Griinspan = nw. eir. n.

at'ro, 8. airo, (Bls. selt., Ib. Gl.) ar'76 | Ip. S. atro, (Lul.)
airu, (Hm. Ts. Fld.) avro, g. atro, (Arj.) atro, (Sors.)
atro*, (Tårn.) οὐδοῦ, (Ht.) avru, (Drt.) arå, avro, (Jmt.)
atra; atrua, pl. airuh | Ip. E. avru | lp. R. (T.) årja, (K.)
årj, (N.) atr, Ruder = fn. airo oder anw. år, f. Die nau-
tischen Benennungen im Lappischen sind freilich alle dem
Norwegischen entlehnt; Ruder wurden aber gewiss schon
auf den Flussbooten neben dem Steuerruder (mælle) und
den Ruderstangen (Cioibme) angewandt. Schon Ottar er-
zåhlt (s. P. A. Munch, Det norske Folks Historie, I, 1,
p. 610), dass ,die Quenen ihre Boote, die sehr klein und
leicht waren, iiber das Land im die Landseen hinein
trugen und von hier aus Pliimderungsziige gegen die Nor-
weger unternahmen*. So mögen die Lappen schon in
alter Zeit den Gebrauch der Ruder von den Finnen
(Quenen) gelernt haben.

avsit, hai'sit (Ib.) | Ip. S. (Lycksele) miset, (Lul.) haiset, (Ts.
Fld.) havset (impf. -ejeu), (Sors. Ht.) æriset, pr. -cb, (Drt.)
æisi, anschiiren (das Feuer); vgl. anw. eisa, f., Feuer.

ta, δ. mitaga, Drohung = anw. heiting, f. oder < Ip. avtet?

uitegeh, aitigeh, ættigeh, ættikeh (Ip. S.), (Lul.) aittek, pl. artteka,
(Ts.) a'degå, pl., (Fld.) avtigå, pl., (Arv.) aitika, pl., (Sors.)
æiteg, pl., (Törn.) eitaga, pl., (Ht.) æritege, pl. æiteg, (Drt.)
æiteg, Pl. (Smt.) æitega, pl. æitek, einer der De pl:
Eltern; vgl. anw. ættingi, m., Verwandter.

αἵ οί, pr. uitam | lp. S. mitet, (Lul.) mi*htet, (Ts.) avtet, (Ht.)
witet | lp. BE. asted, drohen | lp. R. (K.) ostjed, (N.) astjed

versprechen = anw, heita, versprechen, drohen.

1899.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 87

aito (Ip. S.), (Lul.) aithtu, (Ht.) aito, Drohung = anw. heitan
- oder < lp. aitet?

mivas-vuöbme, ein Thal im Kirchspiel Saltdalen, nw. Fvenes-
dalen = nw. *eivinsdal (Ip. vuöbme, Thal).

åhkeg, (Kl.) åhkegak, pl., eine Insel an der Miindung des Ma-
langenfjords, nw. Hekkingen.

akto (lp. S.), (Arv.) akia, lappischer Schlitten = schw. dial.
(Norrb.) akkja. f., (Westerb.) akkj. f. und n., oder fn. ahkio,
akkio. Die Form ist unlappisch und zeigt, dass es ein
noch nicht assimiliertes Lehnwort ist.

ahkkar (Friis), (ΚΙ. Lnv. Ib.) åhkar, på. ahkkarak | Ip. S. aker,
oker, (Lul.) ahkar, (Hm. Ts.) åhkar, g. ahkkara, (Ar).)
öhker, φημι, (Sors.) 9hkere, (Tårn.) öhkera, (Ht. Drt.)
oahkøre, (Drt.) fhkere, Acker = anw. akr, m., nw. schw.
åker.

ahkkar-guölle (Sidw. Ks.), (Lnv. Of.) ahkkar, Tintenfisch = nw.
akkar (Ip. guölle, Fisch). Vgl. (Lg.) annkir, g. annkara,
id. = nw. Ankartroll.

ahkkar-vuödna, ein Fjord an der Insel Arnö im Kirchspiel
Skjærvö; åhkar-vuönna, ein Hof auf der Insel Kvalö in
Westfinnmarken = nw. akkerfjord.

ahkker-muör'je (Friis), Nordbeere (rubus arcticus) = nw. åkerbær
(Ip. muör”je, Beere).

aksa, g. åksa (Lg.), (Kl.) afse, g. åvse, (Bls. Ib. Of. Wst.)
akse, g. avse | lp. S. aks, (Lul.) akkse, (Hm. FId.) akse, g.
avse, (Ar).) aksa, g. aksa, (Ht.) aksie, Aehre = nw. schw.
aks, n.

akse, g. avse (Kr. Kar. Ib.), der Theil des Schådels, wo das
Geweih des Rennthieres festgewachsen ist | Ip. S. akse,
hakse, (Lul.) akksé, g. åuwse, (Fld.) akse, g. awse, (Ht.)
avse, das Geweih eines Rennthieres mit dem Schådel
(einem kleinen Sticke des Schådels, Lul. Fld.), (Sors.)
aksi, (Tårn.) aksie = lp. F. akse, (Drt.) ausé, das Geweih
eines Rennthieres = anw. hauss, m., nw. schw. dial. (Westerb.)
haus, m.

akSo, af80, 8. od. av8o | lp. S. akso, (Lul.) akksu, g. akksu,
(Hm.) ak8o, 8.,, (Arj.) akSo, g. ἄκϑο, (Sors. Tårn.) ak30,

88 J. QVIGSTAD. | [Nr 1

(Ht.) aksu, (Drt.) aksa, aks9, (Jmt.) aksuo, aksa | lp. E.
aksu, 5. åhsu | lp. R. (T.) åkse, aksa (K.) azx3, (N.) azx3,
åv3, Axt = anw. ax, ex, g. axår, axar, f.

ahk-30una od. -89udna, g. -89una (Lg.), (Καὶ. Bs.) ahk-Söna
(all. -ἢ, (Siudw.) åv-Son (loc. -ast) | lp. 5. (Ht.) aks-june,
auSu"ne, Auktion = nw. aksjon, ausjon, m.

ak30-vuödna, 1) ein Fjord im Kirchspiel Lödingen, nw. ögs-
fjord (anw. agisfjordör); 2) ein Fjord im Kirchspiel Skjærvö,
nw. oksfjord; 3) ein Fjord im Kirchspiei Loppen, nw.
öksfjord.

aktö (Gl.) in jowla-akto, g. -åktö, Weihnachtsabend; (Ib.) afto
in möær-afto, g. -avtö, (ΟἿ) mæra-akto | lp. 8. (Hm.) mær-
afto, g. -åfto, Vesperzeit; (Hm.) ruöhtta-apto, Weihnachts-
abend; (Fld.) aptån, guten Abend (Gruss) = nw. afta(n),
m.; jol-afta(n), mær-afta(n).

alatet (lp. S.), sich fortpflanzen (v. Thieren), vgl. schw. ala.

albmug, almug | lp. S. almog, (Lul.) allmuk, ål"muk, (Hm.)
almog, (Fld.) almug, (Ar).) ælbmug, (Arv.) almok, (Sors.)
olmuge, (Tårn.) olmuga, (Ht.) almug, olmug, (Drt.) almoga,
(Jmt.) almoga, olmoga | lp. E. almug, das gemeine Volk =
anw. almigr, almugi; nw. ålmuge, almuge; schw. allmoge, m.

åldagas, åltagas, . -asa, (Kl.) aldgas, selt. åldugas, (G1.) æltages,
(Of.) æltagas, æltagis, pl. sak, (Wst.) æltagaså, pl. | lp. S.
aldek, aldekes, (Lul.) æltakis, hæltakis, altakas, åltakis, pl.
-aså, (Hm. Ts.) æltages, pl. -eså, (Fld.) æltages, pl. -aså,
(Ar).) aldeges, aldages, &. -asa, (Sors.) aldeg, aidag, (Tårn.)
aldaga, (Ht.) aldag, (Drt.) aldeg, aldag-ligge, Blitz = anw.
nw. elding, f. Vgl. hgge.

aldar (Ib.) | lp. S. alder, (Hm.) aldar, (Sors.) aldareg, (Bt.
Jmt.) aldri, (Ht.) ålter, (Drt.) aldre, (Jmt.) aldera, nur
mit Negation: ?—4, nie = anw. aldri, aldrigi.

aldelen (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) alteln, adv., ganz = nw. aldeles.

alder (Ip. S.), (Hm.) al'dar, (Ht.) aldere, (Jmt.) altora, Alter
= nw. alder, schw. ålder. å

aldoh (Ip. S.), (Dommer, Lapp. laul., 63) altuh, pl. Meereswellen
=anw. nw. alda, f. Vgl. (Ib.) tum-halde, g. -halde, Meeres-
welle = nw. tung-alda, f.

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 89

al-fårog, al-fårug, al-færoi, al-fåros, al-fåro | Ip. S. alfaros,
auf immer: a. vuölget, får immer wegreisen = anw. fara
alfari. |

al'ko, ἃ. alko (Bls. Lnv. Ib. Gl. Wst.), (Οὐ) alkå, g. alka
(all. -ai) | lp. S. (Hnm.) algo, δ. alko, der Tordalk (alca
torda L.) = anw. ΠΥ. alka, ἡ. Hieraus auch (Tn. Sidw.)
halka, 2. hålka (all. i), uria troile L.

ålla, g. åla (all. i), ålla-muorra (Καὶ. Lnv. Ib. Of.) | Ip. S.
(Hm.) alla, g. åla, Kernholz = nw. ἃ] (< adel), τη.

ållan, (K1l.) alne, g. ,,, (ΟἿ) allam, allan | lp. S. alana, (Lul.)
ålan | Ip. Εἰ. ålne, Elle = anw. alin, Qin; nw. schw. aln, f.;
vgl. stikko.

alli, g. , = bakte-alli, (K1l.) bafte-halle, (Krl.) bakte-halli | lp.
S. (Sors.) allie, Felsen, unter welchem Obdach zu finden
ist = anw. hellir, m. (lp. bakte, Felsen). Vel. allie, ein Berg
in Ranen, nw. hellarfjeld.

almenig (Friis), (Sidw.) al-mennig, (Kv. Καὶ. Lnv.) al-menneg,
(Lnv. auch) hal-menneg, (Ib.) al-meneg, (ΟἿ) al-mæneg |
lp. S. almenik, (Drt.) al-mennege, Gemeindefeld, Gemein-
dewald = anw. almenningr, nw. ålmenning, almenning; schw.
allmånning, m.

almos (lp. 8.), (Ht.) =, Almosen = schw. almosa, nw. ålmose, .

als-javrie, ein Binnensee im Hatfjeldthal = nw. els-vatn (lp.
javrie, Binnensee).

al'se, g. alse; al'3o, g. al8o; æl8o, g. ælso; ællo, g. οἷο; (Kr.)
al8a, g. alsa, Energie, Eifer | lp. S. æljo, (Lul.) ællju, g.
ælju, (Fld.) ællo | lp. E. ælju, Fleiss = anw. eljan, f.

al'ta, ὁ. ålta (all. -ai), das Kirchspiel Alten = nw. alten.

altar, altar, (Ib.) altir, pl. altarak | lp. S. altar, (Hm.) al dar,
(Arj.) altar, (Sors.) altara, (Tårn.) altera, (Ht.) alltere,
(Drt.) alltare | lp. E. alttar | lp. R. (A.) oltar, Altar =
anw. altari, nw. schw. altar, fn. alttari.

altet (lp. S.), (Lul.) alltat, (Hm.) aPdat, pr. altau, (Fld. Arj.)
alltat, pr. åltau, (Sors.) altat, (Ht.) alltet, åltet, såmisch gerben
= anw. elta (skinn), s. Cleasby-Vigfusson's Wörterbuch.

alun | lp. S. aluna, Alaun = nw. schw. alun.

alvar (lp. S.), (Lul.) ollvar, (Ar).) olvur, (Sors.) olvar, (Tårn.)

90 3. QVIGSTAD. [Nr. 1.

alvare, (Ht.) alvure, olvure, (JImt.) aluvora, Ernst = ἢν.
ollvor, alvor, n., schw. allvar, n.

alve, g. alve (Finnm. Krl. Lg.), Schmiede, (Friis, Leem auch
das Werkzeug in einer Schmiede, (Tlv.) Schmiedeesse =
anw. ΔΗ, nw. avl, m.; vgl. smid'jo.

al'vo, g. alvo, Fang, Ausbeute (von Jagd oder Fischerei) = anw.
aflan, f.; afli, m.; nw. avle, m.

ammta, g. åmta | lp. S. (Ht.) amte, Regierungsbezirk, Provinz
= nw. amt, n.

amptes, ampc (Ip. 8S.), (Ht.) amc = åvnas (8. dies); vgl. schw.
dial. (Norrb.) embets-ved.

amt-manne, (Lg. auch) annta-manni | lp. S. (Ht.) amt-manme,
Amtmann (die oberste civile Behörde eines ,ammta*) =
nw. amtmann, m.

andras (Ks. Hf. Kv.), (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210)
åndras, (Sidw. Kr. Lg. Lnv. Of.) amndaras; (Finnm.)
annda, adda (all. -at), (Kr.) annde, g. ande (all. -t) | lp.
S. anda, adda, addak, addok, addes, (Lul.) anntaris, (Hm.)
anndares, g. -esa, (Fld.) annda, g. anta, (Ht.) andresse,
anda, (Drt.) ando | lp. E. andras, månnl. Name = nw.
schw. anders, nw. andræ. Die Formen amnte, g. ante
(all. -v); annta | lp. S. anta sind < fn. antti oder schw.
dial. (Norrb.) ante. Merke (Lul.) addaris-mæssu (Wik-
lund), (Ar).) amdares-messo, der Andreastag (30 Novbr.),
anw. nw. andres-messa.

angertet (Ip. S.), (Lul.) aykartit, (Drt.) angerdid, (Jmt.) ångrdit,
bereuen = nw. angra, schw. ångra.

annda, δ. ånda (all. -t)= ånda-suölo, eine Insel in Westerålen =
anw. anday, nw. anda. :

amnnsot, impt. -0j0m (Kv.) | Ip. S. öncet, öncot (för *iencot), (Ht.)
æncet, pr. -eb, beachten = nw. schw. dial. ansa; nw. ænse.

anok (all. -odi) (Kr.), (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) anut
ΠΡ. S. anu, anut, månnl. Name = anw. qnundr, schw. anund.

an-sikta, g. -sivta (Kr.), (Kl.) an-sift, anne-seft, g. -sevt, Ge-
sicht = nw. ansigt, n. ;

annkar, ånkar, (Sidw.) annkiir, (Lg. Kl. Ib.) anker, g. -ara,
(Lg. Lnv. Ib.) aynka, g. ankå (all. -ai) | lp. S. (Ts.) anker,

1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 91

(Arj.) ankar, (Drt.) ankåre, Anker (Flissigkeitsmass) =
nw. anker, n., schw. ankar, m.

annkar, ånkar, (Sidw.) annkår, (Lg. Kl. Ib.) annkir, g. -ara,
(Leem) akker, (Frus) ahkkkar | lp. S. ankar, (Ts.) aykir,
(Ht.) ankdre = anw. akkeri, n., nw. schw. ankar, n. Vgl.
(Finnm. Καὶ]. Lg.) annkur od. ånkur, Schiffsanker, < fn.
ankkuri.

annkit, wehklagen; (Ib. Gl.) annøot (impf. -0jim), verdriessen

| 1p. S. enket, beklagen = nw. schw. dial. anka.

apåltit (lp. S.: Lul.), unnitzes Zeug treiben, vgl. nw. apa?

a-postal | lp. S. apostel, (Lul.) åpgstel, åpgstol, (Ht.) apgstal,
Apostel = nw. schw. apostel.

ahppar (Finnm.) | lp. S. appar, appart, (Torn.) appare, appares
| lp. E. apparag, gar zu, allzu = anw. afar?

appara, obbora (Ip. S.: Jmt.), Barsch (perca) = schw. abborre
(Halåsz).

åhppe, ahppe, κα. åbe, åve, (Kl. Bls. Lnv. Ib. Of.) ahpe, g.

- åbe | lp. S. ape, (Lycks.) abi, (Lul.) åhpe, (Hm. FId)

åhpe, 5. åbe, (Sors. Tårn.) hava, (Ht. Drt.) πᾶσι, (Drt.)
håva, håve (akk. håvum), (JSmt.) håwa, håwa | Ip. E. åpe,
åpe, £. åve, Meer = anw. haf, nw. hav, n. ΠΡ. S. ape ist
auch = sumpfiges Terrain, Moorgrund, = (Sors. Tårn.)
åhpie; in dieser Bedeutung < fn. aapa, schw. dial. (Jmt.) åva.

åran, (Ks.) åra, g. arrana, (Sidw. Kr. Tlv. Lp. Kv., Lg. auch,
Lnv. Ib.) arran, (Of.) åram, (Kar.) åran, g. arrana, (K1.)
ar'n2, 8. » | Ip. S. aren, arne, (Lul.) åran, (Hm.) arram,
(Fld. Arj.) arran, (Sors. Jmt.) arme, (Ht. Drt.) arrnie,
Feuerherd = anw. arinn, m.; fn. arina.

ar'be, g. arbe | Ip. S. arbe, (Lul.) ar*pe, (Arj.) arbe, (Sors. Tårn.
Ht. Drt.) arbie, (Jmt.) arpie | lp. E. arbe | lp. R. (N.) arba
(? wohl 5. demin. im Plur.) das Erbe = anw. arfr, n. arv, m.

ar'bit | Ip. S. arbet, (Lul.) ar*pit, (Hm.) ar”bet (impf. -ejeu), (Arj.
Sors.) ærbet (impf. -ejeu, -ejejib, (Ht.) arbet, ærbet (τρί.
-ejib), (Drt.) ærbi, errbi | lp. E. arbiå, erben = anw. erfa,
nw. erva oder < lp. αγ᾽ 6.

ardni, g. armi, eine Insel im Kirchspiel Skjærvö = anw. oQrn,
arnay, nw. arney.

93: ; J. QVIGSTAD. [Ne

ar'ge, 5. arge, attr. arges | lp. S. arge, arges, argok, (Lul.)
har*ke, (Hm. Ts. Fld.) har'ge, (Arj.) argi, (Sors.) argie,
(Ht.) argie, argies, (Drt.) ærge, arges | Ip. E. argge, årge,
feige, furchtsam = anw. argr; fn. arka. Vgl. Ip. S. (Jmt.)
arkies, böse, boshaft = anw. argr, nw. schw. arg (Halåsz).

arja-pluvvi, arzje-pluovve, ein Kirchspiel m der Pite-Lappmark
= schw. arjeplog.

arjot (Ip. S.) (Lul.) argut, (Ts. Fld.) ar”jot, pr. arjou, (Ht.)
arjutid, (Drt.) arjodid, sparen, schonen = anw. eira.

arka, år'ka, g. årka | lp. S. ark, (1 Sam. 4, 11) arka, (Lul.)
år*hka, pl. århka, Arche = nw. schw. ark; fn. arkki.
Anm. arko, g. arko | lp. E. arkku, g. århu, Kasten,
Schrein, eher < fn. arkku als < anw. ork, f., arka, f.

årkih (3 sg. præs. årka) (Ip. S.: Jmt.), spotten = nw. οὐρὰ (Jmd.
böse machen).

armes (lp. S.), (Lul.) arme, (Sors. Tårn.) armos, (Ht.) armus,
(Drt.) armés, elend, erbårmlich, (Lul.) kricklich, empfind-
lich = anw. armr, nw. arm.

arnes, ardnes, g. -esen; aran (Ip. S.), (Lul.) årnas, g. arnasa;
hårnas, g. harnasa, (Hm. selt., Fld.) årnas, g. mnasa,
(Ar).) årdnas, Adler = anw. orn, m. AÅnm. aran kann
aber auch = anw. ari, m. sein. |

ar'po, g. årpo, (Krl. Kl. Bls. Wst) har”po, (G1.) har'pu | Ip.
S. arpo, harpo, (Lul.) arhpu (Hm. Ts.) har”bo, g. harpo,
(Fld.) ar'po, (Sors.) arpo*, (Tårn.) arpo% leinener oder
hånfener Faden, (lp. S. auch, Sors. Tårn.) Hanf = anw.
herr (dat. horvi), m.

årrad, arrad, (Krl. Kl.) årad, (Friis auch) aras, attr. arra,
(K1.) arres, komp. åra-b, superl. åra-mus | lp. S. ara, arak,
(Lul.) årra (attr.). (Ts. Fld) årrad, (Ht.) åries, åre, (Drt.)
år, adj. frih = anw. ἀντ. Vgl. lp. S. aret, (Ht. Drit.)
årede, (Jmt.) årede, Morgen; lp. F. arrad, arrat, (Kl.)
årad | lp. S. aret, (Torn.) årrat, (Lul.) årrat, (Ts. Hm.
Arj.) arrad, (Ht.) året, adv. friih (Morgens) = anw. å. —

arre, g. åre | 1p. S. (Drt.) årie, Narbe, mit Schorf bedeckte
Schramme, Scharte an einem schneidenden Werkzeug =
anw. orr, ΠΥ. arr, n.

1899. NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 93

ar'så, δ. arså (all. -ai), 1) eine Insel im Kirchspiel Karlsö; 2)
eine Insel im Kirchspiel Lenvik = nw. hers-ö. Lappisch
auch hergi8, g. -ἴδα.

art (lp. S.), (Ht.) arte (akk. -åb), gute Art, (Ht.) Art, Natur =
nw. schw. art, f.

ar'teg | lp. S. (Ht.) artege, (Jmt.) artuka, sonderbar, wunderlich
= nw. schw. artig. ;

ar-tihkkal, ar-tihkkal | lp. S. artikel, (Ht.) år-tihkkele, Artikel
= nw. artikel.

arto, artok (lp. S.), eine Anzahl von zehn: 9776 arto od. (nach
Scheffer) artog, zebn Eichhörnehenfelle (deren Werth nach
Schefferi Lapponia, p. 173-4, ein Viertel Reichsthaler oder
ein halbes Loth Silber war); arton-9se, (Arj.) årto 6886,
(Sors.) arto* (obsol.), eine kleine Abgabe (in Sorsele ein
Schlachtrennthier im Herbst), die die Lappen nach alter
Gewohnheit von denjenigen bekommen, bei welchen ihre
Kinder dienen; (Lul.) arttu, ein Zehner (Håute), (FId.)
ar'to, g. arto, zehn Fichhörnehenfelle = anw. ortog, aschw.
örtogh. Vel. ortok.

are (lp. S.), (Sors. Tårn.) arrca, akk. -eb, (Sors. auch) arrte,
(Ht. Drt.) arrce, (Drt. auch) arræe = anw. ari, m., schw.
dial. (Westerb.) ar, m.?; vgl. jedoch wotjakisch erd,
Adler. Vgl. ara-, aras- in lappischen Ortsnamen: åra-
suölo, eine Insel in Tanen; åras-steina, eine Insel im
Kirchspiel Skjærvö, nw. hakstein = anw. *arasteinn; åras-
bor-gatsa, ein Berg im Kirchspiel Skjærvö; åra-na88i, ein
Hof in Ofoten = anw. aranes (Aslak Bolts Jordebog, p.
95), nw. arnes; åra-vuövdi, eine Gegend in Ofoten, ἢν.
bjerkvikmarken; aras-jaure, ein See in der Lule-Lappmark;
åras-oavve, ein Berg im Kirchspiel Skjerstad; åra-buhtee,
ein Berg im Hatfjeldthal.

arvak, pl. (Lnv. Ib.), Vogelmiere (stellaria media) = nw. arve,
anw. arfi, m.

årvas, g. ar'vasa | lp. δ. arvok, (Lul. Fld.) årvas, g. ar*vasa,
(Arj.) årvas | lp. E. årvas, freigebig = anw. orr (st. orva).
Ein echt lappisches Wort ist arvok, (Ib.) harvok, har'vad
| lp. S. arvok, arvos, arves, munter, heiter, rasch, lebhat.

94 J. QVIGSTAD. Ne

arvo-vuddna, ar-vubdna, ein Arm des Malangenfjords = nw.
aursfjord (Ip. vuödna, Fjord).

åsag, (Kr. auch) åsa, pl. åsagak, åsadak, (Kv. auch) åsut, pl.
åsugat, (Lnv. auch) æsag, (Lg.) åcat, pl. åcagat, (Ib.) æseg,
| 1p. 8. (Hm.) åseg, æseg, (Ts.) asag, (Fld.) æseg, lange
Leiste an der Innenseite des obersten Brettes des die
Bootwand bildenden Brettergefiiges = nw. æsing, f.

åsen, (Kv. Lg.) åsan, ἃ. assan, Esel = nw. asen, n. Vgl. lp.
S. osna, (Lul.) ossnå, pl. osnå; oQssno, pl. 9sno, (Sors.) osna,
Esel = schw. åsna; (Ht.) åsele, id. = nw. æsel.

askalåte (Ip. S.: Ht.), em månnliches Aschenbrödel in den
Måhrehen = nw. askeladd, m. (Halåsz).

ås-nar' ga, ein Hof im Tysfjord, ἢν. Hestnes = anw. *åsnes?
(Ip. naur'ga, Landspitze). :

asse, 8. » > asse-gæd'ge, (Kl.) asso-gæd'ge, (Ib. Wst.) hæs39-
gærge | lp. S. (Hm.) hæssa-ger'ge, (Ts.) «880, g. ὥϑο =
æ880-ger'gi, (Ht.) æssku-gergie, eine weiche Steinart (tal-
cum proprium ollare) = nw. esja, f., esjestein, hesjestein.
Die Form æssku scheint nw. *feskje vorauszusetzen (lp.
gæd'ge, Stein). |

asske, £. åske, aske, Milchgefåss = anw. askr, nw. ask, m.

assko, g. åsko (lp. S.: Arj.), Dekokt aus Aschenlauge, Baum-
rinde und Wachholder, wodurch Feuerschwamm zubereitet
wird; vgl. anw. nw. aska, f. Vgl. (Lul.) asskut, Zunder
mit Aschenlauge zubereiten (Wiklund).

asspa (K1.) | lp. S. (Tårn. Ht.) asspa, Espe (populus tremula
L.) = anw. Qsp, nW. asp, f.

asso, δ. » (Ks. Kt. Tlv. Kv. Lg. Bls.), (Sidw. Lnv. Ib. (ΠῚ
hasso, (Kl.) hæssö od. assö, (Kv. selt., Lg. Gl.) ahce,
åhci, g. åci, (Kt.) hassi, g. hast, (Kr.) hå?e, 8. , (all. ἢ
| 1p. 8. hæssen, (Lul.) sutne-hessen, (Hm. Ts.) hasso, 8. Ὁ.
(Hm. auch) hæsso, (Fld.) hesseg, (Ar).) hæssen, (Sors.)
sudinie-hessen, (Tårn.) suöimie-jessana, (Ht.) Mhæssen,
Vessene, Nissene, (Drt.) hæs0, Gestell zum Trocknen des
Grases = nw. hes, hesja, f., schw. hessja, fn. hasia, haasia.

a380, g. å80 | lp. S. (Hm.) hella-G880, em Haufen glihender
Kohlen = nw. esja, f. (Asche mit glihenden Kohlen).

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 95

ahttak, pl., Inseln im Kirchspiel Karlsö = nw. hat-öerne.

ahtte (Ip. S.), (Lul.) ahtt(e), (Sors.) ahtte, konj., dass = nw. schw.
att; fn. ettå. Lp. F. ahtte | lp. 5. (Torn.) ott(e) | lp. E.
ætte, ettæ, ett | lp. R. (Pasvik) åt, id., sind finnische Lehn-
wörter.

aht-tæssta, g. -tæsta, (Kv. Lg.) å-tæssta, g. -tæsta, Attest = nw.
attest, atest, fn. atesti, dial. aatesti.

aus-karre, g. -kåre, (Sidw.) avskår, (Kr. Ks.) haus-kar, haws-
gar, 8. -gåre; hawskir, 2. »; (Hf.) haus-kar, (Lg. auch,
Tlv.) havs-karri, (G1.) aus-garri, (Qf.) aws-garre, (Wst.)
avs-karri, (Lnv. Ib.) awsta-garri | 1p. S. austa-kare, hausta-
kare, (β 4]. Dial.) aus-kare, (Lul.) håusta-kårre, pl. -kare,
(Hm. Fld.) havsta-garri, (Ts.) haws-karri, (Arj.) avsta-
garre, 8. -gåre, (Sors. Tårn. Ht.) avc-gåri, (Ht.) avc-guksie,
(Drt.) aus-karre, Gefåss zum Ausschöpfen des ins Boot
eingedrungenen Wassers = anw. ausker, austker; nw. auskarr,
auskjer; schw. dial. (Westerb.) auskar, n.

austa, δ. austa, (Sidw. Lg. Bls. Ib. Wst.) ousta | lp. 5. (Ts.)
gusta, Osten = anw. austr, n.; nw. aust, auster; vgl. (Kl.)
ousteren, ostwirts; Qusterest, vom Osten.

auster (Ip. S.), (Lul.) haustu, Kochlöffel mit langem Stiele | lp.
R. (T.) apstakk, g. -agi; (K.) ovsekk; (N.) ovstöhk, Schöpt-
fåssehen = nw. auster, syster, f. In lp. R. ovsekk ist ἐ
ausgestossen, indem im Kildinlappischen, wenn drei oder
vier Konsonanten im Inneren eines Wortes zusammentreffen,
oft der letzte Konsonant wegfållt (5. Verf., Lapp. Sprach-
proben in Journal de la soc. finn. ougr., p. 95). In Betreff
des Suffixes vgl. p. 59, 2 und lp. R. (T.) orstakk, g. -agt,
(K.) orsekk, (N.) orstöhk, Sackleinwand, aus fn. hursti.

austet (lp. S.), (stdl. Dial.) auset, (Lul) håustut, (Sors.) avcstet,
(Ht.) avestid, schöpfen = anw. nw. ausa; anw. *aysta?

ἄνα, eine Insel in Westfinnmarken = nw. havö.

åval, g. avvala (Lg.), eine verwirrte Masse (v. Netzen) = nw. avl.

avan (lp. S.), Bucht in einem See, (Lul.) åvan, Bucht in
einem Flusse = schw. dial. (Norrb. Westerb.) ava, m.; nw.
ave, m.

avda, g. avdag; åv'dai; (Lg.) åwdas, g. aw'dasa, gesetzt, zuver-

96 7. QVIGSTAD. [Nr. 17

låssig (v. Menschen, v. Rennthier zum Fahren) = nw. agda
(Ross).

av'dadet (Ks. Kr.), (Lnv.) audodet, verschwenden | lp. S. audet,
audetet, (Lul.) auwtatit, (Ht.) auret, avret, ævret (impf.
-ejib), verwiisten = anw. syda, nw. ayda oder lappische
Bildung?

av' dem, ἄν dem, (Leem) avde, (Ib.) åvtas, pl. avtasak, av'dasak,
(Wst.) åvtas, g. avdasa | lp. S. audes, (Lul.) åuwtas,
(Hm. Ts.) åvtas, g. åvdasa, (Fld. Arj.) åvtas, (Sors.)
åvt(e)s, (Ht.) avres | lp. E. dvden | lp. R. (Pasv.) awdem,
öde = anw. audr, nw. aud, ayden. |

avdie: giedde-a. (Ip. S.: Drt.), öder Platz, der friiher eingezåunt
war, und wo die Rennthiere zum Melken gesammelt wurden
= anw. Øydi, n.

avdna, avna, g. dvna, (Bls. Ib. Of.) av'nö, pl. åvnök | lp. S.
agna, agne, (Lul.) agna, pl. ågna; avna; (Hm.) av'no,
(Drt.) agnie, Spreu = anw. oQgn, f., nw. agn, agna, f.;
schw. agn, f.

åveld oder åvvel (Κ].), (Wst.) aåvil, pl. åvvala (gew. im Plur.),
die Hewelten oder Schåfte am Webstuhl = nw. *havel(d),
vgl. haval(d), n. Hieraus wohl auch lp. F. avel, g. avvel;
avel-ar'po, Einschlag aus dicken wollenen Fåden. |

αὐ σοί (impf.-ejeu) (lp. S.: Hm.), vermehren = anw. nw. auka;
vgl. (Ib.) æv'kanet (veralt.) | lp. S. evkanet, (Hm.) av'ganet,
(Ht.) aukanet, sich vermehren = anw. nw. aukast.

åv-, du-, å-goarta, 8. -goarta, (Kr.) å-koarta, (Siudw.) å-kort
(loc. -ast), (Ib.) a-kor'ta, Accord = nw. akkort, åkort,
* avkort.

av'go-låhpi, %. » ein Vorgebirge am Malangenfjord = anw.
afglap1, jetzt aglapen; vgl. avgo-lokta, eine Bucht in der
Nåhe des Vorgebirges, nw. aglapsvika. |

av'je, g. avje, (Kl. Lnv. Ib. Of. Gl. Wst.) ave | lp. S. (Hm.
Ts.) aive, Heu; (Lul.) atve, feines Heu (zum Gebrauch
in den Schuhen) = anw. hey, n. Hieraus auch (Finnm.)
avjo, Heu, mit Milch gemischt, das jungen Kålbern ge-
geben wird; (Siidw.) avja, pl. åvjak, gekochtes Heu, das
dem Vieh gegeben wird.

Trykt 24. September 1892.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. OG

avje, aive (Ip. S.: Ht.), (Sors.) aivie, (Drt.) avje, ein giedde-
avdie (s. avdie), wo durch den Diinger der Rennthiere
reicher Graswuchs erzeugt wird, vgl. nw. haya, f.
av'jo, δ. avjo; (Kl. Lnv. Ib. Of. Wst.) αὖνο, (G1.) avvu | Ip.
S. aiwo, auto, (Torn.) avjo, (Lul.) aivu, g. aivu, (Hm.
Ts.) avvo, 6. aivo, (Sors.) avto, αὐὖος, (Ht.) av&u, (Drt.)
aveå | lp. R. (T.) awva, Schneide = anw. egg, g. eggjar, f.
avka, g. avka (all. -ai), eine Insel nahe bei Tromsö, nw. håkö
Ξ nw. *hauk-ö. Vel. hav'ka, g. havka, em Hof im Kirch-
spiel Folden, nw. hauke-nes; av'ki, ὁ. avki, eine Insel im
Tysfjord = nw. hauk-ö; av'ko, g. avko, eine Insel im Kirch-
spiel Skjærvö = nw. hauk-ö.
avke, g. avke | lp. S. auke, (Lul.) åutke, (Hm.) av'ye, 2. avke,
(Ht.) avkie, Nutzen, Vortheil = anw. auki, nw. auke, m.
Vel. patto.
av'le-muörra (Kv. Kl. Lg. Bls Ib.), (Kl. auch) alve-muörra,
(Hf. Lp. Tlv.) havlemuörra | lp. S. aule-muore, (stidl.
Dial.) aule-9lg, (Lul.) åutle-muorra, (Ts. Fld. Arj.) avle-
muorra, (Sors.) avl-olg, (Ht.) avleg, Querstange in einer
lappischen Hitte (lp. F.) oder in einem lappischen Zelt
(Ip. S.), welche an einer senkrecht angebrachten Stange
oder Kette den Kessel oder Topf festhålt; (Ib. Of.) av'le-
muorak, pl., Balken in einer lappischen Erdhiitte, welche
die Dachsparren tragen; vgl. anw. δῇ, Feuerherd. Gegen
diese Ableitung scheint doch lp. R. (T.) åwle, (K. N.)
avl, Kette, Kesselhaken, zu sprechen.
av'lit (Ib.) | lp. S. ablet, erwerben = anw. aschw. schw. afla,
nw. avla; vgl. abletet.
åv-loksa, ein Berg auf der Insel Arnö im Kirchspiel Skjærvö
= nw. av-lösningen.
avna, g. åvna (all. -i) (Ib.), (Lnv.) av'nöo, g. .avnoö, Köder
(för Fische) = anw. nw. agn, n.
avnaldahk, åvnaldahk, g. -aga, (Lg. Ib. Of.) åvnaldahk, Wider-
haken an einer Angel = nw. agnhall, n. Lp. E. analduh,
id., ist aus adnet gebildet.
avnas, avdnas, g. avnasa, avdnasa; (Kar. auch) åmnas; (Lnv.

Ib. Of.) åbnas, g. åbnasa | lp. S. abnes, abdnes, abdnas,
7

98 J. QVIGSTAD. Ne

(Lul. Fld.) åpnas, g. ab'nasa, (Hm. Ts.) åbnas, (Ht.)
ebnas | lp. E. åmnas, abnas, Stoff, woraus etwas gemacht
wird (bes. Werkholz) = anw. efni, n.; nw. emne (evne),
schw. imne. Hieraus auch in derselben Bedeutung (ΚΙ.)
ævn, pl. &vnak, (Lnv. Ib.) æbna, g. æbna (all. -i), (Wst.)
æmna, (Glv.) egna, 8. ekna | Ip. S. æbn, (Ts. Fld.) æb'na,
g. ebna, (Sors.) tebna, (Tårn.) jiemna, (Ht. Drt.) iebne,
(Drt.) iebna.
Anm. (Sors. Tårn.) abnes-muorra, Werkholz.

avnot, v. avnöm (Lnv.), (Ib.) åvmit, mit Köder versehen = anw.
nw. egna; avmit vielleicht <lp. av'na.

av-ræssta, (Kr.) ar-ræssta, (Sidw. Kv. Lg. Bls.) å-ræssta, g.
-ræsta, Arrest = nw. arrest, årest.

avro-javrie, ein Binnensee in Sorsele, schw. aure-tråsk; avro-
varie, ein Berg im Sorsele, schw. aure-fjellet.

avros, awros (Ip. S.), Ohr (eines Båren) = anw. øyra, n.

avsa (Ip. S.: Drt.), Schöpfgefåss = nw. ausa, f.

åvstar (Krl. Kl. Bls. Ib. Of. Wst.) | lp. S. (Hm.) =, Wasser,
das in ein Boot oder Schiff eingedrungen ist und ausge-
schöpft werden soll = anw. austr, g. austrs, m.; nw. auster;
vgl. 1p. S. (Hm.) håvstardet, (ein Boot) ausschöpfen.

αὐ δα, g. åve&a (Krl. Lg. -Kar. Bls. Lnv. Ib. Gi. Wst.), (Kl)
avt | lp. S. auæe, (Lul.) au"ta, (Hm. Ts.) avta, (Arj.)
avta, (Sors.) av, (Tårn.) awta, (Ht.) havta, Trauben-
kirsche (prunus padus L.) = anw. heggr, g. heggjar, m.

av'Cot, pr. avtom, antreiben; av't, id. (em Mal) | Ip. S. aueet,
æutet, (Ht.) ævtet (impf. -ejib), antreiben = anw. eggja.

b, p.

båbir, bavir, bahpir, g. bahpir, båhpar; (Siudw. bahpår, (K1.)
båhpper | lp. S. pappar, (Hm.) påhper, g. pahppera, (Ts.
Fld.) båhpir, g. bahppara, (Arj.) båhpir, (Sors.) båhpar, —
(Tirn.) bahpara, (Ht.) bahpere, (Drt.) påhpere, Papier = Ὁ
nw. papir, schw. papper, fn. paperi. — (Krl. Kl. Lg: Bls. |
Kar.) båhpur, (Lnv. Ib. Of.) båbur, g. båhpuran | Ip. S.
(Lul.) pahpur, id., scheinen fn. *papuri vorauszusetzen.

badde | lp. S. badde, (Lul.) padde, (Hm. Ts.) badde, (Arj.)

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 39

badd;, (Ht. Drt.) banda, band, (JSmt.) pante | Ip. E. padde,
badde, Band, Seil = anw. nw. schw. band, n.

badnet, pr. banam; bodnet, pr. bonam | Ip. S. podnet, (Lul.)
potnet, pr. pongu, (Hm. Ts. Fld.) bodnet, pr. bongu, (Arj.)
bodnit, pr. bonåu, (Sors.) budnet, pr. budnab, (Ht.) budnet,
pr. bodnab, (Drt.) budni, (Jmt.) potnet | lp. E. poadneå,
podneå | lp. R. (K.) ponned (Matt. 6, 28), spinnen = anw.
spinna. Ahlqvist (Kulturord, p. 74) und Budenz (Magyar-
ugor ὃ. szötår, p. 531) halten das Wort fiir echt lappisch).

baggo, Biindel = anw. baggi, nw. bagge, m.

ba”dår, ein Kirchspiel in Nordland = nw. beiern (aus *beidern),
anw. bedinn. Vgl. oarjeli-baidår (eig. Sud-Beiern), das
Kirchspiel Gildeskål.

bai'sko, på. bai'skok (Sg. nur in Zus.) (Leem, Sidw. Hf. Tlv.
Kv. Krl. Kl. Gl. Wst.) | lp. S. (Ume) pasku, (Ht. Drt.)
poask, (Drt.) posk, posska, Ostern = anw. påskar, m. pl.;
nw. påske, m.

baitel (Kl.), (Sidw.) bærital, Meissel = nw. beitel, m.

bai'tet, pr. baitam | lp. S. (Hm.) bartit, pr. baitau, die Luf
halten = anw. nw. beita.

båhkar (ΚΙ. Ib. Of.) | lp. 5. (Ht.) bågare, Båcker = nw. bakar.

bahkkit (Lg. Ib.), packen (z. B. in einen Sack) = nw. pakka.

bahkko, g. båhko (Lg.), (Kv. Bls.) pahkka, g. påhka | lp. S.
(Ht.) påhke, Packet = nw. pakka, f.; pakke, m.

bahkko, ὁ. bahko (Ib.) | lp. S. bakko, (Hm. Ts.) bahkko, 8. ,,
(Ht.) bahku, (Drt.) bahkkke, (Jmt.) bakka | Ip. R. (T.) på'hke,

| (K. N.) pa'hk, Hågel = anw. bakki, nw. schw. bakke, m.

- bahkko (Kl.): mibe-b., Messerricken = nw. knivsbakke, m.

bahkkot (impf. -0jim) (Lnv. Ib. Of.), (Krl.) bahkit | lp. S. bakot,
(Hm.) bahkkot (impt. -ojem) (Ht) bågadid, (Drt.) böhki,
bohksid, (Jmt.) pöhkih, pöhkSet, backen = anw. nw. schw. baka.

baksa. x. båksa (all. 4) (Lnv. Ib. Οἵ), Brechstange = nw.
baks, m.

balad, balag, (Kv.) ballad | Ip. δ. pallat, möglich, ertråglich, z.
B. 1 læt dal balad dalli (Kv.), jetzt ist kem Wetter zum
Arbeiten im Freien; 1 læk bålad Cuoikain (Kr.), die
Miicken sind nicht zu ertragen, = nw. bellande; 5. ballit.

*
i

100 J. QVIGSTAD. [Nr %

bålag, ein Arm des Ofotenfjords = nw. balangen.

palbme, g. palme; (Kr. Ks.) pal'mo, g. pålmo, (Kr. Κι. Kv.)
palbma, g. pålma, Palme = anw. palmi, m.; palma, f.; nw.
palma, f.; fn. palmu.

bal'ko, δ. balko; (Friis) balko, bolko; (Lnv.) boalka (all. -ἴ),
(Ib. Of.) boal'kö | lp. S. (Hm. Ts.) balgo, &. balko, (Ht.)
bolkö, Seilhaspel (von verschiedener Långe) = nw. bolk, m.

bal'ko, g. balko (Kv. Kl. Lg. Bls.): gusa- b., abgesonderter
Stand för ein Stick Vieh im Stalle; (Gl.) balku, die
Wand eines solchen Standes = anw. bolkr, balkr, m.; nw.
bolk, balk, m.

ballit | lp. S. pallet, (sudl. Dial.) pællet, (Lul.) pållit, (Jmt.)
buelet, buelih, können, vermögen (bes. mit Negation) = nw.
bella, schw. dial. bålla.

ballo, 3. bålo od. , , (Friis auch) boallo | lp. S. ballo, (Arj.)
ballo, 8. », (Ht.) balle (acc. -ub), (Jmt.) buellå | lp. R.
(T.) pålla, (K. N.) pall (acc. pall), Spielball, (Ip. F. und
lp. S. auch) Testikel = anw. bollr, nw. schw. dial. ball, m.

palo (lp. S.), Pfahl = anw. påll, m.; nw. schw. påle; fn. paalu.

panka (Ip. S.); vadas-p., (Ht.) våæres-banke, eine Rolle Wadmal
(Fries) = nw. pankje, m. S. vådas.

banno, δ. », 1) Bratpfanne (in dieser Bed. auch steika-banno
(Kv.), (Bls. Ib. Of.) panna, δ. pånå (all. -a)), 2) Kessel
| Ip. S. pann, Pfanne, Topf; (Ts.) gaffa-banno, (Fld.) gaffa-
banna, g. -bana, Kaffeekessel; (Lul.) pånnu, Ὁ. pånnu,
(Arj.) panna, (Sors. Ht.) panne, (Ht.) panmnu, Pfanne =
anw. nw. schw. panna, f.; fn. pannu. Vgl. Ip. E. padnu-

| kakku, Pfannkuchen = schw. pannkaka, fn. pannukakku.

bannta, pannta, g. bånta, pånta | lp. S. pant, (Ht.) pante,
Pfand = nw. schw. pant, n.; fn. pantti.

banntit, auspfånden | lp. 3. pantet, (Lul.) panntit, (Ht.) pæntet
(pr. -eb), verpfånden = nw. schw. panta oder < lp. bannta?

bannkit (Kv. Lg.), prigeln = nw. banka. | |

bannko, g. banko | lp. 8. (Ht.) banke, (JImt.) panka, Bank
(Kreditanstalt) = nw. schw. bank, m.

baran (Ap. S.), Zauberkatze, die Milch stiehlt = schw. dial. bara;
vgl. 1». F. (Kr.) båra (all. -ai), id., aus fn. para (s. Ahl-

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 101

qvist, Kulturord, 216; Sjögren, Ges. Schr. I, 189. 555).

[st fn. para = anw. *beri (vgl. isl. tilber)? S. auch

smiera-gahtto.

| parbmo, parbma, pamar (lp. S.), 1) steiles Flussufer (in dieser

| Bed. = (Drt.) båmure, gaddie-burrma; vgl. (Ht.) bamura-
raddie, eine Jåh abfallende Tiefe in dem den Uebergang
vom Ufer zu der Tiefe bildenden Theil eines Sees (nw.
marbakke)); 2) der Rand eines steilen Berges (in dieser
Bed. = (Ht.) barmu, (Drt.) barmu*-raddie) = anw. barmr.
Vel. lp. F. barbmo, g. bårmo, od. bårmo-rika, der Ort,
wo die Zugvögel im Winter sich aufhalten; barbmo-lodde,
Zugvogel. Nach einem alten nordisehen Glauben bringen
die Zugvögel den Winter auf dem Grunde der Seeen zu.

bar'de, g. barde (Finnm.), 1) das Tau, welches am Saume der
Schiffssegel zur Verstårkung derselben aufgenåht ist; 2)
die Kriimmung des Kieles eines Bootes am Vorder- und
Hintersteven = anw. bard, n. - Vel. bær'det | lp. S. pardet,
mit Saum versehen = anw. *berda?

bar”de-bæi've (Kr.), Bartholomæustag (24. August) = nw. bards-
voka.

pardek, pard, parda (Ip. S.), Saum an Kleidern, bes. Pelzbesatz;
(Lul.) pårta, g. partaka, (Ar).) barda, akk. bardagau,
(Sors.) bard, akk. bardegeb, (Ht.) bardege, Pelzbesatz = anw.
*barding oder lapp. Bildung aus pardet. Nach Thomsen,
Balt. 162 ist Ip. S. pardek < fn. paarre (st. paartehe aus
*paartege).

bardne, bar'ne, g. barne; im gewöhnlichen Ausdruck auch bare |
Ip. S. barne, parne, pardne, (Lul.) par*ne, g. parne, (Ar).)
bardne,ace. bårdneu, (Sors. Ht. Drt.) barmie, (Drt.) barrne,
(JImt.) barmie, barmie | Ip. E. bardne, parne, pårne | Ip. R. (T.)
på'rne, (K.) på'rn, Sohn, Knabe, Junggesell, (lp. S.) Sohn,
Knabe = anw. nw. barn, n. Vgl. lp. F. banne (in Anrede),
Kind = nw. bån, n.; lp. R. (Pasv.) bar, pl. barak, Kind
= anw. nw. barn.

barfedd (lp. S.), geboren = schw. dial. (Westerb.) barfödd.

bar"ka, g. barka, auch barka-suöloö, bår-æddo, eine Insel im
Kirchspiel Lødingen = anw. berøy (Aslak Bolt, p. 95);

102 J. QVIGSTAD. [Nr

nw. barøy (auf Munchs Karte unrichtig: bærøen). Die
lappisehe Form setzt nw. *barkøy voraus.

bar'kit, lohen (die Netze), (Ib. Of. auch) abreissen (Birkenrinde)
| lp. S. bærkot, das Trocknen eines Baumes bewirken;
(Lul.) parthkit, (Arj.) bærket (impf. -ejeu), (Sors.) borket,
gerben, lohen; (Ht.) bærtet, (pr. -eb), abreissen (Birken-
rinde), borkedid, lohen = nw. barka (lohen), berkja (Birken-
rinde abreissen) oder lapp. Bildung aus bar'ko?

bar'ko, £. barko, bårko | Ip. S. barko, parko, (Lul.) par*hku,
par*hka, (Hm. Ts.) bar'go, g. barko, (Sors.) barrko, (Ht.)
barrku, (Drt.) barrkå, (Jmt.) barkå, Baumrinde = anw.
borkr, nw. bork, schw. bark, m.

bar-lav'æ, Wand (die Taue, die den Mast nach den Seiten hin
festhalten) = nw. bar(d) (der oberste Rand eines Boetes)
+ Ip. lav'æe (Tau).

bar'me, 5. bårme (Ks. Hf. Tlv.) = bar'de! | lp. S. (Fyjellstr.)
barm, Rahmen = anw. barmr, nw. barm (Rand); vgl.
bar'mat, pr. bårmam, ein Segel mit bar'me versehen = anw.
*berma. Hieraus vielleicht auch lp. R. (T.) pearmat, falten,
såumen.

bar'mot, pr. barmon (Kv. Lg.), beim Flicken eines Loches den
Rand des Kleides umbiegen und an den unterliegenden
Flicken festnåhen; vgl. anw. barmr.

båros, g. bårrosa (Kar. Of.), schneefrei (Of.), (Kar. nur in)
båros almi, freier Himmel | lp. S. baros, paros, offenbar
= nw. schw. bar; vel. lp. S. (Lul.) pårus, erschienenes,
gefundenes Ding. Hiezu gehört auch lp. S. parotet, (Lul.)
påruhtit, offenbaren.

barra, 5. båra, (Kr. Ks.) parra, g. påra | lp. 5. para, par,
(Lul.) påra, (Ht.) barre, (Drt.) parr | lp. E. pår, g. påra,
Paar = nw. schw. par, n.; fn. pari.

bårro, barro, δ. båro | Ip. S. paro, (Lul.) pårru, g. påru, (Hm.)
barro, 5. båro, (Sors.) båro*, (Ht.) båru, (Drt.) νᾶγφ, båra,
(Jmt.) barå | Ip. Εἰ. påro, påarg, paru, Welle = anw.* båra,
nw. båra, 1. .

bar-skar'de, g. -skarde, ein Hof im Kirehspiel Ibbestad = nw.
bal(teyskar aus *barteskard; vgl. v9ri8-skar'de, ein Hof im

1899.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 103

Kirchspiel Karlsö, nw. sörskardet, aus lp. vori8 (stidlich)
nw. skard.

parta (lp. S.), Bart = anw. bard, aschw. bart, ἢ.

bar'tit (Ib. Wst.) | lp. 5. (Hm.) bar'dedet, anschiren (das
Feuer) = nw. byrta, barta.

bassa, g. båsa, (Kr.) passa | lp. S. pass, passa, Reisepass = nw.
schw. pass, n.; fn. passi.

passår (Ip. S.: Lul.), Aufwårter, Diener = schw. passare (Wik-
lund).

basser od. base (Kr. Ks Hi, Tlv. Lp. Bls. Lg. Lov. Gl.),
(Siidw. Hf. Kv.) båhcce, g. båce, (Ib. Of.) boassö, g. boaso
(all. bøssut) | Ip. S. (Fld.) boassa, g. boasa, (Ht.) boase,
abgesonderter Stand fir ein Stick Vieh im Stalle = anw.
båss, nw. bås, m.

bassit, (Kr.) passit, (Of.) bassut (impf. -ujim) | lp. S. (Ht.)

᾿ς pæsset (pr. -eb), 1) warten, hiten; 2) passen = nw. passa.

bassma, 5. båsma (all. -ai) (Kr. Καὶ. Lg.), (Sidw. Ks. Tlv. Kv.)
bassme, g. båsme, ein Gang von 30 Fåden in einem Gewebe,
(Lg. auch) ein Gebinde Garn | lp. S. (Ht.) laigie-basmu,
ein Gebinde Garn = nw. basma, basm, f.; fn. pasma.

basta-badde (Ib.), Seil aus den Fasern der Baumwurzeln; vgl.
nw. bast.

battet, pr. badam (Leem), am Feuer erwårmen (bes. einen mit
Pech od. dergl. beschmierten Gegenstand) = nw. bada.

patto (Ip. S.), Nutzen = nw. bate, m.; vgl. anw. bati, m.

battot (lp. S.: Fjellstr.), nitzlich sein = nw. bata.

båhce-vuddna, ein Fjord m Ostfinnmarken = nw. bått)s-fjord.

påvus, g. -usa (Lg.), der Sechser im einem Kartenspiel = nw.
pavst.

bavval, (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) påval, (Lg.) bav'le,
g. bavle, (Lnv. Ib. Of.) bavvå, g. ,, (all. -av) | lp. S. paval,
pav, pava, pavek, (Lul.) pava, (Hm. Ts. Fid.) bavva, g.
» Od. (Fld.) båva, (Ht.) paule, månnl. Name = nw. paul,
*påvel; fn. paavali.

bedelt (lp. S.), (Lul.) pæhtæl, pæhttel, Henker = schw. bödel.

bednar (Sidw.), Spannstock (in der Weberei), nw. spjelk =
nw. spennar? |

104 J. QVIGSTAD. [Nr. I.

pednig, pednik (Ip. S.), (Fjellstr. auch) bedne, (Lul.) pötnik,
(Hm. Ts.) bedneg, (Arj.) bedneg, bedneg, bidneg, (Tårn.)
bedneg, (Sors. Ht.) bidneg, (Drt.) bednege, (Jmt.) pednaka,
petnika, pætnaka, Geld = anw. peningr, penningr, nw.
pening, schw. penning.

bedno, g. ὕδησ (Ib.) | lp. S. böno, (Hm. Ts.) bedna, g. bena,
Gebet = anw. nw. schw. ban, f. ;

be-fallit (selten), befehlen = nw. befale.

beid-siddo (Ib.) | lp. S. (Hm.) bei-Siddo, Thiörpfosten = nw.
beitskjia, beiskjia, f. der.

beinek (Ip .S.), lederne Schåfte an Striimpfen = *beiningr; vel.
sechw. benling, nw. belling = anw. *beinlingr.

beinustaga, (Kv.) beimastaga, (Fris) bæidna, bevdna, (Kr.)
bevdnustaga, (Of.) beinahaga, (Wst.) bainad | lp. S. (Ht).
beinustagan, gerade aus = nw. beint, bent. Gebildet analog
mit lp. njulgistaga, njul'gustaga, vugistaga, (Qf.) njudl ga-
haga, gerade aus.

beisalak, pl. (Krl. Lg. Bls.), (Lnv.) speiselak, pl., (Kv. selt.,
Ib.) bekselak, pl., (Qf.) beistelak, pl. | lp. S. (Hm.) bæksel,
(Ht.) beissele, das Mundstick am Zaum = nw. beisel, beksel,
*beistl (fir *beitsl, vgl. anw. beizl).

beisto, das Kirchspiel Beitstad im Stift Drontheim = nw. beista.

bellak (Ip. S.: Jmt.), Zwillinge = schw. dial. billing (Halåsz).

bellte, billte (Ip. S.: Ht.), (Sors.) bilte, (Drt.) bællte, bællta,
(Jmt.) bælta, p'ælta, buælte, béltæ, Girtel = anw. belti, nw.
belte, schw. bålte, n.

bennta, ὁ. benta (all. -ai) (Kr.) | lp. S. bent, benta, bint, pint,
binna, pinna, (Ht.) bint, binte, månnl. Name = nw. schw.
bent, fn. pentti.

berdnå (all. -ar) od. benner, eine Insel im Kirchspiel Lenvik
= nw. bjerna.

berrit | lp. S. berrit, (Lul.) perrit, (Ume) börua (3 sg. præs.),
(Ht.) böret (impf. -ejeb), (Jmt.) börih, pr. börum, missen
(v. moralischem Zwang) = anw. bera (unpers.), nw. ber (3
sg. præs. von byrja), schw. bara.

per-sovna, g. -sovna, (Kar.) ber-souna | lp. S. person, Person
= nw. schw. person.

3
3
å
ἢ

ον 2; *

1893.] ; NORDISCHE LEHNWÖRTER. 105

pe-tænnit (lp. S.: Ht.), bekennen = nw. bekjenne.

bibal, g. bibbala, (Sudw.) bibbal | lp. S. bibel, (Ht.) bibale, bibude,
Bibel = nw. schw. bibel.

biddet (Ip. S.), (Drt.) birri, berri, (Jmt.) biddih, birrih, pirret,

| perret, börret, bitten = anw. bidja, nw. bidja, schw. bedja,

| (dial.) bida.

| bidden (1b.) | lp. S. (Arj.) bwdna, g. bivna, (Sors.) bitine, die Stadt,

(Sors.) Dorf = nw. by(e)n, 5. def. Val. (G1.) biidda, g.

biiga, Stadt = nw. by, m.; lp. S. (JImt.) böje, buje, Dorf

| = schw. by, m.; (ΟἿ) mæ-bidda, g. -bija (all. -i), em Hof
in Ofoten = nw. meby.

| biddet, 2. -ega (Tlv.), Auktion = nw. bying.

| bidno, bino, g. bino, bino | lp. S. pino, (Torn.) pidne, (Lul.)
pina, (Hm.) bino, (Ht.) beino, binie, (Jmt.) pheina, Pein
= nw. schw. pina, f.

pi33a (Ip. S.: Lul.), Bauerhof in Lappland = schw. dial. (ny)
τς byddée (Wiklund).

| - biegerdid (ΠΡ. S.: Drt.), blöken (v. Schafen) = nw. bekra.

| biehkkere (lp. S.: Drt.), Bock = anw. bekri, nw. bekre, m.

(Widder).

| biel'ka, g. bielka (all. δ}. (Kr. Κι. Καὶ. Ib. Of. Wst.), Bal-

| ken = nw. bjelke, m.

| dbiello, g. ,. od. (Friis) bielo (all. billui), (Kl.) bællo, g. bello,

| (Ib. Of.) biellö, bellö | lp. S. bjællo, piællo, (Lul.) piellu,

| g. piellu, (Hm.) b'ello, g. ., (Arj.) bællo, g. bello, (Ume)

| pellu, (Sors.) biello, (Tårn.) biellot, (Ht.) biallu, (Drt.)

| biellåa, biello, (Jmt.) pealla, Glocke, Schelle, (Lg. auch)

| | Uhr = nw. bjalla, bjella, schw. dial. (Westerb.) bjilla, f.

᾿ς Dbiera, piera, 8. , (all. biri) | lp. S. (Lul.) pæra, (Fld.) pera,

| (Ht.) piere, månnl. Name = nw. schw. per.

| bierå, pl., eine Insel in Westerålen = nw. bar-ey.

| bierdna, bier'na, g. bierna (all. birdni); birdna, g. birna; (Kl)

| bærn, g. bern; biern, bern; (Lnv.) ber'na, (Ib.) b'enna, g.

| bena, (Ib. Of.) benna, g- , od. bena (all. -ἢ, (Gl. Wst.)

| bienna, 2. ., (Ts.) berdna, (Glv.) pienna | lp. S. (Boreal.)

berdn, bern, bjerdn, (1 Sam. 17, 84) bjærna, (2 Sam. 17, 8)

piærdna, (Lul.) pir*na, pierena, (Hm. Fld.) bir'na, g. birhna,

100 7. QVIGSTAD. [Nr.

(Ts. Fld.) bier'na, g. bierhna, (Ar).) bærdna, 5. berdna,
(Arv.) piertna, (Ume) biæerdna, (Ht.) birrne, (Drt.) bierrne,
bierrne, bierrna, (JSmt.) biærna, biærrna, biærne, bierne,
Bår = anw. bjorn; nw. bjarn, bjenn; schw. dial. (Westerb.)
bjårn, bjern, bjenn, (Norrb.) bjern. Vgl. (Sidw.) bier"nå,
(Kr.) bierdne, berdne, g. bierdne (acce. pl. birdni), (Ks.)
bier'ne, das Junge eines Båren | lp. S. (Austr.) berdn,
bern, bjerdn, das einjåhrige Junge eines Båren.

bier'go, “δ. biergo (all. bir'gui) | lp. S. piergo, piærgo, (Lul.)
per'ku, (Smt.) biærgå | Ip. E. biergo | Ip. R. (K.) pierk,
Fleisch (als Speise), (Ip. R.) Speise = anw. bjorg, f. (Wik-
lund).

pierra (Ip. S.: Ht.), (Drt.) pæra, (Jmt.) pheara, Kartoffel = schw.
dial. påra, f. Vgl. Ἰρ. 5. (Hm. Ts.) bæron, id., aus fn. peruna.

pierti, pierta, piert, biært, bjært (Ip. S.); Geburt = schw. börd, f.

biesse (lp. S.: Ht.), (Drt.) biesse, biiösse, biisse, (Jmt.) biæssa,
g. biæssen, Bår = anw. bessi, m.

bievå, pl., ein Kirchspiel in Westerålen = nw. ba; bievæi futug, ἢ
der Bezirk Ba = nw. ba-fjerdingen, s. def. (firtug aus anw.
fjördungr).

biev-lade (lp. S.: Ts.), Dachwinkel = nw. bjor-lad, n.

bievra, δ. bievra (all. -t) (Gl. Wst.) | lp. S. (Drt.) biiövra,
bjuære, biure, Bier = anw. björr, m.

bievval (Lg. Ib. Of.), (Kt.) bævvel, (Kr. Ks. Kv.) bievva, 8. p
(all. -ai), (Kr.) bevva, (Frus) bæval, Henker | Ip. S. bevel,
bjevel, der Teufel; (Lul.) pievval, Henker = nw. bövel,

schw. böfvel; fn. pyöveli, peeveli (Henker); βοῦν. dial.

(Westerb.) båvel (Teufel).

- biga, biga (all. -ai), (Leem) bijka, (Kl.) bigga, g. biga | lp. E.
piga, pika, Dienstmagd = anw. pika; nw. pika, pige; schw. -
piga, f.

bigga (all. -αἴ), birget, birgit | Ip. Sp. bigga, bigge, birget, weibl.
Name = nw. schw. birgit.

biggar (Ip. S.: Ts.), Bauarbeiter = nw. byggjar oder lappische
Bildung aus bigget.

biggeg | lp. S. bignig, (Ts.) biggeg, (Hm.) bigneg, Gebiude =
nw. bygning, schw. byggning.

- τ... ςς.Ν᾿.,Β'.,..-᾽ --- ςΞ------- -.Ῥ.----:᾽ς-ς-ς.ς-ςςς-----᾿ ---ς-.-.ς.-ς-ς-'-ς---.-. -.

== ==="=="7="=r="="="==="""="="=""%"=-—=======2202257mm το τς Ξε πα ααα κξανξο σεις Στππππππα τος πὰ τ-ΞΦΞΨὁοΠ τ ςἰὕὔσδδπι αι ρρπᾳὰΊαο στα Οὐϑϑθῇ μϑε
Τ

1893.] NORDISCHE LEHNWÖOÖRTER. 107

biggit (Kr. Kt. Kl. Lg. Bls. Lnv. Ib. Of.) | lp. S. bigget, (Gen.
6, 14; Neh. 3, 16) bidæet, (Lul.) pizgit, (Ts. Hm.) bigget
(impf. -ejeu), (Arj. selt.) bi3Zet (impf. -ejem), (Ht.) bigget
(pr. -eb), bauen = anw. nw. byggja, schw. bygga, (dial.)
byddéa.

big-mæistir, g. -ara (Lg.) | lp. S. bigg-mæstar, Baumeister =
nw. byggmeister, schw. byggmåstare.

bika, g. bika (Lg. Bls.), (Kv. Lnv. Ib.) pika, (Gl.) pihkku, g.
» > Stachel = nw. pik, m.; fn. piikki.

bihkka, g. bihkka od. bihka, 1) Theer (Finnm. Kv.), 2) Pech
(Lg. Kl. (ΠῚ: (Ib. Of.) behkka, 3. ,» (all. 4), Pech | Ip. δ.
bekk, (Ht.) begge, (Jmt.) béhke | lp. R. (N.) pihk, Harz =
anw. nw. bik, schw. beck n.; fn. piki.

biksa, g. bivsa (all. -i) (Lnv. Ib.), Rickenflosse (eines Wal-
fisches) = anw. baxl, nw. buksel, n.

bila, g. bila (Kv.), (Sidw.) billa, 2. ,, (all. -ἢῦ, (Lnv. Ib.) bil
| Ip. S. (Hm.) bilo, (Sors.) bilo, (Ht.) beilu*, (Drt.) beila,
Beil = nw. bila, f.; fn. piili, piilu.

pila (Lg. Ib.), (Wst.) pilo | lp. S. (Jmt.) piæle, Pfeil = nw. pil,
πλοῦ. mi; sehw. pil, m.

pilsö, g. pilso (Ib.), Wurst = nw. pylsa, f.

biksalet, biksalastet (Lg.), auf Lebenszeit pachten = nw. bygsla.

bimit (Lg.), peinigen = nw. pina. Vel. binedet | lp. S. pinetet,
(Hm.) binedet, id., aus fn. piinata.

pinkel (lp. S.), (Sors. Ht.) binkale, ein Stock, womit die Fische
ins Netz gescheucht werden = schw. dial. (Westerb.) pinkél.

binstek, pl. (Of. Θ᾽: (Wst.) pinsti, pl. | lp. S. (Ts.) pinsti,
Pfingsten = nw. pinsti(d). Vgl. lp. S. (Lul.) pimstahka,
(Fld.) binnes-basi, pl., (Arj.) pinsa-bæi've (Pfingsttag), (Ht.)
bænstå, pl., (Drt.) pænsto, pænstu, pænstå, Pfingsten = nw.
pinsdag, schw. dial. pinst. Dunkel ist lp. S. pingeles-peive,
(Sors.) bineeles bieivie, Pfingsttag; vgl. aschw. pingizdagher,
schw. pingesdag.

pmna, g. pma (Kv. Lg.), Schuhnagel = nw. pinne, m.

bipo, bipo, (Kl.) bihppd, g. bilipd | Ip. S. pip, pippo; (Lul.)
pihpa, (Hm. Ts.) biba, g. bihpa, (Ar).) bihppo, &. bibo,
(Sors.) bilpo, (Ht. Drt.) beipa, (Drt.) beibo (akk. -am),

å

108 J. QVIGSTAD. [Nr. L

(Jmt.) peihpå, pæipa | lp. E. pipe, puppe, Pfeife, bes. Ta-
bakspfeife = nw. schw. pipa, f.; fn. piippu.

bihppar | Ip. 8. pippar, (Fjellstr.) pæppar, (Ht.) bæhppare,
Pfeffer = anw. piparr; nw. pipar, pepper; schw. peppar.
Vgl. (Krl. Lg. Lnv.) bihppur, (Of.) behppur aus fn. pippuri.

bire (lp. S.), (Fjellstr.: Apoc. 138, 2) berre, (Hm.) birre, 8. 4,
(Ar).) birre, g. bire, bere, (Ume) birre, (Sors.) birre, birrå,
berrå, g. biren, beren, (Tårn.) bera, (Ht.) bære, Bår = anw.
*beri, m. (vgl. anw. bera, f.). Vgl. varalde-biri, das Stern-
bild des Båren (Friis, Lapp. Mythologi, p. 31).

bir'ge, g. birge (Lnv. Of.): savde-b. | lp. S. (Hm.) sai'de-bær”ja,
ein Schwarm von Kohlfischen = nw. sel-berg, sei-berj, n.

bir'gen, (Wst.) bir'gon | Ip. S. (Ts.) bir'gon, die Stadt Bergen
= anw. bjorgyn, bergyn, bergin.

bir'gi, bier'ge, ein Fischerdorf in Nordwaranger = nw. ki-berg.

bir'git (får *biergit) | lp. S. birget, (Lul.) per*kit, (Ts. Hm.)
bir'get (impf. -ejeu), (Sors.) bæergadet, (Ht.) bæergadid, genug
haben, mit etw. auskommen, (lp. S. auch) helfen, unter-
stilttzen = nw. berga, berga seg. Hiezu gehört auch lp. S.
bærgit, genug haben. γε). lp. F. biergat, adv., ziemlich,
leidlich = nw. bergande.

birje, bierje (Ip. S.: Ht.), (Tårn.) bierja, (Drt.) bierje, (Jmt.)
berje, bérje, birja, Berg = nw. berj (= berg), n.

biskes, g. bisskasan (Ib.), bissig (v. einem Hunde) = nw. bi(d)sk.

pisket (lp. S.), (Lul.) pisskit, (Hm.) pissket (impf. -ejeu), peit-
schen = nw. schw. piska oder lapp. Bildung aus pisko.

pisko (Ip. S.), (Hm.) pissko, Peitsche = nw. schw. piska, f.

bis-mar, g. -måra; (Krl. Kv.) bis-marra, g. -måra; (Lg. Bls.

| Kar. Lnv. Ib.) bismir, g. bismara | lp. S. bissmar, bissmer,
(Fjellstr.) bessmer, (Hm. Ts.) bismir, g. bismara, (Arj.)
bissmir, g. -ara, (Sors.) bismara, (Ht.) besmare, bæsmöre,
(Drt.) bessmare | lp. E. pismar, eine Art Wage = anw.
bismari, nw. bismår, schw. besmar, (dial.) bissmår.

bisso, 5. » > (Gl. Wst.) ber'su, bir'su, g. birsu | lp. S. birso,
börso, piirs, piirso, (Fjellstr.) birs, (Lul.) pir'su, (Ts.) brrso,

(Hm. Arj.) ber'so, g. ber'so, (Sors.) birrsa (akk. -eb), (Ht.) 2

ber*se, (Jmt.) pir8a, pirrBa | lp. ΕἸ. bisso, pisso | lp. R.

EA

=>
p

|
vi
%

;

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 109

(T.) pissa, passa, (K.) piss, (N.) pess, Flinte = nw. byrsa,
sehw. bössa, fn. pyssy.

bisspa, 85. bispa (all. -ἢ (αν. Καὶ. Kar.), (Kl.) bisspå (all.
-Æi) | lp. S. biskop, (Ts.) bi-skohppa, (Ht.) bis-kuhppå (akk.
-ub), bispa, (Drt.) bis-skuhppa, béspa, Bischof = anw. biskup,
nw. schw. biskop, nw. bisp. Im. lp. F. gew. bissma, g.
bisma (all. -i) (Kr. Hf. Lg.), (Kt. Kv. Καὶ Lg. Ib. Of.)
bissma, g. bisma (all. -ai), (Leem) bispm, pl. bismak | Ip.
S. (Hm.) bissma.

bi-stovla, g. -stovla, (Lg.) bis-doalla, g. -doala (all. -dulli),
Pistole = nw. pistol, m.

bi-slåhkka, 2. -slåga, 1) Beschlag = nw. beslag; 2) verschlagar-
tiger Vorbau = nw. bislag.

bihtta, £. , (all. -ai), (Kr. Lg. Kl. Lnv. Ib.) auch binna, g. ,
(all. -ai) | lp. S. bitta, binna, (Lul.) pihtta, pimnna, (Hm.)
bihtta, benna, δ... , (Sors.) bihtta, (Ht.) bæhttå (akk. -ab)
| Ip. ἘΠ. bit, pitta, Bissen, Stiickchen = anw. biti, m.; nw.
bitte, schw. bit, m.

bihtta, &. ,, (all. -αὐ) (Kv. Lg.), Querbalken in einem Boote =
nw. bitte, m.

bihtto, behtto, x. , (Ib. Οἱ), (Glv.) pihttu | lp. S. biitto, (Hm.
Fld. Arj. Sors.) bihtto, 2. », (Tårn.) behtto, (Ht.) bæhttu,
(Drt.) bæhttu, bæhttå, (Jmt.) bahtå, Bitte = anw. nw. schw.
bytta, f.; nw. batta, f.

biheto, g. , od. bihto, Hindin; (im Zusammens.) Weibchen
(bei Thieren) | lp. S. bo, ρίζῶο, Hiindin; Scheltwort (fir
Weiber); (Drt.) bæhöea, das Weibchen (des Hundes,

[3 Fuchses, Wolfes) = anw. nw. schw. 418]. bikkja, f.

᾿ς δῆυ ἀα, g. bivda (all. -i) (Of.) | lp. 5. (Ts.) =, ein kleiner Bezirk

| = anw. bygå, nw. bygd, f.; vgl. biv'da, g. bwda (all. -t), ein
Sund zwischen den Inseln Rolla und Andorga in Senjen
= nw. bygda, s. def.

biv'ge, g. bivge od. bige | lp. δ. (Lul.) piuki, (Ts.) biv'ge, (Hm.)
burge, pl., (Ht.) biigie, (Drt.) buggie, buge, biivge, Gerste
= anw. nw.. bygg, n

bivkar (Kr. Ks.), (Kr.) bævkar, (Kv. Lg.) bökar, Böttcher =
nw. = be(d)ker. |

110 J. QVIGSTAD. NE ἜΝ

biv'te, g. buvte (all. -ἢ (Kl. Krl.), Goldregenpfeifer (charadrius
apricarius) = nw. bati, f.

bjarku-javrie, ein See in Westerbotten in Schweden = schw.
bjærkvattnet (aus *bjorku-vatn; vgl. bjarka, f., norwegischer
Hofname, s. Rygh, Trondhjemske Gaardsnavne, p. 31).

plaikad, attr. plaikes (Wst.) | lp. S. blaikok, blaikes, (Fjellstr.)
bleikok, (Sors.) bleiks, (Ht.) blaikes, bleikes, blieiks, (Drt.)
blöiggke, blöikuke, blass = anw. bleikr, nw. bleik, schw.
dial. (Norrb. Westerb.) blaik.

blahkka, plahkka, £. ,» (all. -ai) (Kv.), (Kl. Lg.) flahkka, g. »
(Lg.) od. flåhka (K1.) (all. -ai), (Lnv.) lahkka, (ΟἹ) flahkka,
g. flåhka (all. -i): sai”de-b., ein Schwarm von Kohlfiscehen
= nw. flak, n.; flake, m. ᾿

blandet (Ip. S.), (Boreal.) slandet, (Sors. Ht.) blændet (pr. -eb),
mischen = anw. nw. schw. blanda.

planntit (Krl. Of.) | 1p. S. (Lul.) slantetet, (Ts.) blanndet (impt.
-ejeu), impfen = nw. planta.

plankis, pl. plannkak od. plannkasak, attr. ,, od. planyka, blank
= nw. blank. Vgl. blamnka, g. blånka (Lg.), blanker Thran
(nw. blank-tran).

planyko, g. planko (Lg.), Planke = nw. planke, m.

plahtta, g. plåhta (all. -ἢ (Ot.), Platte = nw. plata, f.

plass (lp. S.), Versammlungsplatz = sehw. plats, nw. plass, m.

blav, blaves (lp. S), (Hm.) blavvad, blavog, (Arj.) blavvad, (Sors.)
plåvo, blåvö, (Ht.) blåvus, blåvu, blåva, (Drt.) blava, plåve,
(JImt.) plærros blau = anw. blår, nw. schw. blå; 5. latte.

bli-annta, g. -anta, Bleistift = nw. blyant, m.

plikta, δ᾿ , (all.--7) (Lnv. Ib. Of. Wst.), (Tlv.). blkta, ἘΠ
(Lg.) splikta, g. ,; blikta, g. blivta (all. -t), Brett am Bo-
den eines Bootes = nw. plikt, m.

plisterdid (Ip. S.: Drt.), pfeifen (v. einer Person) = nw. plistra.

blives, bleves, pleves, (1 Tim. 2, 9) lives (lp. S.), (Sors. Tårn.)
blitiga, (Ht.) blöigus, verschåmt, sehamhaft = nw. schw.
blyg; βοῦν. dial. (Norrb.) bliu, (Westerb.) blöu.

bloasso, g. bloaso (all. blössui) (Kv. Lg), (ΟἿ) loasso, g. loasd
(all. lössui) | lp. 5. (Ht.) blöse, Blase = nw. blåsa, f.

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 111

ploastar (Kv. Lg. Lnv.), (Sidw.) plasstår | lp. S. ploster, Pflaster
= nw. schw. plåster.

blohkko, x. » (Kv. Lg. Bls.), Blockrolle = nw. blokk, f.

blomstar (Sudw. Lg. K1.) ! Ip. S. (Ts.) blomstor, (Ht.) bloamstara,
(Drt.) blomstare, blomstare, Blume = nw. blomster.

plårö, ploare (Ip. S.: Drt.), Blut = anw. blöå, n.

plot (lp. S.), friihere schwedische Minze (das Drittel eines
Reichsthalers) = schw. plåt, m. Vegl. (Kr. obsol. nach
Balke) ploåo, id.

pluöhttie (Ip. S.: Drt.), grosse Ebene = nw. flot, f.

blæderdet (lp. S.: Fjellstr.), blåttern = schw. blåddra.

plædgo, plædko (Ip. S.), Holznagel; (Lul.) slerko Keil; (Ht.)
blergie, Keil in einem Holznagel = anw. blegåi, m.

plægot (Ip. S.), zu trinken geben = schw. plåga.

plæima (Ip. S.: Drt.), (Jmit.) pliærma, Blase (auf der Haut) =
nw. bleime, f.

blæhkka, g. blæhka | lp. S. blekk, (Hm.) blæhkka, g. blæhka,
(Ht.) blihkke, Dinte = nw. blekk, schw. blåck, n.

blæhkka, g. blæhka (Kv. Lg. Ib.) | lp. 5. (Ht.) blihkke, Blech
= nw. blekk, n.

plöget, plæget (pr. -eb) (lp. S.: Ht.), plagen = nw. plaga, *plåga.

boade (Of.): b.-ja, sowohl -als = nw. både -og.

boadna, boanna, 2. p (all. -a2); boadne, boanne, 2. , (akk. pl.
bödnid) | Ip. S. podne, (Lul.) pöddne, (Ts.) boadna, (Hm.)
bodne, (Fld.) boadne, (Ume) podna, Hausherr, Ehemann
= anw. böndi, m. S. boannda.

boaådo, &. boado (all. bøådui), seichte Stelle, Klippe unter dem
Wasser = anw. bodi, m.

boahkas, x. boahkkasa (Kv.), (ΟἿ) boahkes, g. boahkkasan, halb-
trocken (v. Fisch) = nw. böken; vgl. boahkke-guölli (Kv.
Lg. K1.), halbtrockner Fisch.

boahkka, g. boaga (all. -Ὁ (Lnv.), (Wst.) bøhka, (Ib. Of.) bøja
(all. -7) | lp. 5. (Hm.) böhkka, &. bøga, Bogen (zum Schiessen)
= anw. bogi, nw. boge, boje, m.

boahkko, ὁ. boahko (all. bohkkui), (Qf.) smø-poahkkå, g. -poahka
(all. -æi) | 1p. S. (Ts.) buöhkka, Pocke = nw. poka, småa-
poka, f. ;

ger J: QVIGSTAD. | [Nr. 1.

boalla, poalla, g. boala, poala (all. bulliy: rika-b., ein Mann,
der in einer Sage von Lyngen vorkommt = nw. rike-pål.
Vgl. (Tlv.) poala, månnl. Name = nw. pål.

boallo, g. boalo (all. bøllui) I Ip. S. polo, (Lul.) pöollu, (Ht.)
boallo, (Drt.) boala, Knopf (bes. runder); (Sors.) bolla,
Wiirfel im Brettspiel, glase-bolla, Glasperle | lp. R. (T.)
poalla, (K.) poall, (N.) puall, Knopf; gl. adån. bulle, schw.
dial. båla, f. (hohler Knopf.).

boal'ta, g. boalta (all. bol'ti) (Kv. Lg.), grosser eiserner Nagel
= ἢν. bolt, m. Hieraus auch boalto (Siidw.), Amboss.

boannda (all. bønndi) (Kr.), bønde (all. i) (Kr.), (Friis) bonda,

boandar, (Kv.) boanndi, (Καὶ. Lg.) buönte-glmai, (Lg. Bls.)
buönte (all. buönti), (Kl.) buönnde, (Gl.) bonnde-olmm,
Bauer; (Kl.) boaddå, boddå (all. -at), Hausherr | lp. S. bond,

bonda, (Torn.) kote-buonda, (Lul.) pånnti, (Ts.) boanndt,

(Ht.) buönde, (Jmt.) boanta, ponte, pontd, Hausherr; bond,

(Boreal.) bondor, (Lul.) ponntur, (Ts.) bondor, (Fld.) bontør,

g. bonndora, (Dr1t.) boanda, bonnda, Bauer = anw. böndi,
nw. schw. bonde, m. Vgl. (Ὁ) lp. F. boanndai, boanda
(all. -ai), (Καὶ. Lg. Bls. 10. Of.) boantå (all. -ai), attr. -ås

| lp. S. bonda, bondas, pontas, (Torn.) puonda, (Lul.)

ponnta, attr. -ås; (Hm.) bonnda, g. bonda, attr. bondas;
(Fld.) boannda, attr. boantås, (Arj. Sors.) bonda, (Sors.)
bonnta, (Ht.) boandå, boandås, vermögend, reich. Diese
Wörter sind wohl eber mit fn. ponsi (Kraft), pontinen
(mit grosser Macht versehen) zu vergleichen.

boassa, δ. boasa, (all. bøsst, Mausnest = nw. bosa, f.?

boassta, g. boasta (all. bossti), (Sudw. Kr. Ks.) poassta | Ip. δ.
post, (Lul.) poustu, (Ht.) poasste | lp. E. posta, die Post
= nw. schw. post, m.; fn. posti.

boahtta, 2. boahta (all. bohttiy: høla-b., Boot, das kleine Kinder :
machen, um damit zu spielen = nw. hole-båt, n. Vgl. -

skib-båhtti.

boahttal, (Ks. Κι. Kv. Kar.) bohttal, (Krl. Lg.) buhttal, (Kl) Ὁ

bohttal, (Lnv. Ib. Wst.) bohttol, (Of.) bohttul | lp. S. (Ts.)

bohttil, bohttel, (Fld.) boahttol, (Ht.) buhttal, (Drt.) buöhtte, —

Trykt 15. November 1892.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 113

(Jmt.) puhtala, puhtela | lp. E. pottal, puttal, Bouteille =
nw. butel, bottel; fn. poteli, puteli.

boahttan, em Hof in Ofoten = nw. botn. |

boava (all. bjvi) (Hf.), (Kv. Le.) boavva, g. boava (all. bovvi),
ein lina (s. dies) mit 200 Angeln = nw. lin-boge, m.

boavva, £. boava, ein Hof im Kirchspiel Loppen = nw. bögen, 5. def.

bo-dehtta, ὁ. -dehta (all. -t) (Krl. Ib. Of.), (Kv.) po-teita, g.
-teita, (Kr.) bo-dehtus | lp. S. (Ar).) bo-deitus, (Drt.) puhttia,
puhttie, Kartoffel = nw. potet, potetes, pota. Vgl. (Le.
Bis. Lnv.) budas, g. buhttaha | lp. E. potas, id. aus fn.
potas; (Lg.) buder, pl. buderat, id., aus fn. poteri.

bodne, bonne, g. .. | Ip. S. botne, bodne, podne, (Lul.) poddne,
(Hm. Arj.) bodne, (Ht. Drt.) badnie, (Jmt.) batnie, batme,
potmie | lp. E. ponne, podne | Ip. R. (T.) po'nne, (K. N.)
po'nn, (Pasv.) bonne, Boden, Grund = anw. nw. botn, m.;
*bonn.

bodhe (Leem), das Obertheil eines lappischen Frauenrocks; vgl.
schw. dial. bud, bo, m. (Rietz, p. 63 8).
poita, poit (lp. S.), (Arj.) boito, 2. bjie9, (Ht.) poaiga, (Drt.)
poiga, poikö, puoige, (Imt.) poika, poikå, poike, Knabe =
sehw. pojke, *pojkje, m.
bokkka, bohkka, buhkka, 2. , (all. -ai), (ΟἿ) buhkke, x. buhke
(all. -ἢ | lp. S. (Hm. Arj.) bohkko, 2. , . (Sors. Tårn.)
buöhkkie, (Ht. Drt.) buöhkke, (Jmt.) buoihke, Bock = anw.
bokkr, bukkr; nw. bokk, bukk; sehw. bock, m.; fn. pukki.
Vel. bohkka-skidni, ein Hof im Kirehspiel Lenvik = ἢν.
bokkskinn.
bok-stavva, g.-stava | lp. S. bokstav, Buehstabe = nw. bokstav,
| sehw. bokstaf, m.; vel. (Sdw. Kr. Ks. Kv.) bo-ståvva, δ.
-ståva | 10. E. pustav, id., aus fn. puustavi.
bolas, g. bollasan (Ib. Of.) 1 lp. S. polles, pollos, (Lul.) polds,
g. pollosa, (Hm. Ts. Fld. Arj.) bolos, g. bollosa, ein schnell
voribergehender Regen- oder Schneeschauer, (Lul.) Wind-
stoss = anw. bylr, nw. byl, m.?
bollo, g. , , Bowle | lp. S. (Lul.) puölla, g. puollå, kleine
Holzschiissel, (Arj.) boalla, g. buölla, kleine runde Schale,
(Drt.) bulle, kleine Schale = anw. bolli, nw. bolle, m.
8

114 J. QVIGSTAD. Nl

bollo, &. , (Kv. Lg.), kleiner runder Fjord = nw. poll, m. Vgl.
bollo, ein kleiner Fjord an der Insel Stjernö in Westfinn-
marken = nw..pollen, s. def.

bolök, pl., ein Hof im Kirchspiel Ibbestad = anw. bolår, nw.

— bolla.

bonstar (ΚΙ. Ib. Of.), (Sidw. Bls.) bonstar, (Lg.) bunstar, Unter-
bett; (Lg.) bolstar, Kopfkissen, (Glv.) ponstor (för *ponstar),
langer Pfihl | Ip. S. bollster, Kissen, (Ht.) bomstare, Unter-
bett = nw. bonster, bolster; schw. bålster.

børa, £. ἡ (Kv.), Bohrer (zum Miniren) = nw. bor, n.

børa, g. , (Kv. Lg.) «Krl.) boarro, 8. boaro | lp. S. (Ht.) børe, |

-Tragbahre = nw. bår, ἢ

bor-bahkki, g. -båhki (Ks.), (Hf.) bor-bahkka, g. -båhka (all. i),
(Lg. Ib.) bor-bahkko, (Lg.) bor'da-bahkko, (Kv.) bor'de-
bahkko, (Lnv.) bur-bahkko, g. -båhko, (Ib.) bor-bahkke, g.
-båhke, (Gl.) bor-bahkka, g. -bahka, Dreifuss, als Stitze
unter einem Boote gebraucht = nw. bor(d)-bakke, m.

bor'de, 5. borde (αν, Κα. Kl. Lg. Bls. Lnv. Ib.), 1) Tiseh,
2) Brett (bes. in einem Boote), Rand eines Bootes oder
Schiffes | lp. S. buorde, (Hm. Ts. Fld.) bor'de, g. borde,
(Ar).) buörde, (Sors. Ht. Drt.) buördie, (Drt.) buorrde,
buddre, buedrie, (ISmt.) buordie, purdie, 1) Tisch, 2) (Hm.

auch) Brett (in einem Boote) | lp. R. (N.) port, g. po'rd, i |

Tisch = anw. bord, nw. schw. bord, n.
borgar, borgal (lp. 5.) (Lul.) porkal, g. por*kala, (Hm. Arj.
Sors.) borgar, 5. borgara, (Ht.) boargare, Handelsmann = 13
nw. borgar, schw. borgare. Vel. lp. Ε΄, boalvar, boarvel ὦ
| Ip. E. porvar aus fn. porvari, porvali. "ἢ
borgo (Πρ. S.: Fjellstr.), (Torn.: Salm. 18, 30) puorko, Burg =
βοῦν. borg, m. und f. Vel. lp. F. buör'ga-stohppo, das
Gesindehaus = nw. borg-stova, f. Vel. buör go. å
børit | lp. S. boret, (Hjellstr.) buret, (Ht.) boret (pr. -eb), bohren
= anw. nw. bora. | i
børrte, boarrte (lp. S.: Ht.), (Jmt.) borta, porrta, purrta, weg
= nw. schw. bort. κα h
pors-amnga, £. -anga, (b.) pors-anngö, ein Fjord in Finnmarken |
= nw. porsanger.

1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 115

bor-sæhtto, ein Hof im Kirchspiel Karlsö = nw. bor-set. |

por'ta, £. porta, (Lg.) purta, g. purta | lp. S. port, (Fjellstr.)
bort, (Ht.) porrte | lp. E. portta, Pforte = nw. schw. port,
m.5 fn portti.

| bor-tridda, bör-tridda od. -trizZa, &. -trija (all. -i) (Lov. Ib.),

(Of.) ber-tridda, Schulterjoch zum Wassertragen = nw.

bar-tre, n.

I dossa, g. » (all. -t) (Lnv. Ib.), (Of.) posså, g- , (Aall. -å) | Ip.

| S. (Ht.) poassene, (Drt.) passa, kleiner Sack = anw. posi,

nw. pose, m.

Posse, posse (lp. S.: Jmt.), ein Stuckchen Kautaback = schw.

| buss (Halåsz). |

| bott od. pott im: siælo-b. (Ip. S.), Abgabe an den Pfarrer fir

| die Beerdigung = anw. bot, f. (vgl. anw. sålu-böt).

| potto, 2. ,, (Leem): bossam-p., Waschgefåss; (Kt.) poahtto, g.

|», (Wst.) pohttö, δ. pohtö, Topf = nw. potta, f.; fn. pottu.

| bov'dit, (Wst.) biv'det (impf. -cjim) | lp. S. bivdet, (Hm. Ts.)

| biv'det, bev'det (impf. -ejeu), (Arv.) putit, (Sors. Ht.) böret,

(Jmt.) btret, puoret, einladen = anw. bjöda, nw. bjoda,

schw. bjuda. Aus nw. by (= bjoda) lp. F. (Tlv.) biddit,

bieten (bei einer Auktion). Vgl. Ip. S. (Jmt.) förböuri,

| verbieten - schw. förbjuda (Halåsz).

| bovedahk, (Ks. Kr.) buvedahk, (Sidw.) buvidahk, (Leem) buvva-

| dak, Halsbandregenpfeifer (charadrius hiaticula), (Leem)
Rothsehenkel (totanus calidris) = anw. spöi, nw. spoe,
spue, m.?

brades, prades, brad (ΠΡ. S.), (Hm.) rådes, g. -asa, (Ht.) bråres,
attr. bråra, schnell = anw. brådr, nw. schw. bråd; vgl. lp.
S. (Boreal.) jakka-rades, leichtglåubig.

pråhka, ein Hof im Kirchspiel Røros = nw. brekken, 5. def.

' brakketet (lp. S.), v. mom., einen krachenden Schall von sich

geben; brakkohet, v. id. freqv. = schw. braka; nach Ana-

logie der Verba momentanea auf -etet und der Verba

freqventativa auf -ohet gebildet.

hÖrassa, 3. bråsa (Tlv. Kv. Krl. Kl. Ib. Of.) | lp. S. (Fld.)
bråssa, g. bråsa, Brasse = nw. bras, m.

pråhtot (impf. -ojim) (Wst.), sprechen = ἢν. prata.

Q>

δ

110 1. QVIGSTAD. Na

praude (Ip. S.), (Lul.) raude, Gebrauch, Sitte = isl. bragd, n.
(s. Cleasby-Vief.).
prediko (Ap. S.), (Lul.) pretiehku, prædiko, Predigt = schw.
predikan, f. Vel. (Lul.) rætik-stoulu, Kanzel = sehw.
predik-stol; (Ht.) prieihka, Predigt = nw. preik, f.
predikot (Ip. S.), (Lul.) pretiehkut, prædikot, (Arv.) prædihkut,
predigen = schw. predika; vgl. lp. F. (Kl.) pravgit, preikit,
id= nw.ipreika.
preiti (lp. S.: Jmt.), ausbreiten = nw. breida; schw. dial.
(Westerb.) brejd.
brekot (Ip. S.), (Ht.) ὑγοοί (3 præs. bröge), blöken = nw. schw.
bråka.
prenntit | lp. S. (Lul.) prenntit | lp. E. præntteå, drucken =
nw. prenta, sehw. prånta; vgl. prænntedet, (Ib.) rænntidet,
id., aus fn. prentata.
prapodet (G1. Wst.) | lp. S. (Ht. Drt.) ται (Drt.) prövi, (Jmt.)
pröuwi, pröuwwi, proöwwui, versuchen = nw. prava, schw.
prötfva.
brievdno, briev'no, rievdno, rievno, &. brievno, rievno (all.
rwdmui), (Kr.) prevnu, δ. prievnu, (Hf. Kv.) priev'no,
(Krl.) prevno, (Kl.) bræv'no, g. brevno, (Bls.) rær'no,
brevno, (Ib.) revno, (Wst.) prevna | lp. 5. (Ts.) rievna, ο
Stecknadel = nw. prjona, f.
brievva, g. brieva (Kv.), (Lg.) br'ævva, (Lnv.) brievva, rd
τ br ἡ" br EVA, er ᾿ brevva, δ: brepa 0 ᾿ | lp. 8.
= NW. Ev er m. Val Ki) Dr ei ve all. -i), id, aus Δ
fn. preivi. å
briggo (Ip. S.), (Ht.) braggo, (Drt.) prække, prægga, (Imt) Ὁ
prakka, Brust (lp. S. bes. der Vögel) = anw. ΠΥ. schw. ÅÅ
bringa, f. ὴ
brijar (KI.), ein Seil, womit das Segel am Mast befestigt wird
= nw. priar. 2 g:
brillak, pl. | lp. S. (Ht.) brallu*, pl., (Drt.) prælla, brælla, —
Brille = nw. brilla, f. ἣν
brim-nag3e, eine Landspitze auf der Insel Kvalø in Tromsø =
nw. brem-nes (fir *brim-nes).

1893.] NORDISHE LEHN W ÖRTER. 117

prinnsa, g. prinsa (Sidw. Kv. Lg. Of.) | Ip. S. prins, prince,
(Hm.) prinnsa, (Sors. Ht. Drt.) prinnse, Prinz = nw. schw.
prins, m. Hieraus auch innse, 8. rinse, Od. rinnsa, 2.
rinsa; (Ks.) rimmse, ein Achtschillingstick | lp. S. rims,
rimse, ein silbernes Sechsstiiberstiick, (Lul.) remse-pekke,
ein Åchtschillingstiick. Im Gerichtsprotokoll fir Finnmar-
ken fir 1726 kommt ,printz* als Name einer kleinen
Miinze vor. Die Miinze wurde nach Friis .Prinz* nach
dem kleinen Brustbilde genannt.

prisk (Πρ. S.: v. Diben, p. 299), frisehe Milch; vgl. nw. frisk.

brita (all. -ai), (Kv. auch) brito | lp. S. (Ht.) breitå, weibl.
Name = nw. brita, f.

pritte (Ip. S.: Drt.), (Donner, Lapp. lauluja, p. 80) pridda,
Elenthierochs = schw. dial. brinnde. So auch Thomsen,
Balt., p. 162.

pro-fehta (all. -ai) (Kr. Kt.). (Kr. Le.) pro-feita (all. -ai), (Kv.)
pro-feita (all. -ai), (Siidw.) pro-fet (lok. -ast), (Of.) pro-
fehtta, 3. fehta (all. -i) | lp. S. profet, profeta, Prophet =
nw. schw. profet.

prokost, frukost (Ip. NS.), (v. Diben, p. 138) prustok, Fruhstuck
= βοῦν. frukost, (friher) frokost.

prov (lp. S.);-Probe = schw. prof, n.

bruda (Kv. Καὶ. Lg. Bls.). (Leem) braåd (in Zusamm.), (K1.)
brud, prud, (Lnv.) rudas, g. rudasa, (Wst.) brudas | lp. S.
brudes, Ὁ. -esen, (Sors. Ht.) brires, (Ht.) bruös, (Drt.)
brures(e), brudes, (Jmt.) prresa, Braut = anw. brudr;
nw. brud, brur; schw. brud, f. Vel. bruder-manne (lp. S.).

Briiutigam.

brudna, 2. bruna (Ip. S.: Arj.), Treppe ausserhalb eines Hauses
= βοῦν. dial. brona, f. def.

brugda, (Kl.) pruv'dö, bruv'dö, (Lnv.) briigda (all. -t), eine Art
Haifisch (selache maxima) = nw. brygda, brugda, 1.

bruggo, (Ib. auch) γιοῦ, (Sudw. Ks. Hi. Tlv.) brugga, (K1.)

(Fld.) briiz30, 2. ,» , (Ar).) bruggo, (Sors.) brudto, (Ht.)
brohetu, Landungsbricke = anw. nw. bryggja, f.

”

118 J. QVIGSTAD. [Nr

bruggot (impf. -ojim) (Wst.) I Ip. S. briidæet, (Sors. Ht.) briietet —

(pr. -eb), (Drt.) briitt, brauen = nw. bryggja.

bru-gom (Kl), (Wst.) bru-gommo | Ip. S. bruggum, (Sors.) brå-
gom, (Ht.) bruggom, (Ht. Drt.) bru-gomma, (Jmt.) prukamå,
prurgamå, Bråutigam = nw. bru(djgom, bruggom, brurgom;
schw. dial. (Westerb.) brugomm.

brukar (Ip. S.), Nutzniesser = schw. brukare oder lapp. Bildung
aus brukot (8. ruv'kot).

bruko* (Ip. S.: Sors.), Gebrauch = nw. schw. ἘΠῚ n.

bråna, branes (Ip. S.: Ht.), (Drt.) brune, brunake, braun =
anw. bråinn, nw. brun.

brunal, (Lnv.) brun-noalla, g. -noala, (Ib.) brii-noalök, pl., ein

Ort im Kirchspiel Loppen = nw. brynilen, m. def., oder π

bryn-nåla, f. def.
bruodde (Ip. S.), Hufeisen, Eissporn = anw. broddr, nw. brodd,
schw. dial. brådd, m.

bruoka (Ip. S.), Hosen; (Ht.) bruöhk, pl., (Drt.) pruöhk, Hosen |

(aus Fries); (Jmt.) pruöhka, pl. pruöhk, Hosen = anw.
brök, nw. schw. brok, f.

pruösse (lp. S.), starke Kilte; vgl. nw. brysja (voriibergehende ο

Kålte im Frihling), brosa, f.
præri (Ip. S.: Lul.), Bruder = nw. schw. bror, m. (Wiklund).
prutet (lp. S.), verschwenden, vgl. isl. brutla.
pru-vika, em Hof im Kirchspiel Loppen = nw. fru-vik.

bruv'ke, ruv'ke, g. bruv'ke, ruvke (all. -i), industrielle Einrich-

tung, Bergwerk = nw. bruk, n.

bræn-hæhtto, g. -hehto (Kl.), Brennnessel (urtica urens) = nw.

brennhetta, f.

bræsset, bræiselet (lp. S.: Fjellstr.), sprudeln = nw. schw. fræsa? ἔ
præst, bræst, g. prest (Kl.), (6].) priessta, (Wst.) pressta | Ip. Ὁ

S. (Lul.) præsta, (Ume) prestes, (Drt.) prieste, preste, priste,
Priester = anw. prestr, nw. schw. prest, m.

bræste (Ip. S.), (Ht.) brieste, Spalte (in einer Biichse, einem

Messer u. åhnl.) = anw. brestr, nw. brest, m.

bröijadid (lp. S.: Ht.), sich an etw. kehren = nw. bry seg, Ὁ

bryast.

puddar, (lp. S.: Torn.), Wage = anw. pundari, schw. pundare.

Bø

3

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 119

budde, 1) Besemerpfund (8 kg.), 2) ein altes Markstick (16
norw. Schilling) | lp. S. pudd, pudde, Liespfund, (Lul.)
pudde, ein Gewicht (8,5 kg.), (Ts.) budde, (Ht. Drt.) budde,
Besemerpfund = anw. nw. schw. pund, n.

buddeg (Gl. Wst.) | Ip. S. (Drt ) buttege, Wurst = nw. pudding.

bugge, Beule; etwas Ausgespanntes oder Aufgeschwollenes =

nw. bung, m.; isl. bunga, f.

bukta, &. buvtå (all. -ai), auch bukto, σ. buftö (Lnv.), (Ὁ)
puhtå, g. , (all. -åi), Kissen = nw. puta, f.

bul'do, 2. buldo, eine korpulente Person; buldui, pausbackig;
vgl. isl. bilda, f.; bulduleitr, adj.

bulla, £. bula (G1.) | Ip. S. boll, bell, poll, (Lul.) polo, Körper
anw. bolr, bulr; nw. bol, schw. bål, m.

bulle (Friis), Stier, Bulle = anw. boli, nw. bol, m.

pulti-tupahka (lp. S.: Lul.), Kautabak; vgl. schw. dial. bult.

bulvar, pulvar, g. bul'vara, Arzneipulver = nw. pulver, n.

bumbullo, bombul, bummbul, Baumwolle = nw. bumbull, fn.
pumpuli Vgl. (Kv.) bummal-ullo, id., aus fn. pummuli.

bumma, 5. bumma (gew.); (Kr) bumme, 8. . (all. -t), Weber-
baum = nw. bumm, bomm, m.

bummba, bommba, «. bumba, bomba (all. -ai), (Lnv. auch, Ib.)
bummba | lp. ὃ. (Drt.) bommå, bammå, Kasten = nw. bumba,
bomme, f. |

pummpa, 8. pumpa (Lg.) | lp. S. (Ts.) bummbo, g. bumpo,
Pumpe = nw. pumpa, f.; fn. pumppu.

bundeg (K1l.), Strickzeug = nw. bunding.

bunno, 8. . (Kv.) | lp. S. (Drt.) budne, Körper = nw. buna, f.
(im Plur. Glieder).

bunnce, g. bunce, (Hf. Tlv. Kv. Καὶ]. Kl.) spunnce, (6]. Wst.)
spunnca | Ip. S. bunce, Spund = nw. spuns, m.

bung (Kl.): ruht-b., Geldbeutel | lp. S. (Fjellstr.) bung, bong,
(Lul.) punnka, Beutel; (Arj.) bunga, Hodensack; (Sors.)
bungö, (Ht.) bungo (akk. -ub), (Drt.) bunge, (Jmt.) bunka,
Beutel | lp. R. (T.) punk, (Friis) punko, Sack = anw.

ἢ ῬΌΠΡΥ, nw. schw. pung, m. Ble

bunnge, £. bunke (Ip. S.: Hm. Ts.), Schiff mit Bugspriet, Jacht;
| vgl. anw. bunki, m. (Ladung), adån. bunke (Schiffsraum).

120 7. QVIGSTAD. Nå

ΤΡ. bunnge geht wohl aus einem zusammengesetzten Worte
wie * bunkeskip hervor.
bunka-rumme (Ib. Of.), ein grösseres Boot = nw. bunke-ram(m)ing;
5. TUmmMe. :
bunnke, g. bunke, od. bunke-suölo, eine kleine Insel im Lyngen-
fjord = nw. bunk-holmen.
buödda, g. buöda (all. buddi) (Lnv. Ib. Of.) | 1p. S. bod, (Hm.)
buda, (Ar).) budda, g. buda | Ip. Εἰ. pud, kleines Haus,
Vorrathshaus | lp. S. (Ht.) båre, (Drt.) bua, (Jmt.) pamva,
Bude, Laden = anw. bud, nw. bu(d), f.
buöåda, g. buida (all. -ai) (Krl. Kl. Lg. Bls. Lnv. Ib. Of. |
lp. S. buda, (Hm.) budda, (FId.) buda, (Ht.) boura, boara,
(Drt.) boara, boada, Botsehaft, (Lnv. Of. auch) Gehbot,
(Fld.) Bote | lp. S. buda, (Ume) boda, byuda, (Fjellstr.)
buda, (Sors.) buda, (Ht.) byuda, (Drt.) bude, Gebot = anw.
bod, nw. bod, n.
buoka (Ip. S.: Jmt.), Buche = βοῦν. bok, f. (Halåsz).
buöke (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) buoka, buok, Buch = nw. schw. bok, f.
budr”go, δ. buörgo, ein Hof im Tysfjord = nw. borg, f.; 5. borgo.
puorstå, puorste (Ip. S.: Jmt.), Borste = schw. borst, m. und
f. (Halåsz).
buöhttåa, g. bukta (all. -ai) (Of) | Ip. 5. (Ts. Fld) buöhtta,
2. » , weibl. Name (nw. bodil) = nw. bot(h)il.
buöhtta-nas8e, em Hof auf der Insel Grøtø im Kirchspiel
Karlsø = nw. butnes. |
puppoltit (Ip. S.: Ht.), Blasen treiben = nw. bubla.
burdal! (Kl. Krl.), (Krl. auch) burdaldahk, g. -aga, Schulterjoch
zum Wassertragen; vgl. nw. byrdel.
bire-suölo, eine Insel im Kirehspiel Karlsö = nw. bur.
burke (Ip. S.: Drt.): biesse-b., kleiner Korb von Birkenrinde =
nw. næver-bork.
purrkö (Wst.), Sau = anw. nw. purka, (.
bur'sa, σα. bursa | 1p. S. purs, (Lul.) pur'sa, pl. pursa, (Hm.)
biur”sa | lp. E. purs, pursa, Beutel, Geldbeutel = nw. sehw.
børs, m. | ;
pus (Ip. S.), (Ht.) pusse, Streich, Schwank = nw. puss, ἢ.
puset (Ip. 8.), tåuschen, anfuihren = nw. pussa.

25 NORDISCHE LEHNWÖRTER. 121

busko (Ip. S.), (Ht.) busku, bosku, (Drt.) baskåa, (Jmt.) poska,
Strauch, Gestråuch = nw. buska, f.; schw. buske, m.
bussa, 2. » (all. -ai), (Ks.) busse-gahtto, (Frius) bus-gatto, (Sidw.)
bus, (Lnv. Ib. Of.) busse, τος buse (all. -ἢ, Katze = ἢν.
pus, puse, m.; s. gahtto.
bussto, &. busto, Schopf, Schweinsborsten = anw. nw. bust, f.
butta (Ip. S.: Jmt.), Bund, Bindel; vgl. nw. bundel, bunde.
buhttit (fir *buohttit), ersetzen, vergelten | lp. S. puottet, (Torn.:
Syr. 6, 15) puottid, ersetzen = anw. bata; s. bötot.
buvre, g. buvre; (Kl.) burre, g. bure; (Lg.) bitre | lp. S. bure,
(Ts.) bre, (Arj. Drt.) bære, (Sors. Ht.) brie, (Jmt.) burrie,
Vorrathshaus | lp. R. (K.) låmpas-pwvr, Schafstall = anw.
bår, nw. schw. bur, n.
buvsak, bsak, pl. (buksa, sg., nur in Zusamm.), (Lnv. Ib. Of.)
bowsak, pl.;, (Wst.) bovså, pl. | lp. S. poks, poksa, pus,
pousa, (Lul.) pouwst, pl., (Ts. Hm.) bows9, pl., (Fld.)
bokse, pl. bowsø, (Arj.) bokse, pl. | Ip. E. puvsuh, pusah,
pp KIT) puks, på. pugs; (K.) puks; (K. N.) puxs,
pl. puvs, (Pasv.) bulsah, pl, Hosen = nw. buksa, boksa, f.
buvve, g. buve (Lnv. Ib. Of. Wst.) | lp. S. puve, buve, (Lul.
selt.) puwwe, (Hm. Ts.) buvve, (gew.) pl. buve, (Sors. Ht.)
buvvie, Vieh, Viehbestand; (Jmt.) buffie, wildes Thier =
anw. bu, nw. bu, n.
bægar (Bls. Ib.) | Ip. 5. bægar, (Ts. Arj.) bægar, (Ht.) bieigare,
(Drt.) b'æigare, (Jmt.) biejkare, Becher | lp. R. (1)
piekkarakk, δ. -agi, Tasse, Napf = nw. bæger, schw. bægare.
bær dai, bæridalas, eigensinnig (bes. von einem Kinde, das seinen
Willen durchsetzen will); vgl. nw. beidall.
bær'la, g. bæila; pæila, g. pærla; (Kl) pail, (Ib.) bælla, (Of.)
bella, g. bela (all. -i) | Ip. S. peil, (Hm.) bæi'la, (Ht.) pieile,
ein halbes Seidel (*/1 Liter) = nw. peil, pæl, pel, m.
bæhkke-lidda, g. -lija (all. -i), ein Hof in Salangen im Kirch-
spiel Ibbestad = nw. bække-li.
bællegak, pl. (Ib.). Beinbekleidung aus Fell = nw. belling.
bælls (Kl.): smijo-b., Schmiedebalg = nw. smie-belj, m
bænna, pænna, g. bænna, pænna; (Kv.) binna; (Kl.) pænn, pl.
pennak, (Leem) pinna, (Friis) benna | lp. S. pænn, (Torn.)

192 J. QVIGSTAD. på [ΝΥ. Ἔν

penna, (Lul.) pænna, (Hm.) pænna, (Ht.) pænne, (Jmt.)
penna, Schreibfeder = nw. penn, schw. penna, f.

bænnta, (Friis auch) bænt, adv., gerade = nw. bent.

bænnta, g. bænta (all. -ai), (Ks. Of.) pænnto, (Kl.) pænntå,
(Hf. Lnv. Ib.) bænnto, g. bænto, (G1.) pænntu | lp. S. (Ts.)
pænnto, kleiner Haken mit einem Seil, womit ein Segel
ausgespannt wird = nw. penta, f.

pænkaltit (lp. S.: Lul.), unniitzes Zeug treiben = schw. dial.
(Norrb.) bångla (Wiklund).

bænnka, g. bænka, (Kl.) bænnk, £. benk | Ip. S. bænk, (Hm.
Ts.) bænnga, δ. bænka, (Ar).) bænka, (Ht.) bienko (akk. -ab)
| lp. E. pænkka, Bank = nw. benk, schw. bånk, m.; fn.
penkki; vgl. lp. E. pankku, 14. aus fn. pankko. Merke
lp. F. bennka, g. bænka (all. -ai), eine jåh abfallende
Tiefe in einem See, aus fn. penkka.

bænsu (lp. S.: Ht.), Bårin = nw. bingsa, f.

bæral, δ. bærrala, (Κι. Kv.) bærral, (Kl.) pærral, pærl, (Of.)
pær'la, 5. pærla (all. -i) | lp. S. perl, pærl, (Torn.) pærlo,
(Lul.) pællan, pærler, på. pærdera, (Hm.) pæral, g. pærrala,
Perle = anw. perl, nw. perla, schw. pårla, £. Lp-$.
pællan setzt schw. dial. *pållan, 5. def., voraus. |

bæranes (Ip. S.), trichtig = schw. dial. *båran(d)es od. bårann
(s. Svenska Landsm. XII, 1, p. 46).

bær'do, g. bær'do, eim Thal im Kirchspiel Målselven = nw.
bardo, *berdo; hiåingt wohl mit dem norw. Mannsnamen
bardo, berto (s. Aasen, Norsk Navnebog, p. 10) zusammen.

bære, bære, 1) allzu, 2) nur; (Lnv.) bare, nur | lp. S. bare,
(Lul.) para, (Ts.) bære, bæra, (Ar).) bære, (Ht.) barre,
(Jmt.) bara, parra, nur, bloss = nw. ber(rJe, bare; schw. bara.

bærganes (lp. S.), (Ht.) bierganes, der sein gutes Auskommen
hat = schw. dial. *bårgan(d)es.

bærjadahk, g. -aga, (Kl. Ib. Of. ΟἹ. Wst.) bærjedak, (Gl. auch)
bærdak, (Leem) berjedak | Ip. S. perjedag, perjetak, (Lul.)
perjetahka, (Ts.) birjeda(hkka), g. -aga, (Hm.) birjedak,
(Fld.) birjed(ahkka), (Arj.) bærjed(alk), (Nors.) bierjad,
(Ht.) bigrjed (bierjadalkken, Freitags), (Drt.) bærjadahkke,

1893. | NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 123

fræddå, Freitag = anw. freiadagr (Arkiv for nordisk Filo-
logi, IV, 121), nw. fræda(g); fn. perjantai, perjantaki.

bær-liges, g. -lihkkasa, (Kr.) bær-liges, g. -ligas, (Frus auch)
berliggis, £. -4sa, gebiihrend, gehörig = nw. barlig.

bær'ma, bærbma, g. bærma, (Friis auch) bæåbma, 5. bædma,
die Seite eines Buchdeckels, der Band eines Buches = nw.
perm, f.

bæs-fjøra od. bæs-fer'da, g. -ferda, em Fjord im Kirchspiel
Loppen = nw. ber(g)sfjord.

pæhtter (Kl.), månnl. Name = nw. petter.

börgoje, ein Berg im Hatfjeldthal = nw. barge-fjeld.

böhtege (Ip. S.: Drt.), Flicken = nw. bating.

böto (Ip. S.), Geldbusse = nw. βοῦν. bot, f. (pl. bater); vgl. er
bödag, bödege, id.

bötot (Ip. S.), (Ht.) bötet (pr. -eb), (ὁ τα.) böttih, Geldbusse er-
legen = nw. schw. bata; 5. buhttit.

di:

table (Ip. S.), (Fld.) tablo, g. tåblo, (Ht.) dablu, Stein im
Brettspiel = anw. tafl, n.; tafla, f.

tablo (Ip. S.), (Arj.) dablo, (Sors.) dablo, (Drt.) dabbla, Brett
zum Brettspiel; (Lul.) tabu, ein lappisches Spiel = anw.
tafl, n.

tablot (Ip. S.), (Lul) tablut, (Fld.) tab'lot, pr. tåblou, (Arj.)
dablot, (Ht.) dab'lut, (Drt.) dablestid, Brettspiel spielen =
anw. tefla oder lapp. Bildung.

dabmat, pr. dåmam | lp. S. tabmet, tamet, (Lul.) tåpmat, (Fld.
Ar).) dabmat, pr. dåmau, (Ht.) dæmet (pr. -eb), (Drt.) dæmet,
dæmi, (Jmt.) temi, zåhmen (dressieren) = anw. nw. temja.

dadda, eime Insel im Kirchspiel Hammerø, nw. Tanø = anw.
*Pond.

dadda (lp. S.: Austr.), Vater (in der Kindersprache) = schw.
dial. (Westerb.) dadda, fn. taata. —

dadne, g. dane | lp. S. tadne, tidne; (Lul.) taddne, (Hm.) dadne,
g. dame, (Arj.) dadne, δ. dame, (Sors. Ht. Drt.) didme,
(Drt.) didne, (Jmt.) teæne, tene | lp. ἘΠ. tane | lp. R. (T.)
ta'nne, (K.) ta'nn, (N.) tö'nn, Zinn = anw. tin, n.; fn. tina.

124 J. QVIGSTAD. | [Nr. 1.

dadde, g. dade, Schmuz in einer Flmte; (ΚΗ. Kl. Lg. Bls.
Kar.) Dinger |'lp. 5. (Ts.) dadi, Diinger = anw. tad, πὶ

daådit (Καὶ. Kl. Lg. Bls.) | Ip. S. (Ts.) daddet (impf. -ejeu).
dingen = anw. tedja oder lapp. Bildung.

dagga (Ip. S.: Ht.), (Drt.) dagge, der Theil eines Messers,
an welchem der Stiel befestigt wird = anw. tang1, nw. tange, m.

daggar (Ib.), (Of.) daggir, g. daggaran: ruössta-d., ein rostiger
Dolch = nw. dagger(t).

dagge, pl. daggek (Ib. Of. G1.) | Ip. S. (Hm. Ts.) =, (Ht.) dan
(akk. -db), Tang (Seegras) = anw. pang, nw. tang, n.;
vgl. tagge-njar'ga, ein Ort in Saltdalen = nw. tang-odden.

daggit, dåggit | lp. S. tæjet, tæret, (Ht.) dæjet (pr. -οὐ), (Drt.)
dæjt, aus einander zupfen (z. B. Wolle), (lp. S. auch)
karden (Wolle) = nw. tå, tæyja.

tage (Ip. S.: Ht.), (Drt.) taggle, Haar aus einem Pferdeschweife
= nw. tagl, n. |

daidne, daine, g. daime | lp. 8. (Hm. Ts.) davne, g. daine,
Flicken iiber einer Ritze in einem Boote = nw. tein, m., id.

davge, 2. daige | lp. S. daigen, (selt.) daig, (Fjellstr. (Rom. 11,
16)) daige, (Lul.) taui*kan, tai*kan, (Hm. Ts.) dai'gi, (Arj.)
daigan, (Sors.) daigane, (Tårn.) daigia, (Ht.) daigene, tæjje,
(Drt.) dazje, dæyje, (Jmt.) tiæjje | Ip. R. ἘΠῚ tagkm, (K.)
to39, (N.) tagg (fir *tajg), Teig = anw. deigr, nw. deig,
m:* fn. taikina. |

davge, g. daige, attr. daiges | Ip. S. take, (Lul.) taike, attr.
taikes, (Hm. Ts.) dai'ge, g. daige, weich (v. Stahl), schwach
(v. Menschen, Thieren) = anw. deigr, nw. deig.

taiv, taiva (Ip. S.), (Lul.) ἑαϊένα, Gegend, (Fld.) ἀαῖνα, g. daiva,
(Arj.) datva (akk. dawau), ein Stick Land, (Ht.) daivo,
Gegend = anw. teigr, nw. teig, m.?

tai*ve (lp. S.: Lul.), (Ts.) davvi, g. daivi, Wurzelzweig = anw.
tåg, £? |

takis (Ip. S.: Lycksele), Birgschaft = anw. tak; vgl. takis olma
(Ip. S.), Biirge = asehw. taks maper. Merke lp. Εἰ, dahkkedet
Ip. E. tåheded, bårgen, aus fn. takaan.

dahkka, g. dåhka, Zug, Mal: ovta dåhkast (tåhkast), in emem

Zuge = nw. tak, n.

1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 125

dahkke, dahke, x. dåhke, (Sidw.) tahkka, g. tåhka (all. -ὺ, (ΚΙ.
dahkke, 2. ,, | Ip. S. tak, (Lul.) tåhka, pl. , , (Ar.) tahkka,
g. tåhka, (Jmt.) thake, Dach = anw. Pak, nw. tak, n.

dahkko, g. dåhkö (Ib.), (Lmv. selt., Ib. Of. Gl) dæhkko, g.
dæhko | lp. S. (Fjellstr.) tagie (0: tat), (Hm. Ts.) dæhkko,
gn ΠΗ ArjJitaheta, 3. tåhta, (Ht.) tahtu, tæhdo,
(Jmt.) thaæe, Dach = anw. Pekja, nw. tekkja, ἢ

daktar (Ip. S.), Tochter, Kalb; (Ume) dokter, (Sors.) daktir,
(Tårn.) daktara, (Ht.) daktere, (Drt.) daktare, (Jmt.)
daktara, daktare, 'Tochter = nw. βοῦν. dotter, f.

dalga, g. dålga (Krl. Lg. Bls. Ib.); (Hf. Kv.) talga; (ΚΙ.
dalg | lp. S. (Ht.) talle, Talg = nw. talg, talj, f.

dålie-bahkko*, ein Berg in der Ume-Lappmark = sehw. dal-fjellet;
s. bahkko. Vel. (Jmt.) dalie, Thal = nw. βοῦν. dal, m.
(Halåsz).

dalla, dalla, g. dåla | lp. S. dal, dala, (Lul.) talla, pl. tala,
(Hm. Ts.) dalla, g. dåla, (Arj.) dalla, g. dåla, (Εἰ. Drt.)
dale, (Jmt.) dåla, tala | lp. E. tål, pl. tålah, Thaler = ἢν.
dale; mi

dalle; talle (Ip. 8.), (Lul.) dalli, (Arj.) dalle, g. , , (Εἰ. Drt.)
dallie, (Jmt.) dallie, Fåsschen mit einem Deckel -- nw.
dall, m.

tal-lær'ka (Kv. Bls.), (Lg. Ib.) dal-lær'ka, g. -lærka, (K1.) tal-
lærk, g. -lerk, (Glv.) talik, tilik | Ip. S. tallek, (Fjellstr.)
dallik, (Arj.) dællek, (Ht.) tællerke, Teller = nw. tallerk,
talik, m.

dalmåk, pl., eine Insel in Siidwaranger = nw. hjelmsø (aus *tjelmse).

dambo (akk. -ub) (lp. S.: Ht.), (Drt.) dammåa, Teich = nw.
damm, m.

dames, g. dåbmasa | lp. S. tames, tabmes, (Lul.) tamuk, (Hm.
Fld.) dåmog, (Arj. Sors.) damis, (Ht.) dames, damus, attr.
damu, (Drt.) dåmies, dames, zahm (dressiert) = anw. tamr,
nw. tam.

dammpa, g. dåmpa | lp. S. (Lul.) tampa, (Arj.) dammpa, g.
dåmpa, Dampfschiff = nw. damp, m. =.

tamutet (lp. S.), (Ht.) ta-mötet (pr. -eb), empfangen = nw. ta
mot; vgl. (Jmt.) seriitede, er sieht aus = nw. ser ut.

126 J. QVIGSTAD. Nr. ;

dåna-kodno, g. -kono (Kr. Ib.), (Kl.) dane-konnd, 2. -kond |
lp. S. danne-kono, -konno, Biederweib; vgl. nw. danne-
kvinna; s. kodno. Ἐν

dåna-manne (Kr. Lg. Ib.), (Kl.) dåne-manne, 8 , | 1p. ὅδ. danne-
manne, (Hm.) dåna-manne, g. , , Biedermann = nw. danne-
mann; δοῦν. dial. (Westerb.) danemann, m. (Hausvater).

dan-mår'ko, g. -mårko, (Lg.) -mar'ka, g. -mårka, Dånemark =
nw. dan-mark.

dannsot, pr. dånsom, (Kt. Kv.) dannsit, (Καὶ. Kl. Lg.) danncat,
pr. dåncam, (Lnv. [b.) dannsat, pr. dånsam | lp. S. dansot,
dancot, (Lul.) tanssut, tantsat, (Hm.) dannsat, (Ht.) dancöt
(pr. -ub), (Drt.) dantet, danti | lp. E. tansad, tanzen =
anw. nw. schw. dansa, fn. tanssia.

danskestet (lp. 5.), Dånisch sehlecht sprechen, (Ht.) danskestid,
Dånisch sprechen = nw. danska. ;

dancare, damcure (lp. S.: Ht.), Tånzer = nw. dansar oder lapp.
-— Bildung?

dahppa, tahppa, g. dåhpa, tåhpa | lp. S. tappa, (Hm. Fld.)
dahppa, g. dåhpa, Zapfen = nw. schw. tapp, m.; fn. tappi.

dahppat, pr. dahpam | Ip. S. tappet, (Lul.) tahppat, pr. tahpau,
(Ts. Arj.) dahppat, pr. dahpau, (Ht.) dahpput, dahppet,
(Drt.) dahppi | lp. E. tappud, topped, pr. toapom, zuschlies-
sen, einschliessen = anw. nw. teppa oder fn. typpiå (δ.
Donner, Vergl. Wört., Nr. 525).

darbas (Wst.) | lp. S. tarbes, (Lul.) tarpes, pl. tar*påsa, (Hm.)
dårbas, 5. dar'basa, (Arj.) dårbas, (Ht.) darbies, (Drt.)
darbs, nothwendig, nöthig; vgl. anw. parfr (nitzlich). Merke
lp. F. dårba3, g. dar”baSa, Bedirfniss | lp. E. tarpa8, noth-

. wendig, aus fn. tarve, g. tarpeen (Bediirfniss). |

dår'bit (Wst.), bediirfen = anw. parfa, nw. tarva.

dar”bo, dår'bo, g. darbo, dårbo | lp. S. tarbo, (Lul.) tar*pu,
(Hm.) dar'bo, g. darbo, Bedirfniss = anw. porf, nw. torv,
tarv, schw. dial. (Westerb.) tarv, f. Ko

darfaldahk, (Kl.) darfald, g. darfald, Baumstamm, der die
Rasendecke eines Daches stiitzt = nw. torvhal(d), anw.

torfyolr.
dar'fe, g. darfe | lp. S. tarfe, (Sors. Ht. Ὄχι.) darhvie, (Drt.)

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 197

darhve, dærhvie, (Jmt.) tarhvie, tærhvie, Torf, Rasenstiick
= anw. torf, nw. torv, n. Merke lp. S. twve aus fn. turve.

Thario (0: Darjo), lappischer Mannsname aus Waranger (Ge-
richtsprotokoll aus 18ten Jahrhundert) = nw. terje (< torgeir).

darrat, pr. dåram, vor Gemiithsbewegung (Zorn, Furcht) zittern
| Ip. S. (Lul.) tarrit, zittern = nw. schw. darra.

darrit (Ib. Wst.) | lp. S. daret, taret, tæret, (Lul.) tårrit, (Hm.
Ts.) darret (impf. -ejeu), (Arj.) dærret (impf. -ejeu), im
Handel betriigen; (Sors. Tårn. Ht.) dæret (pr. -eb), (Drt.)
dæri, (JImt.) terih, teærih, betriigen = anw. dåra, nw. schw.
dåra. Von darrit ist zu unterscheiden dårro-, nor-
wegisch | lp. S. taro-, schwedisch, (Ht.) dåro-, norwegisch
Ip. R. tårra, Russland; vgl. fn. taro-maa, kultivirte und
bewohnte Gegend; tarolainen, der Bewohner einer kulti-
virten Gegend, Kiistenbewohner.

dassko, g. dåsko | lp. S. tasko, (Lul.) tassku, (Hm.) dassko, g.
dåsko, (Ht.) dassku, Ranzen, Tasche; (Jmt.) t*æskua, Beutel
= anw. nw. schw. (dial.) taska, f.; fn. tasku.

taval, £. , od. tavvala, (Sudw.) tavval, (Lg. Ib.) tav'la, g. tavla
| 1p. S. tablo, (Torn.) taflu, table, (Hm.) tablo, (Ht.) tavlie,
Tafel = nw. tavla, schw. tafla, f. |

dav'da, g. davda | lp. S. taud, (Lul.) tåutta, pl. tåuta, (Hm.
Ts.) dav'da | Ip. E. tavdd, tavta, Krankheit = anw. daudi,
nw. daude, m. (Tod), fn. tauti (Krankheit).

davdne (od. dav'ne) -salla, g. -såla, (Leem) davme-salo, eine
Insel im Kirchspiel Kistrand = nw. tamsa (aus *taumseay).

davka (Kar. Lnv.), (Kl.) davg, (Lg. Ib.) dawga | lp. S. dauk,
zauk, (Torn.) tauk, cauk, (Lul.) tauk, (Hm. Ts. Fld.)
davg, davga, (Ume) dauk, (Ht.) davk, (Jmt.) dauk, doch
= anw. *påg? (vgl. anw. på = pÖ, nw. då).

davöet (lp. S.: Ht.), spalten (vieddie, Wurzelzweige) = nw. *tevja
(vgl. nw. tave, ein kleines ausgefasertes Stick).

teblot (lp. S.), feilschen; vel. schw. tåfla.

ἐφ δία, &. teista (all. -ἢ) (Of.) | lp. S. (Hm.) =, Gryllenlumme
(uria grylle L.) = anw. peisti, nw. teiste, m.

tekoset (lp. S.), v. a., wollen, belieben = anw. pekkjast, nw.
tekkjast.

128 7. QVIGSTAD. [Nr.

delge, g. delge (Krl. Bls. Ib. Of.), die Wurzel des polypodium
filix mas L. ="nw. telg, m.

tel'no, g. telno (Bls.), (Ib.) dél'na, (Of) tæl'na, g. tælna (all. -ἢ
| Ip. S. (Hm.) tæl'no, g. tælno, Tau an der Seite eines
Netzes (Segels (Hm.)) =

tempel, tempal | lp. S. tempel, (Lul.) tiempel, (Arv.) tæmpel,
Tempel = nw. schw. tempel.

testamennta (all. -at), Testament = nw. testamente, ἢ.

teudnar, Cenar, tænar (Ip. S.), (Lul.) teunår, (Hm. Ts.) dewnår,
diwnår, (Fld.) diewnar, (Sors.) diennar, (Ht.) dienåre,
devnar, (Drt.) Gænare, (Jmt.) Geanara, teænara, Diener =
anw. pjönari, pénari, nw. teénar, schw. tjenare.

teudno (Ip. S.), (Hm.) dew'no, g. dewno, Dienst = anw. pjönan, f.

teudnot, teudnahet, tænestet (lp. S.), (Torn.) tieudned, (Lul.)
tennahit, (Hm. Ts.) dew'not, du'not (impf. -ojeu), (FId.),
diewnahet, (Arj.) diednahet, (Ume) denud, tienesed, (Sors.
Tårn.) dienaset, (Ht.) devnaset, dienåsid, (Drt.) dienesid,
(Jmt.) tienasit, dienen = anw. pjöna, pena, nw. tena, schw.
tjena; vgl. lp. F. dimt (fir *diemit) | lp. S. (Lul.) teudnit,
(Ht.) dienesid, (Jmt.) Geanadit, tiensit, verdienen.

devet (pr. -eb) (lp. S.: Ht.), walken = nw. tava.

tevmit (Kr.), zeichnen = nw. tegna. | |

teænkadid (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) theankadit, Fænkadit, denken
= nw. tenkja, schw. tånka.

tibber (lp. S.), (Sors.) dimbare, (Tårn.) dimbara, eine Anzahl
von vierzig = anw. timbr, n.; schw. timber.

dibmo, dimo, g. dimo, dimo, (Kl.) timmöo, g. timö, 1) Stunde,
2) Uhr; (Kr.) tima, Wanduhr | lp. S. tim, (Lul.) tima,
(Hm.) τρια, (Ht.) timö (akk. -ub), (Drt.) tima, time, (Jmt.)
tima, Stunde | lp. E. timu, time, 1) Stunde, 2) Uhr = nw.
schw. dial. time, m.

dida; dida, 2. dida, aberglåubische Sitte, Aberglaube (nw. vip)
lp. S. did, tid, dida, Sitte, Gebrauch; abergliubische
Sitte; vgl. anw. tidska. Gå

ti-dåle, ein Thal im Stift Drontheim = nw. ty-dalen, 5. def. å

dido; (Kv. Lg.) dido, g. dido, Zehnte, Zoll; vel. anw. tida-kaup, På
tida-offr, tida-renta.

Trykt 31. December 1892.

nw. telna, f.

1899.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 129

didno, 2. , ; (Kv.) dinno, g. dino | Ip. S. tidno, (Fjellstr.)
didnoi, (Lul.) tiddnu, (Hm.) dedno, 2. ,. , (Ts. Arj.) didno,
(Ranen) didne, (Sors.) didno*, (Tårn.) didno", (Ht.) dödneje,
dudneje, (Drt.) didneje | lp. R. (K.) tenn, tonn, Feuerstein
= anw. nw. tinna, ἢ

diddo, tiddö, 2. ,, (Ib.), (Καὶ. Kv.) tiizja, g. tiija, (Lnv.) tudda,
g. tuja | lp. S. (Bt.) töigö (akk. -ub), (Jmt.) thiijö, thiij"ka,
Zeug (Stoff zu Kleidern) = nw. ty, tyg, n.

diednot, pr. dienom (impf. didnum), (Friis auch) dædnot, såumen;
vgl. anw. penja, nw. tenel.

tiegne (Ip. S.: Ht.), Zeichen, = nw. tegn, n.

diel'da, g. dielda (all. dil'di) = dielda-suölo, eine Insel im Kirch-
splel Lödingen = nw. tjeldø; vel. dielda-sunnda, auch kæl-
sunnda, der Sund zwischen den Inseln Tjeldö und Hindö
= nw. tjel(djsund, kjelsund; anw. tieldasund (tjaldasund).

diel'de, x. dielde, Verdeck des vorderen Theiles eines lappischen
Schlittens, (nach Leem) Decke aus Robbenfell iber dem
Vordertheile des Schlittens | lp. S. felte, Decke, womit die
Lappen ihre Schlitten verhiillen; (Lul.) tellte, Lederdecke
iiber dem Vordertheile des Schlittens = nw. tjeld, n.; vgl.
lp. S. teltet, ausspannen = nw. tjelda oder von telte ab-
geleitet. -

diello, x. dielo, I) Unterlage: oai've-d., Kopfkissen, 2) Tisch-
tuch, 3) Såckchen får die Reisekost | lp. S. tællo, Tisch-
tuch, Tisch, (Sors.) diello, (Ht.) dælo, Tisechtuch, (Lul.)
tellu, Sack aus Leinwand | lp. R. (T.) tiella, (K. N.) tell,
(Semiostrovsk) tealla, Tisehtuch = anw. pel, ἢν. tel, ἢ.
Siehe Högström, Lappland, p. 125 (die deutsche Ausg., p.
161). Von diello ist abgeleitet lp. Εἰ. dilut, g. -uha: oatve-d.,
einer der zwei Klötze am Feuerherd, welche das Brennholz
emporhalten.

thiene-phitihte (lp. S.: Ht.), Zusammenkunft um den Zehnten
und andere Abgaben zu entrichten = nw. tien(d)-byte, n.

dier'be, dirbe, dirbag, dirbog, hitzig, derb, grob, roh; (Kr.)
dier'bai, grob, unanståndig | lp. S. tirbok, (Fjellstr.) dærbak,
dreist = nw. djerv. |

dievdo, g. dievdo (all. div'dui), (Friis auch) div'do, (Ib.) dev'dö,

Kg

180 7. QVIGSTAD. [Nr. 1.

(Of.) dæw'dö | lp. S. teudo, (Lul.) teutu, (Hm.) dew'do,
(Ts.) dæv'do, Mannsperson, (lp. S. auch) Ehemann = anw.
bjöd, ἡ (Volk); aschw. piup (Volk; eine einzelne Person).
Budenz (Magyar-ugor szÖtår, p. 204) sieht das Wort als
ein echt lappisches an.

dievnas, g. dievdnasa; divnas (Waranger), das Brod und der
Wein im heil. Abendmabl = anw. pjönasta (Fritzner).
Vel. lp. S. (Torn.) jubmelen tieudmist, (Ume) jubmelen
denost, Gottesdienst (scehw. gudstjenst); (Ume) denost-nieide,
Dienstmagd (schw. tjenstflicka); (Fjellstr.) denest, Dienst
= schw. tjenst.

diggal (αν. Kr.), (Kv. Leg.) diggel, 1) Raute, 2) (ἅν. Lg.
auch) Carreau im Kartenspiel; vel. 15]. tigull.

tiggar (Kv. Lg.) | lp. S. tiggar, (Hm.) di33ar, (Ht.) tæggare,
Bettler = nw. tiggar, *tiggjar, schw. tiggare, oder lapp.
Bildung aus tiggit?

digge | Ip. S. tigge, (Lul.) tigge, (Hm.) digge, (Ht.) dinge, tikk,
(Drt.) dmgå, Gerichtsitzung, (Ip. F. auch) Zank = anw.
ping, nw. ting, n.

tiggit (Kv.) | lp. S. tiggot, (Fjellstr.) tigget, (Lul.) ti33it, (Hm.

Arj.) dig3et (impf. -ejeu), (Ht.) tigget (pr. -eb), betteln =

nw. tigga, *tiggja, schw. tigga. |

diggot (impf. -0j0m), I) zanken, processiren, 2) dingen | lp. δ.
tigget, Gerichtsitzung abhalten = anw. pinga, nw. tinga,
oder lappische Bildung aus digge? Vel. dimngot.

tigl = tigle kedke (Ip. S.), (Lul.) tikål, Ziegelsteim = anw. nw.
tigl, n.

tigje, tæjje (lp. S.: Ht.), (Jmt.) thigje, tide, ti're, Zeit = nw.

| tid), f.; schw. tid.

dihkka, g. dihka od. ,, (all. -at), Pfahl zum Bezeichnen des
Winterweges = anw. nw. stikka, f.; fn. tikka.

diktit (Lg.) | lp. 5. =, (Ht.) diktet (pr. -eb), erdichten, liigen =

anw. nw. schw. dikta.

tilla (Lig. Lnv. Ib.) | lp. S. till, tilles, (Ht.) tille, (nur mit dem

Verbum læt, sein) vorhanden (sein), existieren = anw. nw.
vera. til.

tilla (Ip. S.: Lul.), Dille = schw. dill, f.; fn. tilli.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 131

dille, telle (Lnv. Ib.), der gefrorne Boden = anw. peli, nw. tele, m.

dilla, g. dila od. , (all. -at, (Of.) -ἢ | lp. S. tilja, (Ruderbank),
(Lul.) tillja, (Ht.) talla, (Drt.) talle, Brett auf dem Boden
eines Bootes = nw. tilja, f.

dimbar, g. dimmbara | lp. S. timber, (Fjellstr.) dibber, (Lul.)
timpar, 5. timmpara, (Hm. Ts. Fld.) dimbar, timbar, g.
timmbara, (Arj.) dembar, (Sors.) dimber, (Ht.) dæmbure,
(Drt.) dimbare, dumbare, Bauholz = anw. timbr, nw. schw.
dial. timber. Vel. dimbar-åse-vuödna, ein Arm des Tys-
fjords = nw. tømmer ås-fjord.

dinnta, x. dinta (all. -i) (Lnv. Ib.) |1p. S. tint, (Lul.) tinnta,
(Hm. Ts.) dinnta, g. dinta, (Ht.) dent (akk. -eb), 1,2 Liter
= nw. tint, m.; schw. dial. tint, f.

dinnga, g. dimga; (Kr. Ks.) tinnga | lp. R. (Pasv.) ding, Ding
= nw. ting, m.

dinngot (impf. -0jim), (Kr. Hf.) tinngot | lp. S. tingot, (Ht.)
dængut, dingen = nw. schw. tinga.

dihppa-vika ein Hof im Kirehspiel Ibbestad = nw. dyp-vik; vgl.
dihpa-fer'da, em Fjord im Kirchspiel Sortland = nw.
dyp-fjord. —

dirri (Jessen, De norske Lappers hedenske Religion, p. ὃ. 4.
60) | 1p. S. titre (Schefferi Lapponia, p. 148—9), Zauber-
kugel = scehw. dial. tyre (Hilpbers, Jåmtland); vgl. Fritzner
in Norsk historisk Tidsskr., IV, p. 183.

dir-æddo, 2. , , auch divråk, pl., od. divreid-suölo, eine Insel
im Kirchspiel Tranö = anw. nw. dyrøy.

disska, 8. diska (Kr. Lnv. Ib.) | lp. ὃ. (Torn.) tiske, hölzerne
Schiissel = anw. diskr, nw. disk, m.

dis-tahk, -dahk, g. -aga, (Kl.) dis-dåk, (Of.) dirs-dak | lp. S.
(Torn.) tisdag, (Lul.) tistahka, (Hm. Ts.) dis-dahkka, ὁ.
-ag0, (Arj.) dis-dak, (Sors.) disda, (Ht. Drt.) deisdå, (Drt).
deisdo, deirsda, (Jmt.) testa, Dienstag = anw. tysdagr,
nw. tirsdag, tisdag; fn. tiistai, tiistaki.

tihttal, (Lg.) tihttel, Titel = nw. tittel.

divad, g. divvada; diva od. divag, g. divvaga; (Kr.) divak (all.
-adi), Steuer, die die Lappen dem Vogt und dem Pfarrer

bezahlen; (Leem) divvad, Abgabe, die die schwedischen
9*

132 J. QVIGSTAD. [Nr. 1:

Lappen ihrem Pfarrer entrichten | lp. S. tijod, (siidl. Dial.)
tiod, (Fjellstr.) diiod, (Lul.) tivut, tivod, (Fld.) tivöt, (Sors.
Tårn.) ditide (akk. -eb), Zehnte = anw. tiund, schw. tionde,
tijonde.

divga, g. divga | lp. S. tivk, tuk, (Fjellstr.) duk, (Lul.) tiuka,
(Hm.) dew'ga, 5. dewga, (Ts.) diw'ga, (Ht.) duke, (Drt.)
dugå, (Jmt.) duka, runde Schelle = schw. dial. (Norrb.)
tjuka, tiukka, f.; (Westerb.) tjuk, f.; oder fn. tiuku?

divra-stådeæk, pl., em Hof auf der Insel Rolla im Kirchspiel
Ibestad = anw. dyrastadir, pl. (Dipl. Norv. VI, p. 347),
nw. dyrstad.

divras, divras, g. divrasa; (Leem) divres | lp. S. deuras, tivras, Ὁ
deures, deurok, (Fjellstr.) durok, (Lul.) tiwras, (Hm.) dewras,
(Ts.) diwras, (Ar).) divrås, (Sors. Tårn. Ht.) döres, (Ht.)
döures, (Drt.) da”res, dreke, (Jmt.) djorös | lp. E. tivres,
tivra, theuer, kostbar = anw. dyrr, nw. schw. dyr; fn. tyyris.

div're, g. divre, kleines Thier, Insekt, kriechendes Thier (Finnm.),
(Kl. Krl. Kar. Lg. Ib. Of.) Thier, bes. Bår | lp. S. dwvre,
wildes Thier; djur, ur, Wolf; (Lul.) teure, Raubthier; (Hm.)
dew're, dure, Thier; trollo-tura, gefåhrliches Raubthier;
(Arj.) divreje, divre, Thier; (Sors.) dirie, jære, Thier; Cure, å
Wolf; (Tårn.) Cara, Wolf; (Ht.) dære, diivrie, Thier, bes. Bår; —
jære, Thier; tare, Wolf; (Drt.) dæe, diivre, Bår; jiivre, —
Thier; Gare, Wolf; (Jmt.) jæra, jure, jiirvöre, Thier; tunrije,
Biber; ta'"ra, Wolf = anw. dyr, nw. dyr, schw. djur (jur), n.
Vel. diseg-vuödna od. divr-fer'da, ein Fjord im Kirchspiel
Karlsö, nw. dyrs-fjord; dev-njarg od. divr-njar'ga, eme
Landspitze an der Mindung dieses Fjordes, nw. dyrsnes.

divsna (fir *divs-nas), auch tusna-gihö, em Hof im Kirehspiel
Hammerö = nw. tys-nes.

divtas-, divtas-vuödna, ein Fjord im Nordland = anw. *tytisfjorår —
(αν. tysfjord, fruher titisfjord, 5. Norske Rigsregistr., V,
427; Samlinger til det norske Folks Historie, III, 220; ὁ
auch Thiuthissfiorder (Norske Rigsregistr., I IT, 211: August
1591). å |

divtes, g. dikta(sa), diftasa; (Kr. auch, Sidw.) tæhtis, g. tæhtta(s),
attr. fæhtta | lp. S. tiktok, (Lul.) tiuwtuk, attr. tiuwtes,:

“ἔτ ——— IE EE

1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 133

(Hm.) duhtes, 3. duhtasa; duhttog; (Ts.)diwtis, diwtog,
(Arj.) tæhta, (Ht.) duhtöge, tiæhte, (Drt.) ehte, Tiehte,
dicht (michts durchlassend) = anw. Déttr, nw. tett, tætt.
toalpie (Ip. S.: Jmt.), eine schwedische Munze (25 öre)= βοῦν.
tolfva oder eher fn. tolppa. Aus diesem letzteren lp. F.
(Ks. Κι.) dolpa, g. dolpa (all. -ai), (Kv.) doal'pa, ein
Zwölfschillingstiick | lp. S. (Juck.) doal”pe, eine schwedische
Miinze (25 öre). |
doammanus33at (Kv.), (Kl. Wst.) domnussat, sehal werden (v.
Getrånken und Arzneien), (Wst.) zu schlafen anfangen (v.

einem Gliede) = nw. domna.

thoapuo (lp. S.: Ht.), dumm = ἢν. tåpe, f.

toardna, toar'na, g. toarna (all. t9rni), (Frus auch) doardna;
dordno, 8. dorno | lp. S. torne, (Lul.) torenu, (Hm.) dor'na,
tor'na, 6. dorhna, torhna, (Ht.) toarrne | lp. Εἰ. torn, pl.
torneh, Thurm = nw. schw. torn, n.; fn. torni. Vgl.
Doar'na-vitka, ein Hof im Kirehspiel Folden = nw. torn-vik.

doassa, 5. doasa (all. dössi), (Kr.) toassa (all. tossi), (Lnv. Of.)
doassö, δ. doaso (all. dössui) | lp. S. dos, (Lul.) tokso, pl.
touhso, (Hm. Ts.) dokso, ὃ. dQvso, (Ar).) dovso, (Ht.) doase,
(Jmt.) tuosa, Dose = nw. dåse, m.; dåsa, f.; βοῦν. dosa, f.

doahtto, £. doahto od. , (all. dohttui) | lp. S. toto, (Ht.) toahtu,
Trinkgeschirr fir saugende Kinder = nw. tåta, f.

toarra, 3. toara (all. tørri) (Ib. Of.), (Wst.) duörra, g. duöra,
ein kleiner Nabenbohrer = nw. tvare, m.

doavter, g. doaktar, (Sidw.) doaftir, (Kv.) dovtir, g. doktar,
(Kl.) doktar, (Lnv. Ib. Of.) doaktir, g. -åran | lp. S. (Lul.)
toktar, toktor, (Ts. Arj.) doktor, (Ht.) doktere, (Drt.) doktare,
(JImt.) taktare | lp. E. toahtar, tuahtar, Arzt = nw. dokter,
fn. tohtari.

toavva, g. toava (all. ἰφυυὴ (Sidw. Kr. Hf. Alten, Krl. Lg.),
(Siidw. auch) toahkke, g. toage, (Kl.) doahkke, g. doave,
(Lnv. Ib. Of.) doahkke, 8. doage, (61. Wst.) döhkki, g.
dögi | lp. S. (Lul.) tøkka, (Hm.) døhke, (Fld.) toalkke, g.
toage, (Ht.) toage (akk. -ab), (Drt.) doagie, todjje, ἰ0176,
(Jmt.) thojje, Tau, Seil = anw. tog, nw. tog (def. togje),
tau, schw. tåg, n.; fn. touvi. |

ør

134 ᾿ς ἀφ QVIGSTAD. [Nr

dobbal, (Ks. Kr. Kv. Bls.) doabbal, g. doabbala, (Ht.) doabal,
(Kl. Ib. Of.) dubbal, g. dubbalan, Boje zum Bezeichnen
der Stelle, wo eine Grundschnur versenkt ist | lp. S. (Lul.)
tobbol, grosses Floss an Netzen = nw. dubbel.

dolkkit, (Lnv.) duvvit | lp. S. dokket, dokkahet, (Lul.) tohkkit,
(Hm.) dohkket (impf. -ejeu), dohkkohet, (Ume) tokkesed,
(Ht.) dohkkasid, (Drt.) dohksid, dougadid, (JImt.) taukadit,
tohkasit | lp. E. tuhhid (för *tohhid, s. Lönnrot, p. 148
taugen = anw. nw. duga.

doktok (lp. S.), dienlich, zutråglich = schw. dugtig.

døhkoöt (pr. -ub) (Ip. S.: Ht.), (Drt.) tøhki, (Jmt.) thøhkih, danken
= nw. takka.

tolla, 5. tola (Ks. Lg. Ib. Of. ΟἹ. Wst.), (Kv.) tuöllo, (Lg. selt.)
doallo, g. doalo, (Bls.) dolla | Ip. 8. (Hm.) tolla, Ruder-
pflock =nw. toll, toll; anw. pollr, m. Vgl. (Kt.) dulle, 1d.,
aus fn. tulla.

tommpo (lp. S.: Lul.), Zoll (Mass) = nw. tomme, m. (Wiklund).

don (lp. S.), Bettdecke:; 9ive-don, (Ht.) oajjeld-douno, Kopfkissen
= nw. duna, ἢ

don (lp. S.), Gepåck, Sachen = schw. dial. don, n.

donnkalet, schlagen, dass es dröhnt = nw. dunka.

dordno, dor'no, &. dorno (Finnm.) | lp. R. (T.) tørne, Thire,
(Hf.) lose Thire, die nach dem Wind gestellt wird um
guten Zug in der Erdhiitte zu bewirken = nw. dyrn, f.

torg (Ip. S.), Marktplatz = anw. schw. torg, n. Vgl. san-toar”ga,
ein Ort im Kirchspiel Trondenes = nw. san(d)torg.

(Wst.) dosska | lp. S. (Fjellstr.) torsk, (Hm.) dosska, 8.

døska, (Arj.) tossko, g. tosko | Ip. E. torska | lp. R. (T.) |
torske, Dorsch (gadus morrhua) = anw. porskr, poskr, nw.

torsk, tosk, m.; fn. turska. Vgl. lp. S. (Jmt.) thoaska,
thoaskan, dumm = nw. tosk (def. tosken), m.

touftå (Ip. S.: Jmt.), Geruch = schw. doft (Halåsz).

touma, g. towna (Lg.), (Ib.) tovna, g. tovna (all. -ἢ | lp. S
ton, (Ht.) töne, Ton = nw. tone, schw. ton, m.

trable, treble (Ip. S.), (Ht.) drable, (Jmt.) trappalaka, Flecken,
Sprenkel; vel. nw. dreplet (gefleckt, v. Thieren).

- dor'ske, %. dorske, (Lnv. Ib. Of.) doasska, g. doaska (all. dosski), —

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 135

drageles (lp. S.: Jmt.), betriigerisch; vgl. schw. bedrågelg. Vgl.
lp. S. (Jmt.) trekeldet, betrigen.

draka (lp. S.), Drache = anw. dreki, nw. schw. drake, m

trako (lp. S.), Handsehlitten; (Lul.) råhku, (Sors.) drahko,
(Ht.) drågo, Schlitten, auf welehem die Lappen die Zelt-
stangen transportieren = nw. drog, f.; schw. dial. drög,
dråg, f.

trappo (lp. S.), (Lul.) rahppu, (Sors.)'trahpo, trahppo*, (Tårn.)
tråhpo, (Ht.) dråhpu, Gerist zum Aufhingen des Zug-
netzes = anw. prep, n.

traustes, g. -asa (Lg. Ib.), sicher (beim Segeln, v. einem Boote)
lp. S. treust, lange gegen Hunger schiitzend (v. Essen)
= anw. traustr, nw. traust.

treaker (lp. S.), (Ht.) tre-aggele, Lakritze = nw. treakel, schw.
dial. treaker.

treahtih (lp. S.: Jmt.), zanken, streiten = schw. tråta (Halåsz).

trejjvut (lp. S.: Ht.), treiben = nw. driva.
tressta, g. tr ata (all. -ai) (Lg.), Dreier (im Kartenspiel) =
trest.

treust (lp. S.), Vertrauen = anw. traust, n.; nw. trøyst, 1.

treustet (lp. S.), vertrauen = anw. trøysta oder aus lp. treust?

triere (lp. S.: Drt.), Baum = anw. *tréd, nw. træ(d), ἢ

trisk (Ip. S.), (Ht.) treske, halsstarrig = nw. tresk, schw. tre(d)sk.

trivastuvvat (Ib. Of.) | lp. S. trivastet, gedeihen = anw. prifast,
nw. trivast, schw. trifvas.

troandim, roandim, (Kr.) truöndem, (Lg.) ruönden, g. -ema,
(Ts.) rondim, die Stadt Drontheim = nw. trondem.

troasso, g. troaso (all. trossui) (Tlv. Kv. Lg.), (Of.) trosso, g.
» Od. trossa, 8. , (all. -i), Trosse, starkes Tau = nw. tråssa, f.

trojjadid, tröjjadid (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) trajjitet, auf einer Stelle
sich wobl befinden = nw. trøya.. Vgl. lp. S. (Jmt.) true,
Lust (nw. trøyskap).

dronneg, dronnig, (Krl. Kl. Of. GI.) dröneg, (Kl. auch) droaneg
1p. S. drottnig, (Torn.) rottik, (Lul.) rottnik, trotnik, (Hm.)
dröneg, (Ts.) rögneg, (Fld.) troatneg, (Arj.) drohneg,
drudneg, (Sors. Ht.) dröhne (akk. -egeb), (Tårn.) drötna,
tröhne, tröhnike, (Ht.) dröhnege, (Drt.) dröhnege, (JImt.)

180 7. QVIGSTAD. [Nr. ig

trohnika, trötnika, Königin = nw. dronning, drottning, schw.
drottning.

trohppa, g. trohppa (Kv.), (Hf.) troahppa, 3. troahpa (all. -i),
(Bls.) trohppo, 3. » | lp. 5. (Hm.) trohppo, σ. tröhpo,
Pfropfen an einer Flasche = nw. tropp, f. ,

trøre (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) troara, Faden = anw. prådr, nw.
schw. tråd, m.

trouadid (lp. S.: Drt.), drohen = nw. trua.

trouken, truwun (Ip. S.: Jmt.), treu = sehw. trogen (Halåsz).

trukte (lp. 8.: Ht.), sicher = nw. trygt.

trullet (lp. S.), bezaubern = anw. trylla, nw. schw. trolla oder

lappisehe Bildung (5. truölla).

trummbo, g. » od. trumbo, (Kr. auch) krummbo, (Friis auch)
trombo, (Ks. Of.) trumma, g. ,, (all. -ai) | lp. S. (2 Mos.
16, 20) trummo, (Torn. Lul.) trumbo, Trommel = nw.
trumba, trumme, f., schw. trumma, f.; fn. trumpu. Vel.
trummbö, ein Berg auf der Insel Kvalö nahe bei Tromsö
= nw. tromma.

trummpa, g. trumpa (all. - (Ib.), Trumpf = nw. trump, m.

trumpa (Ip. S.: Jmt.), Trompete = βοῦν. trumpet (Halåsz).

truölla, ruölla, 8. , (all. trulli, (Ib. Of.) rolla, g. ,, (all. -) |
Ip. S. troll, (Lul.) trollo, krollo, (Hm. Ts.) trollo, %. » ,
(Sors.) trolla, (Ht.) truolle, troalle, Unhold, Riese = nw. schw.
troll, n. Vel. trolla-johkka, eim Fluss im Nord-Waranger =
nw. troll-elv. |

truonno, g. truono; (Kr. Kt.) truvdno, g. truvno, (Kv.) truno,
(Lg.) trudno, g. trunno, (Qf.) ruv'nö, g. runo | lp. ἘΣ
(Lul.) trønu, tr'ounu, truono, trovna, (Ht.) trune, Thron
=-nw. trona, f.; schw. tron, m.

triikkét (Ip. S.), (Fjellstr.) drukket, (Ts.) ruhkket (impf. -ejeu),
(Ht.) truhkket (pr. -eb), drucken = nw. trykkja, scbw. trycka.

træffot (impf. -0jim) (ΟἿ), begegnen = nw. treffa.

træft, pl. trævtak (Hf.), (Ks. Kr.) krækta, g. krævta, (Kr. auch)
kræfta, græfta, (Kv. Lg.) trækta, g. trævta, (Kl.) træft,
på. trevdak | lp. S. strakte, strakt, (Fjellstr.) trætt, (Hm.)
trækta, rækta, g. trækta, rækta, (Ts.) rapta, 3. rabda,
(Fld.) rakta, g. råkta, (Ar).) trakta, 8. » , (Ht.) triekte,

|
|

ΕΣ ua å

18983. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. EST

(Drt.) dræhtte, Trichter = nw. tregt, trett, ἡ. Vgl. lp. F.
rahtte, g. råhte (all. -i), (Kar.) rahtta, g. råhta, 14., aus
fn. ratti (< schw. tratt).

træmpet (lp. S.), (Ht.) træmpet (pr. -eb), (Jmt.) træmpstit,
stampfen (mit den Fiissen) = nw. schw. trampa.

trenmh (Ip. S.: Jmt.), bedirfen, nöthig haben = nw. trenga.

træuka (Ip. S.: 5884]. Dial.), (Sors.) træwga, dræuka, (Ht.) driewga,
drewga, (Drt.) trewga, drewga, (Jmt.) trauka, Schneeschuh
= nw. trjug, m.; schw. dial. trjoga, f.; anw. *prjugr (8.
Rygh, Trondhjemske Gaardsnavne, p. 393).

trörestet (Ip. S.: Tårn.), treten = nw. trøda.

dubmit, dummit (fir *duobmit, *duommit) | Ip. S. duobmet,
döbmet, (Lul.) tuöbbmit, (Hm. Ts.) duöbmet (impf. -ejeu),
(Ht.) dömet (pr. -eb), pass. dumesuvvut, (Drt.) duömasid
Ip. E. tuobmid, tuommid, urtheilen = anw. nw. schw.-
døma, oder lappische Bildung aus duobmo?

dubmit (fir *duobmit) (Kt. Ib.), (Sidw.) tubmit | Ip. S. tiuobmet,
töbmet, (Lul.) tuöbbmit, (Fld.) duöbmet (impf. -cjeu), (Ar).)
dubmet (impf. -ejeu), (Ht.) dömet (pr. -eb), leeren = anw.
uw. tøma, sehw. tömma, oder lappische Bildung aus duömas?

tudn, tudna, dudn (Ip. S.), (Hm.) dudna, g. duna, (Ht.) dudne,
Lårm, Geråiusch = anw. dynr, ἢν. dun, dyn, schw. dial.

| dun, m.

tudnet (Ip. S.), (Hm.) dudnat, pr. dunau, låirmen = anw. nw.
dynja, duna; schw. dial. duna.

dudno, g. dudno; dunno (Krl. Kl. Bls. Kar. Ib. ΟἹ. Wst.) |
lp. S. tudno, (Hm. Ts. Fld.) dudno, (Arj. Sors.) dudno,
(Ume) todno, dodna, (Ht.) dodnu, (Drt.) dodno, dodnå,
dadnå, (Jmt.) tatnå, Tonne = anw. nw. schw. tunna, f.;
nw. tynna, f. Vel. (Κι. Lg.) dudnar | lp. S. (Lul.) tottnor
(fir *tottnar), id., aus fn. tynnyri.

duda oå. durå (all. -åi), eine Insel im Kirchspiel Lenvik = nw.
tusøy (< anw. *pudsøy).

dugga, tugga (all. -ai), (Siödw. Κ]. Lnv. Ib. Wst.) duggo | Ip.
5. (Hm.) duggo, (Sors.) dugga, (Ht. γι.) dogga, (Drt.)
diigge, (Jmt.) takkå, tukkö, tiikkö, Priem = nw. schw. tugga,
f.; nw. *tygga, f.

188 : J. QVIGSTAD. [Nr. LT

duggit (Kr. Ib.), (Sidw.) tuggit | lp. S. (Hm.) dugget (impf.
-ejeu), (Ht.) diigget (pr. -eb), kauen (bes. Tabak) = anw.
nw. tyggja. :

dugne (Ip. S.: Ht Drt.), (Drt.) diigne, (Jmt.) dumena, diimena,
Tag und Nacht = nw. schw. dygn, n.; s. tæn*na.

dwiska (tuiska)-ænam, Deutschland = nw. tysk-land.

tulkkat (impf. -ajim) (Krl.) | lp. 5. (Ht.) tuhetet (pr. -eb), (Drt.)
Hihea, (JSmt.) thulet, thiitil, meimen, denken, (Jmt. auch)
Gefallen finden = anw. bykkja, nw. tykkja.

tukta, tokta, δ. tavta, tovta, (Kl.) tud | lp. S. (Hm.) tuda, g.
tuta, Schnabel (an einem Kessel, einer Kanne) = nw. tut, m.

dukta, g. duvta (all. -t): goahtte-d., (Lnv.) goahtte-duökto, (GÅ1.)
gohtte-dug*da, g. -dukta, Platz, wo eine Lappenhitte ge-
standen hat = nw. tuft, f.

tulka, dulka, g. tulka, dulka | lp. S. tolk, (Ht.) tuölke, Doll-
metscher = anw. tulkr, nw. schw. tolk, m.; fn. tulkka.

tul'kit, dulkit, dulkot (impf. -0jim) | lp. S. tolket, (Fjellstr.)
duölket, (Ht.) duölkestid, verdollmetschen = anw. tulka, nw.
schw. tolka, oder lappische Bildung aus tul”ka.

dulla, tulla, £. dula, tula, Narr = nw. tull, m.

dumbek (lp. S.), (Arj.) dummbe, (Ht.) dombu, dumm = nw.
dumm, schw. dum.

tuntara (Ip. S.: Jmt.), Lårm, Geråusch = nw. schw. dunder.

dundardid (Ip. S.: Ht.), dröhnen, tosen = nw. dundra.

tumi, tunet (lp. S.: Drt.), (Lul.) tiumit, tödten = anw. tyna,
nw. tyna; vel. lp. S. tunahet, tunastet, (Hm.) dunanet,
dewnanet, (Lul.) tiunanit, ertrinken. Die letzten Wörter
sind vielleicht von Ip. S. tun, (Lul.) tim (all) abgeleitet
nach der Analogie des anw. allr, nw. schw. all in der
Bedeutung ,,todt*. |

dunta (Ip. S.: Arj.) Dinger = nw. dyngja, 1.

diumnga, g. dimga (all. -at) (Sidw. Wst.) | Ip. S. (Sors.) dungana,
(Ht.) dongune, Haufen (Heu, Holz ἃ. s. w.) = nw. dunge, m.

dimnmgo, g. dumgo: stivran-d. (Lg.), (Kl.) stivr-volltunngs, ein
Theil der Ruderstange = nw. styrvol-tunga, f.

duobmar, (Friis auch) duomar, (Kv. Kl.) duömmar | lp. S.
dobmar, duobmar, (Lul.) tuöppmar, (Hm.) duöbmar, (Ht.)

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 139

duömar, dommare, (Drt.) doamare, d"ömare | Ip. ΕΣ. tuobmar,
tuommar | lp. R. (Pasv.) duobmar, Richter = anw. dömari,
ΠΥ. domar, schw. domare; fn. tuomari.

duobmo, 9. duomo (all. dubmui), (Kv.) duömmo, g. duömo,
(Leem) duobme | lp. S. dobmo, duobmo, (Lul.) tuöbbmu,
(Hm) duöbmo, (Ht.) duomu, (Jmt.) toamå | lp. Εἰ. tuommo,
Urtheil = anw. dömr, nw. schw. döm, m.; fn. tuomio.

duöfto, duökto, g. duövto (all. duktui) | Ip. S. (Hm) tuöpto,
(Ts.) duöpto, Ruderbank = anw. popta, pofta, nw. tofta, f.

duogddar, duojjar, duojår, &. duoggar | lp. S. tuojar, (Lul.)
tudddar, (Hm.) duöddar, Handwerker (Kv. Καὶ. Lg. bes.
von Weibern), eher lappische Bildung aus duögge als =
anw. *tøyjari.

duöggde, duöjje, 8. duöje | lp. S. tuoje, (Lul.) tuödde, g. tuöje,
(Hm.) duödde, g. duöje, (Arj.) duöjje | Ip. ἘΣ. tuöjje, tuödji
| lp. R. (T.) tijje, (K.) tusj, (N.) tuojj, (A.) tuj, (Pasv.)
duej, Handarbeit (bes. weibliche (Kv. Krl. Lg. Of.) =
anw. *tö1, n. (= got. taui). Val. duggot, dujjot (impf. -0jim),
(Kl) duöjjot, dujjut, (Lnv. Ib.) duddohet | Ip. S. tuojohet,
(Lul.) tuöddulit, (Hm. Ts.) duöddohet, (Arj.) dujjohet,
arbeiten (v. Handarbeit) | lp. R. (N.) tuejjed, tuojjed (pr.
tuojam), (A.) tujjed (3 præs. tujjaj) arbeiten, wohl lappische
Bildung aus duögdge, nicht = anw. *tøyja (= got. taujan).

duolar, g. duollar (Friis), (Kr. Kv.) tuöllar, (Lg.) duöllar,
Zöllner = nw. tollar.

tuollo, ὁ. tuölo od. (Kr.) , (all. tullwi), (Lg.) duöllo, «. duölo,
(Of.) tolla (all. -t) | Ip. S. tull, (Fjellstr.) tullo, (Lul.) tulla,
(Ht.) tölle, Zoll = nw. toll, sehw. tull, m.; fn. tulli.

duöl'to, g. duölto (all. dultui) (Hf. Tlv. Lg.), (Krl. Kl. Lg.
Ib. Of. Wst.) duölta, g. duölta (all. -ai) | lp. S. (Ht.)
tålte, (Drt.) toalta, Dutzend = nw. tolt, tylt, f., fn. toltti.

duömas, ὁ. duöbmasa (Utsjok, Tn. Lnv. Ib. Of.) | lp. S. tuobmes,
(Lul.) tuömas, g. tuöppmasa; (Hm. Arj.) duomas, g. duob-
masa, (Fld.) tuomas, g. tuobmasa, (Ht.) duomes, tuomes,
tumes, leer = anw. tömr, nw. schw. tom.

duomis, g. duobmasa (Lg. Ib.), (Of.) duomas, (Lg. auch) domma,
(Kv. Kl) duömma, 8. , (all. -ai), (Utsjok: Sjögren, Ges.

140 7. QVIGSTAD. ΙΝ

Schr. I, 210) tuommå | lp. S. (Ht.) duomma, månnl. Name
= nw. tomas, fn. tuomas, tommi.

duöhppe, 8. duöbe, duöve; (ΟἿ) duöhppa, g. duöbaå (all. -å),
die Krimpe gewalkten Tuchs = nw. tov, m.

duoras-dahk, g. -aga, (Friis auch) doresdak, (Kl.) durs-dak, g.
-daw | 1p. S. tuoresdag, (Lul.) tuöras(tahka), (Hm.) duoras-
dak, (Ts.) duorasda(hkka), ὁ. -aga, (Ar).) duorasdahk(ka),
(Sors.) duorast, (Ht. Drt.) duörsda, (Ht.) doarsda | Ip. E.
tuorsto, Donnerstag = anw. pörsdagr, nw. torsda(g), schw.
torsdag, fn. tuorstai, tuorstaki.

duorbutid (Ip. S : Ht.), (Jmt.) tuorptet, nöthig haben, bediirfen
= anw. purfa, nw. turva.

tuord (Ip. S.), (Lul.) tuorda, (Fld.) duör'da, g. duörta, månnl.
Name - anw. pörör, nw. schw. tord.

duördå, g. duörda. (all. -ai), ein Hof im Kirchspiel Karlsö
(nw. karanes) = anw. *bördarnes.

duöres-vahkke, em Ort im Kirchspiel Karlsö = nw. tors-våg.

duör'go, δ. duörgo (all. dur'gui) | lp. S. (Hm. Ts. Fld.) =, (Ht.)
doargö, eine Angelschnur, die beim Rudern hinter dem
Boote hergezogen wird; (Lul.) tordku, Angelleime = anw.
nw. dorg, f.

duör-hællö (Kl.), platter Stein vor der Thör = nw. dør-hella, f.

duörpaldahk, g. -aga. (Alten, Tlv. Lp.), Stock im einer lappi-
schen Hitte vor den Schlafstellen (nw. fletstokk) = anw.
pverpallr, m.

duörrpe, tuörrpie (Ip. S.: Drt.), ein kleiner Pachthof = nw.
torp, n.

duhppåk, dubbak | lp. S. tobak, (Lul.) tupåk, tupahka, (Hm.)
dub-bahkka, ὁ. -båhka, (Ts.) dubbak, (Sors. Ht.) do-bahk,
Tabak = nw. tobak, tobbak, schw. tobak, fn. tupakka.

duhppit (tår *duöhppit) | Ip. S. tuopet, töptet (för *töpetet),
(Lul.) tuöhppit, walken (Tuch) = nw. tøva, oder lappische
Bildung aus duöhppe.

tuppgla (lp. S.: Jmt.), doppelt = nw. schw. dubbel.

duras, 5. durasa, dursan (Kl. Gl. Wst.), Donner; vgl. nw.
tora, f. | |

dwr'de, σ. durde, Schmutz, schmutziges Wasser = anw. tord

--...«““---»»---..------:::Ξ:Ξ--.Ξ---Ξ-ΞὄΞ------ τ “ΞΘΞΕΕΙ τ .--- τ ΤΒόᾶ“ρ“““Ξ πξειε-: -Ξ-ς--ος --------:-:---...-----ΞΞ-ΞΞξ5-:-:3ΞΞ::Ξ::Ξ

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 141

(Mist); s. S. Bugge in Arkiv for nordisk Filologi, II, 219
ff. Vel. lp. S. turtet | Ip. R. (K.) tørtmahted, beflecken,
besudeln.

dur'got (impf. -0jim) (Krl. Lnv. Ib. Of.), (Kr.) duör'got, pr.
duörgom (impt. dur” gum), (Lg.) dur'git | Ip. S. (Ht.) doargstid,
mit duör'go (s. dies) fischen = nw. dorga.

dur'ka, g. dwrka (all. - (Lnv. Ib. Of.), Dinger = nw. dyrk,
dørk, m. (Diinger).

turkal, pl. turklak (Kl.), Halstuch, Kopftuch = nw. turrklæ, ἢ.

dur'ke, g. durke, (Kr. Kv.) dw”ka | lp. S. turk, (Ht.) törkö,

| Tiirke = nw. tyrk, turk, m.; schw. turk; fn. turkki.

dur'kit (Ib.), diingen = nw. dyrka oder lapp. Bildung aus dur'ka.

turno, Ὁ. turhno (lp. S.: Hm.), Donner = nw. torna, f. def.

durråk, pl., em Hof im Kirchspiel Ofoten = nw. tor-stad; vel.
durra, ein Hof im Kirchspiel Tysfjord = nw. tur-nes.

durro, £. , (G1.) | lp. S. (Ts. Fld.) =, verschlagartiger Vorbau

in einer Erdhiitte (Ip. F. fæsker) = παν. dyr, dur, f.

tusan, tusen (lp. S.), (Lul.) thsan, (Hm.) dusan, (Ar).) tusan,
(Ht.) tusen, tousene, tausend = nw. schw. tusen.

dussta (Lg.), Zweier im Kartenspiel; vgl. nw. dus.

duva-vuodna, eim Fjord in Finnmarken = nw. tu-fjord.

duv'na (im Sg. nur in Zusamm.), pl. duvnak (Lnv. Ib.), (Kl.)
dun, (Bls.) dunak, pl., (Wst.) dandå, på. | lp. S. (Ht.) dame,
(Drt.) dne, Daune = anw. dinn, m.; nw. dun, n. S. uv'ja.

tuvre, (Kr.) tre (all. -i) | lp. S. (Ht.) tære, månnl. Name =
nw. töre.

duvva, g. , od. duva (all. -ai), (Kl. Lg. Lnv. Ib. Of.) duvvo,
g. » |lp. S. duvo, (Matt. 3, 16) duva, (Lul.) tuvvu, (Hm.
Ts. Arj.) duvvo, g. , , Taube = anw. dåfa, ἢν. duva,
schw. dufva, f.

duvvit (Kv. Le.), das Segel weiter herabziehen = nw. duva.

dægga, tædda, g. dæja, tæja, (Kv.) tæja, (Lg. Lnv. Ib. Of.)

diedda, g. dieja (all. diddi) | lp. S. (Lul.) teda od. teha,
Thee = nw. schw. te.

dæhkko, g. dæhko (Lg.), das Verdeck eines Schiffes = nw. dekk, n.

dællö, g. dælo (Lnv. Ib. Of.), hölzerne Wasserrinne = anw.
nw. dæla, f.

142 7. QVIGSTAD. [Nr Og

tæen*na, tæmna (Ap. S.: Lul.), Tag und Nacht = ἢν. døgn, n.

- dænnkit (Ib.), (Sådw.) dængåstit, prigeln | Ip. S. dagget, dægget,
dinget, (Ume) tengid, prugeln, schmieden (Eisen) = anw.
nw. dengja; nw. dænge, schw. dinga. Vgl. (Sudw.) dængå-
tallat, gepriigelt werden.

tælppa, 2. tæhpå (all. -år) (Of.) | Ip. S. (Drt.) tålpo, tæhpe,
Teppich = nw. tæppe, tæpe, n.

tæppet (Ip. S.), besiegt werden, (Ht.) tæhpet (pr. -öb), thøput,
verlieren = nw. tapa, schw. tappa.

dærkå, pl., ein Kirehspiel in Westerålen = nw. dverg-berg.

dær'nö, ὁ. dærhno (Of.), g. dærdno (Wst.) | lp. S. tærdno, (Lul.)
tærsnu, (Hm. Ts. Fld.) dær'no, g. dærhno, Dienstmagd =
anw. perna, nw. schw. tårna, f. |

dær'pa, 5. dærpa (all. -ai) (Kv. Krl.), (Kr.) dærpa-tin (lok.
-ast), Terpentin = nw. terpentin. Vgl. dærpat, id,, aus fn.
tårpåtti.

dævvel (Kl.), Teufel = nw. dærvel.

tölit (lp. S.: Ht.), (Jmt.) thöllih, dulden = nw. schw. tåla.

döptet (fir *döpetet) (Ip. S.), nothtaufen = schw. döpa. Vgl.
dupsuvvut (Ip. S.: Ht.), getauft werden; døbö, Taufe = nw.
dåb, m.

6.

eddik | lp. S. ætik, (Lul.) iettika, (Ht.) ædikke, Essig = nw.
eddik, schw. åttika.

e-giiptan (Ks.), (Qf.) &-giifta, &. , (all. -ἢ), das Land Aegypten
= nw. egypten.

6776 (Ip. 8.: Ht.), nein = nw. ei.

elefannta, 2. -fanta | lp. S. elefant, Elephant = nw. elefant, m.

elga | lp. S. (Fid.) ælla, g. æla, (Ht.) algd, Elenthier = ἢν.
elg, elj, m.

elgök, pl., ein Hof im Kirchspiel Trondenes = nw. elgsnes.

elle, 5. » (all. -i), (Lg. auch, K1.) ille, (Utsjok: Sjögren, Ges.
Schr. I, 210) elli | lp. S. (Lul.) elli, (Ts. Fld.) elle, δ. ele,
(Sors. Ht.) ille, (Drt.) ella, weibl. Name = nw. ellen, eli.

emmbet (impf. -ejeu) (Ip. S.: Ts.), (Fld.) ?mmpet (impf. -ejeu),
impfen = schw. ympa.

e

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 143

enkel, enkal, ein norwegischer Schilling = nw. enkel-skilling.
er'det (impf. -ejeu) (Ip. S.: Hm.), necken = nw. erta.

på

fabmie, fabmie-javrie, ein See im Hatfjeldthal = nw. fam-vatn.

fabne (lp. S.: Ht.), Klafter = nw. favn, m.

fadda, g. fådda od. fåda (Finnm.), Segelstange = anw. vondr, m.?

faddal, g. faddala, (Of.) vædal, g. væddalan, (Wst.) væddal |
lp. S. vannele, eine Portion Heu fir eine Kuh (ein Schaf)
= anw. vondull, nw. våndel, *vannel.

faddar, g. faddara; fadder; (Lnv. Ib.) vaddar, g. vaddaran,
(Glv.) håddar | lp. S. fadder, faddar, (Lul.) faddar, fattar,
(Hm. Ht.) faddar, (Ht. auch) faddere, (Drt.) fattere, (Jmt.)
faddara, faddera, Gevatter = nw. schw. fadder.

fadno, fanno, g. , , (Kar. Lnv. Ib. Of.) vadno | 1p. S. fadno, (Lul.)
faddnu, (Hm. Ts. Arj.) fadno, (Sors.) fadno*, (Ht.) fadnu,
(Drt.) fadnå, Angelika (angelica archangelica L.) (von der
jungen Pflanze: ,herba anni primi* (Linnæi Flora Lappon.
17387, p. 09)) = anw. hvonn, nw. kvann(a), f.

faggas | lp. S. fagges, Kraft, Vermögen: lp. F. faggast miellde,
(Of.) vaggasid miellde | lp. S. faggesi mete, nach Vermögen
= anw. eptir fongum (fang, n.).

fagge, (Ib.) vagge | lp. S. fagge, (Lul.) fågge | lp. E. fiigge,
Ringkampf = anw. fang, n.

fagget (pr. -eb) (Ip. S.), (Sors.) fagget (ὁ sg. præs. faggå), sich
etw. verschaffen = nw. fanga.

fajet (immpf. -esim) (Ts.), geben | lp. S. fajet, fæjet, iiberliefern
= anw. få.

Jahkalit (Ip. S.: Arv.), sich freuen = schw. dial. wakkel (scherzen,
spaszen) (Svenska Landsm. XII, 1, 16).

Jahkan, (Ib.) vahkan, (Lnv.) stavra-våhkan, delphinus orca =
anw. VOgn, f., nw. vagn, staur-vagn, m.

fahkel (Ip. S.: Arv.) Freude = βοῦν. dial. wakkel (Scherz,
Spasz) (Svenska Landsm. XII, 1, 9).

Jakta, fafta, vakta, 2. favta, våvta | lp. 8. vakt, (Lul.) vakta,
8. våuwta, (Hm.) vakta, g. vavta, (Ht.) vakte | lp. E. vaht,
Waåchter - nw. schw. vakt, fn. vahti.

144 7. QVIGSTAD. [Nr 8

faktit, faftit, vaktit | Ip. S. (Hm.) vaktet (impf. -ejeu) | lp. Ἐὰ
vahtid, Wache halten, bewachen = nw. schw. vakta oder
lapp. Bildung aus fakta. —

fala (all. -ai), 1) eine Insel im Kirchspiel Karlsö, auch vala
genannt, 2) eine Insel in Westfinnmarken, auch våalaid
suölo genant = nw. kvaløy, anw. *hvaløy. Merke golse, pl.,
ein Hof im Kirchspiel Hadsel in Westerålen = ἢν. kvalsø.

falas (Ip. S.), (Lul.) fålas, g. fållasa, (Ht.) falas, fåles, adj.,
feil = anw. falr, nw. βοῦν. fal. Vgl. fållat, pr. falam |
Ip. S. falet, (Lul.) fållat, (Hm.) fallat, pr. fålau, (Ht.)
fålet (pr. -eb), (Jmt.) falih | Ip. E. falleé, anbieten, feil
bieten.

fåle, fåla (Ip. S.: Jmt.), Reise = nw. fal, Ὁ

fales, g. falla od. falla, (G1. Wst.) g. fala, (Lnv. Ib. Of.) g. Ὁ

fallåsan, (Ib. auch) vålis, g. vallåsan | Ip. S. fales, fala,
(Boreal.) svales, (Torn.) fallaseg. pl., (Lul.) svåles, g.
svallåsa, (Hm. Ts. Fld.) svålis, g. svalla od. svallåsa, (Arj.)
falis, g. fallå od. fallasa, (Ht.) fåles (akk. fålab) | Ip. τῷ
vålis, &. valla | lp. R. (T. K.) våles. g. vallazi (T.), g
vållas (K.: Matt. 12, 40), Walfisch = anw. hvalr. Vgl.
våles-muörri, ein Sund nördlich von Tromsö = nw. kval-sund.

falka, g. falka (all. -i) (Ib.) | lp. 5. (Jmt.) falka, Falke = nw.
schw. falk, m.

falle, g. , od. fale, (Kar.) valli ἘΠ RAAE.) valle, (K.) valll,
Falke, Habicht = anw. valr,

falskis, & falska (Lg.), (Of. ak) ve (O1.) falske (nur
prædik.) | lp. S. falske, falskes, (Lul.) svalskes, svalskalat,
(Hm.) svalskes, svalkes, g. svalgasa, (Fld.) svalskis, (Arj.)
svålskis, g. svalskåsa, (Sors.) falskis, (Tårn.) falska, (Ht.)
falskies, (Drt.) falskes, (Jmt.) fålskies, falsch = nw. schw.
falsk. -

falskit (Kv. ΚΙ.) lp. S. falsket, (Boreal.) svalsket, (Arj.)

svælsket (impf. -cjeu), (Ht.) fælsket (pr. -eb), vote ver-. ὁ

fålschen = aschw. nw. falska.
faltek, pl. -ekak, lose Kniehosen der Lappenweiber; ἔν: NW.
felte-buksor (eine Art weite, gefåltelte Hosen). Vgl. lp.
Trykt 12 Januar 1893.

p
i
då
Å
--

Νᾳ
Ἷ

|

1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 145

S. falde, (Sors. Ht.) faldie, (Drt.) falde, Zugband (um
den Leib) in Hosen.

fambas, g. fåmbasa (Ks.), grossbåuchig (v. einem schwangeren
Weibe); vgl. nw. vombad; anw. vomb, nw. vomb.

fambuldid (lp. S.: Ht.), umhertappen = nw. famle.

fam-muorak, pl. (Ip. S.: Ts.), Klaiterholz = nw. famn(e)-ved,
*famm-ved (vgl. nw. stamm fir stamn).

fanak, pl. (Kl.), feine, weisse Asche = nw. fan, f.

fanen (lp. S.), (Arj.) fånan, der Teufel = schw. fanen, s. def.
Merke (Lul.) fånanis (im Fluch) = schw. fanens (s. im
Gen.);=lp. S. fanes alma, ein Teufelskerl = nw. ein fans
(fanens) kar.

fannga, vannga, 5. fånga, våyga | lp. S. fang, fanga, (Lul.)
fanyka, (Hm. Fld.) fannga, g. fånga, (Arj. Ht.) fanga,
(Jmt.) fanka, der Gefangene = anw. fangi, nw. fange, schw.

fånge, fn. vanki.

fanngit, vanngit | lp. S. fanget, (Lul.) fannkit, (Hm.) fannget
(impf. -ejeu), (Ht.) fænget (pr. -eb), gefangen nehmen =
anw. nw. fanga, schw. fånga.

Jarbme, far'me, g. farme | lp. S. (Hm.) far'me, (Ht.) farmø,
Ladung (eines Bootes, Schiffes) = anw. farmr, nw. farm, m.

fåre (K1.), adv., allzu = nw. for.

fare (Kl.), Schwiegervater = nw. far, m.

Haga, 2. farga (all. -åi) (Ib. Gl.), (Kl.) farg, (Kr. Hf. Kv.
Krl. Lg.) færga, g. færga, (Kar.) vær'ga | lp. S. (Hm.)
fargo, (Fld.) far”jo, 8. fårjo, (Ht.) fargu, farga, (Drt.)
fargu*, farga, Farbe = nw. farge (farje), m.; farga, f.;
schw. fårg, πὶ.

farjok, på. (Leem): ligk-f., (Sidw. Kr.) lika-vårjok, pl., Leichen-
gewand | lp. S. (Ume, Bt.) varju, (Drt.) varjg, varjå, (Jmt.)
warjå, warjQa, Kleider; (Arj.) varjo, Ueberkleider = anw.
verja, f.; anw. nw. gangverja; nw. likverja (Ross). Hieraus
auch lp. F. far/jo, g. farjo, Segel? S. vær”'jo.

Jar-mindar, g. -minndara, (Kr. Hf.) for-mindar, (Kl) val-mindir,
g. -minndaran, (Καὶ. Lg. Lnv.) for-mindir, g. -minndara
| Ip. S. för-miindar, (Hm.) for-mindar, (Ht.) för-mundare,

10

146 J. QVIGSTAD.

Vormund = nw. formyndar, schw. förmyndare. Zu bemerken
ist (Ib. Of. veralt., Juck.) må-mindir, g. -minndaran, id.

Jfarpal, & far'pal; vårpal, (Leem) varpel | Ip. E. varppal, vårpal
| 1p. R. (Pasv.) varpal, Tonne = anw. verpill.

farra (Ip. S.: Hm.), eher, lieber = nw. fyrr, farr.

farrit | lp. 8. (Ht.) færet (pr. -eb) | lp. E. varrid, fortziehen
(nach einem anderen Wohnort) = anw. nw. schw. fara.
Hieraus auch lp. S. (Jmt.) frerih, weggehen. Hiervon ist
zu unterscheiden lp. S. vaærret, (Ht.) varret, (Drt.) varrt,
(JSmt.) warrih, laufen (s. Budenz, Magyar-ugor szötår,
p. 855).

farro, 8. fåro, (Ib.) varrö, g. varo lp. S. faro, (Lul.) fårru, δ. faru,
(Hm. Ar.) fåron (lok. sg.), (Ht.) fåru | lp. E. fårru | lp. R.
(Pasv.) varo, 1) Gefolge, Reisegesellschaft, 2) Wegziehen
(nach einem anderen Wohnorte) = anw. for, f. Hieraus
auch lp. R. (T.) vårra, (K. Νὴ vårr, Reise. Vgl. lp. $.
(Torn.) faår-olmai, Wandersmann; faroted, wandern. |

farro, g. fåro (Kv.), Beförderung = anw. nw. far. n. Hieraus $
lp. R. (T.) vårra, (K. N.) værr, g. våra, Weg, Schlitten-
bahn; (A.) vårr, varr, Mal. :

farrö, £. , , ein Hof im Kirchspiel Ofoten = nw. forra (78).

far-tidda od. -tiidda, 2. , (all. -ἢ (Ib. Of.), (Lnv.) far-tudda,
g. -tuja (all. -t), Segelfahrzeug = nw. farty, n. |

farvaldattet (Ip. S.: 1 Mos. 26, 31), (Lul.) farvaltahttet, Lebe-
wohl sagen, Abschied nehmen; vgl. schw. farvål.

fas-dalla, ein Hof im Kirehspiel Loppen = nw. vas-dal.

fasste, g. faste, (Krl. Kl. Lg. Lnv. Ib. Wist.) fassto, g. ΚΒΟΣ

(Kar.) vassto, (Of.) fæsstø, g. fæstø | lp. S. (Fld.) fassto,
g. fåsto, ein Tau, mit welchem ein Boot am Lande be-
festigt wird = anw. festr, f.; nw. fester, fest, festa, f.

fassto, g. fåsto | Ip. S. fasto, (Lul.) fasstu, g. fåstu, (Hm. Arj.)
fassto, (Ht.) fastu | lp. E. vasto, das Fasten, Fastenzeit =
anw. nw. schw. fasta, ἡ. Vel. Ip. F. fassto-bærtvé; (Kr.) |
fassta-bæi've | Ip. E. vast-pæive, Freitag = anw. fostu-dagr.
Bemerkenswerth ist (Kl.) fast-duöhkke, Freitag.

fassto-vagge, ein Ort am Lyngenfjord = nw. fast-dalen.

|

1893.] NORDISHE LEHN W ÖRTER. 147

fasta (Ip. S.: Lul.), (Ht.) faste, (Jmt.) fasta, adv. fest, stark

= nw. schw. fast (Halåsz).
Jasteg (Ip. S.), (Ht.) fasstege, Trauung = anw. festing, f.

fastot (Ip. S.), (Torn.) fastid, (Lul.) fasstut, (Jmt.j fosti, fasten

= anw. schw. fasta.

fahtta, fåhtta, g. fåhta, (Kar.) vahtta, 2. våhta, (Of.) fahtte,

g. fåhte (all. -t) | Ip. S. (Hm.) fade, (Ht.) fæhte, Schissel
= anw. nw. fat, n. Aus anw. fat (oder aus fn. vatta =
vatsa) vielleicht auch lp. F. fahtte, g. , od. fåhte, (Ib.)
vahtte, g. våhte | lp. S. fatte, (Lul.) fahtte, gereinigter und
getrockneter Wanst, worin man Milch, Thran etc. aufbe-
wahrt.

fattel (Ip. S.), (Lul. Fld.) fåhtal, (Arj.) fahttal, (Sors. Tårn.)
fahtala, pl., (Ht.) fahtåle, (Drt.) fåhtale, Schulterband, an
welchem etwas auf dem Riicken getragen wird = anw. fetill,
nw. fetel, fatl.

fahttit, (Siidw. Kr. Ks. Kv.) fåhtit, ergreifen, erwischen | lp.

ἘΣ. fattid, hatteå, nachstreben, mit der Hand greifen = anw.
feta, fata; nw. fata; val. lp. S. fattatet, erwischen. -
fattog (lp. S.), (Apoe. 3, 17) fatoges, (Hm. Fld.) fåhtog, (Hm.
auch) fahtoges, &. -esa, (Sors. Ht. Drt.) føhtöge, (Jmt.)
föhtuka, arm = anw. fåtskr, aschw. fatugher, nw. fattig.
Vel. lp. S. (Jmt.) føhtitgma, Armuth = schw. fatti(gjdom.

fatme, g. fatme, (Kar.) vat'mi, (Lnv. Ib.) vad'me, g. vådme,
(Siidw. und Kr. auch) fatmo | lp. S. fatme, (Torn.) falme,
(Donner, Lapp. laul., 61) vatme, (Lul.) far*me, (Hm. Ts.)
farmi, g. farhmi, (Ume) fadme, (Sors. Ht. Jmt.) farhmie,
(Drt.) farhme, Busen = anw. fadmr, m.

Jat'mot, pr. fatmom | lp. S. fatmet, (Lul. Hm.) farrmit, um-
armen = anw. fadma oder lappische Bildung aus fat'me.
Vgl. lp. F. (Of) vådmastet | lp. 8. fatmestet, (Torn.)
fahmasted, (Lul.) fårhmastit, (Hm.) farhmastet, (Ht.) farh-
mestet, færhmestid, (Jmt.) formstalli; umarmen.

faheca, ἃ fåhca, (Kar. Bls. Lnv. Ib.) vahcca, g. våhca, (ΚΙ.
vahee, pl. våhcak | lp. S. fac, vac, (Lul.) fåhcea, (Hm.
Ts. Fld. Arj.) fahcca, g. fahca, (Sors.) faheca, fahö, (Tårn.)
Jansa, (selt.) fahta, (Ht. Drt.) vance, (Drt.) vante | Ip. R.

10"

148 J. QVIGSTAD. [Nr. ΜῈ

(T.) våts, g. vahtizi, (K.) σοῖο, (N.) våhe, wollener Hand-
schuh = anw. vottr, m. . nw. vott, vante, m.

favdna, g. favna, (Kr. Ks. Dy. Kv. Krl. Lg. Kar. Of. Wst.)
vav'na, g. våvna, (Hf. Kl.) vavn | Ip. S. (Ts.) vav'na, der
Stern Arcturus = nw. vagna, f. def., vagnen, m. def. (Arc-
turus). Vel. favna-davge, (Kv.) re (Krl. Lg.)
våvna-davgek, pl., (Kl.) vavn-juowsak, pl., (Ib.) vavna-
jovsak, (ΟἿ) favna-bøgak, pl., der grosse Bår = nw. vagn-
bogen, m. def. (der grosse Bår).

fåvdnad, fav'nad, favdnai, brauchbar, tiichtig = nw. fagna.

Jav'roi, (gew.) favro, fav'ro, g. favro, fåvro, attr. favros,
fåvros, (Qf.) vav'ro | lp. S. fauro, fauros, (Fjellstr.) fauros,
faurok, (Lul.) fåuru, attr. faurus, (Hm. Ts. Fld.) fav”ro,
δ. fåvro, attr. fåvros, (Ume) faures, (Sors.) favrös, (Ht.)
favrus, (Drt.) favro, schön = anw. fagr, nw. schw. fager.
Hieraus auch fav'ro, 8. » , die Geliebte. Vgl. favra-fer” da,
ein Fjord im Kirchspiel Karlsø = nw. fager-fjord; favras-
vårre, ein Berg im Kirchspiel Tromsøsund = nw. fager-
fjeld; favris-vårre, ein Berg im Kirchspiel Skjærvø; vavrös-
vårre, ein Berg im Kirchspiel Lenvik = nw. fager-fjeld.

fedde-land (Ip. S.), (Ht.) föda-lande, Vaterland, Geburtsort;
(Drt.) ffædda, Geburtsort = nw. fødeland. |

fedet (p. S.), (Sors. Ht.) föret, ernåhren = anw. fada, se
föda.

fedo. fed (Ip. S.), (Drt.) feæda, f'æda, (Jmt.) fæada, feadå,
fiæda, fiæra, Nahrung, Speise = anw. fada, nw. schw. fada, f.

Jegen (Ip. S.), (Ume) fejjen, (Ht.) fæjin, (Drt.) fegin, (Jmt) Ὁ
fejin, froh = anw. feginn, nw. fegen, feien, schw. fågen.

feil p. S.), (Ht.) fieilie, (Imt.) fieilie, fele, fæila, Fehler;

᾿ς (Drtr.) fieie, Krankheit = nw. feil, schw. fel, n.

feilot (Ip. S.), (Lul.) fæitut, (Hm.) feilot (impf. -ojeu), fehlen,
mangeln = nw. feila.

feli (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) fælt, feli, f"ælih, reisen = nw. fælast
(< ferdast).

fem-bereg, -bæreg, (Kv.) -börek, (Lg. Lnv.) -bireg | lp. 8. (Hm.)
Jem-böreg, ein grosses Boot mit finf Paar Rudern = nw.
fem-børing.

å 893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 149

fer'da, fir'da, δ. ferda, firda (all. -ἢ (Lp. Bls. Lnv. Ib.), (K1.)
færd od. ferd, g. ferd, (Wst.) fier'da, Fjord = anw. fjordr,
nw. fjord, m.; bes. in Eigennamen, z. B. assta-fer”da, -fir da,
ein Fjord in Ibbestad = nw. asta-fjord; såg-fer'da, ein
Fjord in Ibbestad = nw. sag-fjord; muor'ta-fer'da, ein Årm
des Malangenfjords = nw. nord-fjord; våla-fier'da, em Fjord
in Westerålen = nw. val-fjord. Vel. firdas, verdas, verdas,
ferdas, 2. ver'dasan (Lnv. Ib.), ein grosser, offener Fjord,
bes. in Eigennamen, z. B., voks-firdas, ein Fjord in Ibbe-
stad = nw. vågs-fjord. Hierzu gehört auch (Glv.) svertas,
grosse Bucht (Wiklund).

feres, fera (Ip. S.), (Sors.) giebmie-fierra, (Drt.) færa, grosser
Kessel = anw. hverr, m.

Jerit (Sudw. Kr. Kv.), (Friis, Sprogprøver, 81: Tlv.) ferrit
lp. S. (Ht.) færadet, fiæradid, sich benehmen = nw færa (åt).

fertit, (Ib. Of.) ver'tit | lp. S. virtet, (Lul.) ver*htit, vier*htit,
(Ts.) ver'tet (immpt. -ejer), miissen = anw. verda (Wiklund).

ferug (Krl. Kl. Of. Wst.), (Lg.) fierug, (Gl.) ferog | lp. δ.
(Ts.) færtog, fertig = nw. fer(d)ug.

fiad, fiand (Ip. S.), (Lul.) fidun, (Ts. Fld.) fidon, (Ar).) fian,
(Sors.) fiand, (Jmt.) fejjene, Feind, (Lul. auch) der Teufel
= anw. fjåndi; nw. schw. fien(dje.

fidna, finn (Ip. S.), ein Finnlånder = schw. finne, m. Hieraus
(Lul.) finna, g. finnå, Bauer (weil die meisten Bauern in
der Lule-Lappmark wohl in alter Zeit Finnlånder gewesen
sind, 5. Ὁ. 7 und Schubert, Reise durch Schweden im Jahre
1817, II, p. 349: ,,Die Sprache der meisten ,Nybyggare*
[in der Lule-Lappmark] ist, insofern sie nicht Lappen sind,
Finnisch, emiger Schwedisch*. Hierför spricht auch die
Bedeutung des (Lul.) katnulaö, Bauer, aus fn. kainulainen,
ein Quene (Finnlånder); vgl. (Arj.) gaidnolad, (Sors.)
gainolag, (Jmt.) kaingle, Bauer. — Im Tysfjord ist finna
(8. , ; = nw. finn, m.) der Name, womit die aus Schweden
eingewanderten Lappen die alte lappiseche Bevölkerune
des Tysfjords benennen. |

Πάπα, der westliche Theil der Insel dervig-suölo im Kirchspiel

150 TJ. QVIGSTAD. [Nr. ba

Hammerö = nw. finnø. Vøgl. finna-suölo, eine Insel in
Lyngen, nw. skogholmen.

Jidneg, fidnig (selten) | lp. S. vidnek, vidnig, Gewinn, Fang,
(lp. S. auch) Sieg; (Lul.) vittnek, g. vittnaka, Sieg; (Hm.)
vedneg, (Ht.) vidneg, Gewinn = anw. vinningr, nw. schw.
vinning.

fidmit, finnit, erwerben, verdienen | lp. S. vidnet, (Lul.) viddmit,
(Hm.) vednet (impf. -ejeu), (Ht.) vidnet (pr. -eb), (Drt.)
vidni, vidnet, (Jmt.) vittni, viinih, gewinnen, besiegen, (Drt.)
Jmt. auch) vermögen | lp. E. fidmåd, erlangen = anw. nw.

sehw. vinna. Von vidnet ist lp. S. vidnar abgeleitet.

fidno, finno, 8. » , (Ib.) védnö | Ip. S. vidno, (Lul.) viddnu,
(Hm. Arj.) vedno, (Ht.) vådnu, vædnu*, (Jmt.) watna,
wåttnå, wætnå, Arbeit, Beschåftigung = anw. nw. vinna, f.

fidnnot, pr. fidnnom (Leem), arbeiten = anw. nw. vinna.

fiekse, g. fievse (G1.), (Kl.) fiefse, fæfse, fefse, 8. fievsa, fevse,
(Lnv. Ib. Of.) v'ekse, vekse, g. vevse, (Of. auch) vækse, g.
væwse, (Wst.) feksi | lp. S. feuse, fiks, (Lul.) fikksa, g.
fiufw)sa, (Hm. Ts. Fld.) fieksi, feksi, δ. fievsi, fevsi, (Ar).)
fævsé, 3. fevse, (Sors. Tårn. Ht.) fievsie, (Drt.) fiewse,
Viehstall = anw. fjös, nw. fjos, schw. dial. fjus, fjös, n.

fiello, δ. » od. fielo (all. fill), (K1.) fællö, g. fiellö, (Lnv. Ib.
Of.) viellö, g. ,, (all. villui) | lp. S. fiællo, (Lul.) fiellu, g.
fiellu od. fielu, (Hm. Fld.) fiello, g. ,, (Fld.) od. fielo (Hm.),
(Arj.) fællo, g. fello, (Ht.) fællo, fiallu, (Drt.) fiello, (Jmt.)
fiælla, Brett = anw. fjol. nw. fjøl, schw. dial. (Westerb.)
fjål, fjel, f.

fielluskara (Ip. S.: Lul.), eine Art Polizeidiener auf dem Lande
(schw. fjårdingskarl) = βοῦν. dial. *fjålungskar (Wiklund).

fierra, g. fiera (all. firri): suoidne-f., eine Rolle Schuheu = nw.
kvere, m. (Ross)?

fierral, Querl = nw. tverel; vgl. (Kl.) fierrö, g. fierö = fierra,
g. fiera | Ip. S. færro, 1d. = anw. *pvera, f. (= isl. pvara,
nw. tvora). Hieraus fierrot, pr. fierom (impf. firrum) | lp. S.
færrot, (Lul.) ferrut, quirlen, umriihren. Vgl. Thoms. Got.
p. 115, k

P893.] - NORDISCHE LEHN WÖRTER. 151

fierreu (Ip. S.: Ht.), (Drt.) færre, færreæa, Mådehen (veråcht-
lich) = nw. førkja, f.

fier'va, g. fierva (all. -ai), (Lnv. Ib.) vier'vå, ver'vå, 8. vervå,
(ΚΙ. Ts.) fer'vå | Ip. 5. fiærva, fiærv, (Donner, Lapp. laul.,
p- 61) verva, (Lul.) fierva, 8. fierva, (Hm. Ts.) fier'va,
g. fierva, (Arj.) færrva, g. ferva, (Sors.) fierrva (akk. -00),
(Ht.) fierrvu, (Drt.) fierrva, der zur Ebbezeit blossliegende
Strand, (lp. S.) Ufer eines Sees = anw. *fjorva (vgl. anw.
fjara, f. und fyrva, v.).

fiehtto, g. fieåo od. (Sidw. Kr.) , (all. fihttui); (Kv.) fihtto,
g | 1p. S. vitt, (Ht. Drt.) vihtt, Verstand = anw. vit,
nw. vit, vet, n.

fievredet, (Ib.) vevredet | lp. S. (Fld.) fievret (impf. -ejeu),
(Ume) fuoratet, fuoraed, (Ht.) fuorasid, (Jmt.) fuoraait,
fihren, transportieren = anw. nw. føra. Lp. F. fivrit ist
lappische Bildung aus fiev'ro.

Jiev'ro, g. fievro (all. fivrui), (Ib.) vev'rö, g. vevrö, (Glv.) feuru,
veuru | lp. S. (Fld.) fiev'ro, Fuhrgeråth, Beförderungsmittel,
Zuugthier = anw. føri, ἢ.

fidol, (Kv. Ib.) få-ola | lp. 5. (Lul.) fiola, (Ht.) fi-ole | lp. E.
fiovl, Violine = nw. βοῦν. fiol. Vel. lp. E. fivl, id., aus
fn. fiulu. ek

fihkka, 8. , (Ip. S.: [μὰ]. Hm. Ts. Fld.), Tasche in Kleidern
= nw. schw. fikka, f.

Jihkket (Ip. S.: Ht.), (Drt.) filki, (Jmt.) fikket, filki, bekommen
= nw. fik, schw. fick (Impf. des Verbums ,,få*).

fiktet (Ip. S.), (Lul.) fektit, feehten, kåmpfen = nw. fikta, schw.
fåkta.

fikun, (Sidw. Kv. Lg.) fikan, (Lg. auch) figon | lp. S. fikon,
(Lul.) fielkun, fihkun, (Ht.) fikane | lp. E. fikun, Feige

ΟΞ schw. fikon, fn. fiikuna.

Jilit, filit | lp. S. filot, (Ht.) filesid, feilen = nw. schw. fila.

filla, &. , od. (Of.) fila (all. -ἢ (Ib. Of. G1.), (Lnv. Bls.) fulla,
8. » Od. (Lnv.) fula (all. -ἢ (Bls. auch) falla, £. ,» , (Kl.
Jolla, falla, fallö | lp. S. (Lul.) fela, (Hm. Ts.) svalle, g.
» > (Fld.) svallo, δ. , , (Arj.) felo, (Ht. Drt.) fulle, (Drt.)

152 | J. QVIGSTAD. [Nr. 14

foala, Fillen = anw. fyl, m.; foli, m.; fyla, fylja, f.; nw.
fyl, n.; fole, m.; fylja, f.

Jillit, villit | Ip. S. fillet, (Lul.) villit, (Hm.) vellet impf. -ejeu), (Ht.)
villet (pr. -eb) | lp. ἘΣ. fillidt lp. R. (Pasv.) villid, verfuhren,
narren = anw. nw. villa. Hieraus auch lp. S. (Lul.) villat,
pr. villau, irre gehen (Wiklund).

Jilo, filo, (Sidw.) fillo, g. ,, | lp. S. filo, (Boreal.) svilo, (Lul.)
svilu, (Hm. Fld.) svilo, (Ar).) filo, (Sors.) filo, (Tårn.)
filo", (Ht.) filo, feilu, (Drt.) feilø, feila | Ip. R. vill (viel-
leicht aus fn. viila), Feile = ἢν. fil, 1.: βοῦν. fil, πὶ.

filtar, g. filtar, (Sudw. auch) hiltar, (Kv.) filstar, (Lg.) hilstar,
(Ib. Of.) holstar, (Kr.) hoalta | lp. S. holt, (Sors. Tårn.)
holt(a) (akk. -eb), (Ht.) hoalta, hoalte, Biichsenfutter = nw.
hyltr, f. und n., hyltra, f., hylster, n.; vgl. fn. holsteri
(Scheide).

findar (Sidw. Ks.), (Kr. Ks. Wst.) flindar, g. flinndara, (Of.)
lendar, g. lenndaran, (G1.) flinder, g. flinndaran, Flunder;
(Ib.) saddo-lindar, g.-linndaran, eine Art Flunder (pleuro-
nectes flesus) = nw. flynder, sand-flynder, f.

fines, g. fidna(sa), attr. ,, od. fina | lp. S. (Arj.) finis, attr.
fina, (Ht.) fina, (Ht. Drt.) fine, (Jmt.) fimiæ | lp. E. fines,
fein = nw. schw. fin. |

fin-mar'ko, g. -marko, Finnmarken = anw. finnmork, f.; nw.
finnmarken, 5. def.; s. mar” ko.

fin-skievvo, em Hof im Kirehspiel Talvik = nw. fins(k)jaa; 5.
skagga.

finer (od. finger) -børa (Kv. Le.), (Lg. Ib.) fingar-borro, (K1.)
Jinar-boarrö, g. -bomröd, (Bls. Of.) finer-boarro (all. -børrii)
Ip. S. (Ht.) suörma-boaru, Fingerhut = nw. finger-bor, f.

fipa-loggu, ein Thal im Kirchspiel Wefsen = nw. fipling-dalen.

firig, fireg | Ip. S. fölok, felok, Vierteltonne, (Jmt.) fölöga,
Viertel = nw. fjæring, fjølung.

firkal, g. fir'kal, (Leem) firkel, (Kar. Lnv. Ib. Of.) virkal | Ip. 8.
(Torn.) firkale, (Lul.) virkal, (Ht.) forkåle, Vorschirze =
nw. fyrklæ, førkle, forkle, n.

firske, fierske (Ip. S.: Ht.), friseh (v. Fleisch, Milch) = nw. fersk.

fisskar, Fischer = nw. fiskar.

τς Ὗς ΠΤ EE GN GL Å ox 0 AEE AE» GE <A lp σον

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 153

fisskit, fischen = nw. fiska.
Jissko, 8. fisko, Fischerei = nw. fiske, n.; vgl. (Ts.) fissko-saddi,
Lofoten (eig. Fischplatz).

- fital (Friis), gadus merlangus = nw. (kjvitling.
fihéto, g. , od. fihto, (Lnv. Ib.) viheo, g. vihto, (Gl.) fihttu

Ip. R. (T.) vicea, pl., Schwimmfuss des Robben = anw.
fit, f. (pl. fitjar).

fivgat, pr. fivgam (Wst.), vom Winde getrieben werden = anw.
nw. fjuka, nw. auch fyka.

fjærta, 8. fjærta, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. fjær
(för *fjærd).

Jlavga, ὁ. flavga, (Kr. Kv.) flagda, (Kv. selt.) plav'da, g. plåvda,
(Kl.) flaggd, 8. flågd, (Kr. Ks. Lg.) flavda, g. flavda, (Ib.
Of.) flagda, g. flagdå (all. -åi) | lp. S. (Hm. Ts.) flav'ga,
g. flavga, (Ht.) flagde, Flagge = nw. flagd, flagg, n.

| fliev'ga, 8. flievga (Ks.), (Sudw.) liev'ga, (Hf.) flew'ga (all. -t),

(Kr. Κα.) plævga, g. plævga, (Kt.) lævga, (Friis auch)
vga, (Lnv. Of. Lg.) flöjja, 8. » (all. -ἢ, (Ib.) flödda,
flöz3a, flædda, 2. , | Ip. S. (Hm.) flöddo, schmale Mast-
flagge, Fahne = nw. flay, *flag, f. |

fliktet, (lp. S.), Jmd. expedieren, fertig machen (opp. aufhalten)
= anw. flyta.

| Jlinnte (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) flinta, Feuerstein = nw flint, f.;

schw. flinta, f.

flitog, fleutog (Ip. S.), (Sors. Ht.) fluhtaga, (Tårn.) fluhtega,
(Ht.) flouhtaga, fleissig = anw. *flytigr, *flytugr (vgl. anw.
fljötr, flyta).

floarröt, floaröt (3 sg. præs. floarra od. flørö) (Ip. S.: Ht.),
(Drt.) fluödie (3 sg. præs.), floarema od. flørema (perf.
part.), steigen (v. Meer) = anw. flada.

fluet (Ip. S.: Austral.), auf. Jmd. los stiirzen = nw. fly (på).

fluokk (Ip. S.), (Ht.) floahkko, Haufe = anw. flokkr, nw. schw.
flokk, m. |

fluörie (Ip. S.: Ht. Drt.), (Sors.) fluörrie, (Drt. auch) fluödie,
(JImt.) fluorie, Flut (opp. (Ht.) flierie, Ebbe) = anw. flod, n.

Jluörra, 2. fluöra (all. 4) (Kl.), Regenschauer von kurzem
Dauer (nw..floimg) = nw. flod (*flod), n.

154 J, QVIGSTAD. [Nr. 5

fluhtet (pr. -eb) (Ip. S.: Ht.), von einem Ort zum anderen
fortbringen = anw. nvw. flytja.

flælhkko, g. flæhko; flæhka (Lg.), (Krl.) plæhkko, g. plæhko, (Kl)
plæhkke, plehkke, g. plehke; flæhkka, (Wst.) plehkki | 1p. S.

(Arj.) flehka, 2. , , (Ume) fl'ækka, (Ht.) fliehkie, (Jmt.) -

fliæhka, fliehka, Flecken = anw. flekkr, nw. flekk, schw.
flåck, m.

flæsska, g. flæska | lp. S. flæsk, (Ht.) fliesske, Speck (eines
Schweines) = anw. nw. flesk, schw. flåsk, n.

flæhtta, g. flæhta, (Ks.) plæhtta, 3. plæhta, Schlafstelle (im einer
Fischerhiitte) = nw. flet, m. Vel. lahtte.

flöid, δ... (Kl), Lg.) flörto, (Krl. Lg. Bls| Of. Gl.) flod
g. flöita (all. -t) | lp. S. (Hm.) flör”do, g. flöito, Sahne =
nw. flayte, m. Hieraus vielleicht lp. Εἰ. lakca, g. låvca,
id.; wenn dies mit fn. lypsåå (melken) verwandt wåre, sollte
man lakca erwartet haben.

foara, fuora (Ip. S.: Jmt.), Schaf = schw. får,

forma, g. forma (Ks.-Tly. Kv. Krl.), Sidw) Juor'ma all.
fur'mi), (Kr. Ks.) frabma, g. , , (Kr. auch) krabma, g.
7, (Kv.) framma, g. frama, (Leem) from, (Kl.) form, δ.
form, (Lg. Ib.) foar'ma, δ. foarma (all. f9rmi), (Ib. auch)
hoar'ma | Ip. S. (Sors. Tårn.) forrma, (Ht.) fuormå, (Drt.)
fuörma, forrme, Giessform = nw. form, ἡ. Hieraus auch
(Ip. F.: Friis) ramma, g. rama, Kugelform. ;

for-setnö od. -sitno, 8. ,, od. -senö (-sinö) (Lnv. Ib. Of.) | Ip. δ.

(Hm.) for-setna, g. -sena, eine feinere Schnur zwischen der

Angel .und der Angelschnur (Vorfach) = nw. forsyn(d),
forsenn, f.
for-sivlo, g. -sivlo, ein Hof auf der Insel Kvalø in Westfinn-
marken = nw. forsøl.
for-stovvat, pr. -støvau (lp. S.: Ts.), (Drt.) for-støret, -størt,
(Jmt.) fa3tgri, verstehen = nw. forstå (præs. forstår).
rachtgeld = nw. frakt, f.
fralsåtet (lp. S.: Jmt.), befreien = schw. frålsa (Halåsz). -..
fram, ram (Ip. S.), (Fld. Ht.) framma, (Ht.) framme, (Imt.)

framma, 1) hervor, vorwårts; 2) ans Ziel (kommen) = nw.

i

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 155

schw. fram. Vgl. lp. F. (Glv.) rammeli (hervor) = schw.

fram + Nlativ vom Suff. -le (Wiklund).

| frammade (lp. S.: Ht.), fremd = nw. frammand.

) frauea (lp. S.: Jmt.), Fråulein = schw. fröken, dial. *fraykjen.

| fred (Ip. S.), (Sors. Tårn.) frierra, (Ht. Drt.) ds (Jmt.)
friæra, Friede = nw. fred, *fred, schw. fred,

| fred, pl. fredak (K1l.) | lp. S. (Sors. Tårn.) ἝΝ (Ht.) free,

| Samen = nw. fre; *fred, n.; vgl. nw. dial. frad, fred.

| freistot (Ip. S.), (Ht.) fröistet, EN = ånw. nw. schw. dial.

| freista; vgl. lp. F. (Ib.) reistédet, id., aus fn. reistata.

| friddar (Ip. S.: Ts.), Freier = nw. friar.

friddot (impf. -0jim) (Of.) | Ip. S. friot, (Ts.) friddot (impt.

| -0jeu), freien, werben = nw. schw. fria.

| friga, frijja, 8. fra; ridda, (Kr.) frija, prija | Ip. S. frije,

| fri, (Ume) frija, (Ht.) frije, frei = nw. schw. fri.

| friskes, 8. frisskasa, attr. friska; (Kv. Lg. Wst.) frisska | lp. S.

(Ht.) friskå, friske, frisks, freske, (Drt.) frisske, frisske

| friskie, (JSmt.) frisk, friska, friskie | Ip. ἘΠ. riskes, riskas,

attr. risk, frisch, gesund = nw. schw. frisk; fn. friski.

| frukna, g. , (lp. S.: Hm.), Sommersprosse = nw. frukna, f.

fruösti (1p. S.: Sors.), Frost = anw. nw. frost; n.; βοῦν. frost, m.

| fruvva, g. fruva; ruvva, g. ruva (all. -a); (Södw.) frad | Ip. S

| frua, (Lul.) fruwiwa, g. fruwwå; ruwwa; (Hm. Fld.) fruvva,

| g. (Hm.) fruva od. (Fld.) ,, , (Arv.) fruvva, fråva, frua,

(Ht. Drt.) frue, (Jmt.) frua, froua, frwva, Frau, (Ip. F.

auch) Dame im Kartenspiel = anw. fru, nw. schw. fru, f.

Vgl. lp. F. åve (od. åbe) -(fyruvva, Meerweib = nw. hav-fru,

| f. S. jom-fruvva. Aus fn. rouva, frouva entlehnt sind

| (Kt. Kar. Lg. Ib.) roavva, (Lg. auch) froavva | lp. E
roavva, Frau.

| Jrökok (Ip. S.), (Austral.) frekok, 1) adelig, vornehm, 2) seherz-
haft, froh; vgl. anw. frakn.

| frösteke, em Ort in Jemtland = schw. frostviken, 5. def.

|

|

|

Juette, fuotte (Ip. S.), (Lul.) huöhte, (Fld.) fuöhtti, 3. fuöhti,
(Sors. Tårn.) fuöhttie, (Ht.) fuohtte, Bårentatze = anw.
fötr, nw. schw. fot, m.

fulje Ip. S.), (Ht.) följe, Gefolge = schw. följe, n.

156 J. QVIGSTAD. [Nr | :

fuljet (Ip. S.), (Torn. Ume) hulged, (Ht.) fuljet, (Jmt.) fultket, —
Juel'ket, hulekik, folgen = anw. nw. fylgja, schw. följa. Ὁ
γε]. Ip. S. (Drt.) hulgsid, (Jmt.) huliksattt, mit eimander —
gehen = nw: fylgjast. 5 |
fun-dærit (Ip. S.: Ht.), (Lul.) hunterit, (Jmt) funtaret, fun-
dærih, sinnen, erwågen = nw. schw. fundera.
fuodar, g. fuoddara, Futter fir das Vieh; (Kar. Bls. Lnv. Ib.)
Joura, fow'ra (all. -i), 1) id., 2) Futter im Kleidern; (Wst.)
fora | lp. 8. fuodar, (Fjellstr.) fuöder, (Hm.) føra, (Ht.)
fure, (Drt.) fuödare, fuöddere, fuödre, (Jmt.) fvetera, Fut-
ter in Kleidern = anw. födr, nw. för, schw. foder, n.
fuolda, g. fuölda; foalda, g. foalda, em Fjord in Salten =
anw. fold, f.; nw. folden, s. def.
fuolke, g. fuölke, (Ib. Of.) huöl ke, die Verwandten, Hausge-
nossen, ein Verwandter | lp. S. fuolke, (Lul.) huöl*hke,
fuölhke, (Hm.) fuölge, 8. fuölke, (Ts.) huölke, (Fld.)
Juölke, (Sors.) fuölkie, (Ht.) fuelkie, (Jmt.) folka, fuolka,
Volk, Menschen, Hausgenossen = anw. nw. schw. folk, n.
fuombeldet (Ip. S.), (Ht.) fuombaldid, mit Kleimigkeiten beschåf-
tigt sein = nw. fomla.
fuorak, pl. | lp. 5. (Torn.) huorra, (Fjellstr.) fuorra, fuærra,
- (Lul.) huorra, g. huora, Unzucht = nw. schw. hor, n.
fuorkjo (Ip. S.), weder: f. — jalla, weder — noch = nw. *kvorkje,
jetzt korkje(n), kvorken. |
Jfuorra, g. fuora (all. -ai), (Lb.) huorrå | Ip. S. fuora, hora,
(Fjellstr.) fuærra, (Lul.) huörra, huorra, (Hm.) huorra
lp. E. huorra, Hure = nw. schw. hora, f.; fn. huora.
fuör'sö od. fuörsök, pl., eim Hof im Kirchspiel Ofoten = nw.
forsa.
fuorsset (Ip. S.), (Ht.) fuörrset, brausen (v. einem Wasserfall)
= nw. schw. forsa. S. hor'sa.
fuör-stak, g. -aga (GI. Wst.) | lp. δ. (Hm.) for-stahkka, g. -aga
= for-setno (s. dies), aus nw. *for-stykke, ἢ. |
fuössko, fuoi'sko, ein Hof im Kirechspiel Skjerstad = anw. fauskar,
nw. fauske. |
fuostardid (lp. S.: Ht.), erziehen = nw. fostra.
fuösteke (Ip. S.: Drt.), Pflegekind = nw. ”fostring.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 157

| fuovet (Ip. S.), (Ht.) fövete, Vogt = anw. fuviti, fogeti; vgl.
(Ip. 8.: Ts.) kuta, (Hm) fuda, g. futa, (Drt.) fouta, id.
= nw. fut, m. S. valde.

fu-summpo, væ-s. (Ib.), (Lnv. Ib.) fe-s., cottus scorpius = nw.
fe-sumpe, fa-sempe, *fu-sumpe (vgl. anw. fudryskill), f.

fæigas, 2. fæigasa, (Kl.) faigas | lp. S. faiges, vaikas, (Boreal.)
svaigas, (Lul.) svåæikas, g. svæ*kasa, (Arj.) svåigas, pl.
svaigasa, (Ht.) faiges, fige, (Drt.) faigs, dem Tode verfallen
= anw. feigr, nw. felg.

- fælla, £. ,, (all. -ai), Fischer, der von den stidlichen Gegenden
kommt um an den nördlichen Fischereien Theil zu nehmen
= anw. vår-felli, nw. vår-fælle, m. Vel. (K1l.) rör-fællö,
Fischer, der an den grossen Fischereien Theil nimmt =

| nw. *ror-fælle, m.

| fæng-ravge (K1.) | 1p. S. fenke-raike, (Hm.) fænnga-rai'ge, (Ht.)
Jinge-raigie, Ziindloch = nw. fengje-hol, schw. fång-hol. S.

- fennga

fænnga, 2. fænga | lp. S. fenke, finge, Ziindpfanne am Gewehr

| = Ὧν. fengja, f.; vgl. (Kl.) fæng-sta330, (ΟἿ. vænnga-
garre, id.

| fænnga-v anas, (Siidw. Kr.) vænnga-vanas, (Kl.) væng-vannc, Boot
mit Kajite - nw. veng-båt; s. vænnga.
| færd (lp. S.), (Ht.) fierde, Reise = anw. ferd, nw. ferd, schw.

| rd, f.

| færelige (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) farlige, farlige, gefåhrlich = nw.

| schw. farlig.

| færget, pr. -eb (lp. S.: Ht.), fårben = nw. færga.

Å g. færna, od. kværdna, g. kværdna (Kr.), (BE ) kvær'na,

g. kværna (all. -ἢ, (Καὶ. 61.) gierdnas, g. gier'nasa, (K1.)

Ε΄ gernas, pl. ger DE (Lg.) giednas (Kaffaemiihle), BE

Wst.) gerdnas, g. gernasa, (Lnv. Of.) gierhnas, 8. gierna-

| san, (Ib. Of.) gerhnas, g. ger'nasan | Ip. δ. kuardn, kuarne,

| (Lul.) kor*na, (Hm. Ts.) gerhnas, g. ger'nasa, (Fld.) goar'na,
| g. goarhna, (Sors.) goarrne, (Tårn.) guörna, (Ht.) guorne,

(Drt.) guörrne, Måhle; (Hm.) kaffa-gerhnas, Kaffeemihle

= ΔΗ͂. nw. kvern, nw. auch kvenn, schw. kvarn, f.

| fær, g. færa (Krl. Lg. 0f.), (Kl) ferr, g. fer, (Bls.) værra,

108 J. QVIGSTAD. [Nr. 1.

g. væra: Gahcce-f., so viel Wasser als man auf einmal
tragen kann = nw. vats-fer(d), f.

Jæssko, g. fæsko, (Sidw. Kv. Kl. Lnv. Ib.) væssko, g. væske Σ
Ip. S. (Lul.) fæssku, g. fæsku, (Hm. Ts.) fæssko, (Hi
vidsku, Tasche = anw. veskja, nw. schw. våska, f.

fæst (lp. S.), (Hm. Ts.) fæssta, g. δία, Trauung = anw. festar,
f. pl., nw. fest, f.; vgl. fasteg. ς

fæstet (lp. S.), (Fjellstr.) fastet, (Lul.) fesstit, fiesstit, (Hm.)
Jfæsstet (impf. -ejeu), (Ts.) fiesstet (impf. -ejeu), (Ht.) fæstet,
copuliren, trauen (v. Piiester) = anw. nw. festa.

fævro (K1.) | Ip. S. (Lul.) feuru, (Fld.) fevro, Beschaffenheit
des Weges im Winter, Winterbahn = nw. føre, n. |

för-lötet (Ip. S.: ἘΠῚ: 3 verzeihen = schw. förlåta. :

första (Ip. S.), (Josv. 5, 14) fursta, (Lul.) fur 'sta, First = schw.
förste, furste, m.

4, k.
gabba: stuora gabbat, pl., eine Insel in Westfinnmarken = anw
*kambøy, nw. store kam-a.
gable, x. gåble (Of): uksa-g., 1) das oberste Holzstiick in der
Zeltthir, 2) Baumstiick, das die Rasendecke iber der Thir
einer Erdhiitte stiitzt (nw. torvhald) j lp. S. gable, kable,
obere Thiirsehwelle, (Lul.) ukksa-kabtle, das oberste Holz-
stiiek in der Zeltthiir; vgl. nw. gavl, πὶ: |

gadna, δ. gåna (lp. S.: Hm.), Gaumen = nw. gane, m. Vgl.
guöbme.

gadno, gådno, ganno, g. , | Ip. S. kadno, (Lul.) kaddnu, (Ar))
gadno, (Ht.) gadnu*, (Drt.) gadnå | lp. E. kånnu, Kanne
(nordisches Mass) = anw. nw. schw. kanna, f.; fn. kannu.

gadaldak (Leem), Angelschnur för grosse Fische, (K1.) gadda-
lahk, g. -law, (Krl.) garralahk, dickes Tau = anw. kadall.

gaffal, (Sudw. Kv.) gåfal, 2. , , (Krl. Kl. Kar.) gafal, ἘΣ
gaffala, (Kar. auch) skåfal, &. skaffala, (Qf.) gaffel | Ip. S--
gaffel, (Hm.) gåfal, g. gaffala, (Ar).) gaffale, (Ht.) gaffile,
(Drt.) gaffole, Gabel = nw. schw. gaffel.

gaffe, gåffe, g. , (all. 4), (Sidw.) kåfe (all. 4), (Kr. Lg.) gaffa
(Hf.) kaffa, g. kafa (all. -ἢ, (Kl) kaffi, (ΟἿ) gaffe, &

1899. NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 159

gåfe (all. -i) | lp. S. (Lul.) kaffa, g. » od. kåfa, (Hm. Ts.
Fld.) gaffa, kaffa, 3. kåfa, (Arj.) kåffa, (Sors.) kahva
(akk. kafob), (Ht.) kaffo (akk. -ub), (Drt.) keffe, καῇ,
(Jmt.) köf | lp. E. kæffi, Kaffee = nw. kaffe, kaffi, schw.
kaffe. :

gagga (Ks. Καὶ), (Siidw. Καὶ. Kl. Lg. Ib. Of.) gagga (all. -ai)
| Ip. S. kagga, (Lul.) kagga, (Hm. Ts. Arj.) gagga, (Ht.
Drt.) gægge, (Jmt.) g'ægge, Fåsschen = anw. kaggi, nw.
schw. kagge, m.

gadda, 2. » od. gåga (all. -ai), gadgdo, (Krl.) gajjå, (Lg. Of.)
gadda, 2. gåda (all. -ai) | Ip. S. (Ts.) gadda, 2. ,, , weibl.
Name = nw. kaja.

gaidno, g. gaino, Seil, bes. an der Seite eines Zugnetzes | lp. S.
kaino, (Lul.) kai'nu, Seil, bes. aus Wurzelfasern, (Hm.
Ts.) gaino, g. gaino, Fischergeråth zum Fang der Heil-
butten, (Ar).) gaidno, g. gaino, Seil: nuöltte-g., (Ht.)
gainu*, Seil an der Seite eines Zugnetzes = nw. gein, geina,
f. (Ross), schw. dial. gen (Låstadius, Journ. II, p. 65).

Ι kaiman (Ip. S.), -(Arj.) kaimån, Namensvetter = βοῦν. dial.

kaimann; dies volksetymologiseh aus fn. kaima.

kaira (Ip. S.), (Arj. Sors.) gæirå, ein an ein Kleid angenåhtes
Stick = ånw. geiri, nw. geire, m.; fn. kaira.

gai'ro, £. gåiro, Mantelmöwe (larus marinus L.) = anw. skår,
nw. skåre, m.

giske, 2. gaiske, die Wurzel der Pflanze ,pteris aquilina*
(Friis), ,polypodium filix mas” (Leem, Kv. Lg.) = nw.
*gjeiske, gjeske, (Leem) giedske.

gata, g. gåita (all. -ai) | lp. S. tæito, (Lul.) kai*hta, (Hm.)
gaida, ὁ. gaita, Splint der Nadelbåume = ἢν. geita, ἢ
Hieraus lp. S. kaita, kaita-muor, (Arj.) gaita-muorra, Holz,
das nicht gut brennt.

gaita, 2. gåita (all. -a;), gew. im Plur., Grind am Kopfe = isl.
geitr, f. pl.

| garca, g. gåica | lp. S. gaic, gaica, (Lul.) kaihea, pl. kåihca,

(Fld.) ga”ca, (Arj.) gaica, (Sors.) gaic(a), g. gaicen, (Ht.)
gaice, (Drt.) gaice, gaiå (akk. -am), Geite; teite | lp. E.

160 J. QVIGSTAD. [Nr Ὲ

kaic, Ziege = anw. nw. geit, nw. gjeit, ἡ Vgl. gai'ca-vika,
ein Hof im Kirchspiel Skjærvø = nw. gjeit-vik.

gai-vuddna, ein Fjord im Kirchspiel Lyngen = ἢν. kå-fjord.
Der Name diirfte lappischen Ursprungs sein; vgl. gai-vårri,
ein Berg in Bardo im Kirchspiel Målselven.

gahkko, g. od. gåhko | Ip. S. kakko, (Lul.) kahkku, på. kahku,
(Fld.) gahkko, (Ar).) gahkko, g. gåhko, (Ht.) gåhku, (Drt.)
gåhkus (akk. gåhkom), (JImt.) kahko, kåhkua | Ip. E. kakku,
g. kåhu, Kuchen, Brotlaib = nw. schw. kaka, f.; fn. kakko.

kåknetit (Ip. S.: Jmt.), vermögen = nw. gagna.

gakte, gafte, g. gåvte; (Kar. Lnv. Ib. Of.) gakte, 2. gåkte | lp. 8.
kapte, kopto, (Lul.) kapte, (Hm. Ts.) gaptt, g. , , (Arj.)
gapte, &. gåpte, (Sors. Ht.) gaptie, (Ht. auch) goptu, (Drt.)

gopta, (Imt.) gapta, gapta, koptå, Rock, Wamms = nw. Ὁ

schw. kofta, f.

gal'be, g. galbe | lp. S. kalbe, (Lul.) kaltpe, (Ts. Hm.) galbi,
(Arj.) galbe, (Sors.) galbi, (Tårn.) galbiæ, (Ht.) gal'be,
kal'vo, (Drt.) gallbe, gållbe, gallbie, (Jmt.) kalpie, kaltpie,
Kuhkalb = anw. kalfr, nw. kalv, βοῦν. kalf, τῷ Vell
gal'bi-luökta, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. kal-vik.

gal'da-våhke, ein Hof im Kirchspiel Hammerø = nw. kal-våg.

gal'da-guss (K1.), unfruchtbare Kuh = nw. gjeld-ku; vgl. (Lnv.)
gal'da-vier”ca, verschnittener Widder = nw. gjeld-veder.
Vgl. auch anw. geld- in geld-fé. |

galdit | Ip. S. galdet, kaldet, (Lul.) kalltit, (Ar).) gældet, ver-

schneiden = anw. gelda, nw. gjelda.

gal'do, gål'do, g. ,, od. gåldo | lp. S. (Torn.) kaldo, (Hm.) galdo, —

2. » (Ht.) galdaje, (Ht. Drt.) galdeje, (Jmt.) kaldie | Ip. E.
galdde, kåldde (all. -ejen) | lp. R. (T.) kalte (all. -eja), (N.)
kölltig, galdig, (K.) kollte (all. -tja), Ort, wo man Wasser holt
(auch ein Loch im Eise zum Wasserholen), (Ip. R.) Wake,
Wuhbne = anw. kelda, fn. kaltio. Vgl. gal'do, δ. galdö, em

Hof in Ofoten = anw. kelda (Aslak Bolt, p. 95), nw. tjelde.

gåldok, g. -oha | lp. S. galdak, kaldak, ein Verschnittener'| lp. Εἰ,

(Sidw. Kr. Kv. Lg. Ib. Of.) gåldak-vier'ca | Ip. S. galdak

være, (Hm.) gåldag-vier'ca, (Arj.) galdag værrea, verschnit-
tener Widder = anw. geldingr, nw. gjelding, gjeldung.
Trykt 28. Februar 1893.

|

1893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 161

galen, galenes, g. -asen (Ip. S.), (Hm.) gålen, wahnsinnig = anw.
galinn, nw. schw. galen.

galg, galj (Ip. S.), (Ht.) galle, Galge = anw. galgi, nw. schw.
galge, galje, m.

gal'go, 5. galgo od. ,, | Ip.S. kalgo | lp. E. kalggu, kalku, Frau
= anw. *kelg < kelling (vgl. anw. pengr < pen(n)ingr).

gal'go-bånek, pl. = skalkjok, pl., zwei Gråten im Kopf eines
Fisches; vgl. isl. gelgju-bein.

kalk (akk. -eb) (lp. S.), Kelch = schw. kalk, m.

galka, kalka, galka, g. gålka, kålka | lp. S. kalk, (Ts.) galka,
(Arj.) kalka, 3. kålka, (Ht.) kallko, (Drt.) kallke | lp. E.
kalkk, Kalk = nw. schw. kalk, m.; fn. kalkki.

gal'kit, kalkit, tiinehen = nw. kalka oder lappische Bildung aus
galka, kal ka.

kall (Ip. S.), (Arj.) kalla, 2. , , (Ht.) kalle, Amt = nw. βοῦν.
kall, n.

kalla, g. kåla (all. -i) (Of.) | lp. S. (Lul. Arj.) kåla, Seilbund

= nw. kale, m.

-gålla, kålla, g. gåla, kåla, (Lnv. auch, Ib.) kalla(galla)-muorra

Ip. S. (Austral.) kalfo, (Ar).) galfa, (Sors. Tårn.) gallvo-
muorra, (Ht.) galhvue (akk. -ub), wisseriges, schwarzes
Holz = nw. kal, kal-ved, kalv; fn. kaali.

ο΄ kalla(galla)-firda od. -fer'da, ein Fjord bei Tromsö = nw.

kal-fjord.

galla, 8. ,, (all. -ai), (Sidw., Kr. und Kv. auch) karral | lp. S.

(Ht.) kårele, månnl. Name = nw. karl, kal.

| gålla, g. gåla, (Kv.) kålla, Blåtter (an Kartoffeln, Riiben, Kohl);

goalla, g. goala, Kohl; (Kv. Lg.) gussa-goalla (all. -i), die
Blåtter am ,rumex domesticus* = anw. kål, nw. kål, n.
Vel. (Leem) køl-matto, Kohlraupe.

galla-johkka, ein Fluss in Waranger = nw. skal-elv; vgl. galla-

narga, eine Landspitze in Waranger = nw. skal-nes.

᾿ kallasa, på. kallas (Ip. S.: Jmt.), Galle = anw. nw. gall, n.;

schw. galla, f. (Halåsz).

| | galles, (Friis) gales, g. galla(sa), alter Mann | lp. S. kalla, kalles

(akk. Μαϊοῦ), ålterer Mann, Ehemann; (Lul.) kålles, g.
kållåsa, (Arj.) gallis, g. gallasa, (Sors.) gallis (akk. gallab),
11

162 J. QVIGSTAD. [Nr. 1

alter Mann; (Sors.) galla, Ehemann; (Ht. Drt.) galles, k
gælle, (Ht.) galla, (Jmt.) galla, gælle, alter Mann, Ehemann; —
(Jmt.) kallas-koppa (5. gubbö), Mann | lp. E. kåles, killis,
g, killa, alter Mann, Ehemann | lp: R. (0) kaltes, &
kållazi (lok. kallazest od. kalla'st), (K.) kållles, (N.) kalles,
gallles, Greis, (Pasv.) giilles, g. gallas, Ehemann = anw. å
nw. kall, nw. dial. auch kæll; schw. dial. (Westerb.) kall, τ
m. (alter Mann). E
gallo, g. » , | lp. S. kallo, (Lul.) kallu, g. kalla, 1) Stirn, 2)
Stirnhaut des Rennthieres: (Ar). Sors.) gallo, (Ht.) gallu,
(Drt.) gallo, galla, (Jmt.) kallua | Ip. E. kallu, kålu | lp. R.
(N.) kall, Stirn = ἢν. schw. skalle, m.; fn. kallo. Vgl.
(Ib.) bohcco-gallo | Ip. S. (Ts.) ræina-gallo, (Ht.) gallu, der
Schådel eines Rennthieres | lp. R. (T.) kalla, 3. , , Stirn-
haut des Rennthieres, (A.) kall-saj, Schådelståtte. |
gal'sa, 8. galsa (all. -ai), auch galsa-suölo, eine Insel im Kirch- τ
spiel Karlsö = nw. kals-øy.
gamar, g. gabmara, Kåse in geronnener Milch, (Kt. Kv.) ein-
gekochte Molken | lp. S. (Lul.) kamår, g. kappmara, ge-
ronnene Milch, (Fld. Arj.) gamår, Kåse und Molken in >
geromnener Milch = nw. kymre, n.
kamb (Ip. S.), (Lul.) kammpa, (Fld.) kammpa, 8. ert, (Arj.) Å
gammba, g. gåmba, (Ht.) gamba, gambö (akk. -ub), (Drt.)
gambo, gammba, Kamm = anw. kambr, nw. kamb, m. Vgl.
re-gamba (Fris, p. 1945), Kamm (in der Weberei) um
die Fåden des Aufzugs zu sondern, wenn sie durch die
Schåfte gefuhrt werden sollen = nw. gre-kamb. -
gambel (Ip. 8S.), (Lul.) kampal, (Ts.) gambal, gabmil, (Α1].)
gåmbal, (Sors.) gambel, (Ht. Drt.) gambel, gambul, (Jmt.)
gambl, alt = nw. gammel, schw. *gambel, gammal. ;
gamen, Ὁ. gabmena (Frus), Gelåchter = anw. gaman?
gåmes, 2. gåbmasa, fahl = nw. kåm. |
gammar, (Sidw.) kåmir, g. kammir, (Lg. Bs.) gammir, g. -ara
ΠΡ. S. kammar, kabmar, (Lul. Hm. Arj.) kammar, (Ht.)
kammare, (Drt.) kammere, (Jmt.) kammara | Ip. Εἰ. kammar
Πρ. R. (Pasv.) kammar, Kammer = nw. kammer, schw.

kammare.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 163

gammi (all. -t) | lp. S. (Lul.) kapmå, pl. kapma, (Hm.) gabma,
2. gama, (Ht.) gamma, Erdhitte, Torfhitte; (Lul.) Kamu,
Haus = anw. gammi, nw. gamme, m.; gamma, f.

kammpit (Ip. S.: Lul.), kåmmen = anw. LE oder lappische
Bildung aus kammpa.

kampot (lp. S.), (Ht.) gamput, kåmpfen = nw. kjæmpe, schw.
kåmpa.

kam-råht (K1.) | Ip. S. kamrat, (Arj.) kam-råht, δ. -råhta, (Ht.)
kamma-råhtte, (Drt.) kamme-råhte, (Jmt.) kamråta, Kame-
rad = nw. kam(meyrat, schw. kamrat.

gamsa-mahkka, g. -måga (Kv.), mit Wurst gefiillter Fischmagen;
(Lnv.) gammsö, ein aus Fisch, Leber, Mehl u. 5. w. zu-
bereitetes Gericht | lp. δ. kamsa, (Lul.) kammsa, (Ar).)
gamsa, £. gåmsa, (Sors.) gamsa, (Ht.) gamsu, (Drt.) gamså,
Blutklos, Blutkuchen = nw. schw. dial. kams, m.; fn,

ο΄ kamsu.

gånå, pl., ein 'Hof im Kirchspiel Lödingen = nw. kan-stad.
Vel. gånas- oder gånai-vuödna, em Fjord ibd. = nw.
kansta(d)-fjord.

gannda, g. gånda (Finnm.) | lp. E. kandda, halb erwach-
sener Knabe = anw. *ganti? (s. Fritzner, Ordbog, I, p.
576 Ὁ: genta). Lp. S. gantastallet, (Ht.) gandastallet, wie
Knaben spielen, eher aus nw. gantast, schw. dial. santiis
(scherzen). |

ganne, kanne (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) kanna, kanna, vielleicht =
nw. kannskje, schw. kanske.

- kannet (lp. S.), können = anw. nw. schw. kunna (præs. kann).

kå-nouna, kå-nona (Lg.), (Kr.) ka-now'na | lp. S. (Jmt.) kannola,
Kanone = nw. schw. kanon, m.

i , kanta, ganta(kanta)-peive (lp. S.), der erste Mai (Lex.

Lapp.); vgl. doch Schefferi Lapponia, p. 89: ,dies Marci,
quem appellant Cantepaive* (25ste April) = anw. gangdagr,
nw. gangdag (*ganda) Vgl. lp. S. kanta-vakko, (Arj.)
ganta-valkko, (Sors.) ganta-vahkko, die erste Woche des
Monats Mai, anw. gangdaga-vika, fn. kantta-viikko (die
Woche vor dem Himmelfahrtstag). Nach J. Læstadius

fångt in der Lule-Lappmark stuor καμία den ersten Mai
jr

h

164 J. QVIGSTAD. [Nr. Ἵ.

an und dauert 5 Tage; ucca kanta fångt den 13ten Mai
an und dauert ebenfalls etwa 5 Tage. Merke (Wst.)
ganta-guluf (-bæivi), der Festtag der Kreuzeserfindung
(alten Styls).

ganna, &. gåna (all. -i) Tai Ib. Of.), (Krl.) gåntak, pl. | lp. S.
(Ht.) gåne, eine Art lappisehe Zauberei = nw. gand, ganm,
gan, m.

ganga-vika, ein Ort auf der Insel Sørø in Westfinnmarken =
ΠΥ. gam-vik (fir *gangvik, friher ganvik, siehe C. Pontoppi-
dan, Geographisk Kart over Finmarken, 1789).

gannga, 5. gånga (Lg.), Hausflur = nw. gang, m

kå-pihttal, Kapitel = nw. kapitel.

kapo (Ip. S.), (Hm.) gahppo, g. gåbo, (Arj.) gåhpo, g. gåbo,
(Sors.) gåhpo, Mantel, bes. der Rock eines Priesters = anw,
kåpa,; f.; fn. kaapu.

gapot (Ip. S.), (Ht.) gæhpet, gahpödid, Me gehpih, gåhnen,
das å aufsperren = nw. schw. gapa.

kappai (Ip. S.), (Lul.) kahppai, (Hm.) gahppai (all. sg.), (Jmt.)
kahpu, um die Wette = nw. schw. i kapp.

gahppir-vuodna, em Fjord in Westfinnmarken = nw. kipper-fjord.

kara (lp. S.: Austr.), Span, Hobelspan = schw. dial. kåra, kåre
(Rietz, 379).

gar'bi-luökta, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. kar-vik (fir |
*karv-vik).

gardan, månnl. Name = anw. kjartan?

gar'de, g. garde | lp. S. (Boreal.) garde, (Lul.) kartte, 1) Zaun,
2) umzåunter Platz, (Hm.) gar'de, g. garde, (Arj.) gardi, —
Zaun, (Jmt.) gårte, Haus, Gebåude | lp. R. (T.) kart, (N) |
kart, Hausflur, Vorstube = anw. garår, nw. gard, schw.
(veraltet) gård, m.; vgl. karde-jok, ein Fluss auf der Halb-
insel Kola (Frus, En Sommer i Finmarken, 2te Ausg.
p. 170). Vgl. gir'ko-gar'de | lp. S. kiirko-garde, -garden,
(Hm.) gergo-gar'de, [(Ht.) gerhku-gardene (aus fn. kirkko-
kartano)], Kirchhof = anw. kirkju-gardr, nw. kyrkje-gard,
schw. kyrko-gård. Aus fn. kartano sind vielleicht entlehnt
lp. F. gardem od. gur'dem, g. gar'dema, Wohngebåude;
garden od. garden, g. gar'dena, Hof (låndliches Besitz-

md

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 165

thum) | lp. S. garden, (Hm.) garden, g. » , (Arj.) gardin,
(Sors.) garrden, (Ht.) gardene, (Drt.) garrdene, gaddrene,
(Jmt.) gardene, gardane, Hof | lp. R. (T.) kårtim, Haustlur.
gar” dot, pr. gardom | lp. S. gardot, (Lul.) karttit, umzåunen =
anw. gerda, nw. gjerda, oder lapp. Bildung aus gar'de.
kår-manne (K1.) | lp. S. karman, karmanne, (Hm.) kåran(gåran )-
olmoi, (Ht.) går-mannie, (Jmt.) karmåneja, karmåneje,
Mannsperson = nw. kar-mann. Vgl. lp. S. (Lul. Arj.)
kåran, (Ts.) gåran, (Ht.) kårene, (Drt.) karre, (dmt.) karra,
| Mannsperson = nw. schw. dial. kar, m.
| gar'pa (Kr.), ein wohlbabender Mann (nw. kakse) = nw. garp, m.
| garra, 8. gåra, (αν. Kr. Ks.) karra, (Kl.) kårak, pl., (Kv.)
| karta, g. karta | lp. S. (Ht.) kålu, Karde, Wollkamm =
| nw. karda, kara (kala), f.
᾿ garre, gårre, 5. gåre, hölserne NSchiissel, Trog | lp. S. kare,
|. Geschirr; (Lul.) kårre, pl. kåre, Trog, Schissel; (Hm.
Fld.) garri, g. gåri, hölzerne Schale; (Ar).) garre, g. gåre,
| Schale; (Ht. Drt. Jmt.) gårie, (Drt.) gåré, Schussel, Schale
| = nw. schw. .dial. kar, n.; fn. kaara. Vgl. lp. F. (Lnv.)
| garra, (Ib.) karra, δ. kåra, grosses Fass; (Sidw.) sålte-
| karra (all. -ἴ), Salzfåsschen.
garrit, gårrit,- (Ks.) karrit, (Kl.) kåritt, (Kv.) kar'tit | Ip. S.
| (Ts.) garret (impf. -ejeu), (Ht.) kælet, karden = nw. kar(d)a,
kala, oder lapp. Bildung aus garra.
karrit, garrit, rechen = nw. kara.
gar'ta, karta, ὁ. garta, karta | lp. S. karta, (Ht.) lande-karte,
Landkarte = nw. kart, landkart, n.; schw. karta, f.
' kårtuksa (lp. S.: Lul.), Tabak = schw. kardus(-tobak).
gar'ven (gew. im Plur.), (Kl. Bls. Wst.) kar'venak, pl., (Krl.
Kar. Bls.) garvanak, pl. | lp. S. karven, (Lul.) karen,
(Ts.) karvin, (Hm.) garven, (Arj.) karvena, kærvena, (Sors.)
gærvene, (Tårn.) gærvena, (Ranen) karven, (Ht.) kærven,
karvie, Kiimmel (carum earvi) = nw. karve, m.
garves, 5. gar'va(sa) | lp. S. karves, Ὁ]. karvaseh, (Lul.) karves,
pl. kar*våsa, (Hm. Sors. Tårn.) garvis, (Ht.) garvies, (selt.)
gærves, (Drt.) garves, (Jmt.) karvies, gar*vie3, fertig, bereit
= anw. gorr, gerr, pl. gervir.

——

—=—==—===—==========0=

| ,ἱ

hu
---ἶε---

EI

å "

166 J. QVIGSTAD. [Nr

gar'vo, &. garvo (gew. im Plur.) | lp. S. karvo, (Lul.) kårvu,
δ. kårvu, (Hm.) gar”vo, (Ar.) garvo, g. gårvo, (Sors.) garvo,
(Ht.) garvu | lp. E. karvu, Kleidung, Kleider = anw. gervi, .

kåsit (Ip. S.: Lul.), in Haufen legen = nw. kasa; nach Wiklund
aus schw. dial. kase (Haute).

gåssa, &. gåsa (all. -i) (Lnv. Ib. Of. ΟἹ. Wst.) | Ip. S. gas,
(Lul.) kåsa, (Hm. Ts. Fld. Arj.) gåssa, 8. gåsa, (Sors.)
gås (akk. gåseb), (Tårn.) gåsa, (Ht. Drt.) gåse, (Jmt.) kåse,
Gans = anw. gås, nw. schw. gås, f. |

gassa, kassa, g. gåsa, kåsa | lp. 8. ge kåse, Kasse = nw.
kassa, f.

gassi, £. , (Kv.), (Leem) gasse, (Ib. Of) gæssa, 8. gæsa (all.
-Ὦ | Ip. S. kasseje, (Arj.) gasse, 8. » , (Sors.) gassie, (Ht.)
gåseje, Lab = nw. kjæse,. schw. dia). kes, kese, m. Ein,
anderes Wort ist gasse, 8. ,, od. gåsse | lp. S. kasse melke,
Biestmilch.

gåhta, 8. ,, od. (Lg.) gåda; (Kr.) gahtta, g. gahta | lp. S. gato,
(Hm.) gahtton, (Ht.) gådu* (akk. -ub), Gasse, Strasse = nw.
schw. gata, f.; fn. katu. (Leem) gatto-lieppo, das Gassen-
laufen, ist < å katulyöppy.

kåhte, g. kåde (all. ἢ (Ip. S.: Ts. Fld.), (Lul.) kati, veid
Name (nw. katrine, karen); vgl. schw. dial. kete (fn. kati).

kåhtih (Ip. S.: Jmt.), miissen = schw. dial. gett (Halåsz). Hier-
aus auch lp. S. (Jmt.) Gehtet, Gæhti, miissen. Εἢ

gahttar | Ip. S. kattar, (Lul.) kahttar, (Arj.) gahttar, Hiiter,
Waåchter = nw. gjætar, oder lapp. Bildung aus gahttit. οι
Vgl. Ip. S. (Lul.) Ghtar, (Ht.) Gætare, Hirt = nw. gjætar.

gahtte, g. gahte (all. -i) (Ks.), (Leem) gatti, 2. ,, (Lg.) gahtta,
8. » (all. 5) od. gahtte, 8. ,, (all. -t), eine kleine Robbenart
= nw. haft-katt (P. Claussön, Samlede Skrifter, p. 79),
hav-kat, hav-katte (Leem, Lexikon und Beskrivelse over
Finmarkens Lapper, p. 215, Anm. 66); vgl. (Kl.) avskar»
gahtte (all. -t), eine kleine Robbenart (nw. auskjer-kobbe). |

gahttit | Ip. S. kattet, (Lul.) kahttit, (Arj.) gæhttet, (Ht.) gahttet,
gæhttet, (Ht. auch, Drt.) gæhtet, (Jmt.) kehti, hiten, be-
wachen, Acht geben = anw. gæta, nw. gjæta. Hieraus aud
lp. 5. (Lul.) Ghttit, (Ht.) tet, hiten, weiden lassen. τὸ

Å

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 167

katto (Ip. S.), (Lul.) kahttu, g. kahttu, Bewachung = anw. gæta, f.

gahtto, £. ,, od. gåhto | lp. S. katto, (Lul.) kahttu, (Hm. Ts.)
gahtto, &. , , (Fld.) gahtto, g. gahto, (Ar).) gahtto, g.
gåhto, (Sors.) gåhttot, (Ht.) gåhtu, (Drt.) kahta lp. R.
(nach Thomsen) katto, Katze = anw. kottr, kattr, m.; nw.
katt, m.; katta, f.; schw. katt, m.

gahtto-vuödna, auch gåht-vuödna, ein Fjord in Tromsö = nw.
kat-fjord.

gaupa, 5. gaupa (all. - (Of.), Luchs = anw. nw. gaupa, f.

gåvar, g. gavvara, (Lg.) gavvir, gavvar, (Kl.) gåvar, pl. gåvrak,
(Siidw.) giåvrig | lp. ὃ. (Ht.) gæbrege, Zwieback = nw.
kavring. Vel. kavreg, ein Οτῦ in Nordwaranger = nw.
kavringen, s. def.; gavvir, eine Insel im Kirchspiel Skjærvö
(nw. kåk-ø).

gavdne, gav'ne, g. gavne, 1) Nutzen, 2) (bes. im Plur.) Geråth,
Gepåck | lp. S. gagne, Nutzenl; kaudne, Ding, (im Plur.)
Geråth, Gepåck; (Lul.) kåutné, Ding, Sache; (Hm.) gavne,
g. gavne, (Arj.) gavdne, g. gåvne, Ding; (Sors. Tårn. Ht.)
gavnie, Spielzeug, (Jmt.) kaunie, Ding, (Ht.) kaknes, attrib.,
tiiehtig | lp. E. kavni: kavnun pijjed, in Stand setzen =
anw. gagn (Nutzen, Geråth, Gepåck), nw. schw. gagn
(Nutzen), n.

gavla-tuona (Stockfleth, Ordbog, p. 222 b), eine Art von Gånsen

== anw. gagl, n.; nw. gagl, gaul, ἢ. + lp. Cuona (Gans).

gavmastet (Leem, Friis), beschittzen = anw. gøyma.

gav'pe, δ. gavpe | Ip. E. kåvppe | Ip. R. (K.) kåhp, (Pasv.)

gawp, g. gawpe, Kauf, Handel = anw. ἢν. kaup, n.; fn.

kauppa.

gåvpug, (Of. auch, Siudw.) gåhpug | lp. S. kaupok, kaipog |
lp. E. kavpug, Stadt = fn. kaupunki, aschw. kaupungr,
*køypunger.

gavval, kavval (Lg.), (Kl.) kåval, på. kavlak, (Hf.) kåval, (Of.)
gavvel | lp. S. (Hm.) kavval, (Arj.) gablo, g. gåblo, Floss

| an einem Fischernetz = nw. kavl, m.

| geda(gæda)-nar'ga, ein Ort in Malangen = nw. kjei-nes.

gevpe, 2. geipe (Ib.) | lp. 5. (Ts.) -, (Hm.) kei'pe, (Drt.) Gæipa,

108 J. QVIGSTAD. [Nr

Ruderpflock = nw. kjeip, m. Vel. gei'pe, %. geipe, ein
Berg in Ofoten = nw. kjeipen, s. def.

geuka, (Nensen) keika (Ip. S.: Lul.), Kuckuck = nw. *gøyk (vgl.
anw. gaukr, nw. gauk, nr).

gevrit, (Kr. Kv. Lg. Bls.) kevrit, (Lg. auch) kov'rit, (K1.)
kevrit, (Wst.) kev'rit, (Of.) gew'rit | lp. S. Geuret, (Hm.)
Gev'ret (impf. -ejeu), mit Pferden fahren = anw. nw. køyra.

σοῦ τέ (Kl.), nachiåffen (die Redeweise Jmds.) | lp. S. (Jmt.)
kæihpet, nachåtfen = nw. gjeipa.

gevs-ver'da, ein Arm des Tysfjords (nw. lille tysfjord) = nw.
kys-fjord (Volksliste von 1769), auch gjøds-fjord geschrieben
(Norske Rigsregistr. III, 538: Relation des Hans Olssøn
von 1598).

kemg (lp. S.: Fld.), Dinger = nw. gjø(d)ning.

gerug (K1.), geizig = nw. girug. :

gidå, pl. (Wst. Ts.), (Of.) gæjak, pl. od. ξωσᾷο, (Ib.) gæddo,
8. » , eine Insel im Kirehspiel Lødingen (anw. kid-øy,
ΠΥ. kje-ø.

gidne, g. ,, od. gine, ein Vorgebirge in Finnmarken (nw. nord-
kyn od. kiner-odden) = anw. *kinn, f.

gief-manne, (ΗΠ) giehp-manne, (Kr.) geh-mann, (Kv.) gieh-manm,
(Kl.) eb-manne, (Lg.) gieb-manni, (Lnv. Ib.) keb-manne
| Ip. S. (Ts.) keb-manne, Kaufmann = nw. kjøbmann, kjøp-
mann, *kjøfmann.

gielas, g. giellasa, (K1l.) giellas, g. gællsan | lp. S. (Hm.) gielas,
Kiel eines Bootes, (Friis auch) schmaler Bergriieken = anw.
kjolr, nw. kjøl, m. — Vgl. giella-bor'di, (Lnv.) gilla-bor”di,
(Lb.) giela-bor'de | Ip. S. (Hm.) kölla-bor'de, das Brett eines
Bootes, das dem Kiel am nåchsten ist = nw. kjøl-bord.

gielda, g. gielda (all. gil'di) | lp. S. Gælde, (Austr.) kiæld, (Ht.)

&elde, (Drt.) Geldo, Kirehspiel; (Lul.) Gellte, Stamm von — |

Lappen (schw. lappby) = nw. gjeld, n.

gielka, g. gielka (all. -ai), (Kl.) gælkå, (Lnv. Ib.) gelka | 1p.S,
tælk, ælka, (Hm.) Cel'ga, g. Gelka, (Ts.) Gel'ka, (Ar).)
kælka, (Sors.) tællka,, (Ht. Drt.) Gelke, (Ht.) Gelöe, Hand-
schlitten, klemmer Schlitten = nw. kjelke, kjelkje, schw.
kilke, m.

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 169

gier'do, g. gierdo (all. gir'dui), (Kris auch) gær'do, (Kl.) gær”'da,
g. gerdö, (Ib. Of.) gir'dø, g. girdö, (G1.) ger'dö, Fassreifen
= anw. gjord, f.; fn. kierto.
gieres, 8. gierrasa; gurok (fir *gierok); (Ib.) geris | Ip. S. keres,
g. -asen; kerok; (Lul.) kæruk, attr. keres, (Hm. Ts.) geris,
g. gærrasa, (Fld. Arj.) geris, g. gerrasa, (Arv.) keres,
(Ume) kerres, (Ht.) gieris, giærake, (Jmt.) kiærahka,
kierahka, lieb, geliebt, zårtlich (im lp. F. bes. von Liebe
zu den Verwandten) = anw. kærr, nw. kjær, schw. kår.
Hieraus (lp. S.: Ht.) Gera, lieb (Halåsz). Merke (Ht.)
Gere, Lieber (in der Anrede) = nw. kjære.
giev'jo, 5. gievjo, eine Insel in Sidwaranger = nw. kjø-ø.
-gievkan, (Kr. Hf.) kievkan, (Krl. Le. Bls. Kar. Lnv. Ib.)
giehkan, (K1l.) kiehkan, (Wst.) kevkan | Ip. S. (Ts.) gievkan,
(Arj.) Gevöo, (Drt.) tuöke, Kiche | Ip. R. (K.) kivkan, (N.)
kivgen, Ofen = nw. kjøken, n.; kjøk, m.
ρου, 8. gieveå (all. -ai), eine Insel in Tromsö = nw. jøs-øy
(fir *gjøs-øy), in der Schriftsprache ljøs-ø, im Gerichts-
| protokoll von 1757: giøsø.
- giftit (K1.), (G1. Wst.) giktit | lp. S. giptot, (Drt.) Gupti, sich
| verheirathen = anw. giptast, nw. giftast, syptast. |
gikar, (Kr.) kikar, (Sidw.) kikir | lp. 5. (Hm.) kigar, (Ar).)
Gkar, (Sors. Tårn.) kikare, (Ht.) Ghkarte, eikarte | Ip. E.
kikar, Fernrohr = nw. kikar, kikert; fn. kukari; vgl. lp. F.
gikan | lp. 5. (Lul.) Ghka aus nw. *kike. m.; vgl. βοῦν.
dial. πῶ (Svenska Landsm. I, 188). Merke lp. S. (Lul.)
| Ghkit, durch Fernrohr sehen, eher aus Gihka abgeleitet
als = βοῦν. kika (Wiklund).
gikta (G1. Wst.) | lp. S. gipt, (Drt.) Gupten, verheirathet = anw.
gipt, nw. schw. gift.
gila-jav'ri, ein See im Kirchspiel Tysfjord = nw. kilt-vatn.
- gildas, g. gil'dasa, grosssprecherisch, prahlerisch; gil'dai, pråch-
tig; (Kl.) igildas, pl. gildsak, froh = nw. gild; vgl. gilda-
stallat, prahlen, und nw. gilda seg.
| gilla-riehppi, ein Ort im Kirehspiel Lyngen = nw. kjila-skaret.
| gillar, (Kv.) gildar, g. gildara | lp. S. gilder, gillor, (Drt.)

- ==

170 J. QVIGSTAD. [ΝΕ

δοίμααγο, jilddre, Falle, bes. fir Måuse und Hermeline = —
anw. nw. gildra, f.: nw. gilder, schw. giller, n. ;
gille-vuodna, ein Fjord in Ostfinnmarken = nw. kjølle-fjord, | å
friiher kylle-fjord (Diplom. Νοῦν. VIL, 646). å
killek (Ip. S.), (Ht.) gille, akk. -egeb, altes Weib = ἢν. kelling.
gil'pe, g. gilpe | Ip. S. (Hm.) Göl'ba, g. Cölpa, (Ht.) 4ölpö, Hand-
habe an einer Biitte = anw. kilpr, nw. kylp, kjølp, m. —
Hieraus (Kl.) Gullpar, Henkelknopf an einer Biitte; vgl.
151. kilpr (,a handle of ἃ vessel; in mod. usage ἃ loop of
whalebone fastening the handle to the bucket* Cleasby-
Vigf.). $
kimman (Ip. S.: Lul), (Fld) kimmanåa, pl, Kimmel = nw.
*kymmen, vgl. schw. kummin, dånisch kummen.
kimmer (lp. S.: Lul.), Renthierkalb = schw. dial. gimmer, f.

(ein junges Schaf)?
gintal, g. ginntala, (Leem) gintel | lp. S. kintel, (Lul.) kintal, —
g. kinntala, (Hm.) gental, (Ts.) gintal, g. ginntala, (Arj) —
gintol, (Sors. Tårn.) giintala, (Ht.) gendal | lp. E. kittel,
Licht, Kerze = anw. kyndill, fn. kynttilå.
gintal-mis(mæs)-bær've, (Sidw.) gindal-mas, (Kl.) gindal-messök, —
pl | lp. S. kintel-peive, (Lul.) kintal-pei've, (Hm.) gental-
beive, (Ht.) gendale-bejje, Lichtmesse (festum candelarum)
= anw. kyndil(sjmessa, kyndilsmessudagr, nw. schw. kyndels- |
måssa.
gipar, (Suidw. Kr. Hf.) kipar, Kiper, Böttcher = nw. kiper.
gihppo, ὁ. gihpo | lp. S. kippo, (Hm.) gihppo, 8. » , Bund,
Bindel = anw. kippi, n.; nw. kippe, n.; kippa, f.; schw.
dial. kippa, f. 2
girdno, girno, g. girno; (Friis auch) girdne, g. girne; (Sidw.
Kr.) kirdno, (Kl.) ginnöo, (Lnv. Ib. Wst.) gidnö | lp. 8.
kærno, (Arj.) Cærdna, g. Gerdna, (Ht.) kinnu, das Gefåss,
in dem Butter gemacht wird = anw. kirna, nw. kirna,
kinna, kjerne, f.; schw. kerna, f.; fn. kirnu. Vgl. girdno- |
vårri, ein Berg in Saltdalen (nw. kjern-fjeld). :
girdnot, gir'not, pr. girnom, (Sudw.) kirdnot, (Kr.) kirdnit —
(K1l.) ginnit, (Lnv.) gir'mit, (Wst.) gidnöt | Ip. S. (Arj)
&rdnet, kérnen, zu Butter riihren = nw. kirna, fn. kirnua.

*
mn

fa

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. Li

Die Verben auf -it (-et) sind vielleicht lapp. Bildungen
.aus girdno.

girko, 8. » Od. girko, (Kr. auch) kir'ko | Ip. S. kirko, kiirko,
(Fjellstr.) gitrko, körko, (Lul.) kirhku, pl. ,, (Hm.) ger'go,
8.» > (Fld.) gir'ko, (Arj.) gerko, (Arv.) kiirkku*, pl. kiirku,
(Ht.) gerhku, (Drt.) gærrko, gærrkå, (Jmt.) kerhku", kærhka,
geærhkå | lp. E. kirkko, g. kirho, Kirche = anw. kirkja,
nw. kyrkja, kjerka, schw. kyrka; fn. kirkko.

gissto, &. gisto, Kasten, bes. Sarg | lp. S. kisto, (Fjellstr.) kiisto,
(Lul.) kisstu, pl. kistu, (Hm. Ts. Arj. Sors.) gissto, (Ht.)
gæsstu, gasstu, (Drt.) gassto, gæsstå, Kasten = anw. nw.
schw. kista, f.; fn. kistu. Vgl. lp. 5. (Ht.) lika-gasstu,
Sarg = nw. lik-kista, f.

gihtta, Ὁ. ,, (all. -ai) (Hf. Tlv. Krl. Kl. Lg. Bls. Gl.), Ecke in
einer lappischen Hiitte | lp. S. (Schefferi Lapponia, p. 200)
kitta, der der Thir zunåchst gelegene Theil einer lappi-
schen Hiitte = nw. kitte, m.

kihtteg (Kv.), (Lg.) gihtteg, (Ib. Of.) &htteg, (Of. auch) Cæhtteg,

eiserne Kette = nw. kjetting.

gihcce, 8. ,, od. gihce, (Ib. und Of. auch) ginmi, 8. , | Ip. S.
(Boreal.) Æice, (Lul.) kiheci, (Hm. Ts.) giheci, (Ht.) kirje,
Gerje, Zicklein = anw. kid (g. pl. kidja), nw. schw. kid.

gwa-vaggi, ein Thal auf der Insel Arnø im Kirehspiel Skjærvø
= nw. kjyv-dalen.

giwvi-jouna, g. -jouna (all. -i) (Hf.), Raubmöwe (lestris parasi-
tica L.) = nw. kjyv-jo.

kwerastid, erastid (lp. S.: Ht.) bitten = nw. kjæra.

kile, keile Ip. S.: Ht.), Kessel = nw. kjil, m.

killek (Ip. S.), (1 Mos. 88,17) killig, (1 Mos. 27, 9) Uillig, (Lul.)

&llik, (Hm.) Gelleg, (Fld.) &illig, (Arj.) llega, (Sors.) ille
- (akk. -egeb), (Drt.) kille, Ulle, killega, Tillege, Zicklein =

nw. schw. killing. |

klabbo (akk. -ub) (Ip. S.: Ht.), Baumstumpf, Klotz = nw. klabb, m.

klahka (Ks.): k. valdehet, nw. ,klöve vinden" (term. nautic.) =
(Ks.) klahkkehet, (Lg.) blåhkehit; vgl. nw. blak, n.

klamburdid, klamberdet (lp. S.: Ht.), zanken = nw. klamre;
vgl. (Ht.) klammure almute, Zånker.

172 J. QVIGSTAD. [Nr. Å.

klaper (lp. S.), Kies = schw. dial. (Westerb.) klapar, m.

gledøö (Wst.), Freude = nw. gleda, f.

klemtet (Ip. S.), Sturm låuten = schw. klåimta.

klibma (Ip. S.), (Torn.) klibmö, (Ht.) glibma, (Jmt.) klipmui,
Lårm = anw. glymr, nw. glym, m.

klibmet (Ip. S.), (Ht.) glibmåt, (Jmt.) klæpmui, lårmen = anw.
nw. glymja.

klippar (lp. S.) Sieger; einer, der iiberlegen ist = nw. klippar.

klivi (Ip. S.: Lul.), (Fld.) klwi, g. , (all. 4), totanus glottis =
nw. klyvi.

gloamadid (lp. S.: Ht.), glotzen = nw. glåma.

gloare (Ip. S.: Ht.), Asche mit gliihenden Kohlen = anw. glöd, f.

kloavva, 8. kloava (all. -ai) (ἅν. Καὶ. Kl. Lg.), (Siödw. Kr.
Ks. Tlv. Hi.) kluövva, g. kluöva, (Lg. Lnv.) klovva, g.
klova (all. -, (Ib. Of.) luovva, g. tuova (all. luvvi) | 1p. S.
(Fld.) kluvva, eine an der Seite eines Segels befestigte
kleine Tauschleife = anw. klö, nw. klo, ἢ

klovan (lp. S.), Kloben = schw. klofve, m.

klubbo, 1) ein Berg in Nordwaranger, 2) ein Hof im Kirchspiel
Talvik = nw. klubben, 5. def.; vgl. rip-klubbo, ein Vorge-
birge auf der Insel Kvalø in Westfinnmarken = nw. rype-
klubben.

klubma-vårre, ein Berg im Kirchspiel Beiern = nw. glom-fjeld.

klummpa, g. klumpa (all. -at od. -t), (Kr.) klummypa (all. -ἢ), (Ib.
Of.) lummpa, g. tumpå (all. -åi) lp. 5. (Hm.) klummba, g.
klumpa, (Ht.) klumpo, eine Art Holzpantoffel = nw. klumpe, m.

gluptie (lp. S.: Ht.): våri-g., Felsenkluft = nw. kluft, f.

klærinis, g. klærna(sa) (Lg. Kar.), (Kl.) klainas, klaines, (k)læines,

| g. (k)læina, (Bls.) kleinas, (Lnv.) lenis, g. lednasa, (G1.)
klienis, (Wst.) klenis | Ip. S. klen, klena, (Arj.) klena, (Ht.)
kleine, krank = nw. klein, klen; schw. klen.

klövna (Ip. S.: Jmt.), Kralle = schw. dial. klo, pl. klöner.

knall, g. knåll (Ki.), auch knall-tahp (Κ].), (Of. G1.) knalla, δ.
knåla (all. -i) | lp. 5. (Lul.) knalla, (Axj.) knalla-dovso,
(Drt.) knall-hahta, Zindhitehen = nw. knall, knall, n.; Ὁ
knafl-tapp, m., *knall-hatt, m. (vgl. schw. knallhatt), *knall-
dåsa, f.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 173

knahppa, 2. knåhpa (Wst.) | lp. S. knappa, (Hm.) knahpa, 8.
» , (Ht.) knåhpö (akk. -ub), (Sors. Drt.) knåhpa, Knopf
= nw. schw. knapp, m. Vgl. (Ip. S.: Fld.) knahppa-nallo,
(Ht.) knåhpa-nalu, Knopfnadel = nw. schw. knapp-nal, f.

knikta, 3. knivta (Lg. Lnv.), (Kl.) kmjft, (Ib.) knækta (all. -i),
Bube (im Kartenspiel), (Lg. auch) Junggesell | lp. δ. knikt,
(Boreal.) snikt, (Högström, Lappl., p. 158) sneuta, (Lul.)
snikta, 8. sniuwta, (Hm.) snekta, g. snewta, (Ts.) snikta,
o. snuwta, (Arj.) knikta, 2. , , (Sors.) knikte, Soldat, (Lul.
auch) Bube (im Kartenspiel), (Sors.) der Name eines
Steines im Brettspiel = nw. knigt, m.; fn. knihti.

knøhpo (Ip. S.: Ht.), Knospe (an Båumen) = nw. knopp, m.

knorit (lp. S.: Lul.), langsam, nach und nach reisen = schw.
dial. (Norrb.) knåra (Wiklund).

knuvva, g. knuva (all. -i) (Lnv. Of.), (Ib.) knoffa, 5. , | 1p. δ.
noffa, (Ht.) noffo, nouga, (Drt.) knoua, Knöchel (an den
Fingern) = anw. knui, nw. knue, knuve, knuv, *knuge (vgl.
schw. knoge), m.

gnægot (impf. -ojeu) (Ip. S.: Arj.), nagen = nw. gnaga.

gnællot (Kl.), schreien (v. Möwen) = nw. gnella.

knæhetadid (Ip. S.: Drt.), wiehern = nw. kneggja.

koabbu (Ip. S.: Ht.), Robbe = nw. kobbe, m.

koaffar (Ks.), (Kv.) goffar, (Lg. Of.) kuffar, x. -ara, Koffer =
nw. kuffer, koffer.

- gowi-fjöra, ein Fjord in Ostfinnmarken = nw. køi-fjor(d).

goavta (im Sing. nur im Zusamm.), pl. goaitak (Ib.), (Leem)
guoit | Ip. S. veit, væit, (Lul.) veithta, «. veihta, (Hm.)
veta, (Ht.) vieite, (Drt.) veita, Weizen = nw. kveite, veite, m.

goahkka, koahkka, g. goahka, koahka (all. gohkki, kohkki) Ip. S.
(Ht.) kuahka | lp. E. kokk, Koch = nw. kokk, m.; fn. kokki.

goalla, g. ,, (all. -ai), (Tn.) koalla, Milehgefiss = nw. kolla, f.

goalla (all. -ai), ungehörntes Thier; g:-gussa, ungehörnte Kuh
= anw. nw. kolla, f.

goallar (Kv.), (Lg.) goallir, g. -ara, Stånder (auf jeder Seite
des Vorderstevens eines Bootes) = nw. kollar.

- goallo, 2. goalo (all. gollui), (Kr. auch) goalla, koalla, g. koala

114 J. QVIGSTAD. [Nr. 1

(all. -ai), (Sudw.) goalla, (all. -i), å Wst.) gollu, Thran-

lampe = anw. nw. kola, f.

goal'va, koalva, g. goalva, koalva (all. gol'vi, kol'vi) (Lnv. Ib.
Of.), (Lnv. auch) kol'va | lp. 5. (Hm.) kol'va, Wirbel an
einer Angelschnur, der den Zweck hat, Verwickelungen —
der letzteren zu vermeiden = nw. kolv, m ν᾽
goal'va, g. goalva (all. golvi), (Sudw.) koalva, (Krl. Le. Kar. δ

Lnv.) goalvi, (Kl.) goalve, golve, (Ib.) goab'la, goab'li,
(selt.) goal'va, g. goabla, goabli, goalva, (G1.) golva, (ΟΕ)
vannca-goal'va (all. golvi) od. -kvæl'va, g. kvælva (all. -i)

lp. S. (Ts.) goalva, der Boden eines umgeschlagenen
Bootes = nw. kvelv, kolv, n. 3
goannsta, g. goansta (all. gonnsti) | lp. S. konsta, (Lul.) koönsta; ᾽.
koanssta, pl. koansta; (Hm.) gonnsta, g. gönsta, (Ht.) koanste, —
(Jmt.) konsta, konsta | lp. E. konst, Kunst = nw. schw.
konst, f.; fn. konsti. 3
gommga, g. goanga, em hölzernes Werkzeug, mittels welches
die ,for-setnoö" (5. dies) verfertigt wird. =
goahppo, 2. » Od. goahpo, (Kr. Kv.) gohppo, g. px, (αν. Ks.) å

- kohppa, 8. kohpa, (Bis.) guöhppo, (Lnv. Of.) gohppa, 5.

göhpa (all. -t) | lp. S. kopp, (Lul.) kohppo, (Hm.) kohppa,

8. », (Ts.) golhppo, (Arj.) kohppo, (Ht.) koahppo (akk. -ub),
(Drt.) κῆρα | lp. E. k9p, Tasse = anw. koppr, nw. sehw.
kopp, m. Vgl. (Ib.) gohppa, 2. . , Kopf zum Schröpfen —

[ep

= nw. kopp, m. å
koarådet, kuoradit (lp. S.: Jmt.), (Ht.) koaradit, kuaradit,
gehen (z. B. gut oder schlecht) = nw. går (8. sg. præsJ.
- goarna-flöda od. -bakte, auch goardna-flögg, eim Ort im Kireh-
spiel Skjerstad = nw. kvernflået, s. def. (nicht: kvænflået);
vgl. anw. kvernberg (Aslak Bolt, p. 98) und Sommerfelt
in ,»Budstikken*, VI (1825), p. 750.
goar'pa, δ. goarpa (all. g97pi) | lp. S. (Drt.) kuörrpa, Rabe =
anw. korpr, nw. korpr, m.; fn. korppi.
goarra, koarra, £. goara, EN, (all. gorri, körri), 1) Ghor Ga
einer Kirche), 2) Hausandacht = anw. körr, nw. kor, m.
goarra, koarra, £. goara, koara (all. kørri), Altentheil = nW.
kor, u.

[ὦ

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 17

| goar'tel, (Sudw.) koar'tel, Viertelelle, Vierteltonne | Ip. S. kortel,
kuartel, Viertelelle, (Lul.) kørtal, g. körtala, Quartier (1,5
| dm.; 3,3 dl.), (Hm.) gor'dil, (Ts. Fld.) goar'til, (Ht.) guortåle,
(Drt.) guörtale, Vierteltonne | lp. E. korttel, Quartier =
| anw. kvartill, nw. kvartel; fn. kortteli.
| goavvat (3 sg. impf. goavai) (Ib.), impers. 1) es geht an (ist
Ι möglich), 2) es geht (z. B. gut, schlecht) - nw. gå.
| kobba-rutat, pl. (Kv. selt.), eine Art Klösse aus Fischrogen
und Mehl = nw. kumpe-ruta, f.
- gobblu (Ip. S.: Ht.): buöld-ajjan-g., sehmalblåttriges Weiden-
röschen (epilobium angustifolium) = nw. bjørn-gupla, f.
| gobbo-rumme, 8. . (Ks. Kv.), (Ks. auch) gobba-rum-fanas, (Hf.)
kobb-rum-vanås, (Krl. Lg.) gob-rubmi, g. -rumi, (Friis)
gobba-robme, g. rome, (Kl.) kobb-ruvve, (Lg.) gobbo-ruvvi,
(Lnv.) gobba-ruvvi, ein grösseres Boot = nw. kobb-rums-båt.
kodno, g. kono, (Kv.) konno, g. kQno | Ip. S. konno, kono, kodno,
| Frau = anw. nw. schw. kona, f.
goddo od. gödda, eine Insel im Saltenfjord = nw. god-ø (aus-
gespr. 2øya)...
| golka, 2. golka | lp. S. kolk, (Fjellstr.) galk, (Lul.) kol*hko, pl.
| kolhko, (Sors.) golk, (Tårn.) galk, (Ht.) gallke, runde Schelle
(nw. dombjelde) = anw. nw. schw. klokka, f., oder = fn. kolkka.
| Vgl. lp. F. lohkka, 2. , , (Lg.) klohkko, g. » | lp. S. (Arj.)
| - klohkko. 8. , , (Ht.) glohkka, Uhr; (Drt.) gærrkan klohkka,
| Kirchenglocke = nw. schw. klokka.
ἢ golle, 8. ,, , (Wst.) gulle | lp. 5. golle, gulle, (Lul.) kolle, g. , ,
| (Hm. Ts.) σοί, (Sors. Ht. Drt.) giullie, (Drt.) gulle, (Jmt.)
gullie, kollie, kullia | lp. E. kolle | lp. R. (T. K. N.) koll,
8. , (A.) koll, (Pasv.) golle, Gold = anw. ἢν. schw. gull,
| anw. goll, n.
- golle-vuodna, ein Fjord in Senjen = nw. Sv emessjord (anw. gull-
holms-fjorår).

| komfarmannta, (Ks. Kv. Ib.) komfermannta, (Lg.) komfermantar,
Konfirmand = nw. komfermant(er), m.
komfarmerit, (Ks. Kv.) komfermerit, konfirmieren = nw. kon-

| | fermere.

ET (all. -7), (Kr.) kompas, g. -asa, (Kv.) kom-passa, g

Φ"

176 J. QVIGSTAD. [Nr

-påsa, (Lg. Of.) kom-påsa, (Καὶ. Lg. Ib.) kum-passa | Ip. S.
(Ht.) kum-pose, Kompass = nw. kompas, kompås, kumpas, m.

go-nalt (Wst.) | lp. δ. gonat, (Lul.) kunåhta, (Ts. Nors.) gö-
naht, (Ht. Drt.) gounahtte, (JSmt.) kønåt, kø"nåt, gaunete,
kQunut, lebe wohl (Absehiedsgruss) = nw. go(d)natt, schw.
dial. go(d)nått (Abschiedgruss).

konog-rik (Ip. S.), Königreich = sehw. konungarike.

gonges, 8. gonga, od. gunges, g. gunngå | 1p. S. konga, (Ume)
kunges, konga. konges, σ᾿. kongan, (Ht.) gonges, gonngå,
gungies, (Sors. Tårn. Drt.) gonngå, (Jmt.) ganagå, gan"gå,
ganakå, kannaga, kannåge, König = nw. konge, kong, kung,
sehw. kung, m. Val. gonagas, g. -asa, (Gl.) gonages | lp. S.
konoges, konogs, konogas, (Torn.) konuk, konukis, (Lul)
kongkis (för *konakis), g.-isd, konskas, (Ts. Hm.) gonoges,
g. -est, (Fld.) konogis, g. -assa, (Arj.) gonoges, g. -asa |
lp. E. konagas | lp. R. (T.) konagas, g. -azi, König = anw.
konungr, schw. konung, fn. kuningas. Lp. E. kunagas,

å

kuningas sind < fn. kuningas. Die Form konungas (Lund,
Lappisk Katekismus, Kjøbenhavn 1728) erscheint mir
autfallend, weil ng nach unbetontem Vokal in g ibergehen
sollte. |
konkolat (lp. S.: Lul.), königlich = schw. konglig (Wiklund).
kohppar (Krl. ΚΙ.), (Ib. Of. 61. Wst.) gohppar, (ΟΕ) guöhppir ὦ
ΟΡ. S. kuoppar, (Torn.) kopar, (Lul.) kuöhpar, g. kuöhp- Å
para, (Hm. Ts.) guöhppar, (Arj. Sors.) goahppar, (Ht.)
goahppure, (Drt.) kuehppare, kuölppare, (Jmt.) kon
keahpre, Kupfer = anw. nw. kopar, schw. koppar.
korammit (Ip. S.: Lul.), taugen = βοῦν. går an (Wiklund).
gordne, gor'ne, g. gorne (gew. im Plur.) | lp. S. kordne, kordne,
(Lul.) korne, (Hm. Ts.) gor'ne, på. gorhnek (im Sing. nur
in Zusamm.), (Ar).) gordne, (Ht.) gorrne, garrmie, (Drt.)
garrmie, garrné, (JImt.) gar*nie, Getreide, Korn, (lp. SE
Gerste = anw. nw. schw. korn, n.
kor'ja, 2. korja (all. -ai) (Sidw. Ib. Of.), (Kv.) goajø, (Kil.
Bls.) gomrja (all. -t), (Kl.) koarja (all. -åi), (ΟἿ) korja
(all. -t) | lp. S. korg, (Lul.) koar”da, pl. koarja, (Hm. Ts.)
τοῖοι δ. gorga; kor'ja, g. κφγγα, (Ht.) koarje, (Smt.) korje.
Trykt 24. Marts 1893.

1893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 177

Korb = nw. korg, korj, f.; schw. korg. Vgl. (Friis)
gorre, 8. gore, (Kr.) köre (all. -t), (Lg.) guoré, 8. , (all. -ἢ,
id., aus fn. kori (aus schw. dial. kore).

gor'ka, g. gorka (Kt. Kv.), (Sudw.) korka, (Kr. Ks. Hf. Krl.
Lg. Bls.) goarka, koarka (all. gor'ki, korki), (Ib. Of.)
goar'ga, g. goarga (all. g9r'gi), (Kl) gork, pl. goarkak
Ip. 5. (Ht.) korrkö (akk. -ub), Kork = nw. kork, f.; fn.
korkki.

kort (lp. S.), (Ts.) goar'ta, g. goarta, Viertelelle; (Lul.) Korta,

Quartier (1,5 dm.; 3,3 dl.) = nw. kvart, n.

korrta, £. korta (all. i) (Of.), Spielkarte | lp. S. (Austr.) korte,
(Ht.) koarte, em Spiel Karten; (Fd.) kor'to, σ. korto,
| (Sors.) ort (akk. --eb), Spielkarte = nw. schw. kort, ἢ.
| kostet (lp. S.), 1) anschaffen, Geld zu etw. aufwenden; 2) kosten

(beim Einkaufe); (Lul.) Åkosstut, (Ht.) köstet (ὃ. sg. præs.
| -eje), khostit, kosten (beim Einkaufe) = nw. schw. kosta.

Val. lp. F. pgoasteg, gosteg, (Kr.) kosteg | lp. S. kostek,
, Aufwand = nw. *kostning. Lp. F. goastedet | lp. S. (Hm.)
göstidet ist aus fn. kostantaa, kostata entlehnt.
koua (Ip. S.: Ht. Drt.), (Jmt.) kamva, Kuh = nw. ku, ἢ
| koula (lp. S.: Drt.), Kugel = nw. kula, f.
| kovan (lp. S.: Lul), Dampf = schw. dial. (Lule) gåvan, s. def.
ΕΠ (Widund)

H gøvit (Kv. Krl. Kl1.), (Ib.) govvot, pr. govöm, (Of.) kjvit, die

| Heuschwaden zum Trocknen wenden = nw. kå.

I gvö (lp. S.: Drt.), (Jmt.) komvå, Gabe = nw. gåva, schw.

i gåfva, f. |

er g. kovso, ein Ort im Kirchspiel Balsfjord; Gokso, g. Covso,
ein Hof im Kirehspiel Lyngen; (Lnv.) -tuksa, g. -Cusa

(in Ortsnamen) = nw. kjos, m.

ΓΝ raktot, kraksot (lp. S.), (Ht.) φγακβοί, fordern = anw.
| krefja, nw. krevja. Vgl. lp. S. krevet, (Sors.) krievvat,
(Ht.) krievut, (Jmt.) kriævui, kriæwih, id. = nw. krevja,
| schw. kråfva.

«rambo (lp. S.: Ht.), feucht, klebend (v. Schnee) = anw. krammr,
nw. kramm.

| 12

118 1. QVIGSTAD. -- Ne

krammar (Ip. S.), (Ht) krammure, Kråmer = nw. kræmar.
kræmmer, schw. kræmare.
kramsot (lp. S.), (Ume) kremset, (Ht.) gramsöt, pr. -ub (v.
freqv.), græmset (v. moment.), (Drt.) kræmsi, (Jmt.) kremsi,
etw. an sich reissen = nw. kramsa.
grannok (Ip. S.), 1) fein, schmal, 2) gut gekleidet; (Ht.) granne,
schön = nw. schw. grann.
kraptas (Ip. S.: Hm.), kråftig (v. Speisen) = anw. kroptugr,
nw. kraftig. |
kråsie (ΠΡ. S.: Ht.), (Jmt.) frase, Darm, Gekröse = nw. schw.
krås (Halåsz).
krassa, τ. kråsa (Kr. Kv.) | lp. S. kras, krass, (Ht.) leråse, å
Ladestock; (Hm.) &rassa, Kråtzer am Ende des Ladestocks
= (Ib.) låltem-rassa, g. -råsa (all. -i) = nw. krass, krase,
schw. krats, m.; fn. (kjrassi. | i
kratm, kråtni (Ip. τὸ Jmt.), brummen (v. Me = anW. grenja
(oder = lp. S. gridnet?).
graupe (lp. S. selt.), Vertiefung in der Erde; vgl. schw. grop, f.
kråvele (Ip. 8.: Ht.), Begråbniss = nw. begravelse (oder nw.
graval?). |
kreimu (lp. S.: Ht.), Schnupfen = nw. krima, f.
greinet, kreinet (Ip. S.), (Ht.) greinadid, erklåren, deuten = anWw.
greina; vel. kreinas, kreinos, kreinok (Ip. S.), (Ht)
graines, gruinöke, (Drt.) graines, kreinas, deutlich = anw.
*oreinn, adj. 4
greinik, kreimik (Ip. S.), Erklårung, Deutung = anw. greining.
greiv (lp. 8.: Fjellstr.), (Jmt.) kræiwa, g. krætiven, Graf = nwa
grelve, m.
kriblig (Ib.), Kriippel = nw. krypling.
gridnet (Ip. S.), (Ht.) grinet, (Drt.) grednestid, grinsen, miirriseh
sein = nw. schw. grina. 3
griedde (Ip. S.: Ht.), (Drt.) grædda, (Lul.) BL Rahm =
sechw. grådde, τη. i
griense (lp. S.: Ht.), Grenze = nw. grensa, f. |
krike (Ip. S.: Ht. Drt.), Kråhenbeere (empenn nigrum) = = DW.
krekling, krøkjebær. ,
krimo (Ip. S.), Kopfbedeckung der Weibar = anw. grima, f.

1898.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 179

krims (lp. S.), Gekriusel = nw. krims, ἢ.

krimset, (Fjellstr.) krimcet, kråuseln = nw. krimsa.

kringal, g. krinngala (Kv.), (Kr.) rmgal, (Lg. Ib.) ringal, (Ib.
Of.) ringar, g. rimngaran | Ip. S. (Ar).) klingar, (Bt. Drt.)
klingare, Bretzel = nw. kringla, klingra, f.; fn. (kjrinkilå.
Vel. ringal-javre, ein See im Kirchspiel Ofoten = nw.
kringl-vatn.

krinnge-bærra, g. -bæra (all. -i) (Ib.), Himbeere = nw. bringe-
bær, n

grisa (Wst.), (G1.) kritsa, g. krisa, Ferkel = nw. gris, m.

(k)ristala3, g. -aZa | Ip. S. kristelat | Ip. E. kristala3, christlich
= anw. kristiligr, nw. kristelig, schw. kristlig; fn. (kristillinen.

kristnesit (Ip. S.: Jmt.), taufen = nw. schw. kristna. Lp. F.
rissta | lp. S. Ærist (Taufe) ist aus fn. risti entlehnt; lp. δ,
kristet, taufen < lp. S. krist.

kroavva, g. kroava (Kv. Of.): omman-k., (Of) oamna-k., die
Ecke, wo der Ofen steht; (K1.) kroav, pl. kroavak; (Wst.)
krovva, g. krøva, Ecke = nw. krå, omn-krå, f. |

groavva, £. groava (Ks.), (Kl.) grade, g. grååe, od. krarre, g.
kråre, (Lnv.-Ib. Of.) roadda, g. roada (all. røddi), (Wst.)
kröda | lp. S. (Ts.) roadda, (Hm.) grøda, Wind, der die
Wasserflåche kriuselt = anw. erådi, nw. gråe, m.

groavva (lp. 8S.: Ht.), natiirliche Vertiefung in der Erde = nw.
grov, f.

grokta, krokta, g. growta, grouta (Kv. Krl.), (Κ].) gruft, kruft,
g. grut, krut; groft, g. groud, (Bls. Lnv. Of.) rokta, g.
rowta, (Lnv. Ib. Of.) rakca, g. råvea, (Gl. Wst.) krokta,
g. krouta, (Ts.) gruta, (Glv.) rokta, 2. röuwta | lp. S. grauc,
grauca, rakea, (Lul.) rakca, g. råuwca, (Hm. Ts.) rakca,
g. ravca, (Arj.) grauca, (Sors.) grave, (Tårn.) gravca, (Ht.)
gravce, (Drt.) grauce, graute, kravæa, Brei = anw. grautr,
nw. graut, m.

| krossa, 8. » (all. -ἢ (Lnv. Ib.), das Ueberhåuftsein mit Arbeit

| Ip. S. Ærose, schwere, miihevolle Arbeit, (Lul.) russa, g.
russå, Arbeit, Mihe = nw. kross, n. Siehe ruössa.

| grouadid (lp. S.: Ht.), sich grauen = nw. grua.

grouet (3 sg. præs. grouije) (Sors.), (Ht.) gröwet (8 sg. præs.
19:

180 J. QVIGSTAD. [Nr. 1.

-eje), biegen (jedebse, sich); vel. anw. grufa. Vgl. (Ht.)
grouasid, groavugid, sich biegen; grouete, adj., gebogen;
(Jmt.) krouvå, bogenförmig.

krubba (all. -ai), (Ib.) rubba, (Krl.) krubbo | lp. S. krubbo,
(Hm.) =, (Ht.) Ærobbu, (Drt.) krubba, Krippe = nw. schw.
krubba, f.

grubbo (Ip. S.), (Fjellstr.) grubb, (Hm.) grubo, g. gruppo, (Ht.)
grubbo (akk. -ub), gruhpo (akk. -ub), Vertiefung in der
Erde = nw. grubba, f.; schw. dial. (Westerb.) grobb.

grubbu, ein Hof im Hatfjeldthal = nw. grubben, 5. def.

grudnot, krudnot (lp. S.), 1) erwågen, bedenken, 2) merken,
argwöhnen = anw. nw. gruna, schw. dial. grunna.

orufte (lp. S.: Ht.), Graben = nw. grøft, f.

gruhkko, kruhkko, 8. , , (Kv. auch) gur'ko, (Lnv. Ib.) ruhkko,
(Wst.) kruhkkoö, g. kruhkö | lp. S. (Torn.) kruko, (Hm.)
kruhkko, 8. » , (Ht.) krohkku, (Drt.) krohkka, krouka,
Kruke, grosser Krug = nw. krukka, f.

krummpaget (Kv.) | lp. S. krumpot, einschrumpfen = nw. krym-
past, schw. krumpna; vgl. (Kv.) krummpat (impf. -a4jim),
kauern, zusammengekrimmt sitzen; mannat krummpai,
einschrumpfen; åkrumpas, adj., eingeschrumpft = nw. krumpen.

grumse (lp. S.: Ht.), Bodensatz = nw. grums, n.; vgl. (Hit.
gromsiis, tribe = nw. grumset. ΝΕ

gruopta, gröpt (Ip. S.), (Fjellstr.) grudpte, (Lul.) (Κ)γιιδρέα,
(Ar). Ht.) gruöpta, (Sors.) gruöptie, (Drt.) gruöpte, Grab
= anw. groptr, m.

kråsit (Kv.), (Lg.) rusit, in die Fassdauben behufs Einlegung
des Bodens Finschnitte machen = nw. kryssa.

krata-, gruda-ferd, ein Hof im Kirchspiel Tromsösund = nw..
grøt-fjord. |

gruhte, pl. gruht (Ip. S.: Ht.), (Drt.) gruht, pl., Gift
krudd; vgl. nw. rotte-krud, ræve-krud.

oriiteg, ein Hof im Hatfjeldthal = nw. krut-å.

gruv, gruvo (Ip. S.), (Ht.) gruvu, Bergwerksgrube = nw. gruva,
schw. grufva, f. ἘΞ

kruvdna, g. kruvna; krudno; kruno, g. krunno; (Kt. Kr.) kruvdno,
σι. kruvno, (Ks.) kruvna; (Kr.) kruonno, g. kruono; (Kr.)

ΠΥ.

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 151

krouno; (Kl.) krunno, g. kruno, (Ib. Of.) ruv'no, g. ruvno,
(Leem) krun, pl. krunak; (Kar.) runa, (Sidw. Kr. Kv.)
kruna (v. der Minze) | lp. S. kron, krono, (Lul.) krunu,
kruouna, kruona, krovno, (Ts.) ruv'no, (Hm. Fld.) kruno,
(Ht.) krune, kroune, (Drt.) krouna, (dmt.) krauna, Krone
(auch Miinze) = nw. krona, kruna, f.; schw. krona; fn.

kruunu.

kruvnedet (Κι. Kr.), kruonedet, (Leem) krumt | Ip. S. kronet,
(Jmt.) krömih, krönen = nw. krone, schw. kröna; fn.
kruunata.

gruvva, g. gruva (all. -ai) (Krl. Lg.), (Ks.) gruovva, g. gruova,
(all. -ar), (Kv. Lg) kruvva, 8 » (all. -ἀὴ, (Kl. Bls)
Kroer JU (Eav. Ib. Of) 7u0v50, 8. , (Gl. Wst.)
kruvvu | lp. S. (Hm. Fld.) gruvvo, 8. » , (Ht.) grouvu,
| kramva, (Drt.) kroua, Herd = nw. gruva, f.
- kræpta (lp. S.: Lul.), (Arj.) kræpta, g. krepta, Krebs (Krank-
heit) = nw. kræft, schw. kråfta (Wiklund).
kræv'dö (Kl. Wst.), (Ib.) revdö, g. revdö | Ip. S. kræddo, (Ts.)
ræg' do, (Ar).) græddo, (Ht.) grægdo, krektu* (akk. -ub),
(Drt.) kregdo; Masern = nw. kregda, schw. dial. *kredda.
| grævet (Ip. S.), (Arj. Ht.) grævet, (Drt.) krævi, (Jmt.) krevi,
graben = anw. grafa, nw. grava, græve; schw. gråfva.
krævva, g. kræva (Kv.), (Hf.) grævva, g. græva (all. i), (ΚΙ.
Wst.) gratvå, g. græivå (all. -åt), (Lnv. Ib.) ravvå, g.
| γαϊυᾶ (all. -ai), (G1.) krai'vå | Ip. S. grabja, (Hm.) grab'ja,
| g. gråbja, (Ts.) rab'ja, g. råbja, (Ar).) grievva, g. grieva,
(Sors.) grievva (akk. -0b), (Ht.) grievo (akk. -ub), (Drt.)
græve, Erdhacke = anw. gref, ἢ. (8. pl. grefja); nw. græv, ἢ.
Νῶε (K1.), weibliches Lamm, das einen Winter alt ist
| = nw. gymber-lamb, n.
gubbe; gubbo, ὁ. gubbo, Baumstumpf, Klotz = nw. kubbe, m.
| gubbö (akk. -ub), koppo (Ip. S.: Ht.), (Drt.) gubbo (akk. -um),
1 gubba, (Imt.) guppa, guppo, koppa, alter Mann -- nw. schw.
| | gubbe, m
å kudnet (lp. S.: Austr.), nach etw. gucken, genau betrachten,
| (Ht.) gudnet, beobachten = anw. skynja.
kueis, kueisa (Ip. S.), (Lul.) kuisa, g. keisa, (ΕἸ4.) guoi'sa,

182 J. QVIGSTAD. I Nr

g. gioisa, (Arj.) goaisa, δ. guoisa, (Ht.) faisa, eine Art
Gicht = isl. kveisa, aschw. schw. dial. kvesa, f.
gufihter, quvihter, (Sudw. Kr.) gu-fihttar, (Siidw. Ks. Kv.) go-
Jihttar, (Ib.) g0-fehttar, (Qf.) go-fehtar, g. -fehttaran, (Leem)
guvitter, ibernatiirliches Wesen unter der Erde oder im
Meere = nw. go(d)vetter, f.
guidit (Ib.) | Ip. 5. kutet, kuidet, (Lul.) kuittit, klagen; vgl.
schw. kvida.
gui'go, 8. guigo | Ip. S. kiuoigo, (Lul.) kugo, (Hm. Ts.) gu'go, *
g. guigo, (Arj.) guigo, (Sors.) guigo*, (Tårn.) guigo”, (Ht.)
φρῖσο, (Drt.) kveigå, junge Kuh = anw. kviga, nw. schw.
kviga, f. |
kuina, kun, kuom, kuoma (Ip. S.), (Lul.) kuitna, g. kuma,
(Hm. Ts.) gui'na, g. guina, (Arj. Arv.) kuina, (Sors.) kuine, Σ
kuina, kitine, (Ht.) goine, koine, (Ht. Drt.) guine, (Imt.)
kuina, kuinå, kuine, kuinu, W 610 = anw. nw. schw. kvinna, £.
gw-sunnök, pl. (Kl.), Pfingsten = nw. kvissun; vgl. (Kl.) gwisun- ὦ
bui've, Pfingsttag = nw. kvissundag. Å
gutta, 2. guitaga, Quittung = nw. kvitting; vgl. guitedet, seme
Schuld mit schlechten Waaren bezahlen, aus fn. kuitata.
guita-nasse, ein Hof im Kirchspiel Hadsel = nw. kvit-nes; vgl.
guita-nas-vårre, ein Berg im Kirchspiel Trondenes = nw.
kvitnes-fjeld. | å
gui've, månnl. Name = nw. kvive.
gukse, gufse, &. guvse | lp. S. kokse, (Austr.) kukse, (Lul.)
kukkse, g. ee. (Hm. Ts. Arj.) gukse, (Sors. Ht. Drt.)
guksie, (Smt.) kuksie, kukse, kuksie | Ip. ἘΠ. kuksi, kulkse,
pl. kuvseh-| Ip. R. (T.) kukse, (K.) ku'ks, (N.) kung
Schöpfgelte, Becher = nw. koks, koksa, f.; schw. dial. kås,
kaus, kåks; fn. kousa. Dem schw. kås entsprechen lp. S-
(Ht. Drt.) goase, (Ht.) g9se, silberner Becher mit zwei
OQehren | lp. E. /kuase; Schöpflöffel, und dem βοῦν. kaus
lp. F. (Lavangen, Ts.) gav'ta, g. gåvta, Becher mit zwel
Handgriffen | lp. S. kauda, (Sors. Ht.) gavaa, (Ht.) gavte,
Schale; (Lul.) kåu*ta, Silberbecher mit zwei Qchren, (Hu. |
gav'ea, g. gåvåa, Becher mit zwei Handgriffen. S. Thomsen,
Balt., p. 184.

1899.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 183

gumma, δ. gumma od. guma (Sidw. Kv. Lg. Ib. Of.), (Krl.
Kl. Le.) gummbo, g. gumbo, (Kl. Bls. Lnv. Ib. Wst.)
gummbå, g. gumbå (all. -åi) | Ip. S. (Hm.) gummba, g.
gumba, (Ts.) gummo, (Arj.) gumbo, (Ht.) gummoa (akk. -ub),
(Drt.) gomba, (Jmt.) kampå, eine Art gekochter Kåse =
nw. gumbe, gumme, m.

kumma, 2. , (all. -i) (Sidw.), Kumme = nw. kumme, m.

gummar (ΚΙ. Of.), (Wst.) kummar, Baumknospe = nw. kumar.

gummo (lp. S.), (Sors.) gummå, (Ht. Drt.) gommå, (Jmt.)
gammå, gommå, altes Weib = schw. gumma, f.

gun-mora (Wst.) | lp. S. (Drt.) gummare, Patin = nw. gunnmor,
gu(d)mor.

gunna (all. -ai), kunnil, (Ks.) gudmil | lp. S. gunna, gunnok,
gunnil, (Ht.) gunne, weibl. Name = nw. gunnil, schw. gunil,
(dial.) gunne.

gunnar (Kv. Kl.), (Ks. Lg.) gudnar, (Bis. Lg.) gunar, (Ib.)
gunår | lp. S. gunnar, (Ht.) gunnare, månnl. Name = nw.
gunnar, *gunar.

gunntå, ὁ. guntå (all. -a) (Ib.), membrum muliebre = nw.

" kunta, ἢ

guöbme, guömmi, ὃ. guöme | lp. S. guobine, kuobme, (Hm.)
guöbmo, 8. guömo, (Arj.) guöbme, ὁ. guöme, (Ume) kuebme,
(Ht. Drt:) guömie, (Drt.) guöme, (Jmt.) guoma, guomie,
Gaumen = anw. gömr, nw. schw. gom, m.

guödda, g. guödda (all. -a1), Kissen = anw. koddi, nw. kodde,
τη. Vgl. lp. S. (Jmt.) khutta, Polster = βοῦν. kudde, m.
(Halåsz).

guorsa, g. guoisa (all. -i) (Ib.), Fadenwurm im Fleische der
Fische = nw. kveis(a), f.

guöl'be, g. guölbe | lp. S. guelpe, kuolpe, (Lul.) kuöltpe, g. kuölpe,
(Hm. Ts.) guölbe, g. guölbe, (Ht.) guölbie, (Jmt.) kuölpie,
Fussboden = anw. golf, nw. golv, schw. golf, n.

kuolte (lp. S.), Fruhlingskålte = anw. kuldi, m.; schw. köld, ἢ ὃ
Vgl. lp. S. (Sors.) guölties girre, kalter Friihling.

kuorf (lp. S.), (Lul.) kurva, (Arj.) gurrva, (Sors.) goarrva,
(Tårn.) guörva, (Ht.) guörvo (akk. -ub), (Drt.) guörva,
guörrve, Wurst = nw. kurv, βοῦν. korf, m.

184 7. QVIGSTAD.

guorrala oder korrol (gorrel), ein Hof im Kirehspiel Saltdalen
= nw. kvele; vgl. kuorral, ein Hof im Kirchspiel Beiern
= nw. kvele.

guössta, g. guösta (all. gussti) (Kv. Lg. Lnv. Of.), (Κ].) kuösst
| 1p. S. kost, (Ht.) koaste, Kost, Nabrung = nw. schw.
kost, m.

kuössta (Ip. S.: Arj.), Besen; (Jmt.) kusta, Biirste = nw. kost, m.

guovva-, (Kv. Lnv. Ib.) guova-, (Ks.) govva-manno | lp. S.
kuova, kuova-mano, (Lul.) kuöva-månnu, (Ts.) guovva-
manno, (Hm.) guova-m., (Sors.) guovva-måno*, Februar =
anw. gi, f.

guregå, pl., eim Ort im Kirchspiel Lödingen = nw. kåringen.

gus-fåra (Wst.) | lp. S. (Hm) =, (Drt.) guffare, (Jmt.) koffara,
kuffara, Gevatter, Pate = nw. gu(d)far, gu(d)sfar, βοῦν.
guffar, m.

gussa, g. gusa | lp. S. kusa, kuss, kosa, koss, (Lul.) kussa,
(Hm.) gussa, 8. gusa, (Arj.) gussa, (Sors. Tårn.) gusa, g.
gusen, (Ht. Drt.) guse, (Jmt.) ku"se, kousa, guse | Ip. E.

kuss, kussa | lp. R. (Pasv.) gus, pl. gusah, Kuh = nw. μὴ
kossa, gossa, f. (Schmeichelname einer Kuh, bes. in der

Anrede); vgl. das Lockwort fir Kihe: koss oder goss;
sehw. dial. (Westerb.) kossa, f., 1) kleine Kuh, 2) Beng
chel- und Lockwort fir Kiihe.

gusslan (lp. S.), eine Formel der Danksagung = schw. guss lan

(9: guds lån), s. Svenska Landsm. V, 3, 31.

gus-s9ne (lp. S.: Drt.), (Jmt.) gossona, kussono, Knabe im

Verhåiltniss zu seinen Paten = nw. gu(d)son, schw. gudson.
guhttor, guhttur, (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) kuttor,
månnl. Name = nw. guttorm.

guvlar, g. guvlar, (Sudw.) kuvlar, (Of) guflar, Jemand, der

ein wenig Zauberei ibt, (Kv.) Quacksalber | lp. S. koglar, Ἢ

ein des Zauberns kundiger Mann; vel. anw. kuklari, schw.
kucklare.

gæi'lo, g. gæilo (Sudw. Lg.), (Ks.) kærlo, scehmaler Meerbusen,
der tief in das Land held geht = nw. kjeila, f. Vgl. bank-g. El

ein Meerbusen im Kirchspiel Skjærvö = nw. panke-kjeila;

;
|

|
|

| 1893.] NORDISCHE LEHNWORTER. 185

saide-kæilo, ein Meerbusen an der Insel Stjernö in West-
| finnmarken.
| kæisar, (Ib.) kæistr, g. -åran | lp. S. keisar, (Lul.) keisar,
keisar, Kaiser; (Sors.) Gæisår, der Name eines Steines im
Brettspiel = nw. keisar, schw. keisare.
- kæis-værra, £. -væra, em Ort in Westfinnmarken = anw. geirsver,
| ΠΥ. gjesvær.
| gærto, g. gæito: lahppa-g. (Ib.), kleiner See obne Ablauf = anw.
| nw. køyta, f.?
| gæhkkan, ein Ort im Kirchspiel Skjærvö = nw. kjækan.
| gækso, 8. 5» od. gævso, (Ks.) kækso, g. kævso, (Kl.) kæfso,

ο᾽
| kevsö, (Sidw.) tæv'sa, g. Cævsa (all. -t), (Kv.) gævso, g.
gekso, (Lnv. Ib. Of. Ts.) gæksa, g. gæksa (all. -t), kleines
Boot = nw. kjeks, m.
gællir, g. gællara, (Kr.) kællar, kællar, (Sudw.) kælir, g. kellår,
(Kv.) gællar, (Kl.) kellar | lp. 8. kjællar, kællar, (Arj.)
| Gællar, kellåar, (Ht.) kellare | lp. R. (Pasv.) kellar, Keller
= anw. kellari, nw. kjellar, schw. kållare; fn. kellari.
| gællo, geschickt, tichtig (v. einem Mådchen) = nw. kjella, f.
| gæl'va, -g. gælva (Kr. Kv. Καὶ. Lg), (Lnv.) gælve, g. gælve
| (all. -t), (Ib.) gæb'la, g. gæbla (all. -t), (Kr. auch) jævla,
jælva, Teigrolle = anw. kefli, nw. kjevle, kjelve, n.
gemmpa, g. gæmpa, (Sidw.) kemmpi, g. kæmpå (all. -di), (ΟἿ)
| kemmypa, g. kKempå (all. -åi) | Ip. δ. kiæmpa, kæmpa, (Ht.)
| kæmpu, Riese = anw. kempa, nw. kjempa, f.; fn. kemppi.
Hieraus auch lp. F. kiempa, attr. -as
kiæmpas, (Lul.) kæmpa, stark.
gæmmypa-siesse, der Raum zwischen den zwei vordersten Ruder-
bånken eines achtruderigen Bootes; vgl. nw. kjempe-rumm.
gænnga, 8. gænga, Haspe, worin der Deckel eines Kastens
sich dreht = anw. kengr, nw. kjeng, m.
- gænkåk, pl., ein Hof im Kirchspiel Lödingen = nw. kjæng-nes.
| gærd, kiærda (lp. S.), keært*ta, pl. keærhta, Zaun; (Sors.) gierda,
| (Ht.) gierde, gierda, umzåunter Platz fir die Renthiere =
anw. gerdi, nw. gjerde, schw. gårde, n.
- gærda, g. gærda (Friis); skær'da, g. skærda (Friis); ær da,
g. Cærda | lp. S. &ærd, (Lul.) Gær*ta, (Hm. Ts.) Gerda,

lp. δ. kiæmpa,

180 J. QVIGSTAD. [ΝΗῚ

(Drt.) Gerde, Art, Weise = anw. gerd, nw. gjerd, f. Hier-
aus auch gar'do (Leem, Kr. | lp. S. (Hm.)) (nur im All),
Beschaffenheit, (Hm.) Art, Weise; vgl. lp. S. (Torn.) |
puorre-kardot, gut (von guter Beschaffenheit).

gær'na (Lnv.) | lp. S. gærdna, gærdnast, (Lul.) kær'na, (Hm.) ἧ
gær'na, gern = anw. gerna, nw. gjerna, schw. gerna.

gærra, 5. gæra, (Kr. auch) kærra, Kelch (im heil. Abendmahl)
= anw. ker, n.

gærreg, gerreg (Lnv. Ib.), (Kr.) keærek, g. -ega, (Kv.) kærret,
g. -ega, (Kl.) kerreg, (Malangen) gereg, 8. gerregan, (Of.
G1.) gæreg, (Wst.) kereg, (Ts.) gerreg, (Glv.) kerik | lp. S.
(Arj.) Greg, (Ht.) ære, Gær*ka, (Drt.) &rege, (Jmt.) trtga,
cerga, Weib, Frau = nw. kjerring, βοῦν. kåring.

gær'sa-ruöksad (Lg.), roth (v. Kleidern von einer gewissen
rothen Farbe) = nw. kjersi-raud.

gær'ti, £. gærtt (Kv.), Talglicht, Kerze = anw. kerti, n.; nw..
kjerte.

kættot (Ip. S.), 1) genau beschreiben, 2) errathen|; (Lul.) kehttut,
erzåhlen = anw. geta, nw. gjeta. Vgl. Ip. S. (Lul.) kehttu, |
Erzåhlung = anw. getan. å

gæv!'la, δ. gævla, (Kr. Ks.) kæewla, g. kæwla; kæewla, g. kewla;
(Kr. auch) kiewla; (Hf.) kæwl, (Ks.) kiewlo, (Sidw. Lg.
Bls. Lnv. Ib.) Goula, Gow'la, g. Cowla, (Of.) koula (all. τῷ
| 1p. 5. (Ts.) &9w'I9, Rock = nw. kjole, m.

Gævlot- (Kv.), (Ib.) gævleg-, (Lg.) givlot- (får *gievlot-), giel'va-
(in Zusamm.), von mittlerer Grösse (v. Fischen) = nw.
kjevlung, kjevling.

kærju (Ip. S.: Ht.), kleine Kette = nw. kjedja, ἢ |

gömse (lp. S.: Ht.), (Drt.) gomse, Widder = schw. gumse, m.

h. 3
håbag (Sudw. Lnv. Ib. Of. ΟἹ. Wst.), (Utsjok) hapuk | lp. 8»
hapak, hapke, hauka, (Fjellstr.) habak, hapke, (Lul.) håpak,
(Hm. Ts.) habag, (Fld.) habak, 5. -aka, (Arj.) habak(a), ὦ
(Ume) håpik, (Sors. Tårn. Ht.) hapkie, (Ht.) hapig, (Drt.) Ὁ
hapke, (Imt.) hapkie, håpkie, Habicht, Falke = anw. haukr
(aus *hofukr), nw. schw. dial. (Westerb.) hauk, m.; fn. |

--:- τ-τ- τ΄ — --. -- —— E

——=——————==3—————- -------

1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 187

havukka, havikka. Merke (Leem) duodder-hapok, Uhu
(bubo maximus); (Ib.) guölle-håbag, Fischadler. Auffållig
ist (Friis) hapok, Wachtelkönig (crex pratensis Bechst.).

håbma, 3. håma, Balg, Bild (Gleichniss) = anw. hamr, nw.
ham, m.

håbme, håmmi, g. håme | lp. S. (Lul.) hame, (Ht.) håmie | Ip. E.
håme, Aussehen, Schein = nw. ham, m.

habmir, ein Kirchspiel im Salten = anw. hamarøy, nw. hammerø.

hadna, £. håna (all. -ai); (Sidw. Kr.) hana (all. -ai); (Of)
hadnå, g. hånå (all. -ai), Hahn (an Gewehren); (0Of.)
hådna, g. håna (all. -i), Hahn | Ip. S. (Lul.) håna, (Drt.)
hane, Hahn (an Gewehren); (Hm. Ts.) hadna, g. hana,
(Ht.) håne, (Drt.) håna, Hahn; (Jmt.) håna, hånå, Henne
= nw. schw. hane, m.

håga, attr. -as (Finnm. Ib.), (Sidw. Kr. Ks.) håga, flink, ge-
schickt = anw. hagr, nw. hag.

haggot (lp. S.), riechen (intr.) = anw. nw. anga, schw. ånga.

hagno, hægne (lp. S.), Schutz = anw. hegnan, f.; schw. hågn.

haites, g. haitasa (selt.), heiss = anw. heitr, nw. heit.

håhka, 2. , (Finnm.), (Leem) hak, pl. hakak, (Kr.) hahkka, g.
håhka | Ip. E. håk, på. hakah, Kanone; vgl. altdån. hage,
schw. dial. hake, m. (Biichse).

hahka, 2. håga (Kr. Ks. Hf. Lp. Ib. Of. Gl. Wst.) | Ip. S.

(Hm. Ts.) =, sebastes norvegicus = nw. hak.

hahka, 2. håga (Lnv. Ib. Of.), Garten | lp. S. hagan, (Lul.)
håkan, (Ar).) hagan, Zaun; (Hm.) hågan, (Ht. Drt.) hågane,
Zaun, Garten = anw. hagi, nw. schw. hage, m.

hakam (lp. S.), Haken = nw. schw. hake, m.

hahkkot (impf. -0jim) (Ib. Of.) | Ip. S. (Lul.) hahkkit, hacken
= nw. schw. hakka.

halde, 5. halde, halde, Henkel (an einem Knopf) = nw. hald, n.

haldit, håldit | lp. S. haldet (pr. -eb), (Lul.) halltit, halten,
behalten = anw. nw. halda.

haldo, haldo, g. håldo | lp. S. (Lul.) halltu, g. haltu, (Ht.)

- haldu, Gewalt, Obhut = anw. hald, n.; fn. haltu.

hallat, hallat, allat (impf. -ajim), schråge stehen, sich neigen

-= nw, halla.

188 J. QVIGSTAD. [Nræt:

hallit, hallit, allit | lp. S. (Lul.) hållit, schråge stellen (einen
Gegenstand); lp. F. allot (impf. -0jim), id. (mehrere Ge-
genstånde) = anw. nw. halla.

hållo, adj. (attr.); hallot, håtlot, allot, adv. | Ip. S. hallok, adj.:
hallot, adv.; (Lul.) hållu, adj. (attr.), hallut, adv., schråge
stehend; vgl. anw. hallr, nw. schw. dial. (Westerb.) hall.
Aus dem nord. Adj. in Neutr. (hallt) lp. F. *halte in:
vudste-haltai, vuoste-halteld, schråge gegen den Wind.

halm, pl. hålmak (K1.), (Καὶ. Bls. Ib.) halma, g. hålma (all.
-t) | lp. S. halm, (Lul.) halvma, (Hm.) halma, &. hålma,
(Ht.) halmo, (Drt.) halmie, Stroh = anw. halmr, nw. schw.
halm, m.

ἠοῖ δὰ, g. hålsa (Ks. Hf. Kv.), (Ks. Krl. Kl. Lg. Ib. Of.) haløg
g. halsi, der vorderste Theil eines Bootes; die vorderste
untere Ecke eines Raasegels = nw. hals, m.

hal'si, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. hals.

halsi (lp. S.: Austr.), (Ht.) halsie, (Drt.) hallse, (Jmt.) hålste,
Halskragen eines Weibes oder (Jmt. auch, Drt.) Mannes
= anw. helsi, n. (Halsband).

hålstar (Ip. S.: Hm.), Bratpfanne, Giesslöffel = schw. halster,
fn. halsteri, halstari.

håltad (Ib.), ein unterirdisehes Wesen = anw. haldandi? Vel.
schw. dial. (Noreen, Dalmålet, p. 150) rödend (unterirdi-
sches Wesen), præs. part. des ,råda*. Gew. halde, g. ,
od. halde aus fn. haltia.

halt-ålie, ein Kirchspiel im Stift Drontheim = nw. holt-ålen (8.
def.), ausgesprochen haltdalen (Rygh, Trondhjemske Gards-
navne, p. 283).

- halver (Ip. S.), ein halber Oere (eine Minze) = schw. half-öre.

hallar-vika, ein Hof im Kirchspiel Ofoten = nw. hiller-vik.

hambul-böss (akk. -egeb) (lp. S.: Ht.), Ruderband = nw. hamle-
band. :

hammeldet (Qf.) | Ip. S. (Ht. Drt.) hambuldid, vorwårts rudern mit
dem Riicken gegen den Hintersteven gekehrt = nw. hamla.

hammer-fasste, g. -faste, die Stadt Hammerfest im Finnmarken.

hammir (Kv.), (Lg.) hoabmir, (Lb.) h9-mærrøö, eine Art Haifisch
(αν. håbrand) = nw. hå-merr, f.

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 189

hammpa, £. håmpa. (Södw.) hampok, pl. | lp. S. (Austr.) hampe,

(Lul.) hampa, (Hm.) hammba, g. hampa, (Ht.) hampo,
hampe, Hanf = anw. hampr, nw. hamp, m.; schw. hampa,
f.; fn. hamppu.

- håmpora, hampura (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) hammara, Hammer =
nw. hammar, schw. hammare.

- håndal, handal (Sudw. Kr. Kl.) | Ip. S. (Arj.) handal, Handel

| = nw, schw. handel.

- håndaldet (Kr. Kl. Bls.), Handel treiben = nw. handla.

- hannsa, g. hånsa; hånas, g. -asa, månnl. Name = nw. hans.

« hanyka, g. hånka (Södw. Kr.), (Of.) hoannka, g. hoanka (all.

honnki) | lp. S. (Ht.) hoanka, Bundel = nw. honk, f.

hannki, g. hanki (Kv.), (Finnm.) hånak, g. -aka, -aha; hanat,

σι. -aga; håna, g. hånaka, lederne Strippe an einem Lap-

penschuh zum Befestigen des Schuhbandes = nw. hanke,

m.; vgl. anw. hanki.
hanmkit, in Bundel zusammen binden = nw. hanka.
harbm (lp. S.), Zorn, (Lul.) harma, Aerger, (Drt.) harrmu,
Betribniss = anw. harmr (Sorge), nw. schw. harm, m.
| harbma; har'ma, 8: hårma; harbmai, zornig | lp. S. (Ht. Drt.)
harrmus, traurig, betriibt = nw. harm.
harbmet (lp. S.), (Lul.) harsmit, årgern = nw. harma.
| har'do, g. , od. (Friis) hardo | lp. S. hardo, (Austr.) hardek,
| (Lul.) harttu, 8. » , (Hm. Ts. Fld.) har'do, g. » , (Sors.
| Tårn.) harrdo*, (Ht.) hardage, (Drt.) arduke, ardåge,
| addrage, (Jmt.) artoka | lp. ἘΣ. ardde, ærdde, årdi | Ip. R.
(T.) årtus, g. -uzi, (Frus) hartti, der obere Theil des
Riickens (Sidw. Kr. Κι. Lg. Hm.), Schulter (Kl. Leg.
Lnv. Ib. Of. Jmt. lp. S. lp. E. lp. R.), (Friis, Lul. Ht.
| Drt.), der Riicken zwischen den Schultern = anw. herdr,
| nw. herd, schw. hård, f.; fn. hartio.
har-nasska, (Sidw., Kr. gew.) har-nisska, Harnisch = nw. harnisk.
Harpa, g. harpa, (Kr.) har”'pa (all. -a:) | lp. S. harpo, (Fjellstr.)
|| harpa, (Ht.) harrpö (akk. -ub), Harfe = anw. nw. schw.
: harpa, f.
harra, g. håra (Wst.), Hase = nw. hare, m.

190 J. QVIGSTAD. [Nr- 1,

harre, g. » (all. 5) | lp. 8. harre, (Lul.) harre, g. ,, ,- (Sorsjil
harrie, Asch (thymallus vulgaris) = nw. schw. harr, m. Ξ

harrkset (Ip. S.), husten; vgl. aw. harke, schw. dial. (Westerb.) Ὁ
hark (Schleim aus der Brust aushusten). |

harr-Celle, em Berg im Stift Drontheim = nw. hår-kjølen, 5. def.

harves, g. har'va od. (Leem) har'vasa (Krl. Lg. Kar. Of., selt.
Leem) | lp. S. habra, habres, g. -asen, (Lul.) håbres, g.
habra od. habrasa, (Hm. Ts. Fld. Arj.) håbris, g. hab'ra, ν
Bock = anw. hafr, g. -rs.

haskuvis (lp. S.: Lul.), (Hm.) haskoves, g. -esa, (Ht.) ask-fise,
(Jmt.) asskféjjfsa, ein månnliches Aschenbrödel in den "

Måhrechen = anw. askefis, schw. askfis, m. 4
hasse-vika, ein Ort in Westfinnmarken = nw. has-vik.
håhtit (Ks.), hassen = nw. hata. Ἂ

hahtta, håhtta, g. håhta | lp. 5. hatt, (Hm.) hahtta, g. hahta,
(Drt.) håhte | lp. B. hått, hatt; hattu (aus fn.), Hut = anw.
hattr, nw. schw. hatt, m.; fn. hattu.

hahttarak, pl. (Bls.), Micken = nw. hater. ὃ

hahttit | lp. S. (Ht.) α]ιδδοί, aufreizen | Ip. E. hattiå, auffordern
= anw. etja.

hahtto, g. hådo | lp. S. (Hm.) ahtte, g. åhte, Aas, die Ueber-
bleibsel eines von Raubthieren zerrissenen Thieres = ΔΗ,

al Fed ms SW ἀπε 8 |
hauga, &. hauga; hawga, g. hawga; (Kv.) houga, g. hqwga,
(Kr. Lg.) homv'ga, g. hoawga | Ip. S. hauge, haugi, hovke,
Haufe, (Kv.) em Haufen Brennholz = nw. haug, m
haus-mannt (Kv. Lg. Bls. Lnv.), (Friis) hæveds-manne, (Ks.
Hf. Le.) hæws-manne | lp. S. (Ts.) hevs-manne, Steuermann
(eines Bootes) = nw. høve(d)s-mann, m.
havdna, hav'na, g. håvna (Finnm. Kv. Lg. [b.), (Kr. Bls. Lnv.
Of. Gl. Wst.) hammna, (Kl.) hamn od. havn, pl. håvnak,
(Finnm. auch) håman, (Lnv. Ib. auch) åhpan | lp. S. habn,
Act. 27, 8) hamn, (1 Mos. 49, 18) hamna, (Hm. Ts.) hamnæ
(Hm. auch) havna, (Ht. Drt.) habne, Hafen = anw. hofn,
nw. havn, hamn, βοῦν. hamn, f.; fn. hamina. 1
hå-vello (Kl.), Eisente (harelda glacialis) = nw. havella, f.

1898. | NORDISCHE LEHNWÖRTER. 191

ik παι. --.--

| hav'ga, 5. havga, (Leem) hav, g. hava, sebastes norvegieus =

| nw. auger, auer.

hav'la, havla, g. håvla; (selt.) håvla, g. havlaga, (Gl.) hågala,

| pl. | lp. 5. (Lul.) håkal, (Ht.) hågale, Schrot (zum Schiessen)

| = nw. hagl, n.; schw. hagel; fn. hauli.

havskar-gubbo (Leem), phoca groenlandica = nw. auskar-kobbe.

| havur od. havur-hawd (Hf.), (K1.) håvur-akta, (Leem) hover, Pracht-

ente (somateria spectabilis) = ΠΥ. havorre, m.; havorr-æd.

᾿ håvvar (Sidw. Kv. Lnv.), (Kl.) håvver, (Ib.) håvar (im Sing.

| nur in Zusamm.) | lp. S. (Lul.) håvar, (Ts.) havvar, (Ht.)

| hægra, håg*rie, (Drt.) hagrie, haggre, Hafer = nw. havre,

hagre, m.; hægre, f.; schw. hafre.

| havve, g. have (lp. S.: Hm.), Henkel (an Kiibeln) = nw. hav, n.

| hebber (lp. S.), Bude = schw. dial. (Westerb.) håbber, n.

| hebnmid (Ip. S.: Torn.), råchen = anw. hefna.

| hednek, 2. -ega (G1) | lp. S. hednig, (Fjellstr.) hedig, (Lul.)
- hetnik, (Hm. Ts. Arj.) hedneg, (Arv.) hiednik, (Ume) hedeg,

| (Sors.) hidne (akk. -egab), (Ht.) hidnege, Heide = nw. schw.

| hedning. Merke (Leem) henogla8, Heide, aus nw. *hednung

| +- lapp. -las.

' heidmit | lp. S. (Jmt.) hæinestit, wetzen = nw. heina, oder lapp.

Bildung aus hæidna.

| heiludak, pl. heiludagak (im Sing. nur in Zusamm.) (Lnv. Ib. Of),

| (Lund, Lapp. Katekism.) heiludagak, pl., Pfingsten = anw.

*heiludagr (vgl. aschw. hælghudagar). Vgl. helludahlk,

helludalk, pl. -agak, (Καὶ. Lg. Kar. Bls.) heludahk, pl.

-agak (im Sing. nur in Zusamm.) | lp. S. (Torn.) helutag(h),

| id, aus fn. heluntai, helluntai.

heima (Ip. S.), (Torn.) heibmo, (Lul.) hæi*ma, g. hæima, (Arv.)

| heipma, pl. heima, Haus, Heim; (Hm. Ts. Fld.) hæi'ma,
| g. hæima, Hof; (Arj.) hæibma, (Ht.) heima, hieimo (akk.
-ub), (Jmt.) heima, hæima, Hof, Heim = anw. heimr, m.;
i heima, n.; nw. heim, m.; schw. dial. (Westerb.) heim, n.
Å (Wohnort).

heimel (lp. S.), Haus, Heim = anw. heimili, ἢ.

Ποῦ υἱέ, (Lg. auch) hevit, (Kl. Kar. Lnv.) hevvit, (Kl. auch)
| hævvat (3 sg. præs. hævvas, 3 sg. impf. hævvai), (Lnv.

V

192 J. QVIGSTAD. [Nr

auch) hevvat (3 sg. impf. hevai), (Ib. Wst.) hehppat (8
sg. impf. hebai), (Glv.) hehpat, angemessen sein, passen,
sich geziemen | lp. S. hævat, geschehen; (Lul.) hæhpat,
hievvit, (Hm. Ts.) hæhppat (8 sg. impf. hæbai), (Arj.)
hevvat, passen | lp. E. hevid, hævid, geschehen = anw.
høfa, nw. høva, schw. dial. höv.
helga, £. helka, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. hela
(aus *helgaland).
hella- (Kv. Kl. Lnv.), (Kar.) hela-, (Lnv.) hæla-, (Wst.) hell-,
(Nb.) helu-duorasdahk, Himmelfahrtstag ποτ = nw. hel-
torsdag, fn. hela-tuorstai.
helle (Ip. S.: Jmt.), 1) oder, 2) eber, vielmehr = nw. hell.
helmo-vuödna, der innerste Arm des Tysfjords = nw. hel(le)mo-
botn. i
hel'så, g. helså (all. -ai), auch hilsåk, pl., eine Insel in Senjen
= anw. hellisøy, nw. hillesø. |
helsik (Ip. S.: Lul.), Gruss = nw. helsing, nach Wiklund =
schw. hålsning. -
hel'vet | lp. S. helvet, (Lul.) helvet, hælvet, på. hel'veta, (Ht) —
helvete | lp. E. helvet, Hölle = anw. helviti, nw. helvite
helvet, schw. helvete; fn. helvetti. "
henåk, pl., em Hof im die Kvædfjord (nw. hemmestad,
anw. himilstadir, pl.) = anw. *hinnstadir, pl. 8
herbmit, 1) tbertreiben, erzåhlend vergrössern, 2) SA) die
Redeweise Jmds. spöttiseh nachahmen = (Hf.) hermestallat F
= anw. nw. herma. >
Aner, g. hevasen; hevok (lp. S.), (Lul.) hævuk, attr. heves, ον
(Ht.) heves, pråchtig; (Lul.) hæva, (Jmt.) hiævie, gut; —
| (Jmt.) hiævies, schön, pråchtig = anw. hæfr, schw. dial. håv.
hevet (Ip. S.), (Lul.) hevvit, fihren = anw. hefja, schw. håfva.
hiebne (lp. S.: Ht.), Rache = nw. hevn, m. i
hiennadid (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) htændadit, geschehen = nw.-
henna (henda), schw. hånda. Η͂
hika (all. - (Lnv. Ib.), (Lnv. auch, Of.) huka (all. -7), kleiner
Haken zum Aufziehen grösserer Fische in das Boot = nw —
hik, huk, m. ἢ
Trykt 21. April 1893.

-

å

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 193

hillar (Ib.), (Lnv.) hildar, g. hildara, die Beschaffenheit der
Luft, wonach die Gegenstinde grösser und höher erscheinen,
als sie wirklich sind = nw. hiller, hilder.
hinnet (lp. S.: Austr.), (Lul.) hinnit, (Ht.) hinnet, erreichen,
gelangen zu etw. oder irgendwohin = schw. hinna.
hmnga, 5. hinga; imnga, g. inga (all. -at) Ip. δ. hinga, hingo,
(Lul.) inga, (Hm. Ts.) innga, 5. ga, (Fld.) himnga, g.
hinka, (Ar).) hinga, weibl. Name = nw. schw. inga.
lvissalet (Ib.), hetzen (einen Hund auf Jmd.) = nw. hissa; nach
Analogie des hohccalet vebildet.
| hvissit (Kv. Lg.), aufhissen = nw. hissa.
| hi-stoar'ja, 5. -stoarja (Aall. -ar) (Lg.), (Kv.) hi-stor'ja, g. -storja
(all. -αἴ), Geschichte = nw. historia, f.
' hoabme, g. hoame | lp. S. ohm, Geriieht = nw. om, m. (Ross)?
| hoagga, g. hoagga (all. logg”, tödtlieche Wunde, (Ib.) grosse
| körperliche Beschådigung | lp. S. hogg, (Torn.) hogga,
I . Schlag, Hieb = anw. hogg, nw. hogg, ἢ
hoajaid suölo, auch hoavvå, g. hoavå (all. -åi), eime Insel im
| Kirehspiel Lenvik = nw. hoja, *hå-øy; s. hodda.
| hoa-kerib (Friis), (Ks. Kr.) hoa-kerek (all. -edi), (Kr. auch)
| hoahk-kerek (all. -edi), (Lnv.) hoahk-gerreg, (Ib.) h9-kærreg,
eine Art Haifisch (scymnus borealis) = nw. hå-kjerring.
| hoahkka-vika, ein Hot im Kirchspiel Ibbestad = nw. håk-vik.
hoallo, £. hoalo (all. høllui), Höblung in der Erde, bes. unter
| Steinen oder einem Felsen = nw. hol, n. oder hola, f.
hoalma, g. hoalma, eine Insel im Porsangerfjord (nw. sjå-
holmen); hoalmak, pl., eimige Inseln im Kirehspiel Karlsö
| (nw. grims-holmerne); hoalma, em Ort im Kirchspiel
| Trondenes (nw. sandtorv, friher sandtorv-holmen); hoalmu,
eine Insel im See Røsvatn im Hatfjeldthal = anw. holmr,
holmi; nw. holme, m. Vgl. lp. S. (Jmt.) olma, Insel =
schw. holme.
ER g. » (all. -av) (Kr. Κι. Kv:), gemietheter Diener;
| skrivar-h., der Bediente des Richters | lp. S. (Hm.) lomma,
g. loma, Knabe = nw. hommann, håmann. Vgl. 1oamma-
luökta, ein Meerbusen im Kirehspiel Lyngen (nw. kvalvik),
| 13

194 J. QVIGSTAD. [Ne

nach der Sage so genannt, weil ein Beamter (nw. håmann)
dort in alter Zeit wohnte).

hoar'na, g. hoarna, ein Berg in Ostfinnmarken (nw. tanahorn)
=/mw. horn, nm: 3

hoatadit (Ip. S.: Jmt.), drohen = schw. hota (Halåsz).

hoavva, 5. hoava (all. høvvi), (Kl.) høv, pl. høvak, (Lg. auch,
Krl.) hovva, g. hova, Hamen, Schöpfnetz = nw. håv, m.
Vgl. lp. S. (Sors.) høva, Klingebeutel = schw. håf.

hoavve, ein Hof im Kirehspiel Lödingen = nw. hof (hov); 5. 9777.

hobran | lp. S. (Hm. Ts.) h6-bradde, eime Art Haifisch (scymnus
borealis) = nw. håbran(d), m.

hodda, g. Πα (all. -i), (Hf. Kv.) hgjja, 5. høga (all. -t), Höhe,

Warte = nw. hog (Höhe), def. hog(jjen; vgl. hoadda, em
Ort in Malangen (nw. haugen); skægga-hoadda, g. -hoaja,

ein Hof im Kirchspiel Ibbestad (nw. skjegg-haug); hoadda,
g. hoaja (all. høddi), em Hof in Ofoten (nw. skou); hodda,
&. hoja, ein Ort im Kirchspiel Hadsel (nw. os-haugen).
holdit, (Leem) gl'det, al'det, steuern, lenken | lp. S. holdet, als
Gast empfangen, Geld får Jmd. aufwenden, (Torn.) haldid,
herrsehen, beherrschen | lp. R. (A.) oiltij (nom. agent.

aus einem Verbum abgeleitet, = lp. F. holdijædge), Steuer- |

mann, Fiihrer = anw. nw. halda, nw. *holda. Vel. haldit.
Τρ». F. holdit ist vielleicht aus lp. F. hoal'da abgeleitet.
holka, g. holka (Kv. Lg.), (Lg. auch, Bls. Kr.) hoalka | lp. 8.

τι hoalko, holte, Zwinge (am Messerstil) - = anw. holkr, Å

. holk, def. holkjen, m.

id ap. S.), Hopfen = anw. humli, schw. humle, m. Vel.
(Kt.) hobmel-vakkko | lp. S. =, die Woche nach Bartholo- —
mæl, was wobhl aschw. *humall-vika (so nach dem Einernten —
des Hopfens genannt) voraussetzst. Es ist zu bemerken,
dass unter den Tagen der schwedisehen Runenkalender in

Ehstland auch ,,humulhans* (eig. Hopfen-Hans) vorkommt;

5, H. Vendell, Laut- und Formenlehre der schwedischen —

Mundarten in Ormsø und Nukkø, p. 166.
hon (lp. S.), Rinne = schw. ho, πὶ.

hondo (Ip. S.: Ht.), Hund (v. Miinnchen) = anw. hundr, nw

hund, m

Bd tn TN POT

1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 195

honneg, honnig, (Leem) honnung | 1p..S. honog, (Hm.) høneg,
(Ts.) honug, (Ar).) honnog, (Arv.) honnuk(a), (Ht.) honnenge,
(Drt.) honing, Honig = nw. honning, *honnung, sehw.
honung, honing.
holhppo, 5. høhpo, ein Arm des Saltenfjords = nw. hopen; vgl.
hohppo-vårre, ein Berg im Kirchspiel Hammerö = nw.
hopa-fjeld. Vel. vuöhppe.
hora-galles, horan-galles, horan-orias, hores-gu3, (unter den
nördlichen Lappen) toraturos-bodne (>: boadne) (Jessen, p.
19), thora galles (S. Kildal, Efterretning om Finners og
| Lappers hedenske Religion, in: Det skandin. Literaturselsk.
| Skr., 1807, IL, p. 455), hæres-kute, hæren-orje (Donner,
' Lapp. laul., p. 82), der Donnergott der alten Lappen;
| (Ht.) læren oakte, (Drt.) huren (n)orja (arja), hitres gut,
| (Jmt.) huren 9rjå, Donner; vgl. anw. pörr (der Donnergott)
| + lapp. galles (alter Mann), 9rja (wohl < fn. orja, Sklave),
| χε (bildet Deminutive), oakte (Husche).
| hor'sa, £. hørsa (G1.), (Wst.) Jor'sa | 1p. 8. Fuorrs, (Ar).) fuörrsa,
(Sors. Ht.) fuörrsie, (Drt.) fuörrse, {ιι 3816, (Jmt.) fuorsie,
Wasserfall = anw. nw. schw. fors, m.
| hossö, 8. ,, (Ib. Of.) | Ip. 5. (Hm.) hosso, (Ht.) hoasså, (Drt.)
| hossua, hosså, Strumpf = nw. hosa, f. Vgl. Ip. S. houso,
Hosen = anw. hosa, f.; schw. dial. hosor, pl.; fn. housut, pl.
houkana (Ip. S.: Jmt.), geneigt = nw. hugen.
houlak, pl., eim Hof im Kirchspiel Lödingen = nw. höl (anw.
*hölar, pl.).
houli, how'li, g. houli, hQwli, auch foule, fuowla, vudw'la (all.
-di), eine Insel im Kirchspiel Karlsö = nw. fugl-øy, *fogl-øy.
Vuow'lå ist auch der Name einer anderen Insel in Karlsö,
Namens Syd-grötö.
høvva, g. høva (G1.), hölzerne Kesselstange = nw. hov, m.
Ἢ huddit, 1) prögeln, 2) måhen (Gras); huv'det, pr. huvdam,
ziiehtigen (Kinder); (Kr.) huv'dit, ziiehtigen, ausklopfen (z.
| B. Betten) = anw. hyda, nw. hyda.
| huggat (impt. -ajim), ausfindig machen = anw. nw. hyggja.
| hugset (Ip. S.), (Lul.) hukksat, (Ts.) hugsat, Sorge tragen (fir

193

TGS

196 J. QVIGSTAD. [Nrædl.

etw.), (Ht.) hugset,. (3 sg. præs. hogsa), Acht geben, sorg-
fåltig sein = anw. hugsa.

hugso (Ip. S.J). (Lul.) hukksu, (Ts.) hugso, (Ht.) hogsu, Sorge,
Fiirsorge = anw. hugsan; f., oder lapp. Bildung aus hugset.
Vgl. lp. F. ukso, g. uvso, Verstand.

huhtak (Ap. S.: Lul.), ganz weisses Renthier mit schwarzen
Augen = anw. *hvitungr, nach Wiklund aus nw. hvitr.

huitur, ein Zweischillingstick | lp. S. huitiø, 1) die kleinste
silberne Miinze, 2) Eichhornfell | lp. ἘΣ. huittar, die kleinste
Miinze = anw. hvitr (peningr). Fir den Ubergang der
Bedeutung vgl. lp. S. 9r7e, 1) Eichhorn, 2) Eichhornfell, 3)
eine Kupfermiinze, die drei Qere gilt; vgl. auch Högström,
Lappland (deutsche Ausg., p. 3801, Anm.): ,Einen Stiiber
nennen sie 6776 (Eichhorn), weil man zu alten Zeiten ge-
meiniglich ein Eichhornfell fir einen Stuber oder ein Oer —
Silbermiinze gekauft; auch wird ein Stiber mutur genannt*.

huksit, hufsit, bauen; uksedet, bauen (Haus an einem neuen
Wohnorte) = anw. husa, nw. husa.

hula-hågda (Kr. Kv.), ibler Geruch (von altem Fett, Thran,
anbriichigem Fleisch, Fisch); hulidet, bel riechen; (Kr.)
hulot (impf. -ojim), stinkend werden; vgl. nw. ul, adj.

hulke, g. hulke (Kv. Kl. Lnv. Ib.), (Nb.) hil'ka | lp. S. (Hm.)
hul'ge, g. hulke, (Ht.) holde, hölte, hölke, grosser Kibel =
nw. hylke, hølke, hølkje, n.

himna, hunne (lp. 8S.: Jmt.), Hund = nw. schw. hun(d), m.
(Halåsz).

huntora (lp. S.: Jmt.), hundert = schw. hundra (Halåsz).

hur'ka, g. hurka, (Friis auch) huor'ke, &. huorke, hölzerner
Spaten zum Ausgraben der Sandwirmer an der Kiiste (8.
mahkka) = nw. fork, m. Hieraus wohl auch huwrko, 8.
hurko, (Sudw.) urko, Stöckehen, womit das Horn des
Segels befestigt wird.

hurre, g. » (Kl. Bls. Lnv. Ib. Wst.), (Bls. auch) urri | Ip. 5-
hurre, (Lul. Hm. Ts. Arj.) hurre, 8. 5 , (Sors.) hurrie,
(Ht. Drt.) hurré, (Ht. auch) wrrie, Birkhuhn (tetrao tetrix
mas) = anw. orri, auch horri geschrieben, nw. schw.

orre, m.

1898.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 197

hur'tastahk, 2. aga (Hf. Tlv.), (Alten) ur'tastahk, (Lp.) ortastahk,
eine von den Stangen in einer lappischen Hiitte, welche
av'le-muorra (s. dies) tragen - anw. hurdåss, m.

husbonda (Ip. S.), (Sors.) hus-bonda, (Ht.) -bonda, (Drt.) -boanda,
(Jmt.) -pontd, hospoantå, Hausherr = anw. husbondi, nw.
schw. husbonde, τη.

- has-manni (Lg.), Påchter | lp. S. husmanne, Verwalter = nw.

schw. husmann, m.

| huttan (Ip. S.), Schmelzhitte = schw. hytta, f.
- huvd (K1.), (Wst.) huda | Ip. S. hud, hudes, (Arj.) huda, (Tårn.)

hura, (Sors. Ht. Drt.) hre, (Drt. auch) hude, Leder =
anw. hud, nw. schw. hud, f.

huwsik (Ip. S.: Lul.), Insasse = schw. (in)hysing (Wiklund).

huvva, g. huva; huovva, g. huova, 1) Lust, Verlangen, 2) (Kv.
auch) Sinn, Erinnerung | lp. S. (Ht.) hougu* (akk. -ub),
Lust, Verlangen = anw. huer, nw. hug, hog, m.

- hæbma-sida, ein Hof im Kirchspiel Tranö = nw. hemming-jord.
hæfto, 2. hevdu od. hævdo (K1l.), Haken, der in eine OQese

greift = nw. hekta, f.

| hæidna, hæina, 2. hæina; (Kl.) hain | lp. S. (Drt.) heine, heine,

Wetzstein = anw. hein, f.; nw. hein, m. od. f.
hæla, σ. hæila (Kv.), (Ib. Of.) hælla, g. hælla (all. -ὃ, (Ib.
auch) hilla, g. hila, Absatz (am Schuh) = nw. hæl, hell, m.

| hæilak, pl. (ΚΙ. | lp. 5. (Sors. Tårn. Ht. Drt.) aila, pl, Ge-

--τὠ----

|

hirn = anw. heili, nw. heile, m.

hæima-nas8a od. hærm-nasse, ein Ort in Helgeland = ἢν. heim-
nes; 5. NAF. å

hæhkalastet (Lg.), (Kv.) hæhkkalastet, hecheln = nw. hekla.

hællemas, g. -asa (Sidw. Kr.). (Kv.) alle-mæssot, pl., (Krl. Lg.)
allå-mæssot, pl., (Kl. Lnv. Ib. Of.) hælkok, pl., das Fest
Allerheiligen; (Kl.) helgo- od. hæl'ko-baive, (Lnv. Ib.
ΟἹ. Wst.) hælko-bæi've, (Of) hælgg-bæi've, der Tag
Allerheiligen | lp. δ. (Lul.) hælkwi od. hæltku-pei*ve, das
Fest Allerheiligen = nw. helgamessa, hellemess(a), helgo-
mess. Vgl. (Arj.) hælgo-vahkko, die Woche von Aller-
heiligen.

| hælsatet (p. S.), (Lul.) heltsit, (Fld.) hel'set (παρῇ, -ejeu), (Ht.)

198 J. QVIGSTAD. [Nr

hælsutid, hielsutid, (Drt.) hælsgtid, grissen = nw. helsa,
schw. hålsa. τῇ
hæl'soö, g. πῷῖϑο (Ib.), (Kr.) helsa, g. hælsa | lp. 8. hælso, |
(Fjellstr.) hælsa, (Lul.) hæltsu, (Hm.) hæl'so, (Ht.) hielsu, ὦ
(Jmt.) hælsa, Gesundheit = nw. schw. helsa, f.
hællår od. hællar, ein Hof im Kirchspiel Ibbestad = nw. helleren, |
hefleren, 5. def. Fj
hæmmypa, 2. hempa (Lg.), (Bls.) hæmmypo, Strippe = nw. hempa, f.
hændarak, g. -aga (Kr. Kv. Ib.), (Lg.) hænta (all. -ai), (Ib) —
hænnta, g. hænta (all. -i), månnl. Name = nw. hendrik.
hænsal, (Hf.) hænsalak, pl., Scbulterjoch zum Wassertragen =
nw. hengsla, f. p
hænnga, g. henga, (Siudw.) fænnga, (Kr. auch) henngu, g. hengu, ἃ
(ΒΙ5. Ib.) hængo-bakte, jåher, herabhangender Felsen =nw.
hengje-berg; vgl. (Ht.) hænngæ-skalve, herabhangende
Schneewehe = nw. hengje-skavl. | |
hænygat, hænngat (impf. -ajim), hangen = nw. hengja.
hænngot, hænngot, pr. hængom, hången (mehrere Gegenstånde);
henngit, id. (einen Gegenstand) = nw. hengja. 3
hæptet (Ip. S.), (Lul.) heptet, (Arj.) hæptit, pr. heptau, (Ht)
hieptedid, hemmen, hindern = anw. hepta, nw. hefta, schw.
håfta. Vel. (Ts. Arj.) hæptanet, gehindert werden.
hæpto (Ap. S.), (Lul.) hæptu, (Ht.) hieptu, Hemmung, Hinder-
niss = nw. hefte, n. |
hærbma-vuddna, ein Fjord im Kirehspiel Karlsö = nw. hermans-
fjord. Å,
hær'do,-£. hærdo (Friis), Muth, Kihnheit | lp. S. herdo, (Lul.)
hær*tu, Muth = anw. herdi, f. Vgl. lp. S. herdot, herdet,
(Lul.) hær'tut, ber das Herz bringen = anw. herda sik
(Wiklund), nw. herdast. 6
hærjag, ein Arm des Ofotenfjords = nw. herjangen, harjangen
(Norske Rigsreg. V, 428 in einem Briefe von 1624: her-
ranger).
hærlog, hærloges (Ip. S.), (Lul.) hærluk, (Hm. Fld.)-hærlog,
(Ht.) hærlug, herrlich = nw. herleg, schw. hårlig.
hærra, g. » (all. -αἡ, Herr, Mann höheren Standes | lp. S. herr, ὦ
Herr; herra, Priester; (Lul.) hærra, g. ,,, Herr, Priester;

----

— 3

—==0%=8

" 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 199

(Hm. Ts.) hærra, (Arj.) hærra, g. herra, (Sors. Ht.) herra,
(Tårn. Ht.) hwerra. (Drt.) hærra, Priester; (Ht. Drt.)
hirre, Mann höheren Standes; (Jmt) hierra, Herr | lp. E.
hærra | lp. R. (A.) æer, Herr = anw. herra, nw. schw.
herre, m. Vgl. (Arv.) kiirkuo-hærra, Pfarrer = schw.
kyrko-herre.

hærskes, δ. hær'ska(sa), attr. hær'ska (Kv. Lg., selt. Ib.), ran-

zig = nw. hersk.

| hærskes, frisch (v. Speisen) = nw. fersk.

hæssta, hæssta, 3. hæsta | lp. S. hæst, (Lul.) hæssta, (Hm. Ts.
Fld.) hæssta, g. hæsta, (Arj.) hæssta, g. hésta, (Sors.) hæssta,
hessta, (Tårn.) hiessta, (Ht.) hisste, hieste, heste, (Drt.)
hieste, Pferd = anw. hestr, nw. hest, schw. håst, m.

hæhttadid (lp. S.: Ht.), erfinden = nw. hitta (på).

hæhtte, hæhtte, g. hæde | lp. S. hete, hæte | Ip. Εἰ. æte, Noth,
Gefahr = fn. hååtå eher als anw. hætta, f.; vgl. lp. S. ata,
Gefahr.

hævval; hæval, g. , od. hævval, (Καὶ. Kl. Kar. Wst.) hevel,
g. hevvelan, (Ib.) hævvel | lp. S. (Hm. Arj.) hevel, g. hevela
| Ip. E. hævla, Hobel = nw. høvel, hevel; fn. heveli, höylå.

höföligs (Ip. S.: Jmt.), sehön, nett = nw. høvelig.

höllet (Ip. S.:. Ht.), halten = nw. holle. Vgl. (Ip. S.: Drt.)
hölltstid, (Jmt.) hölltstet, (Ht.) hoaldstid, hoallestet, sich
aufhalten = nw. holla (holda) seg.

hömrussat, pr. -usam (Kl), (Of.) himarussat, leise wiehern =
nw. hømra, himra.

hörna (lp. S.: Jmt.), Ecke = schw. hörn.

å.

ibbo-geddi, ein Ort in Ofoten = nw. emme-nes (aus *imbe-nes);

vgl. :bbo-luökta, ein Hof in Tysfjord (nw. tømmervik).

idnare (G1.), adv. (eig. allat.), weiter hinein; (Ib.) idnares, adv.
(eig. lok.), weiter innen = anw. innarr, ΠΥ. innar. - Hieraus
auch (Wst.) idnar-sæddi, das innere Bett.

| denée (lp. S.: Ht.), (Sors.) ennea, (Tårn.) ienta, (Drt.) iende,

ænte, Wiese = anw. nw. eng, f. (pl. engjar). |
ihkkok, pl., eine Insel nahe bei Wadsö = nw. (store) ekker-ø.

Ἂς

200 J. QVIGSTAD. [Nr. «1.

iks-na88i, ein Kirchspiel in Westerålen = anw. yxnes, nw.
øksnes.

ido, g. ὁ. ildo, (Kl. -Kar. Bls. Lnv. Ib. Of. GL) ΟΣ
» [1p. S. ido, hildo, (Fjellstr.) Mildoi, jiltoi, (Hm.) hel'do,
8-5 , (Ts. Fld) MmPdo, 3. ++, (Ar) do, (ΒΟΥ
(Tårn.) hilia, (Ht.) hollo, hællu, (Drt.) μοῖρα, hællgø, hælla,
(Jmt.) hælla, Wandgestell = nw. hylla, hylde, f.

ila, g. illa (all. 7) (Kt. Hf. Lg. Ib. Οἱ), die Rasendecke um
eine Erdhitte = nw. ile, m.

ilet, g. ileha (Lg.) = bolås (s. dies), = nw. iling.

{τ (Lg. Of.), eine Erdhitte mit ila (s. dies) umgeben = nw.
ila, od. lappisehe Bildung aus ila.

ille (lp. S.), (Lul.) illa, adv., iibel = schw. illa, nw. illa, ille.

illo (Ip. S.), böse = schw. dial. ill; vgl. lp. S. 2,10, Bosheit.

illses (Ip. S. selt.), böse = nw. illskjen.

iltag, em Ort im Kirchspiel Hammerö = nw. hildingen.

inna-suölo od. (selt.) ina (all. -7), eine Insel in Senjen = anw.
hinn, jetzt hinn-øy.

innarmastet (lp. S.), bereuen = anw. *innrast (= idrast)?

innås (lp. S.: Lul.), bis, bevor = schw. dial. *innans; vgl. (Ht.)
jennån, (Jmt.) innan, ennan, annan, id. = nw. schw. innan.

in-sækta, g. -sæwta, (Of.) -sikta, 2. , (all. -t), Insekt = nw.
insekt, *insikt, n. |

in&a (Ip. S.: Arj.), nicht = nw. inkje.

innkeit (Ip. S.: Lul.), (Fld.) öynket (impf. -ejeu), Jmd. beklagen,
bedauern = nw. ynka.

irjan, månnl. Name = nw. yrjan (8. Åsen, Norsk Navnebog,
Ῥ.: 80}.

. ἦδα, ἴδ, ἘΠῸῚ6 = anw. iss, nw. is, m. Vgl. isa-vårri, ein Berg m
Lyngen; isa-gai'si, ein Berg in Balsfjord.

i-sillo, £. » (Ib.), die Milch eines Fisches = nw. isilja, f.

issar (Tlv.), månnl. Name = nw. israel.

iv(v)ar-stådek, pl., ein Ort in Senjen = anw. ivarstadir, pl.
jetzt ibbestad. |

ivvar, månnl. Name = nw. ivar.

1

|
|
|

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 201

7

ΝΠ jadda, g. jådda (Lnv. Ib. Of.), (Wst.) jadde, g. jade | 1ρ. δ.

ae"

(Hm. Ts.) jadde, kleiner Dorsch = nw. (gjjedd, m.

jakkot (Ip. S.), (Ht.) jöhksid, bejahen = schw. jaka.

jahköt, pr. jågom (Ib. Of.), die Angelschnur auf und nieder
bewegen | lp. S. jagot, (Arj).) jægot (impf. -o0jeu), (Ht)
j6göt, pr. -ub, jagen, wegtreiben = anw. nw. schw. jaga.

jakta, jafta, £. jåvta, (Kl.) jaft, pl. javdak | lp. S. (Ts.) jakta,
g. jåvta, (Ht.) jakte, Jachtschiff = nw. jakt, f.

jalla, jælla, jælli, elli (Ip. S.), (Lul.) jala, jale, jale, (selt.) jæla,
(Arj.) jalå, (Ume) jelle, (Sors.) jalla, jælla, (Ht.) jall(å),
jæll, (Jmt.) jill, oder = anw. ella oder fn. eli?

jaltest (lp. S.: Ht.), sonst = nw. *eldest (= ellest).

jamma, adv., gleichmåssig; vgl. nw. jamn, (in Zusamm.) Jam.

jammit, ebenen = nw. jamna, oder lapp. Bildung aus jamma.

jandur, (Krl.) jam-dör'ta, -derta, g. -dérta, (K1.) jam-dirt, -dört,

(Lg. Ib. Of.) jan-dirta, (Kar. auch) ijan-dir'ta (mit volks-

etymologiseher Anlehnung an lp. idda, g. 170, Nacht),
(Ib. auch) jam-dirta, g. -dirta (all. -, (Glv.) janterta,
janturta | lp. S. (Lul.) jandur, janderta, jandarta, (Hm.
Ts.) jam-dör'ta, (Arj.) jam-durta, Tag und Nacht = nw.
jamdyrt, jamdørt, n.

japtet (1p. S.), (Hm.) jaktet (impf. -ejeu), (Ht.) japtidid, autlauern,
aufpassen; (Lul.) japtet, lange warten = nw. jakta.

Jarrna, jarne (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) jarrna, jarrne, jårrne, jernå,
Eisen = nw. jarn, jern, n.

Jar-ste”na, g. -steina (all. i) (Lnv. Of.), Senkeisen an einer
Angelschnur = nw. jar(n)stein.

| jatek (lp. S.), Versprechen; vgl. anw. jåting.

jato (Ip. S.), (Lul.) jahttu, (Hm.) jahtto, g. jåhto, Versprechen
Ξ anw. jåtan, jåttan, f., oder lapp. Bildung aus jattet.

jattet, jatet (lp. S.), (Lul.) jahttet. (Hm.) jahttet, pr. jahtau,
versprechen = anw. jåtta, jåta, nw. jatta.

Je-bussto, ein Ort in Lenvik = nw. jibösta (gibostad).

jem-gåbmo, g. -gåmo, ein Hof im Kirehspiel Skjerstad = nw.
hjemgam.

208. 5-0 J. QVIGSTAD. [Nr. Li

jer*va (lp. S.: Lul.), (Fld) jer'va, g. jerva, (Arj.) jærrva, g.
jerva, Vielfrass = nw. jærv, schw. jårf, m.

jehtanas, g. -asa, (Sidw. Hf. Kv.) jehttanas, (Kl.) jæhtnas,
jehtnas, (ΕἾ 15) jættanas lp. S. jættenes, (Donner, Lapp.
laul., p. 60) jehtan, (Lul.) jehtanis od. -mssa, δ. -10806;
jæhtanissa, (Hm. Ts.) jehtanes, g. -esa, (Fld.) jehtanes, g.
-assa, (Ume) jetanes, g. -asen, (Sors.) jehna, jæhna, (Tårn.)
jetna, (Ht.) jæhna, jåhna, jahna, (Drt.) jæhna | lp. E.
jætnas, 5. -asa, Riese = anw. jotunn.

jJiehkke, 3. jiehke; (Kt. Lg.) jæhkke, g. jæhke | Ip. S. (Ht.)
jehkkie, Gletscher = nw. æka, f. od. vgl. fn. jååkkö?

jiellö, g. jielö (all. jillui) (Kl. Ib. Wst.), (Lnv.) jillö, jellö, g. 7816]
lp. 5. (Ts.) jello, g. jielo = bolås (8. dies), = anw. *éla, f. (vgl.

anw. ὁ], nw. el, n.); s. Arkiv for nordisk Filol., IV, 188. 4

jiessat, pr. jiesam, (3 pl. præs. jissek), sauer (nw. blåsur) werden
(v. Milch) = nw. æsa.

jtev'ko, £. jievko, (Ib.) jiv'ko | lp. S. juko, (Lul.) jiuhku, Wart-
ung, Pflege = anw. hjukan, f.

jiev'kot, pr. jievkom, (Krl. Lg. Ib.) jev'kot, pr. jivkom | Ip. S.
jukot, (Lul.) jiuhkut, warten, pflegen = anw. hjuka.

7ikta, g. jikta (all. 4) (Of.), Gicht = nw. jikt, f.

jilpa, jielp, jilp (Ip. S.: Jmt.), Hilfe = nw. schw. hjelp, f.

jimmordit, jemmordit (Ip. S.: Ht.), jJammern, wimmern = schw.
jemra (8ig.).

jivna, juna, Dienstboten, Gesinde; 3un, Dienstbote (lp. S.),
(Lul.) jiuna, (Hm.) jana, Dienstbote; (Fjellstr.) 30m, (Ar).
jwdna, g. jivna, (Sors. Ht. Drt.) 3une, (Tårn.) una,

(Jmt.) una, Su"ne, Dienstmådehen = anw. hjun, hjön,

sehw. hjon, n.

joamå, joaman (lp. S.: Jmt.), thöricht, dumm = schw. dial.
jåm (Halåsz), Jåmun.

jolla, 8. jolla, (Kr. Καὶ.) jolla, 3. , , (Kl) joll, på. jøjak, Jolle,
Beiboot = nw. joll, 1017, m.

jom-fruvva, g. "fruva (all. -ai) | lp. S. jumfer, (Esther, 2,3)
jomfor, (Hm.) jomfor (fir *jomfar), (Ht.) jom-fruö (akk.

-fruub), (JImt.) joamp'e, Jungfrau = anw. jomfru, nw. jomfru,

per

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 203

scehw. dial. jumfru. Hieraus auch lp. S. (Lul.) jommpor,
jommfor, kleines sehwedisches Mass (Wiklund).

jonkar, junkar (Ip. S.), Edelmann = schw. junkare.

jonspahk-bai've (Kl.), Johannistag; vgl. anw. jönsvaka, nw. jons-
voka. Vel. lp. S. jounes-mæsso, (Sors.) jönes-messo, (Ht.)
junasohkku (nw. jonsok), das Fest des heiligen Johannes.

jord, (lp. S.), (Ht.) joarrde, (Drt.) jorrda, (Jmt.) jorda, jör*ta,
joarta, Grundbesitz, (Jmt.) Erde, Erdboden = nw. schw.
jord, f. Vgl. (Ht.) jalla (in Ortsnamen), z. B. siere-j.,
nw. siri-jor (*jol).

jordet (pr. -eb) (lp. S.), begraben, verstecken = schw. jorda.

jouna, jowna, 8. jouna, jQwna | lp. S. (Drt.) jouna, månnl.
Name = nw. jön, fn. jouni.

jounas, jownas, månnl. Name = nw. jonas.

jousep, (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) jQusip, (Lg.) joöset,
o, -eba, (ΟἿ) jösup, ὁ. -uban, månnl. Name = nw. josep.

jovan (Lnv.), (Lg. Of.) juvvån | lp. S. jofa, jofan, (Ht.) java
ΠΡ. R. juvvan, månnl. Name = nw. jo(hjan, aschw. Joan,
jowan.

jov'la, juvla, pl. jovlak, juvlak, Rad, pl. Wagen = anw. hjöl,
nw. hjul, n.

᾿ juda, judar (lp. S.), (Lul.) jatar, (Ht.) joudare, Jude = ἢν.

sehw. jude, τη.

juglo (Ip. S.): ija-j., Nachteule, (Hm.) jalo, (Ht.) joglu, oglu,
Eule = nw. ugla, ula, f.

jukso, 8. juvso, (Kl.) jufsö, g. jusö | lp. 5. (Hm.) hiso, (Ts.)
jukso, &. juvso, Schellfisch (gadus æglefinus) = anw. ysa,
nw. hysa, f. Hieraus auch fn. juuso.

junnga, g. junga (all. -ar) (Sidw. Kv. Kl. Bls. Lnv. Ib.), (Οὐ)
june, 8. juna (all. 4), Tischmesser | lp. S. (Austr.) jungi,
kleines Messer, (Hm.) junnga, g. junga, (Ht.) june, 'Tisch-
messer = nw. junge, schw. dial. (Westerb.) =, m.; fn. junki.

jumunadit (Ip. S.: Jmt.), blitzen = schw. (Djunga.

juov'la, pl. juovlak (im Sg. nur in Zusamm.), (Kv.) juvlat, pl.,

(Krl. Kl.) julak, pl. od. (Kl.) jul-basek, pl., (Bls. Lnv.

Ib. Gl.) jowlak, pl., (Of.) jula, pl., (Wst.) j"övla, pl. |

lp. S. joula, (Lul. Arj.) jöulo, (Hm. Ts. Fld.) joulå, pl.

204 7. QVIGSTAD. [Nræd.

(Sors.) joule-bieivie, (Tårn.) joula-biejje (Weihnachtstag),
(Ht.) jould, (Drt.) joula, joule, (Jmt.) jaulå, jaule | lp. E.
jovla, Weihnachten = anw. 76], jul, n., pl.: nw. 10], jul, 1.

jurrå, £. » (all. -αὐ) (Krl. Kl), månnl. Name = nw. jøren; vgl.
juren-fier'da, em Fjord m Westerålen = nw. jøren-fjord.

jæitog (Ib.), grob (v. Wolle) = nw. jeiten (geiten), *jeitug.

jælle, 2. , (gew.), (Hf. nach Frus) gjælle, (Kl.) gælle, (Lø.
auch) jelli | Ip. ὃ. (Hm.) jelli; Gerist aus Stangen zum
Trocknen der Stockfische = nw. hjell, *kjell, m.

jævda, (Leem) jevd, (Ib. Of.) jæb'da | lp. S. jebd, jæbd, (Lul.)
jeæbta, adj., eben, gleich = nw. jevnt; vgl. (Sidw.) jav'da,
(Lg.) jåv'da, (Kl.) javd | lp. S. (Lul.) jæb*ta, adv., eben,
= nw. javnt, jevnt; lp. S. (Ht.) jabne, jabnes, adj., eben =
nw. jamn; (Ht.) jamte, adv., eben = nw. jamt. Von jæv'da
ἃ. 5. w. sind abgeleitet lp. F. jevdit, (Ib.) jeb'dit, (Krl.
Kl.) jav'dit | lp. S. jebdet, ebnen; vgl. (Ht.) jabnedid, id.,
= nw. jamna, oder aus lp. jabne gebildet.

jævne (Friis), Fårbekraut (lycopodium); vgl. nw. jamne, m.;
*jevne (vgl. isl. jafni, schw. jemna).

Jod (Ip. S.: Jmt.), Klang: peallån j., Ton der Schelle = nw.
jö (fir ljød, ljod), m.

΄:

labbes, g. labba, (Kar. Bis. Lnv. Ib. Of.) libba | lp. S. labbas,
libba, libbe, lamb, (Lul. Ts.) “δα, (Hm.) lebba, (Arj.)
lammba, g. låmba, (Sors.) lambö (akk. -ub), (Tårn.) lamba,

(Sors. Ht. Drt.) lambo, (Drt.) lammbe | lp. E. labis, Lamm

anw. nw. lamb, n. Lp. R. (T. K.) læ'mbes, g. lampazi,

(A.) låmpae, (N.) la'dbes, g. lappaz, Schaf, ist aus fn. lammas,
g. lampaan (Schaf) entlehnt. Lp.F. (Kr.) lbba (all. -a2),

Kosename eines kleinen Lammes, ist aus dem Lockwort

fir Låmmer libb, libb gebildet.
labmit, lammit, lahm schlagen | lp. S. labmet, prigeln = anw.
nw. lemja.

labmot, pr. lamom, (Lg.) lubmot, pr. lumon | lp. S. (Torn.) ὲ
lobmod | lp. E. lobmod, verhexen, (Kv.) machtlos machen-

(v. dem Alp) = nw. kluma, fn. lumoa.
låbuje (Ip. S.: Ht.), Bårentatze = nw. labb, m.

ες
ΕἾ

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 205

ladda, lådda, 2. låda, (Sidw.) ladåda, g. låda, Ladung (eines Bootes,

Gewehrs) | lp. S. ladd (akk. -eb), (Hm.) ladda, g. lata;
lædda, g. læta, (Ht.) lædde, Ladung (eines Gewehrs) = nw.
lad, n.; *led; schw. dial. lad, n. (Ladung eines Gewehrs);
vel. anw. hlad, n.

ladde (Ip. S.), Dorf, (Lul.) låddie, (Arv.) lattie, Landhaus:

lattien heima (Arv.), Bauernwohnung, lattien olma (Arv.),
Bauer; (Fld.) ladde, die von den Bauern bewohnte Gegend
= anw. nw. schw. land, n. Vel. lp. F. ladde, der nörd-
lichste Theil Finnlands od. der Theil Schwedens, wo Fin-
niseh gesprochen wird, aus fn. lanta. Aus ladde sind ge-
bildet lp. Ε΄. laddela8. Finnlånder, Schwede, (Kar.) ein
Bauer in Schweden, (Ib.) Finnlånder, Norweger, (Wst.)
Bauer | lp. S. laddela?, Bauer, Schwede, (Ts.) laddilag,
Norweger. S. lannda.

ladde (gew. im Plur.) (Ib.), Bauer, (Kar.) Bauer in Schweden

Ip. S. (Lul.) ladde, Bauer, (Hm. Ts. Fld.) ladde, (Ht.
Drt.) laddie, norwegiseher Bauer od. Båuerin, (Sors.) laddi,
laddie, (Tårn.) laddie, (Jmt.) lattie, Bauer = anw. landi,
m. Vel. Ip. F. (Tlv.) juövla-laddit, pl., tbernatirliche
Wesen, die die Höfe zu Weihnachten besuchen (nw.
jole-sveinar).

laddit | lp. R. (N.) laittjed, anlanden = anw. lenda, nw. landa.

laddit, laddit, (Ib. auch, G1.) leddit, laden (ein Schiff, Gewehr)

|

ὲ

i
|

]

|

|
i

|

Πρ. S. laddet, (Ts.) leddet (impf. -ejeu), (Sors. Ht.) læddet,
(pr. -eb), (Drt.) læddi, laden (ein Gewehr); lp. S. lædet,
(Fjellstr.) ladet, laden (ein Schiff); (Hm.) laddet, leddet
(impf. -ejeu), laden (ein Schiff, Gewehr) = anw. hlada, nw.
ladda, ledja, schw. ladda. Vgl. lp. R. (T.) latta'net, ge-
laden, iberladen werden (v. einem Boote).

| laddo, g. laddo, Wasserpfitze | lp. S. laddo, (Boreal.) sladdo,

(Lul.) sladdu, (Ts.) sladdo, Pfötze, (Sors.) laddo*, kleiner
See | lp. E. laddu, Ptitze; vgl. schw. dial. flade, flada, m.
(kleine Ansammlung von Wasser). Hieraus- auch (Lul.)
slåtan, seichter Theil eines Sees.

laddöt, pr. lådom (Lnv. Ib. Of.), flach ausbreiten (z. B. Klipp-
fisehe zum Trocknen), (Siidw.) låddat, pr. ladam, (Lg.)

206 J. QVIGSTAD. [Nr. I.

låhttot, pr. lådon (aus fn. latoa?) | lp. S. (Austr.) ladet,
(Sors. Ht.) læret (pr. -eb), aufsehichten = anw. hlada, nw.
sehw. dial. lada, nicht = syrjån. lödny (aufsehichten).

ladet (lp. S.), (Lul.) låtat, (Sors. Ht.) låret (8 præs. låra),
(Drt.) låri, angreifen = anw. hladask at?

lådna, g. låna, Stapel (bes. Brennholz) = anw. lon, nw. lån, f. -

lådmit, stapeln = nw. låna, lana, oder lapp. Bildung aus lådna.

ladneg (Ib. Of.), (Sidw.) lada, g. laddag (lapp. Bildung aus
laddit?) | lp. S. (Hm.) lådneg, ledneg, Ladung (eines Ge-
wehrs) = nw. ladning, *ledning.

lådas, 2. låddasa, attr. ,, od. ladda | lp. S. ladas, (Lul.) latas,
(Hm.) lådas, g. -asa, (Arj.) ladas, g. laddasa, (Sors.) læres,
(Ht.) laddas, mit voller Ladung (v. Boot, Schiff) = nw.
ladd, anw. *hladr.

ladas, g. laddasa, Gelenk; lahtto, z. ,, Gled | lp. S. lattas,
Glied, Gelenk; (Austr.) lec, lece, Gled; (Lul.) latås, g.
lahtasa, Glied, Gelenk; lahttu, Glied; (Hm. Ts.) ladas, g.
laddasa, (Fld.) ladås, g. lahttasa, (Arj.) ladas, g. laddasa,
(Sors. Ht. Drt.) lihece, (Drt. auch) lie, Gelenk; (Jmt.)
lihce, Glied, Gelenk | lp. E. lodas, g. loådasa, Gelenk |
lp. R. (N.) lödas, g. löddas, Glied = anw. lidr, m. |

ladda, g. lada (all. -ἢ): muorra-l. (Siidw.), ein Stapel Brennholz
= anw. hlad (nw. lad), n. 3

ladde, 2. ,. , (GL) kladdi | lp. E. lædåe, g. læde, Tuch = anw. å
klædi, D. 4

ladde, 2. lade, (Ks. Lg.) bladdi, 2. bladi, (Kv.) blarri, g. blåri,
(Kri.) plahte, g. plade, (K1.) blahtte, g. blade, (G1. Wst.)
plåda | lp. S. blade, (Boreal.) slade, (Hm.) blade, (15). |
slåda, (Fld.) plada, slade, (Arj.) bladd, g. blade, (Ht.
Nors.) blårie, (Drt.) blare, plådie, (Jmt.) plarie | lp. E.
lide, Blatt (eines Buches), (Kl. Bls. Ib. Gl. Wst. Hm.
Ht. auch) Ruderblatt, (Imt.) ) Blatt (eines Baumes) = anw.
blad, n. Vel. (Friis) giehtta-laåde, Handflåche | Ip. SE
(Lul.) tupak-slåte, Tabakblatt; (Ht.) koarte-blarie, Karten-
blatt = nw. kort-blad; juölge-blarie, (Drt.) jielgen-plarie,
Fussblatt; (Drt.) grasie-plåre, Grasblatt. — Merke lp. F..
lædåe, g. læde; liedde, g. liede, Blatt, Blume; (Leem) ledek,

sr

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. | 207

pl., Blume; (Kv.) lierri, g. lieri = fadno (8. dies); ai'ro-

liedde, (Bls.) -blieåd;, Ruderblatt | lp. S. (Drt.) pliere,

Schulterblatt (eines Thieres); diese Wörter scheinen anw.

*bled, n. (Blatt) vorauszusetzen, womit auch liviseh led,

lieds (Blatt eines Baumes, Buches) zusammenhången dirfte.

laådo, ladåo, g. lado; (Kt. auch, Hf. Kr.) lahtto, g. lådto, (Wst.)

| ai've-lådo | lp. ὃ. lado, (Hm. Ts.) lådo, (Arj.) larro, laddo,

g. lådo, (Sors.) låro*, (Tårn.) låro", (Ht.) låru, (Drt.) lårga,

loarå, loada, Heuscheuer; (Jmt.) loada, Scheune = anw.

hlada, nw. lada, lodo, schw. lada, f.; fn. lato.

| lades, g. laddasa | lp. Εἰ. lådes, milde, sanft = anw. gladr.

| lafot (Wst. Ts.), (ΟἿ) lo-fuöhtta, g. -fuöhtå (all. -ai), eine Insel-

gruppe in Nordland = nw. lofoten.

| laga-manne (lp. S.), Richter = schw. lagmann.

lågedet, (Sidw. Kr. Ks.) lågedet, (K1.) låhkit, (Ib. Of. Wist.)
lahkkit | lp. S. laget, (Austr.) lagadet, (Lul. Hm.) lahkkit,

᾿ς (Arj.) læget (impf. -ejeu), (Ht.) læget, (Drt.) lægi, (Jmt.)
lekih | lp. S. lageded, bereiten, einrichten = anw. nw.

| schw. laga.

| daggo-vuödna, 1) ein Fjord in Talvik, = (Leem) lagga-vuodn,
2) ein Fjord in Tanen = nw. lang-fjord.

laggo | lp. S. (Hm. Ts.) =, gadus molva = anw. nw. langa, nw.
| longa, f.

laggit, laggit, lajjit, (Kl.) slajjit, (Bls. Lnv. Ib. 6]. Wst.)
slåddit. sladdit | lp. S. slajet, (Hm.) sladdet (impt. -ejeu),
(Arj. Ranen) slæjjet, (Sors. Tårn. Ht.) slæjet, (Drt.) slæjet,
slæji, måhen (Heu) = anw. slå, nw. schw. slå. Vgl. låggo,
lagjo, g. låjo, (Kl.) slagjö, pl. slåjök, (Ib. Wst.) sladdö
(gew. im Plur.) | lp. S. slajo, (Hm.) sladdo, pl. slåjö, (Arj.)
slagjo, 8. slåjo, (Ht.) slagu, Heuernte, (lp. F. auch, Arj.)
| Heufeld. Merke (Friis) slaggit. (Ib.) sladdestet, zu Boden
| werfen = nw. slå.

daggo, ὁ. lajo, (Kl.) blajjö, 2. , , (61. Wst.) pleddö, g. plejö
| | Ip. S. bli (akk. bliab), blijo, bliijo, slija, slia, (Torn.)
| daijo, (Lul.) slidda, g. slijå od. slia, (Hm. Fld.) slidda, g.
slija, (Ts.) slidda, 2. slija, (Arj.) blija, (Sors.) blijo, (Tårn.)
bliigo", (Ht.) blagju, blåjju, (Drt.) plejjo, plejjå, plåjjå,

208 J. QVIGSTAD. [ΝΥ

(JSmt.) plejjå | lp. E. lage, lagg | Ip. R. (T.) laga, Blei =
anw. bly, nw. schw. bly, n.; fn. lyijy, plysy.

låagomu (lp. S.: Jmt.), adv., ziemlich = schw. lagom.

lai'dbe, &. laibe | lp. S. laipe, (Lul.) lai*pe, pl. lårpe, (Fld.) 1
(Arv.) laipie, (Sors. Ht.) laibie, (Tiårn.) laibia, (Drt.) laibe,
(Imt.) laipie, lærpiæ | Ip. E. laibbe, læibe, leibe | Ip. R. (T)
lieipe, (K.) lieip, leip, (N. A.) leip, Brod = anw. hleifr,
m.; fn. leipå.

lavdit | Ip. S. ladet, (Torn.) laidid, (Lul.) laitit, (Hm.) laidet
(impt. -cjeu), (Nors.) liretet, (Ht.) leiret, liretid, (Drt.) lut,
lidt, ( ταῦ.) lierih, lieratit | lp. E. laidded, laidåed | lp. Ἐν
(A.) laitjed, leiten, fihren = anw. leida, nw. leida..

laidet (impf. -ejeu) (Ip. S.: Hm.), schråg gehen: lavdi buöldau
vulus (bajås) (er ging schråg den Hiigel hinab (hinauf);
vgl. nw. leida (schråg hinabgehen, v. einem Berg, Weg).
Vgl. (Hm.) lardot, (Ht.) laidut, adv., schråg: Il. vazzet,
schråg gehen.

laido, g. laido, (Kv. Lg. auch) lejja, g. ,, (all. -ai), Fahrwasser
(nw. seilled) | lp. S. laido, (Lul.) laitu, (Fld.) lavdo, Reise,
Weg, (Hm.) la”do, Fahrwasser, (Sors.) latro, (Ht.) latru,
(Drt.) latro, laida, Weg, Strecke = anw. leid, nw. lei(d), f.

lavgit (Kv. Lg. Ib. Gl.), vermiethen | lp. S. leigat, leiget, (Lul.)
laitkit, miethen, (Hm.) lavget (impf. -ejeu), vermiethen =
anw. nw. leiga.

lai'go, g. laigo, Miethe | lp. S. laiko, laigo, Schuld; leiga, Pfand, ὦ
Handgeld; (Lul.) laitku, (Hm.) laigo, 8. laigo, Miethe;
(Ht.) laigu, (Drt.) laigo, laiga, (JImt.) laika, laikuo, Schuld
= anw. leiga, f. |

lama (lp. S.), (Fjellstr. Ht.) læihna, Anleihe, (Lul.) lai*ne, 8.
lailme, Gabe = anw. lån, ἢ. oder fn. laina. Vgl. logdna.
Τρ. R. (K. N.) latin, Anleihe = fn. laina; lavnas, als An* I
leihe = fn. lainaksi. |

latrag-vuödna, ein Fjord in Salten (nw. leines-fjord aus *leirnes-
fjord, vel. den Namen des Hofes Leines, anw. leirnes |
(Snorre, Håk. s., k. 214) an der Mindung des Fjordes)

= anw. ”*leiranegr.

Trykt 24. Mai 1893.

95 Ὁ NORDISCHE LEHN WÖRTER. 209

latre, g. latre, (αν. Kr. Ks. ΗΠ) la7ra, δ. laira (all. -ai),
(Ib. Wst.) lar'je, σὲ lårje | lp. S. latre, (8 Mos. 14, 41; 2
Chron. 4, 17) rætre, (Lul.) laire, rai're, (Hm. Ts.) rate,
g. ratre, (Sors. Ht.) lairie, (Tårn.) latria, (Drt.) latre,
(Jmt) låæriæ, læiriæ, Lehm, Thon = anw. leirr, m.; leir,
n.; nw. leir, n. Merke rairo, g. rairo, ein Ort in West-
finnmarken (nw. leir-botten), und latro-vårre, em Berg im
Kirchspiel Skjerstad; vgl. anw. nw. leira, f. Hieraus
auch (Lnv. Ib.) læi'ro, g. læirø, Lehmboden am Ufter.
lai'rit, (Ib.) lar/jit | lp. S. lavret, mit Lehm beschmieren = nw.
leira, oder lapp. Bildung aus late.
laitas, 2. laitasa, (Leem) lattes, langweilig, tberdrissig; (Lg.)
læidis, g. læida, schlimm | lp. S. leides, langweilig = anw.
leidr, nw. leid.
lavtat, pr. laittam, iberdrussig werden (einer Sache), aufhören
1p. S. laitet, laitat, aufhören = anw. leidast, nw. leidast,
oder lapp. Bildung aus læitas.
| lave, 2. laive, sehal, fade (bes. v. Getrinken), schlaff | lp. S
klaives, lajes, slave, slaives, (Lul.) slave, attr. slaives,
| sehwach (v. Getrånken), (Hm.) slaives, g. slavvasa, schlaff
| (v. Getrånken, einem Schloss u. 5. w.), (Arj.) klaiwe, (Sors.
| Tårn.) lajjt, (Ht. Drt.) lajjes, (Drt. auch) klaives, schwach
| (v. Getrånken), (Ht. auch) v. gesalzenem Essen, Arzeneien)
| = anw. *glær, nw. glæ?; nach Wiklund = anw. slær.
'lahka, g. låga | lp. S. laga, (Lul.) låhka, pl. låka, (Hm. Ts.)
| låhka, ὃ. låga, (Ht.) låge | lp. E. låha, g. låva, Gesetz =
| 9 anw. log; n. på, schw. lag, m.; fn. laki.
takka, g. låga (Sidw. Kr. Hf. Kyi. Le. Ib.), (Kv.) lahkka, g.
| låga (all. -ai), (Lnv. Of.) lahkka, g. låhka (all. -i), (Friis)
| låka, g. laga. (all. -ai) | lp. S. (Lul.) løkka, Lake, Salz-
| brihe = nw. lake, *låke, τὰ.
rate, lahkke, g. låge | lp. S. lake, Art, Weise = anw. nw. lag, ἢ.
Tlåhkies (Ip. S.: Ht. ), schwach (v. Kaffee, Arzeneien) = nw. laåk.
- lahkke, 8. » ; Kette; (Kl.) spielg-lahkkok, pl., Kette zum Hai-
å fischfang | lp. 5. (Hm.) læhedo, g. ,, , (Ht.) læzZ7u, Kette
= anw. hlekkr, m.; nw. lakk, m., lekkja, f. Vgl. (Lg.)
Jier'me-lænnko | lp. S. (Ht.) viermie-lentu, eine zusammen-
14

Ἷ

210 7. QVIGSTAD. - Nrøt:

hangende Reihe von Fischernetzen = nw. garn-lenkja, f.
Merke lp. F. (K1.) lehkke, g. lehke, Zacke am Rande eines
skerteg (s. dies) = nw. lekk, m.

lahkkit | Ip. S. (Hm.) slahkket (impf. -ejeu), lösehen (das Feuer
auf dem Herde) = nw. slekkja. |

låhkko, g. lågo | Ip. S. (Lul.) lahku, Hochebene, Alpenplateau;
vgl. nw. flakka, f. (Ross). Hierzu gebört auch lp. S.
plakko, eben.

lakkula (Ip. S.), Schlissel = anw. lykill, *lykull; vgl. lohkkal,
eine Insel im Kirchspiel Skjervö, nw. nøklen.

lahkot, pr. lågdm (Lnv. Ib. Of.) | Ip. δ. (Hm.) klahkkodet, (Jmt.)
klökot, sich beklagen = nw. schw. klaga.

laksö, ein Hof in Ofoten = nw. laksa.

lames, 2. låbmasa, attr. ,. od. labma | lp. S. lames, krånklieh,
gebrechlich = anw. lami, nw. schw. lam.

lammpa, 8. lampa, (Sidw. Bls.) lammpo | lp. S. lampo, (Lul.)
lammpu, (Hm. Ts.) lammbo, g. lampo, (Ar).) lampo, (Sors.
Tårn.) lammpa, (Ht.) lampu, (Drt.) lampa, Lampe = anw.
lampi, m.; nw. lampe, m., lampa, f.; schw. lampa, f.; fn!
lamppu.

lannda, δ. lånda (all. -ἢ (μην. Ib.) | 1p. S. land, landa, (Lul.)
lanta, (Hm. Ts. Arj.) lannda, g. lånda, (Sors.) lannda,
lande, (Ht. Drt.) lande, (Jmt.) landa, Land, Landschaft,
Gegend = anw. nw. schw. land, n. ἢ

iang (ΠΡ. S.), (Lul.) lanyka, lånyka, schon långst - anw. longu,
nw. longo, långe; vgl. (Ht.) lønguk, id. |

lange (Ap. S.), (Lul.) lannka-perjetahka, der Charfreitag = schw.
lång-fredag; vel. lp. S. lange-vakko, die Charwoche. |

lan-govit (Kv. Lg.), mit einem Strick (ein Boot) dem Ufer
entlang ziehen = nw. lan(djga.

lan-govvo, lan-govdo, ein Vorgebirge im Salten = nw. lan(de)-
g0(de).

lå-möreg (Kl.), Nordostwind = nw. lan(d)-nøring. |

lannto, g. lantö (Lnv. Ib.), (Ib. selt.) lannöo, g. lanco, (Ib. Of)
gohppar-slanneo | Ip. S. slanto, (Ht.) slannte | lp. E. slant,
kleine kupferne Miinze = nw. schw. slant, m. |

lanka (Ip. S.: Jmt.), (Arj.) langa, adv., viel = nw. langt, schw. långt.

1893. | NORDISCHE LEHNWÖRTER. 211

lannga, δ. langa (all. -a;) (Kv. Krl. Lg.), (Kl.) lan-vidjo, g. ,,
auch lan-vijj0, uria troile L. = nw. langve, langvie
anw. *langvidi.
lan-nisa (all. -i) (Kv.), (Ks. Lg.) -niso, (Lg. Sidw.) -viso, (Kv.)
-lisa, (Bls.) -iso, (Lnv. Ib. Of.) -isa (all. 7), (Ks.) -öisek,
g. -eda, Leiste an der Aussenseite des obersten Brettes
eines Bootes = nw. langnise, langvise, langise, m.; *langlise,
*langøysing. Vgl. (Hf.) lan-æs, g. -Æsa, id. = nw. *langæse.
δ, ο, -sæhta, em Hof in Saltdalen = nw. langset.
lappa, g. låba (Leem), langer, gespaltener Stock, der dem Ren-
thier unter den Hals gebunden wird, damit es nicht weg-
- laufe; (Lg.) klåvva, g. klava (all. -ai), (Hf.) gusa-klåvva,
(Sidw.) klåvå (all. -i) (Kl. Gå.) klahppa, g. klåda, (Lg.
Bils:* Lnv.- Ib. Of.) ΕΣ g. laba (all. -ai), Halsfessel aus
Holz fir das Vieh im Stalle | lp. S. klapa, (Ht.) glabu,
= lp. F. lappa; (Hm.) klåhpa, 2. klåba, (Ht.) klåvu = lp. F.
klavva = anw. klafi; nw. klave, schw. klafve, m.
Ν᾿... ræin-l. 3.5 Es) GN (Ht.) lahpu, (Drt.)
låhpo, Lappe = nw. lapp, ἢ
lahppi, 2. , , (Lnv.) loalippo, ἊΣ Insel in Westfinnmarken =
nw. loppa.

lahppis, 2. lahppa (Kr. Ks. Hf.), (Sudw.) lahppo, g. , | lp. δ.

io

(Sors.) løhpp(ö) (akk. -ub) (Ht.) lahppo, (Drt.) lahppe,
Floh = nw. loppa, f.? Gew. lp. F. lavkis, g. lavka, od.
laffis, (Ib. Of.) lafis, g. laffå | lp. 5. (Lul.) lafes, g. laffa,
(Hm.) lafis, 2. laffa, (Ts.) laffis, id., nach Wiklund aus
anw. flö, f. (« fåuho, 5. Arkiv for nordisk Filol. I, 269).
låras | lp. S. (Ht.) låra, (Drt.) låro, minnl. Name = nw. lars.
larrvatallat (lp. S.: Lul.), sehlendern; vgl. schw. larfva (Wik-
lund).
låsa-luökta, ein Ort in Tysfjord = nw. losvik; s. låssa.
låse, lasa, glåse, glåsa, (Lg. auch, Kv.) glassa, g. glåsa, (Hf.)
klas (all. -i, (Kl.) glass, pl. glåsak | lp. S. glas, (Lul.)
klasa, (Hm.) glåsa, (Ts.) låsa, (Arj.) glassa, g. glåsa, (Tårn.)
låse, klase, (Ht. Drt.) glase, (Jmt.) glase, klasi | lp. B. lasa,
lås, Glas, Trinkglas, Fensterscheibe = nw. schw. glas, n.:
fn. lasi, elasi, klasi.

14*

ΒΞ

212 1, QVIGSTAD. ER [Nr

låses, g. lassa; (Leem) lassa, g. lasa; (Hf.) lassa, g. låssa (all,
-m1), (Kv. Lg. Of.) lassa, g. » (all. -at) | lp. S. plasså
(5 Mos. 32, 30) plasses, (Donner, Lapp. laul., p. 64) lassa,
(Lul.) lassa, (Hm. Ts.) låsis, g. lassa, (Ht. Drt.) plassa,
1) Felsen, der aus der Erde ein wenig hervortritt, 2) (Ip.
F. auch) Riff, (Leem) Inselchen = anw. nw. fles, ἡ Vel.
suöl-låsts, ein Inselchen nahe bei der Insel Helgö in Karlsö
(nw. tyvholmen), skilpa-lassa, ein Inselchen im Sidwaran-
ger (nw. skibsholmen), skar'fa-låses, Scheren im Kirchspiel
Loppen (nw. skarveskjær), skar*fa-lassis, id., in Alten.

låssa, δ. låsa, (Kv.) lassi, g. låsi | Ip. S. lase, (Lul.) låssa, (Hm.)
låsse, g. låse, (Ts.) låssa, (Sors. Ht. Drt.) låste, (Jmt.)
las'e, Schloss = anw. låss, m., lås, n.: Ὧν. schw. lås, n.
Vgl. stivran-låsak, pl., (Kv.) -lasik, (Kl.) stwr-låsak, pl,
zwei eiserne Ringe am Hintersteven eines Bootes. in ΜῈ].
ehen das Steuerruder befestigt wird = nw. styre-lås.

lasse, ὃ. låse (all. -i), (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, p. 210)
lasst | lp. S. (Lul. Ts. Fld.) lasse (all. -i, månnl. Name
= nw. schw. lasse. |

lasset (lp. S.), (Hm.) lasset (impf. -ejeu), (Ht.) læsset, (Drt.)
læsst, Fader = anw. hlessa, nw. lessa, schw. lassa.

lassis, Ὁ. lasså (Kl.), (Lnv. Ib. Of. Wst.) låsis, g. lasså | lp. 8.
lassa, (Fjellstr.) lasse, (Lul.) lassa, g. lasså, (Hm.) låsis
od. lassa, δ. lassa, (Fld.) lassis, g. lassa, (Arj.) lassis, ga
lassa, (Ht. Jmt.) lassie, Fuder, Fuhre = anw. hlass, nw. |
sehw. lass, ἢ. |

lassit, låssit | lp. ὃ. laset, læset, (Hm.) lasset (impf. -ejeu), (Ht.)
læset, verschliessen = anw. nw. schw. læsa, oder lapp.

Bildung aus lassa.
lassko, g. låsko, (Kr. Ks. Kv. Krl. Kl. Lg. Bls. Wst.) flassko
Ip. S. flasko, (Fjellstr.) flask, (Ht.) flask (akk. -eb), Flasehe,
(Lul.) lasska, Milehbitte (Wiklund) = nw. schw. flaska, f.
lassta, låssta, &. lasta, (Lnv. Ib.) lasste, g. låste | lp. S. (Ht)
laste, Ladung (eines Bootes, Schiffes) = nw. last, m.; fn. |
lasti. $ |
lasstit I lp. S. (Ht.) læstet, laden (ein Boot, Schiff) = nw. lasta,
oder lapp. Bildung aus lassta.

1898 ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 213

lastot (Ip. S.). tadeln = schw. lasta.
låhten, (Sudw.) låhten, pl. -emak, (Lnv. Ib.) låhtem, (Ib. Of.)
låhtam, (Kv.) låhta, g. låhtama (låhtana), (Of.) la-terna,
g. -tæina (all. i), Ladestock = nw. la(d)tein, m., *la(djten.
latertet (lp. S.), faulenzen = schw. latas.
lahtta, g. lahta (Kr.), (Södw.) flahtta, g. flahta (all. -ἢ, (Kv.)
plahtta, g. plahta, (Lg.) flahtta, g. flahtta, (Lnv. Ib. Of.
Wist.) flohtta, g. flohta (all. - | lp. S. bluotta, pluotta,
(Hm.) flohtto, 2. » , (Fld.) floahttån, (Sors.) bloahtta,
(Ht.) bluöhtta, bloahtta, Floss = anw. floti, nw. flote, schw.
flotte, m.
lahtta, 3. låhta, (Kv.) lahta, 2. ,. (gew. im Plur.), Geberde =
anw. låt, læti, nw. læte, ἢ.
lahtte, g. ,, | Ip. S. latte | Ip. E. latte, litte, Fussboden = anw.
flet, n.; fn. lattia.
datte (lp. S.), (Lul. Ts. Fld.) lahtte, (Arj.) lahtti, blau = anw.
| > blått, adj. neutr.; s. blar.
lahttit, Laut von sich geben | lp. S. lautet, lauten; (Lul.) lahttit,
| Gussern = anw. låta, nw. schw. låta; vgl. (Ts.) lahttadet,
| Laut von sich geben.
| latpa, g. låupa (Kv.), (Sidw.) loupa, (K1.) laub, pl. laupak |
| lp. S. (Ts.) lupe, (ΗΠ) l9upö (akk. -ub), eine Art von
| Nehachtel= anw. laupr, nw. laup, m.
| låva-vuödna, ein Fjord in Westfinnmarken = nw. la-fjord (aus
| *av-fjord).
låvag, em Ort in Balsfjord = nw. lavangen.
| lav'go, δ. lavgo | lp. S. laugo, (Ht.) lavgu, Bad (bes. fir kleine
| Kinder); (Lul.) låuku, Waschen, Wåsche = anw. laug, f.
lav'got, pr. lavgom | lp. S. laugot, (Lul.) laukut, (Ht.) lavgut,
| baden = anw. nw. lauga. |
lavit, (Leem) plavvit, (Ks.) blavit, (Hf. auch) plåvit, (K1.) plavit,
| (Bls.) lahkot (impf. -0im) | Ip. δ. plagot, (Lul.) lavit,
| pflegen, gewohnt sein = nw. plaga.
| lav'ke, g. lavke, (Leem) lavk, (Sudw.) lefki, g. levki (all. læfhéi
(aus nw. *løyk) | lp. S. lauk, Lauch = anw. laukr, nw. lauk,
| m.; fn. laukka.
Ϊ

914 J. QVIGSTAD. [Nr

lav'ra, δ. lavra (all. -i) (Lg. Lnv.) | lp. S. laur, laura, laures,
månnl. Name (nw. schw. lars) = nw. lauris, fn. lauri; vgl.
lp. S. (Lul.) låuras-mæsstu, die Laurentiusmesse (10. August)
= anw. lafranzmessa (Wiklund). Merke lp. R. (T.) lavra,
(K.) lovr, (N.) laur, månnl. Name, aus fn. lauri.

ἰαυ δα, g. lavea, (Leem) laufta, g. lauvta, (Sidw. auch) lav'eo,
g. lavöo, (Kv. auch) lavtis, g. lava, (Kl. Bls. Lnv. Ib.
Of. 612 slav'eå, g. slavea (all. -ar), (Bls.) klægga, (GÅ.
Wst.) slaves, g. slav'da | Ip. S. klatte, slatte, slauta, lanta,
(Lul.) slåuta, på. slåuta, (Hm. Ts.) slavta, (Sors.) glad,
(akk. -eb), (Tårn.) gla&ta, (Ht.) glatt(e), (Drt.) klatee,
Bremse; (Jmt.) κίας, Fliege = anw. kleggi, m., g. kleggja;
nw. klegg, m., pl. kleggjer.

låvurdahk, lavardahk, g. -daga, (Sudw. Kr. Ks.) lavvardahk,
(Tlv.) lavverdahk, (K1.) lavra-dahkka od. lavr (laver)-dak,
g. -dåga od. dæw, (Lp. Kv. Lg. Kar. Lnv. Ib. Of.) lavvur-
dahk, g. -daga | Ip. S. lavodag, lavotak, (Torn.) lauartak,
(Lul.) låvatahka, lauvurtak, (Hm. Ts. Arj.) lavvodahk(ka),
g. -daga, (Fld.) lavvod(ahkka), (Sors.) lavad, (Ht. Drt.)
lavvud, lavvad(ahkke), (Drt.) låvud, (Jmt.) lamvadag | lp. E.
lavverdah, Samstag = anw. laugardagr, laugurdagr, nw.
laugardag, laugurdag, *lauardag, *lauurdag. aschw. lögho-
dagher, löghurdagher; fn. lauvantai.

leb're, lib're, g. lebre, libre (Lnv. ΤΌ.), (Kl.) lev're, (Of.) libbre,
(GL. Wst.) ler'vi, (Gl. auch) lr've | lp. S. ribbre, (Lul)
lib*re, ribve, (Hm.) leb're, g. lebre, (Ts.) ribri (Leberji |
lir'vi (Fischleber), (Fld.) rib're, (Arj.) ribbre, g. ribre, (Ht)
lebbre, libbrie, (Drt.) lebbre, libbre, (Jmt.) lébrie, Leber =
anw. lifr, nw. lever, liver, lirv, ἢ; schw. lefver, m. |

leddon, leggon, (Kv.) lejjon, (Lg.) le-jowdna, læ-jQwna, g. -Jowna
| 1p. S. lejon, leijan, (Lul.) læddan, (Hm.) læddån, (Ht.)
lejjon, Löwe = schw. lejon, fn. leijona. S. hevva.

legget (Ip. S.), legen = schw. lågga.

leid (lp. S.), Langeweile = anw. leida, nw. leida, f. å

lehkkot, lihkkot (3 sg. impf. lehkoi, liehkoi) (Lnv. Ib. Of.) | Ip. 8.
(Lul.) lehkut, (Hm.) lekkkot (3 sg- impf. lehkoi), (Arj.) 1

1899. NORDISCHE LEHN WÖRTER. 215

likot (3 sg. præs. likoja), (Ht.) lieget, lögut, lecken, nicht
dicht halten (v. einem Fasse, Boote) = anw. nw. leka.

lemet, (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) læmma, læmit,
(Lg.) klemma, månnl. Name = nw. klemet, fn. klemetti,
lemetti, klemi.

lemet, g. -edan (G1. Wst.), myodes lemmus L. = nw. lemend;
vgl. lomonjo.

lehppo, £. , (Kl), (Bls.) lihppo, 2. + , (Gl.) lehppu, (Wst.)
léhppoö | lp. S. (Hm.) lehppo, 3. » , Lippe = nw. lippa,
leppa, f.

erte, verte, rirte, «. lerte, rerte, rirte (Ib.), (Gl. Wst. Of.)
ler'te, (Gl. auch) lite | Ip. S. rerte, (Lul.) ler:hte, rer*hte,
sem γ᾽, 8 lertt, (Ts.) lertt, (Arj.) rærrti, g. rerte,
Leder = anw. ledr, nw. ledr, n. Fet hiemit lp. F.
riehtte, ræhtte, g. riehte, ræhte | lp. S. (Lul.) rette, Leder,
Haut (eines Pferdes, einer Kuh u. s. Ἐπ zusammen? Vgl.
Ip. F. lærra, g. læira, Leder = nw. lær, n.

lestardet (Ib. Of.), mit dem Steckeisen fischen = nw. ljostra,

léster-ruvvö, 8. , (58. unter gruvva) (Ib.) | Ip. S. livster, das
Gestell, worauf das Feuer beim Fischen mit dem Steck-
eisen gestellt wird; vgl. anw. ljöstr, nw. ljoster, schw.
ljuster, n.

leud (Ip. S.), Krachen = anw. hljöå, n.

libma, g. lima; lima | lp. S. (Hm.) tima, (Arj.) libma, ἡ lima,
(Ht.) tima, (Drt.) lime, Leim = anw. lim, nw. lim. ἢ.

lida-laddi, em Hof in Ofoten = anw. lidaland, jetzt liland.

lirda, g. lita, em Hof in Folden = nw. li(dJen, 5. def.

lidat (1b.) | Ip. S. lidet, litet, (Hm.) lidat, (Ht.) lidet, verfliessen
(v. der Zeit), (Lul.) liti (ὃ sg. præs.), es wird Abend =
anw. lida, nw. βοῦν. lida.

ltidda (Friis), Nagel, womit die Balken eines Hauses zusammen-
gefiigt werden; vgl. nw. blind-nagle, blinding.

lidda (Friis), (Kv.) liddan, 2. , , (Kl. Lnv. Ib. Of.) liddam,
8. » , (Bls.) blinneg | lp. S. (Hm.) blinneg, blinde Fliege

| anus): vgl. nw. blinding, blinning, blindklegg.

lidde, lidda, terre (lp. S.: Drt.), Thöre in einem Zaun = anw.

hlid, nw. lid, led, n. |

210 J. QVIGSTAD. [Nr. 4.

lidne, g. line, (Kl.) linne, (Kv.) Uni | lp. S. line, (Lul.) line,
(Hm.) lini, (Arj.) lidne, (Sors.) liné, (Tårn. Ht. Drt. Jmt.) Ὁ
limie | lp. E. lidne, lime, lina | lp. R. (T.) Ujne, (N.

A.) ἄγη, Leinwand, lemenes Tuch, Halstuch = anw. lin, | Å
nw. schw. lin, n.; fn. liina. k

lidno-muorra (ΠΡ. S.: Lul.), Linde = schw. lind, ἢ,

tidur, g. lihttura, (Krl. Kl. Lg. Bls. Kar. Lov. Ib. Of. Gløg
lidar, g. Uhttara | lp. S. klittur, (Boreal.) slittur, (Fjellstr) —
klötter, klötur, (Lul.) slitar, g. slihtura, (Hm.) slidur od. Ὁ
slihttur, g. slihttura, (Ts.) slidur, g. slihttura, (Ar).) glihttur;
klidar, g. klihttara, (Ume) kletur, (Ht.) gluhtture, glöhttere, —
(Drt.) kruhttere, (Jmt.) kruhtera, Vieh (bes. Rindvieh), å

(Kt.) Thier, das Aas frisst, (Kv.) vierfiissiges Thier = nw.
krøter, krøtur, kryter, *kløter, schw. dial. kletter, klitur.

liedna, g. liena: hærra-l. (Finnm. Kar.) | lp. S. læna, Amts-
bezirk = nw. løn, schw. lån, n.; fn. lååni. Vel. (Lg. Lnv. Ib.) Å
lædna, g. læna (all. -t): gir ko-l., Kirehspiel = fn. kirkkolååm.

liehkkis, g. liehkka(sa), (Lg. auch) læhkkis, g. læhkkasa, (Krl.
Wst.) lehkis, (Kl.) lehkis, g. læhkkåsan, (Lnv. Ib.) Uehkés,
g. Vehkkåsan, (Of.) lehkis, g. lehkkasan | 10. S. (Ht.) legs,
leck = nw. læk. |

liehkko, 3. , od. liehko (all. lihkkui), Leck = anw. leki, nw.
leke, m. |

lientedid (lp. S.: Ht.), (Jmt.) Wenktatet, sich sehnen = nw.
lengta, schw. långta.

liehppe, 8. , od. liehpe, (Hf. Ib.) lehppe, g. lehpe, (Bis.) klehppi,
(Lnv.) klehppa, (G1.) klehppe, g. klehpe | lp. S. (Hm.) klehppe,
8. », Handangelhaken um den gefangenen Fisch ins Boot

zu ziehen = nw. klepp, m.
lierta (Ip. S.: Jmt.), Segel = nw. lered, ἢ. |
liewg, lewo (lp. S.: Jmt.), Leben = schw. lif, n.; vgl. lp. Fi |
(OG) leva, 8. (al. am); ad =nvd τὸ
lievsøk, pl., ein Hof im Kirchspiel Kvædfjord = nw. *ljöså, jetzt
(- Iyså. på
lievvå, g. lievå (all. -ai) (Krl. Ib.), (Bls.) lievve, g. lieve, Löwe:
= NW. løva, f. Ι
li-ferd, ein Arm des Kalfjords nahe bei Tromsö = nw. ly-fjord.

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 217

lifsit (Kl.), (Wst.) liksit | lp. S. leusetet, (Lul.) likksut, (Ts.)
liksot (impf. -0jeu), (Sors.) lisetet, (Ht.) lu"set, lewsetet,
(Drt.) lisetid, lusdid, aufbieten (ein Brautpaar), öffentlich

| bekannt machen = anw. lysa, nw. schw. lysa.

liggak, pl., Inseln im Kirehspiel Tromsösund = nw. lyngøerne.

ligge (Ip. S.: Drt.): aldag-l., Blitz = schw. dial. blikk, m. (Blitz);

s. åldagas.

lilla (Ip. S.: Sors.): biren 1., das Junge eines Bren = nw. litle,

*Lihle.

Ulijet (lp. S.), leiden = nw. lia, lie.

hijet (3 sg. præs. lijeje) (Ip. S.: Ht.), miethen = nw. leia.

| lika, lika | lp. S. lika, likan, likkan, (Lul.) lik, (Hm.) likka,
| (Ht.) like, (Drt.) leigan, leikan, (Jmt.) læikan, Uk, lik |
| lp. E. lika | lp. R. (Pasv.) leika, doch = nw. lika (vel),
| schw. dial. likka.

| lika, lika | lp. S. lik, (Lul.) lika, (Hm.) liga, g. likka, (Arj.)
lika, (Ht.) leikå, Uka, like, (Drt.) like, Leichnam = anw.

lik. nw. schw. lik, n.

lihkka, 2. , (411. -ai), (Södw.) hav'da-lihkki, Fiderenterich

- (somateria mollissima mas)= isl. bliki, m.; nw. dial. (Bin-
dalen) 2-blik (vgl. sechw. dial. (Bohus) år-bleg, Rietz 847 b),
Eiderenterich. — Vgl. (Siidw.) hannå-llkkiå, Bisenterich
(anas glacialis mas).

Tihkke, 2. , (G1.) | lp. 8. (Hm.) lehkke, g. , . Heidekraut =
| nw. lyng, n.

likkko, 2. ,, | lp. S. liikko, (Lul.) lihkku, (Ts.) lihkko, (Hm.)
| löhkko, (Ume) likku, lekku, (Ht.) lahkku, læhkku, (Drt.)
lælhkku, læhkka, (Jmt.) lahka, låhka | lp. Ἐπ. lukko, Glick
= anw. nw. lukka, lykka, schw. lycka, f.; fn. lykky. Με].
Ip. S. likkastet, liikkastet | Ip. ἘΣ. lukkud, glicken, gelingen
i = anw. lykkast, schw. lyckas, oder lapp. Bildung.

likot, likot (impf. -0jim), (K1.) likkut | lp. S. (Lul.) Tøhkut, pr.
tihkuv, (Hm.) ligot (impt. -0jeu), (Ar).) likot, (Sors.) likot
(impf. likojib), (Ht.) Uiikut, (Jmt.) liiöhkot, Uigskih | Ip. E.
likkud, an etw. (Jmd.) Gefallen finden = nw. schw. lika.
Vel. Ip. S. likot, (Fjellstr.) liikot, (Ume) likud, gefallen =
anw. lika.

21ὃ J. QVIGSTAD. [Nr 1.

likse, g. livse, (Kl.) lifse, (Hf.) lefsi, g. levsi | lp. S. likse, (Lul.)
likkse, g. linwsé, (Hm.) lekse, g. levse, (Ht. Sors.) liksie,
(Ht. auch) livsie, luse, (Drt.) likse, livs, Thran = anw.
γε nw. lyse, m.

liksi, g. livsi (Lebesby, Tlv. Kar.), (Hf. ) lieksi, g. lievsi, od.
å g. levsi, Licht, Lampe | lp. 5, (Drt.) lvse, liivse,
(Jmt.) liusie, husiæ, liiusie, lmöi8ie, ein Licht = anw. 1168,
nw. ljos, βοῦν. ljus, n.

lik-sil, -sele, ein Kirchspiel in Westerbotten = schw. lycksele.

liksö, g. , , em Hof in Ibbestad = nw. løksen.

lilia (Friis), (Sidw. Kr. Krl.) lilla, g. , od. (Kr.) lla (all. -ai)
| lp. S. lilje, Lilie = nw. schw. lilja, f.; fn. lilja.

lima (all. -i) (Lnv. Ib. Of.) | lp. 5. (Drt.) lma (akk. -um),
Besen = nw. lime, m.

lina, lina, g. linna, linna (all. -ai), (Kr.) lidna, g. lina | lp. S
(Hm.) lina, Grundschnur = nw. lina, f.

lines, g. lidna(sa), attr. lidna | lp. S. lines, lenes, litnes, linok,
lenok, lidnok, litnok, (Lul.) lines, g. littnasa, attr. littna;
limuk; (Hm.) lenis, g. lednasa, (Ht.) limies, lemus, weich,
zart = anw. linr, nw. lin, schw. len.

lintik (Ip. S.: Tut), einwickeln (Kinder) = schw. linda Ha-
låsz).

limngasaddat (Kt.), hin und her schlingern (v. eimem Sehlitten);
vgl. nw. slingre.

limkastet (Friis), schleudern, werfen = nw. slynge.

linnka, g. lyka, (Kr. auch, Sidw. Hf. Καὶ. Of.) klinnka, g-
klinka (all. -ai), (Of.) linnko, Thirklinke = nw. klinka, f.;
fn. linkku.

lihpiæ (Ip. S.: Jmt.), Felsen"= schw. klippa, ἢ.

lippo (Friis), Schleuder = nw. klypa, f.? Zum Bedeutungsiiber-
gang vgl. bastaf, pl., Schleuder (eig. Kloben).

lire, ein Ort im Stift Drontheim = nw. fin-li(d); vgl. anw. hlid, f.

liro, liro, (Lg.) liv'ro, (Of.) lura, g. Ἰάγγα (all. -ἢ, Ball, der
in der Luft mit der Hand aufgefangen wird = nw. lyra, f.

liset (Ip. S.), (Ht.) liset (8 sg. præs. liseje), v. n. nitzen; (Lul.)
lisi, es nitzt, (Ts.) i dat lise, es niitzt nicht = schw. dial.
(Westerb.) lis (nitzen).

|

|

1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 219

lissto, g. listo (Ip. S.: Ts.), Borte = anw. lista, nw. list, f.

lissa, 2. , (all. -ai) | lp. S. l88a, lija, (Lul.) lidda, (Hm. Ts.)
li88a, 2. , , (Fld.) lidda, g. lida, (Arj.) lia, Ussa, (Sors.)
lia, (Ht.) lævo, lievvu, (Drt.) eva, leævå, læjg | Ip. E. ha,
Sense = anw. lé (aus *l6i, g. *léa), ljår; nw. ljå, leå (Ross),
π᾿ sehw.: lie, m.: ha, if.

lito, lito, Fehler, Gebrechen = anw. lyti, nw. lyte, ἢ.

li-toannga, δ. -toanga (Kr. Kt.), (Hf.) klip-toannga (all. -tonngi),
(Lg. Καὶ. Bls.) klip-toangak, pl., Kneifzange = nw. klp-
tang,.f. h

lihtta, 2. lhta (all. - (Lnv. Ib.), Gesichtsfarbe = anw. litr,
nw. lit, m. Ein Lehnwort ist wohl auch ladde, g. lade,
Gesichtsfarbe, Aussehen, Manieren | lp. S. (Austr.) plæd,
(Ht.) bliere, (Drt.) pliere, pleæde, (Jmt.) plæra, pliera,
Gesichtsfarbe = anw. *fled?

lihedo, g. ,, (Of.), Schlinge (im Tau); (Kl) ufs-luheto, g. ,,

. Thiirriegel-loch | lp. S. (Ume) lokto, Oehr (in emer Axt),

(Arj.) lokdo, 8. ,. , (Sors.) loktot, (Ht.) loktu* (akk. -ub),
(Drt.) lokda, Schlinge (im Tau), (Jmt.) lokta, Spangen-
mutter = anw.-nw. lykkja, f. Hieraus auch lp. F. stivran-
sluöhdo, g. , Od. -sluöhto, (Of.) stivram-liheao, (G1.) stir-
lihetu, der eiserne Ring, in welchem sich das untere Ende
des Steuerruders dreht = anw. styrislykkja, nw. styre-
lykkja, f.; vielleicht auch (Sidw.) lohkko, g. , = kloavva
(s. dies).

husak (lp. S.: Lul.), (Hm.) lewsag, (Ts.) lwsag, (Ht.) lutsaga,

| (Drt.) liseg, lusege, öttentliche Bekanntmachung, Verkiin-

digung (der Verlobten) = anw. lysing, nw. lysing.

| lusharrna (Ip. S.: Lul.), der eiserne Feuerhalter bei dem

nåchtlichen Fischstechen = schw. *ljus-arne (vgl. léster-
| ruvvo), nach Wiklund = schw. ljusjårn.
livd, lud (lp. S.), Volkshaufe, bes. Gesindel = anw. ljödr,
lydr, m. |
| livdok, δ. -ogam (Lnv. Ib.) | lp. S. (Ht.) læreke, liivreke, (Drt.)
| livrege, liivrege, lidege, gehorsam = nw. lydug, lydig; vel.
| (JImt.) Gléureke, ungehorsam = schw. olydig.
|

220 J. QVIGSTAD. | [Nr.O. Å

livr-kisto (Krus), (Stockfleth, p. 339 4) lær-kisto, (Tlv.) lær-kistot,
pl., (K1.) levvar-kisstö, lör-kisstö, (Gl.) levvar, Rahmen um
das Rauchloch = nw. *ljorkista, *ljørkista. ἱ

livtes, g. likta(sa), lifta(sa)4 lp. S. slikt, (Ht.) slikt, schlicht, |
eben = anw. sléttr, nw. slett. Vel. slæfte-johkka, ein Hof
im Kirchspiel Hammerfest = nw. slet-elv.

livtet, lutet (Ip. S.), (Arj.) livtet (pr. -eb), (Ht.) luvtet, missen
= anw. hljöta, nw. ljota, schw. dial. (Westerb.) ljut, (Norrb.) Ὁ
ljut.

livta-gasska (Kv.), der ruhige Zwischenraum zwischen zwei
Wellenreihen = nw. løgje, ἢ. + Ip. gasska (Zwischenraum).

tæhtæka (lp. S.: Jmt.), leicht = schw. lått (Halåsz).

loabåg, 1) ein Fjord in Ibbestad, 2) em Fjord in Trondenes = —
anw. loffanger (Diplom. Norv. II, 1151), løffanger (ibd.
III, 928), (im Gerichtsprotokol fir Finnmarken för 1718)
løvangen, jetzt lavangen.

loabmir, 2. , (Bls.), (Lg.) luöbmir, (Καὶ. Bls.) lobmir, (Leem)
roabmer, (Tlv.) robmir, (Hf.) rommer, (Kl) limmir, (Lnv. >
Of. 61.) luöbme, 3. luöme, (G1. auch, Wst.) lodni, 2. lodmi, —
(Ib.) luöbma, g. lmöma (all. lubmi) [ lp. S. (Hm.) him,
(Ht.) lumma (nur in Verbindung mit a/ro-), Rudergriff:
= anw. årar-hlum(m)r, nw. åra-lom, m.; vel. (Ks.) atro-
obmir, (Kv.) -oammir, (Sudw.) -hoammir od. -hobmar, 1.

loadna, g. loana (all. lødni) | lp. S. lodna, ljna, (Hm.) lodna,
g. løna, (Ht.) løne, Anleihe - nw. schw. lån, n. Der
Translativ wird als Adverb gebraucht: loanas | lp. S. l9nas,
(Torn.) lodnas, (Lul. Hm.) l9nas, (Ht.) l9nese | lp. S. l9nas,
lönos, løvnas | Ip. R. (Pasv.) loanas, geliehen, auf Borg =
nw. til låns. S. laina.

loadne, g. loame, schlaff; vel. nw. låna (schlaff werden)?

loadåot, pr. loadom (8 pl. præs. löåduk), schåumen (v. Seife);
= anw. lodr, n.

lougga (all. logg, (Wst.) logga, g. löka, Vorsprung der Dauben
iiber den Boden | lp. S. l999 (Hm.) lagga, Kimme = anw.
logg, nw. logg, f. |

loahkke-vika. em Ort in Tanen = nw. løk-vik.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 221

loahkko, g. loago (Ip. S.: Ts.): besse-l., Fackel aus Birkenrinde
= nw. loga, f.
loamnga, 8. loayka, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw.
klungset, anw. klungersetr (Aslak Bolt, p. 92).
loamnket, pr. loankam; sloamket (3 pl. præs. slonnkek, einen
klappernden od. klatsehenden Laut von sich geben (v. einer
Thiir, einer sehlechten Schelle) = anw. hlunka.
loahppe, (Bis. Lnv. Ib. Of.) loahppo, nur in: [.-miel'ke, dicke,
geronnene Milch = nw. lopen (vgl. lopna, v. n. (Ross).
Von loahppe ist abgeleitet lohppit (fur *loahppit), (Lg. BIs.)
luöhppit, v. n., gerinnen (v. Milch, Blut). Unklar ist das
Verhåltniss dieses Verbums zu lp. S. læppet, slæppet, (1
Mos. 18, 8) læppot od. slappot, (Job. 10, 10) læppet od.
slappet, (Fjellstr.) lapit, (Lul.) slahppit, (Ar). Sors.) læhpet
| (3 sg. præs. læhpie), (Ht.) læhpet (ὃ sg. præs. læhpeje),
| v. n., gerinnen (v. Mileh); lp. S. lappet, (Hm.) slahppet
| - (impf. -ejeu), gerinnen machen (die Milch); vgl. schw. dial.
| lepa (gerinnen, v. Milch).
| loahppo, 9. loabo, loavo (all. löhppui), die innere Handflåche
| Πρ. S. i9po: 1) kæta-l., (Fjellstr.) gæt-lop, (Lul.) kiehta-
löhpu, (Ht.) giede-loabu, (Drt.) gieden-loaba, (Jmt.) loapa,
| luopa, Handflåche; 2) juolke-l., (Drt.) jielgen-loaba, Fuss-
sohle = anw. löfi, nw. schw. dial. love, m.
| loaris, 5. loarråsam (Ib. Of.), (Lnv.) kloaris, g. kloarråsa | lp. S.
| klares, (Ht.) klåres, klar, hell = anw. klårr, nw. klar, klår,
| schw. klar.
loahtta, &. loalta (all. lohtti) | lp. 5. (Hm.) lohtta, g. löhta, ein
| krummes Holsstiieck, das den Steven und den Kiel eines
| Bootes verbindet = nw. lott, n.
loahtta, g. loahta, (Ib. Of.) lohttö, g. løhtø | lp. S. lotto, lotto,
| (Lul.) løhttu, (Hm.) lohtto, g. löhto, (Ht.) lohttu, Antheil
(bes. am Ertrag des Fischfanges) = nw. lut, lott, schw.
i lott, m. |

|

ἢ τυ», δ. loava (all. lmvvi) (Lg.), (Lnv. Ib. Of.) loavvo, g.
| | loavö (all. løvvui), (Wst.) lovvö, g. 1900 | lp. 8. (Lul.)
| duovva, pl. lova, (Ht.) loavu, Dreschtenne = nw. låve, m.;
| "lova, f.; anw. l6fi, m. |

222 J. QVIGSTAD. [Nia bi

loddit (Kv. Ib.), löthen = nw. lodda. -

loddo, (Krl. Lg. Lnv. Ib. Of.) loaddo, g. loaddo (all. loddui)
Ip. S. (Hm.) løddo, osmerus arcticus = nw. lodda. f.

lödeg od. lødegak, pl., (Ts3 luödegå, pl., ein Ort in Salten =
anw. lodingjar, jetzt lødingen.

lodda, g. loda, (Leem) lød, pl. lödak, (Kv.) loarra, g. loara,
(Lg.) loadda, g. loada, (Hf.) loadam, g. ,. (nach der Ana-
logie des (Hf.) luövtam), Nageleisen (nw. nagletog) = anw.
lod, nw. lod, f.

lohkka, g. lohka (Finnm.) | lp. R. (T. K. ΝᾺ lokk, Schloss =
anw. lok, n

lohkke, 2. , , (Sidw.) lohkka, g. lohka (all. -i) | lp. S. lokke,
(Lul.) lohkku, (Hm. Ts. ue) lohkke, (Ht. Drt.) luöhkkie,
Ip. E. lokke, Deckel = anw. nw. lok, schw. lock, n.

lohkke-lus-idda, lus-idda, die Nacht der Wintersonnenwende; vgl.
nw. lussi-natten (den l18ten December), welche fir die
långste Nacht des Jahres gehalten wurde (L. Daae, Norske
Bygdesagn, IL, 1238).

lohkkir, g. «ra, Krummhobel, (Ib. Of.) Hobel; rohkkel, Krumm-
hobel, (Leem) rokkiel (0: rohkkel), Hobel | lp. S. rokker,
(Lul.) rohkel, (Sors.) rohkkeér, (Ht. Drt.) råhkkere, Hobel;
(Ar).) rohkkir, Krummhobel = anw. lokarr, nw. lokar; fn.
lukkara (Schlichthobel); oder ist rokker = nw. (Wefsen)
strokar, schw. dial. stråk-hövvel, fn. rukkaro, rukkelo
(kleiner Hobel för die eine Hand). Donner (Vergl. Wörterb.
IIL, 173) sieht /ohkkir (fn. lukkara) als ein echt lappisehes Ὁ
Wort an. Vgl. rohkkal-vuödna, ein Fjord in Talvik = nw.
lokker-fjord.

lohkkit (selt.), locken, verfiihren = nw. lokka. |

lohkko, g. , (Kl.), (Of. obsol.) lohkka, g. lohkå (all. -av) nåler |
Thirriegel = anw. nw. loka, f.

löhkko, g. ἰοῦ (Kl.) | lp. S. (Ht.) lakene, Flamme, Lohe =
anw. logi, nw. loge, m.

løkkkot, pr. løgou (Ip. S.: Hm.), (Ht.) løgudid, lodern, flammen |
= anw. nW. loga.

lokta, lofta, g. løvta, (Glv.) lokto, 2. løuwto Nr | lp. 8.
lopt, lopt, (Lul.) lopto, (Hm. Ts. Fld.) ἱρρίφ, g. ,., (Ht)

1893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 293

lapte, lapte, (Jmt.) lapta, Boden iber der Decke eines
Zimmers, Bodenkammer, (lp. F. und Lul. auch) Terrasse
an einer Bergseite = anw. lopt, nw. schw. lofft, n.

toktet, pr. lowtam (Kr. Ib. Of.), berm Gerben die Håute mit
lowta-Gahcce (Wasser, mit Mehl und Salz gemischt) feuchten
lp. S. loktet, feuchten, (Sors.) loktet, = lp. F.; vgl. anw.
blautr, bløyta, nw. blaut, bløyta? Hievon ist zu unter-
scheiden lp. F. laktat, pr. låvtam, feucht werden = fn. lahtua.

loktit, loftit, vom Boden in die Höhe heben (nw. lette op)
lp. S. laptet, im die Höhe heben, (Ht.) leptet, ein wenig
vom Boden in die Höhe heben = anw. lypta, lyfta, nw.
schw. lyfta, uw. lykta? Val. lp. F. loktosist: ged'ge I. orro,
der Stein liegt durch einen Zwischenraum vom Boden ge-
trennt = ἢν. liggja å lofte (lykte): (Of.) loktö, adj., durch
einen Zwischenraum vom Boden getrennt; lp. Εἰ. loktanet
| 1p. 8. lopteset, sich im die Höhe heben, (Lul.) loptitit,
sich in die Lutt schwingen (v. Vögeln). Die lappischen
Formen können doch wohl nicht von lp. F. (Leem) lovvo
(loeum, in quo reperitur, non attingens, sed supra eum
per distantiam quiescens) und 501]. und wotjak. lepty-ny
(erheben, aufheben) getrennt werden.

lomonjo (lp. S.: Austr.), Lemming (myodes lemmus); vgl. nw.
lomun(d). * Vgl. lp. F. (Glv.) sluöpmak | lp. S. luomek,
(Lul.) lmömek, (Ts.) luömek, (Arj.) luömega, (Sors.) luömie
(akk. luömegab), (Ht.) luömeg, (Drt.) slomma, sludmege, (Jmt.)
slamma, slæmege, Sluæmeka, id. = nw. *loming, *leming.

lomp (Ip. S.: Austr.), Stick = nw. lump, m
lon(a) (Ip. S.); ulko-l., Hausflur, (Ht.) ulgu-løne, abgesondertes

Zimmer = schw. dial. låna (Hausflur), nw. låna, f. (Wohn-
haus).

ka (för *loamit), (Lg.) lönit, lunit, (Ib. Of.) lodnit, (Wst.)

lodnot (impf. -ojim) | lp. S. lonet, (Lul.) løddnut, (Hm.)
lodnot (impf. -ojeu), (Fld.) loadnot (impf. -o0jeu), (Arj.)
lonot (impf. -0jeu), lunot (impt. -0jer), (Sors.) lönit, (Ht.) lönet,
lönet, (Drt.) 19ni, (Jmt.) l9*nih, 1önih | Ip. ἘΣ. lovdniå, loavniå,
leihen = nw. schw. låna. Hievon ist zu unterscheiden
lp. F. lodnot, pr. lonom, einlösen, auslösen, vertauschen

224 J. QVIGSTAD. [Nr. Ἵ

-Ὁ8... - . .

lp. S. lodnot, lodnot, tauschen; (Lul.) lottnut, pr. ἰφηῖνι,
vertauschen, austauschen, (Ht.) lotnet, (Jmt.) latmih, tau-
schen | Ip. E. lonnod, auslösen; s. Thomsen, Got., p. 131.
lolhppe, g. 2obe, love, 1) Erlaubniss, 2) Versprechen; (K1.) loavve,
g. loave, Erlaubniss | lp: S. loppe, loppe, luppe, (Lul.) löhpe,
(Ht.) luhppie, løvo (akk -ub) | lp. E. løpe, g. love, Erlaub-
niss = anw. lof, nw. lov, aschw. luf, lof, βοῦν. låf, dial

hå

luv (Erlaubniss); fn. lupa (Erlaubniss, Versprechen).
lolppo, g. lobø (Lnv. Of.), (Gl.) klohppu, g. klobu, versehlagar- —
tiger Vorbau in einer Erdhiåtte (lp. F. fæsker) = nw.
klopp. f.
lort (Ip. S.), (Ht.) loarrt (akk. -eb), (Drt.) lørrte, Dreck = nw.
schw. lort, m.
loupar, (Kv.) laupar, Landstreicher, Fluchtling = nw. laupar. $
loupit, (Kv.) laupit, fliehen = nw. laupa.
lgure (Ip. S.: Ht.), eime Art Blaseinstrument = nw. lur, m. kr
lousa, g. lousa, (Kv.) lovsa, (Ib. Of.) lösa (all. -ἢ | lp. S. (Lul.)
löuso, (Hm.) louso, (Ht.) luse, Lootse = nw. 1085, m.
lousit, (Kv.) løvsit, (1b.) lösit | Ip. S. (Lul.) l9usit, (Hm.) louset
(impf. -ejeu), (Ht.) lusadid, lootsen = nw. losa.
ludda-suölo, eime Insel im Kirchspiel Stegen = nw. lund-ø.
ludedid, Ip. S.: Drt.), (Ht.) læret, (Jmt.) lud'edit, gehorchen
= anw. hlyda, nw. schw. lyda. |
ludne, lunni, g. ,, , (Lnv. Ib. Gl.) lødne, ΓΕ lnnå,
g. nå (all. -ai), (Friis auch) lodne, g. luone | lp. 8.
(Hm. Ts.) lodne, (Fld.) lunna, g. luna, Walzen, ber welehe
man ein Boot aufs Land zieht = anw. hlunnr, nw. lunn,
m. BHieraus auch (Wst.) gussa-lodni = siesstar (5. dies) Ὸ
luffas, δ. -asa (Kv), der lange, dichte Haare hat (v. Thieren)=
nw. lutfen. ll
luffel, (Siudw.) luffol, Sammet = = nw. *fluvel (vgl. anw. fluel
niederd. fluwel).

ep ord

luga-vik, em Hof in Lenvik = nw. løk-vik.
luggo (Ip. S.: Hm.), Socke = nw. lugg, m.
luhkkar (gew.), (Friis, Leem) luokkar, (Kv. GÅ.) klohkkar,
(Kl) kluhkkar, klohkkar | lp. S. klokkar, (Lul.) lohkar,
(Ts.) lohkkor, (Ht.) glohkkure, (Drt.) klohkkare, Kiister
Trykt 19. Juni 1893.

Φ

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 225

= anw. klokkari, klukkari, nw. klokkar, schw. klockare; fn.
lukkari.
luks-fer'da, ein Fjord in Karlsö = nw. løks-fjord.
lukta, δ. luvta (all. -τ (Lnv. Ib. Of.), (Kl.) laud | lp. S. (Ts.
Fld.) lukta, g. luvta, (Ar).) lata, (Ht. Drt.) lute, Lauge =
nw. lut, f.
hilit, lullen = nw. lulla.
lumma, lomma, (Sidw. Kr. Ks.) lubma, (Kl.) lumm, g. .. od.
(Kv.) luma | lp. S. lomm, (Hm.) lomma, (Ht.) lummo,
loammö (akk. -ub), (Drt.) lömma, luömme, (Jmt.) luomma,
luomm, Tasche (in Kleidern) = nw. lumma, lomme, f.
lummpo, ὁ. lumpo, (Kv.) klummpo | lp. S. (Ht.) klumpo (akk.
-ub) = nw. klump, m. Vgl. limmpo, (Kv.) klimmpo, id.,
aus fn. (k)limppu.
lunnda, g. lumta, em Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. lund.
lunndo, g. lundo, Papageitaucher (fratercula arctica L.) = anw.
. lundi, nw. lunde, m.
lunnta, 2. lunta, (Kv. Gl. Wst.) klunnta, g. klunta, (Kl.) glunt,
(G1. Ts.) glunnta | lp. S. (Lul.) slunnta, (Hm.) slunnda,
g. slunta, Knabe = nw. glunt, τη.
lumkohet (Ib. Of.), glucken (beim Trinken) = nw. klunka (nach
| Analogie der Verba freqventativa auf -ohet gebildet).
luöbme, 2. möme(Of.): giehtta-l., Handflåche = nw. (hand-)lom, m.
luödda, 2. hödda od. möda (all. uddi) | Ip. S. luodd, (Torn.)
| luoddo, (Lul.) luödda, g. luötta, (Hm. Ts.) luödda, g. luödda,
(Arj.) luödda, (Ht. Drt.) luödde, (Jmt.) luotta, luotte, Spur
| =nw. slod (anw. 5168), ἢ
Ine g. luöne (Lg. Ib. Of.), (Kl.) bluönne, g. bluöne, eine
| Farnart = nw. blöm, m.
ΠΡ, g. luöda (all. luådi), (Κ].) {ιδᾶ, (Gl. Wst.) luöda,
| Biichsenkugel, (Friis und Lg. auch) Gewichtstiick: (Siidw.
| Kr. Kv.) lodda, (Bls. Ib.) loadda, Gewichtstiick lp.
I S. loda, Kugel; luod, 1) Kugel, bes. Bichsenkugel, 2)
i

—==—==—==<="—====0000=—

Loth; (Fjellstr.) lød, Kugel; luæd, Gewichtstick; (Lul.)

luöta, (Hm. Ts.) luöda, (Arj.) luödda, (Sors.) hörra, (Tårn.)
-duöra, (Ht. Drt.) lære, (Drt.) lide, Buchsenkugel; (Ts.)
i lodda, (Ht.) loadde, Gewichtstiek; (Ht.) lodde, le, Loth
EN 15

Å

226 J. QVIGSTAD. [N» Ὁ

lp. E. lod, Loth | lp. R. (K.) lutt, Kugel = nw. schw.
löd, n. (veralt.) (Biichsenkugel); nw. lodd, schw. lod, n.
(Gewichtstiick, Loth); fn. Iuoti.

luösska (all. lusski) (Kr. Of.) | 1p. S. luoska, (Lul.) lösska, δ.
luöska, zwei oder drei Garnstreifen, die an dem unteren.
Saum des Rockes festgeniht sind = nw. schw. lask, m.;
fn. laski.

luösskot, pr. luöskom (impf. lusskum) | lp. S. luoskot, (Lul.)
luösskut, (Ht.) loaskut, einen luösska testnåhen = nw. schw.
laska.

luötatahka (lp. S.: Lul.), (Hm.) luöddadahkka, g. -aga, (Fld.)
luittadahkka, (Ar).) loådadak, (Sors.) løhra (akk. -ageb),
(Tårn. Drt.) luöhra, (Ht.) loarra, Bårenfell = anw. loåi,
m. Hieraus auch (lp. F.: Καὶ) lodda, g. loda (all.
Decke iber dem Kind im der lappischen Wiege. von der
Fusshaut der Rennthierkålber gemacht.

luövos, g. luvvosa, (Ib. Of.) luvas, g. hwvasan, (Wst.) luövas,
g. luövvasa, | Ip. S. luoves, (Lul.) lmövas, g. lmövvasa, (Hm.)
luövas, g. lmövvasa, (Sors.) hiövos, (Ht.) luovus, (Jmt.)
luous, luowus, adv.; luwosa, adj. | lp. E. luovos | 1p. R. (T)
liss, (N.) luovas, (K.) lips, lafs, (Pasv.) luovos, los, frei =
anw. lauss, nw. laus. Hieraus auch lp. F. luovas, g. {μοῦ
vasa, leicht zu melken (v. einer Kuh) | lp. S. lause, sehlaff.

luovvar, (Kv. Le.) lovra, g. hovra (all. uvri), (Lg. auch) løra
(fir *Tuv'ra), 8. læra, Treff (im Kartenspiel) = nw. kløver.

luovve, g. love (Ib.), untiefer See, dessen Boden mit aus dem
Wasser hervorragendem Gras bewachsen ist | lp. S. plueve, |
1) ein See, 2) Sumpfland; (Sors. Tårn. Ht.) bluövvie, (Drt) |
pludvvie, pluevie, pluöve, (Jmt.) pluævie, Sumpfland = anw.
fl6i, nw. fioe, m.; schw. dial. (Jmt.) flo. |

lur'vo, g. lurvo, (Krl. Bls. Lnv. Ib. Of.) lur'do, g. lurbo, ἘΠΕῚ
pen | lp. S. lorvo, eine Miitze von geringem Werthe, (ΗΠ)

|

loarvu, Lumpen, lorhvu Cuhppo, zerlumpte Mitze = mw.
lurva, f. Hieraus auch lp. F. (Friis) slw'bo, δ: slurbo |
lp. S. (Lul.) hø"vu, Lump. Merke lp. F. (Kv.) lurvas,
zerlumpt | lp. S. (Lul.) lurvak, dichtbehaart; vgl. nw. lurvutt,
sehw. lurfvig (Wiklund). |

1893] “" ΝΟΒΡΙΒΟΗΒ LEHNWÖRTER. 997

lustatet (Ip. S.), Lust zu etw. haben = schw. lysta.

lussto, g. lusto | lp. S. lust, lusto, (Lul.) lusstu, (Ht.) luste,
liiste, Lust, (Jmt.) luste, Belustigung | Ip. E. lusto, Lust
= nw. lyst, schw. lust, f.

vika, g. luvkå (all. -ai) (Ib. Of.), (Kr.) πόμα (all. -ai), (Ks.
Kv. Krl.) luka (all. -ai), (Lnv. Wst.) lako | lp. S. (Hm.)
lugo, g. luko, (Ht.) luke, Luke = nw. luka, f.; fn. Iuukku.
Vgl. (Κι. Lg.) lunnka, g. lmka (all. -ai), id. (bes. Keller-
luke), aus fn. lunka.

luvvit (Ib.), (Lnv.) luddit, (Of.) plöddet (impf. -ejim) | lp. S.
(Hm.) plöddet (impi. -ejeu), (Ht.) plöijet, påligen = nw.
pløya, pløva.

læggda, &. lægda (all. -i) (Ib.), 1) Vertiefung auf ebener Erde,
2) Beule (an einem blechernen Geschirr) = nw. lægd, slægd

| (slegd), f

lægga, g. lægga, Stengel | lp. S. lægg, (Hm.) lægga, g. læga, Stamm,

(Hm. auch) Wade; (Ts.) airo-lægga, (Ht.) atrun-lieddse,

| Ruderstiel; (Ht.) muoran-lieddse, Baumstamm = anw. leggr

| (8. leggjar), nw. legg, m. (pl. leggjer).

kiste, læimi, g. heime, (Kl.) lavme, kleme OQeffnungen, wo

τς Eisen zusammengeschweisst ist, (Ks. Ib.) Spalte zwischen

| dem Stahl und dem Eisen in einer Klinge | lp. S. leime,

| Fehler an der Schneide eines Messers oder auf der Qber-.

| flåehe polirten Stahls; (Lul.) lei*me, Bruch in einer Messer-
| sehneide; vgl. anw. kleima (verwunden).

lærka, g. læika | lp. ἘΣ. læikk(a), læikku, Scherz = nw. leik, m.;
| fn. leikki.

lækar (Ip. S.), Arzt = schw. låkare.

læhkkegak od. ræklegak, pl. (Ib.) | lp. 8. (Hm.) ræklegå, pl.,
Rekel (in Stiieke zerschnittene und getrocknete Heilbutte)
| = nw. rekling. Vel. (Ib.) lehkkit, zerschneiden (um Rekel
zu bereiten) = nw. rekla.

ækot (Ip. S.), heilen = schw. lika.
i

ækso, g. ἘΞ od. (Of.) lækesö | 1p. S. læks, lækso, (Lul.) læksna,

| | (Fld.) lækso, g. lækso, (Ht.) Ueksu, Lection = nw. schw.
| leksa, f., *leksna; fn. liksy.

15*

Ἵ

228 J. QVIGSTAD. | [NE 1

lækso, g. lævso od. (Lnv. Of.) læksø, (Sudw.) lævsii, g. lævsii,
(Kv.) lævso, g. lekso, (Kl.) læfsö, g. levsö | lp. S. (Hm.)
læpso, 5. læpso, (Ht.) liepsu, eine Art feinen Fladenbrodes
= nw. lefsa, lepsa, f. <

læmso, leæmså (dp. S.: Drt.), id. = nw. lemsa, f.

læns-manne, (Lnv. Ib. Of.) lænas-manne | lp. S. lænesmanne,
(Lul.) lænska, lænas-manne, (Hm. Ts.) lænnska, g. lænska,
(Ts. auch, Fld.) lænas-manni, (Arj.) lenas-mann (akk. -eu),
(Sors.) lens-manni, (Ht.) lens (liens) -mannie, liencie, (Drt.)
liene, liente, (Jmt.) liencie, lientie, Polizeibeamter auf dem
Lande = nw. lensmann, schw. lånsman.

lænnga, 2. længa (all. -ἢ (Of.), Mileh mit Wasser gemischt =
nw. bleng, m.

lænnga-vika, ein Kirchspiel in Senjen (nw. lenvik) = anw. len-
gjuvik, f. 2

læhppe, 8. , od. læhpe, (Friis auch) lappe | lp. S. læppa: oca-l,
(Lul.) liehppe, slehppa, (Ts.) slæhppa, (Hm.) sliehppa, g.
sliehpa, (Arj. Sors.) buona-læhppa, (Ht.) buone-læhppa,
Brustlatz = anw. leppr, nw. lepp, m.; fn. låppå.

lærar (lp. 8.: Arj.), Lehrer = nw. lærar.

lærd, lærdek, lærdok (Ip. S.), (Ht.) lierde, gelehrt = nw. schw.
lærd.

læret, lærret (lp. S.), (Arv.) leærrat, lernen, lehren; (Lul)
lærrat, (Hm. Ts.) lærrat, pr. lærau, (Ht.) lieret (8 sg
præs. liæra), liret, (Jmt.) æret, liærih, lernen = anw. nw.
schw. læra. |

læro (Ip. S.), (Lul.) lærru, g. læru, (Ht.) liæru, Lehre = nw. |
schw. læra. f. |

læssto, g. læsto, Socke, (Sidw. auch, Ib.), Leisten = nw. lest, m. |

læva-sæhtta, eim Hof in Skjerstad = nw. lø-set.

lönasit (Ip. S.: Jmt.) belohnen = nw. schw. löna.

löiisadit (Ip. S.: Jmt.), ablösen = nw. løysa.

nm. i

mada-fier'da, ein Hof im Kirchspiel Hadsel = nw. medfjord
(anw. *medalfjordr). |
mådar, g. » od. madåar (Kr.), (Kt. Ks.) mådir, 8. » > (Utgøki

1893] “ NORDISCHE LEHNW ÖRTER. 229

Sjögren, Ges. Schr. I, 201) måder-råsek i lp. S. (v. Diben,
133) madder-raseh, Fårbekraut (galium boreale) = 18].
madra, nw. modra, f.; fn. matara; vgl. Thoms., Balt., p. 268.
madda, g. mada (all. -t) (Lg. Bls.), (Kv.) marra, g. mara,
Streichmass (zweispitziges Instrument zum Vorzeichnen von
Linien auf Balken, welche behauen oder zusammengefiigt
werden sollen) = nw. mide, m
madde, £. made, (Ks.) madda, g. mada, (Bls.) midåa, g. mida,
(Lnv. Ib. Of.) midda, g. mida (all. -i), (G1.) madda, (Wst.)
mada | lp. S. (Hm.) mahtte, g. made, (Ts.) madde, 1)
Merkmal auf dem Lande, welches den Fischern den Fisch-
platz kennzeichnet, 2) Fischplatz, 3) (Lnv. Ib. Of. auch)
Merkmale, welche ein Reisender sich merkt um des Weges
| sicher zu sein = anw. mid, n., nw. mid, f., mide, m
maådit, mit dem Instrument madda vorzeichnen = nw. mida.
' magga (all. -ai) | lp. S. (Lul. Ts. Fld.) =, weibl. Name = nw.
τς magga (fir mergreta).
| maidne, mai'ni, g. maine | lp. S. mane, (Lul.) maine, (Hm.)
mai'ne, g. maine, (Ht.) maine, Fehler, Gebrechen, (lp. δ.
und Ht. auch). .Krankheit = anw. nw. mein, n. |
maisa (Ip. S.), (Sors. Tårn.) =, (Ume, Ht.) maisu, (Drt.) maiso,
maisåa, (Jmt.) maisa, maiså, Burde = anw. meiss, nw. schw.
dial. (Westerb.) meis, m.; fn. meisu. Hieraus auch lp. F.
(ΟἿ) mæi'sa, g. mæisa (all. -i), Packkorb fir den Saum-
sattel | lp. δ. (Lul.) mæi*sa, hölzernes Geriist, das man
auf dem Riicken trågt, und an welches die Biirde xebun-
| den ist.
maitalas, das scharfe Fisen, worauf anderes Eisen gelegt wird,
| um abgehauen zu werden = anw. meitill, nw. meitel.
maka (Ip. S.), (Hm.) måhkke, g. måge; måhkan; (Ht.) pr
| Gleichen (mit pron. poss.) = anw. maki, nw. make,
måhka, g. måga | lp. S. mak, (Lul.) måhka, (Hm. Ts.) pila
g. måga, (Ht.) måhke, (Jmt.) måka | lp. R. mohk, Schwager,
(Kl.) der Mann der Vaters- oder Mutterschwester, (lp. F.)
der Bruder der Frau, der Mann der Schwester, (lp. S
| und Glv. auch) der Mann der Vatersschwester, (Ts.) der
Mann der Schwester, (Ht. auch) der Mann der Mutter-

Ε
230 J. QVIGSTAD. | [Nr. 18

sehwester, (Jmt.) der Bruder der Frau, (lp. R.) Gatte der
ålteren Schwester = anw. mågr, m.

målkar-av'jo, g. -avjo, eine Insel in Finnmarken = nw. mager-øy.

måhkas, g. mahkkasa (ἄν. Kl. Bls. Lnv.), so beschaffen, dass
man reisen kann (v. Wetter) = nw. mak.

måhkir, g. mahkkira, auch mahk-attro, ein Ort in Ostfinnmarken
= nw. makur, *makaur (aus *madk-aurr), fröher madkorf
oder (Colletts ,Relation ang. Findmarken* von 1757 im.
der Zeitung ,.Vardöposten*, 1885, Nr. 80) madkaur.

mahlkka, måhkka, ὁ. måga (all. -ai), Fischmagen = nw. mage,
m.; vgl. guhtta-måhkka, g. -måga (all. -ai), id.

mahkka, g. måhka (Kv. Kl.), Sandwurm (lumbricus marinus) =
nw. makk, m.

mahkka, g. maga (Gl.), kleine Micke = ἢν. mygg, n.?

maktatet (lp. S.), (Ht) maktadid, vermögen = nw. magtast,
schw. mågta.

målag, em Fjord in Tromsö = anw. målangr, malangr, nw.
malangen.

mål, pl. målgak (ΚΙ.), (Wst.) måla, g. mallaga | lp. S. malek,

| (Fjellstr.) maleg, (Hm.) måla, g. mallaga, (Ht.) möleg,

Mass, womit gemessen wird = anw. mæling, f. Vgl. (Ib.
moallag, (Qf.) moala, 2. moallagan, Mass (in
Hohlmass) = nw. måling. |

malbma, malma, g. målma | Ip. S. malm, (Lul.) mallma, (Hm)
mal'ma, (Ht. Drt.) malma, 1) Erz, 2) (Ip. F. auch) Kern-
holz = anw. malmr, nw. schw. malm, m.; fn. malmi.

måles, £. mallasa, gekochte, warme Speise; Mahlzeit, (Lg. auch)
Suppe | lp. S. males, so viel als man auf einmal koeht;
mallas, Mahlzeit; (Lul.) måles, g. mållasa, Mahlzeit (von
gekochter Speise); (Arj.) malis, g. mallasa, gekochte Speise;
(Hm.) malla, g. måla, (Ht.) målas, (Drt.) malase | lp. E. |
males, £. mallas | lp. R. (T.) måle, Mahlzeit = anw. mål, |
nw. schw. mål, n.

mål (lp. S.: Drt.), Motte = anw. molr, nw. mol, m. |
malit | 1p. S. malet, (Austr.) maldet (fir *maladet), ), (Arj.) meællet, |

(impf. -ejeu), (Ht.) mælet, mahlen, (Kv. auch) spinnen (v.

— ss — = 5»»

der Katze) = anw. nw. schw. mala.

1893.] “- NORDISCHE LEHN WOÖRTER. 231

malli: ris (ris) -malli, g. måli [Kr]. Kl. Le. Ib. I 1p. S. (Ts.)]
die Morgenzeit, in der man aufzustehen ptlegt = anw. ris-
mål, nw. rismål, n. — dur-malli (Krl.), (Kl.) dar-moall, (Lg.
Ib. Of.) dur-moalla, g. -moala (all. -molli) | lp. S. (Hm.)
dur-mölla, σα. -møla, die Zeit um 5 bis 9 Uhr Vormittags
= nw. durmål.

mallit (Kl. Wst.), (Of) mollit | lp. S. malet, mahlet, mohlet,
(Hm.) mallet (impf. -ejeu), (Arj.) mullet (impf. -ejeu), (Ht.)
mölet, messen = anw. mæla, nw. mæla, måla, schw. måla.

malmme, 2. malme (Leem), feines Mehl; vgl. got. malma (Sand),
deutsch zermalmen.

malo 'lp. S.), steiniges Ufer eines Sees oder Flusses = anw.
mol, f.; schw. dial. (Westerb.) mal, m.

malske (lp. S.), Verwirrung; vel. anw. milska (Mischtrank), nw.
mylska, f.

malsket, mælsket (1p. S.), (Arj).) melsket, milsket (impt. -ejeu),
(Sors.) melsket, (Ht.) melsket, verwirren, zusammenriihren
= anw. milska, nw. mylska.

malte (lp. S.), Malz = βοῦν. malt, ἢ.

malle, £. .. od. måle | lp. S. malje, (Lul.) mallje, (Ar).) malle,
g. måle, (Ht.) malli, silberne Verzierung (an Kleidungs-
stiicken) = nw. malje, schw. malja, f.

mamma (all. -ai) (Καὶ. Kl. Le.) | 1p. S. mamma, Mutter = nw.
schw. mamma, f.

manas, 2. -asa (Leem), Dienstmådchen = anw. man, n.

månit, mahnen, beschwören (Geister) = nw. mana.

manno, månno, g. måno | Ip. S. mano, (Lul.) månnu, g. månu,
(Hm. Ts.) manno, g. måno, (Arj.) månno, g. måno, (Sors.)
måno*, (Tårn.) måno*, (Ht.) månu, (Jmt.) mång | lp. E-
månu | Ip. R. (T.) månna, (K. N.) månn, (A.) man, Mond
Monat = anw. måni, nw. schw. måne, m.

månnod (Leem) | lp. S. manot, Monat | lp. E. manud, Mond(?)
= anw. månodr, m.

mannodahk, maånnodalk, ὁ. -aga, (Kr. Le.) manodalk, (Friis
auch) mannudak, (Kv.) man-daht, g. -daga, (Kl. 6]. Wst.)
man-dåk, (61. auch) manodak | lp. S. manodag, manotag»
(Lul.) mannutahka, (Hm. Ts.) mannodahk(ka), g. -daga,

Θ᾽

292 J. QVIGSTAD. [ΝΥ ἘΣ

(Ar).) mannod, (Sors.) månot, (Ht. Drt.) moanda, (Drt.
auch) mondå, (Jmt.) monda, Montag = anw. månudagr,
nw. schw. månda(g).

mannga. g. många | lp. S. (Lul.) mannka, (Hm.) mannga | lp. E.
manga, viele = nw. mang.

mar (mår) -njar ga, eine Landspitze in Skjærvö = nw. maurnes;
vgl. mar (mår) -nmiörri, ein Sund in Skjærvö = nw. maur-
sund.

mar'fe, g. marfe, Wurst | lp. S. marfe, Wurst, Mastdarm;
(Lul.) marte, (Hm. Ts.) mar'fe, ας. marfe, Wurst; (Ht.)
marhvie, Bauch (v. einem gefråssigen Thiere od. Menschen)
= anw. morr; vgl. Ip. F. mar'fo, δ: marfo, Wurst aus
Robbenfleisch und Speck (Leem), Darm, der zur Hille
einer Wurst dient (Kr.).

marhkå, marku (Ip. S.: Ht.), (Sors.) marröæ, (Tårn.) marröta,
(Drt.) marhk, marrke, Wurm = anw. madkr, nw. mark, m.
Merke maltto, måhtto, g. mado | Ip. ὅδ. mato, matho, matok,
(Lul.) måhtu, (Hm.) måhto, g. mådo, (Ar).) måhtto, g. mådo
| lp. E. matu | lp. R. (N.) måht, g. måd, id., aus fn. mato
eher als aus anw. *madi.

marh-møre (Ip. S.: Sors. Ht. Drt.), (Tårn.) -mura, (Ht. auch)
måt-more, (Jmt.) mahmora, Hausmutter = nw. schw. matmor.

marja, g. marja (all. -ai) | lp. S. marja, (Sors. Ht. Drt.) =,
(Hm.) marja, (Ts.) madda, weibl. Name = nw. marja,
maja.

mar'kan, (Leem) mar'ken | lp. S. martna, (Fjellstr.) markna,
(Lul.) mar*hkan, (Hm.) marhnan, (Arj.) marhna, g. mårkna,
(Ht. Drt.) marhna | lp. E. mårkan, markkan, Markt, (Ip.
F. auch) Handelsplatz = nw. markna, martna, m.; schw
marknad, dial. (Westerb.) martnå, m.; fn. markkina.

mar'ke, g. marke, mårke, (Lnv.) mar'ka, g. marka | Ip. S. marke,
(Hm.) mar'ge, g. marke, (Ts.) mar'ki, (Ht.) markie, Mark
(Gewicht, (Lnv., Hm. auch) Miinze) | lp. R. (T.) må'rhke,
(K.) marhk, Rubel = anw. mork, nw. schw. mark, f.

mar'kö, g. markoö, eine Gegend in Trondenes = nw. lavangs-
marka; 2) (Of.) in Zusamm, = nw. -marka, f. def., m
Ortsnamen, z. B. skievvå- m., eine Gegend in Ofoten.

I

t

1893.] “ NORDISCHE LEHNWÖRTER. 233

marrå, £. ,» (all. -di) (Lnv. Ib.) | lp. 5. (Ht.) måru, Alp = anvw.
nw. mara, f.
mart (lp. S.), (Arj.) marta, g. mårta, (Sors.) marrta (akk. -eb),
(Ht. Drt.) marrte, Marder = anw. mordr, nw. mord, schw.
mård, m.
marted (lp. S.: Ume), morden = schw. mörda, anw. myrda,
nw. myrda.
mår-ulga, g. -ulka (all. -i) (0f.), cottus scorpius = nw. mar-
ulk, m.
måseg (Lg. Kar. Lnv. Ib. Of. 6]. Wst.), (Kl.) masseg, (Kt.)
meisig, (Kr. Ks. Hf. Kv. Krl.) messeg, (Sidw.) messig |
Ip. S. (Lul.) mésik, (Hm. Ts. Arj.) måseg, (Arv.) missie,
(Sors.) mes (akk. mésegeb), (Ht.) mitss, missegå, (Drt.) mess,
mess (8. messegen), messege, mesega, Messing = anw. mas-
sing, messing, nw. masing, nw. schw. messing; fn. messinki.
masset, pr. massam, (Lg.) masam | Ip. S. masset, mistet, (Torn.)
τ΄ masted, (Lul.) masset, pr. massau, (Hm.) masset, pr. masåu,
(Arj.) massit, (Sors. Tårn. Ht.) mistet (impf. -ejeb), ver-
| lieren = anw. nw. missa, nw. miste, schw. mista.
måstir, ὁ. masstaran (Lnv. Ib. Of.) | lp. S. mast, (Fjellstr.)
| master, (Hm.) måster, (Fld.) måstar, g. masstara, (Nors.)
| masster(a), (Ht. Drt.) mastere, Mast = nw. master, mast,
| schw. mast; f.
måhtta, δ. måhta (Lg.) | lp. S. (Jmt.) måta, Speise = nw. βοῦν.
mat, m.
mahtta, g. måhta (all. -a:), Bastsack: 1,uö8sa-m. od. (Κι.
Ἷ mnna-m., russischer Bastsack = nw. russe-matte, f.; (Bls.)
mahtta- sæhkka, Bastsack = nw. matte-sæk.
ne 2. made; mahtto, x. mado, Mass (modus, gradus, nw.
pas); Fem, Bls.) mahtto, g. mahto, (Lnv. Ib. Juck.)
| mahtto, ὁ... od. mahtö, Mass (mensura) | lp. S. matte, 5.
| (daraus mattek, adj.), (Lul.) mahte (mit Gen.), so gross
wie, mehtte, Mass; (Hm.) mahtte, g. made, (Torn.) matto,
| Mass (mensura); vel. anw. met, n. (Gewichtstiick), aschw.
| mata, matta, f.; mat, n. (Mass, Messfass). Hierzu gehören
| wohl auch lp. Εἰ. mihtto, g. , | lp. Εἰ. mitto, Mass = anw.
| — mjot.?

234 J. QVIGSTAD. [ΓΝ ν᾿

måccu (lp. E.), Mitze = schw. myssa, mössa, f.; fn. myssy.

maut (Ip. S.: Boreal.), (Lul. Jmt.) makta | lp. E. maht, g. mavta,
Macht, Kraft = nw. magt, schw. makt, f.

mavka, g. mavka (Kv. Krl.), Wurstfille (aus Mehl, Blut und
Talg) = nw. mauk, m.

mavnos, £: , (Kr: Kv. Lg), (Lg) mawvna|Vp. 8. maunes,
mauna, maudna, månnl. Name = nw. schw. magnus, fn.
maunl1. |

meinet (impf. -eim) (Of.), meinen = nw. meina. Vgl. (Gilv.)
mæinetit, id., aus fn. meinata.

menig (selt.), (ΟἿ) meineg | lp. S. meineg, (Lul.) meinik, (Ht.)
meinege, Sinn, Meinung = nw. meining.

me-lannda, g. -landa, ein Hof im Kirchspiel Skjærvö = nw.
meiland, *meland.

men, mæn (lp. S.: Lul. Jmt.), (Jmt. auch) manna, aber = schw.
men (Wiklund, Halåsz).

messit | lp. S. messot, (Ht.) misset, vor dem Altare singen = nw.
schw. messa.

mé (mæ) -suddé, ein Sund in Senjen = nw. mjø-sund; vgl. mé-
nas8;, ein Ort im Kirchspiel Karlsö = nw. mjø-nes; mævva, |
g. mæva, ein Hof in Skjerstad = anw. nw. mjo-nés (Aslak
Bolt, p. 92).

metot, mötot (lp. S.), sich begegnen = schw. mötas.

mida-fer'da, ein Fjord in Senjen = anw. midfjordr, nw. medfjord.

mielke, g. mielke, (Kl.) melke, g. melke, (Lnv. Ib.) melke |
lp. S. melke, milke, (Lul.) melke, (Hm.) mel'gi, g. melkt,
(Ts.) mielki, (Arj.) mælke, (Sors. Ht. Drt.) mielkie, (Ht) Ὁ
milkie, (Drt.) mielke | Ip. BE. mielkki, miek, g. mielht |
lp. R. (N.) mielk, Milch = anw. mjölk, nw. mjølk, mjelk, ᾿ς
schw. mjölk, f. Vel. mello-vårri, ein Berg in Ranen, nw. |
melkfjeld. I

mielle, g. » , (Ib. Of.) melle, g. , | lp. 8. (Lul.) mellé, g. » |
(Ht.) saddie-mielie, ein einen steilen Sandhiigel bildendes |
Flussufer = anw. melr, nw. mel, m.; fn. mella.

mielok, pl., ein Hof im Ker Kvedford - w. melå.

merka, g. mierka (all. -ai), (Lnv. Ib.) merka, mir mer” kå

Θ

- (all. -av) | lp. 5. (Austr.) mærke, (Lul.) merka, (8018.

1893.] ὁ NORDISCHE LEHNWÖRTER. 235

Ht. Drt.) mierrka, (Drt.) mærrka | lp. E. mierkka, Nebel;
vgl. anw. mjorkvi, m. Dem anw. myrkvi, m., entsprechen
lp. F. murko, g. murko | lp. S. murko, (Lul.) mur"hku,
(Hm. Ts. Fld.) mur'go, mur'ko, g. murko, (Drt.) morrka,
Nebel; vgl. auch (Kv.) mierka-skoaddo, (Krl.) murka-s.,
(Kl.) murk-s., dichter Nebel = nw. myrke-skodda, f.
miehtta, g. mieda, (Sidw.) mieda, x. mieådag, (Kv.) mera, g.
mierraga, od. miehtta, 2. mielttaga, (Krl.) mehta, g. mera,
(Kl.) meht, g. med, (Siudw. Kar. Bls.) miedåa, g. mieda
(all. -i), (Lnv. Ib.) miedda, g. mieda od. meda, (Gl.) mieda
ΠΡ. S. mæd, (Torn.) miette, (Lul.) mieta, (Hm.) meda,
Bg», (Ts. Fld) mieda, 8. » , (Ar).) miedda, g. meda,
(Ht.) mere, (Drt.) miede, Meth | lp. R. (T. K.) mitt, (N.)
mieht, Honig = anw. mjodr, nw. schw. mjød, m.; fn. mesi.
mihkkal, (Lg. auch, Krl.) milkkil, 3. -ala od. . , (Kr. auch)
mihkkel, 8. , | 1p. S. mikkel, mikk(a), (Ht.) mihööe, månnl.
Name = nw. mikkel, mikkjel, schw. mickel, fn. mikkeli.
Vel. lp. F. milkko | lp. S. mikko, mikkok, id., aus fn.
mikko. Merke lp. S. (Lul.) mihkal-pei*ve, der Michaelitag
(29ste September) (Wiklund).
| mihkkel-bywlak, pl., ein Hof im Kirehspiel Lödingen = anw.
myklabolstad (Aslak Bolt, p. 94), nw. miklebustad, mikkel-
bostad.
mihkkel-falli; ein Hof im Kirchspiel Ibbestad = nw. mikkelvoll.
| mila, mila, g. milla, (Leem) mille, g. mijle | lp. S. mil, mila,
(Lul.) mila, (Hm. Ts.) mila, (Ht.) mile, Meile = anw. mila,
nw. schw. mil, f.
mildar, g. mildara (Kv. Bls.), (Kl.) meldrak, pl., (Ib. Of.)
meldar, 3. meldaran, Heusamen, (Kl.) Vogelgrassamen,
(Ib. Of.) Unkrautsamen im Korn | lp. S. (Ht.) malle, Heu-
samen; vgl. nw. melde, melle, n. Vielleicht ist aber (Ht.)
malle aus nw. mal, n. entlehnt.
millo, 2. , | Ip. S. mill, milla. miilla, (Lul.) milla, g. milla;
| millu, mello; (Hm.) mella, mello, 8. , , (Ts.) milla | lp. E.
| millo, Mihle = nw. mølle, schw. mölla, f.; fn. mylly.
᾿ milo (Ib): dar've-m., Theerschwelerei = nw. mila, f.; fn. miilu.
| milta (Wst.): bienna-m., Bårenspiess = nw. bjørn-milt, ἢ.

sne ————

ΜΝ —

------

1

236 J. QVIGSTAD. [Nr tl

mindar | lp. S. (Ht.) menter, sonst = nw. minder. |

minnta, g. minta | Ip. S. miint, (Fjellstr.) mænt. Minze = anw.
nw. mynt, f.; schw. mynt, n.; fn. myntti.

minntit | 10. S. (Fjellstr.) mæntet, miinzen (Geld) = nw. mynta
oder lapp. Bildung aus minnta.

minstar, &. -ara, (Ib.) miinstar | lp. S. menster, (Ht.) mönstare,
(Jmt.) monstera, Muster = anw. mynstr, nw. mynster,
mønster, schw. mönster; fn. mynsteri.

minnkot (impf. -0jim) (Luv.) | lp. S. minkot, abnehmen, v. ἢ. =
anw. nw. schw. dial. minka.

mi-råhkal, Mirakel = nw. mirakel.

missa-brim-vuösstd (Krl.), (Kl. Bls. Of.) missa-rim-vuössta, (Of.
auch) missa-rimda, 8. ,, (all. -i) | lp. S. missa-kribmo, (Boreal.)
-ribme, (Arj.) messa-krimma, %. » , wWweicher Kise, aus
Molken durch Einkochen bereitet; (Ht.) meæsso-ribme,
mæssu-ruobma, ein Milchgericht (nw. dravle) = nw. myse-
brim, møssebrim, mysebrøm, n.

Misso, 2. ,» | Ip. S. misso, missu, (Lul.) misstt, g. miSssU; MiISSUN;
(Fld.) misso, (Arj. Sors.) messo, (Ht.) mæssu, (Drt.) mæssg,
mæsså, Molken = anw. nw. mysa, nw. møse, schw. dial.
(Norrb. Westerb.) missu, messu, f. | ;

missto, £. misto, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. mysten,
møsten.

miste (Frus), (Sudw. Kr.) mista, fehl = nw. mist.

mis-vær da, g. -værta, auch medas-vær'da, ein Hof im Kireh-
spiel Skjerstad = nw. misvær (får *mi(djsværd).

mihccamar, 5. -måra (Kr.), (Kv.) mihca-marra, pl. -mårat,
(Krl. Kl. 10.) mihcca-marak, pl, (Kar.) mihccamar, (Gl.)
mihcce-måra | lp. S. micammar, micommar, (Lul.) micea-
måra, (Hm.) mihcca-marra, g. -mara, mihccamar-bei'vé,
(Ts.) mihccammar-beivi, das Fest des heil. Johannes, (im
Plur.) die Zeit um Johannis = anw. midsumar, anw. nw.
mittsumar, schw. midsommar; fn. mitsamaaria. |

mivkes, g. mivka(sa) | Ip. S. mivkok, (Ht.) mivkis, mevkis,
(Drt.) mivgake, miewks, (JImt.) miukse, weich = anw
mjukr, nw. mjuk, myk, schw. mjuk.

i
Γ͵
Ἷ

τ «—— ===

]
|
|

᾿

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 237

miærås (lp. S.: Ht.), (Drt.) meædans, (Jmt.) meadan, miadan,
meædan, meædans, konj., wåbrend = nw. medens, *medans,
schw. medan; vgl. lp. F. (Lg. selt.), mada g99 | lp. S. (Torn.:
Sir. 51, 88) madha, (id.: Ecel. 7, 1) maddha, id. = anw.
medan.

moadas (Friis), iibelgelaunt = anw. mödr, nw. mod?

moalla, 2. moala (all. molli, Schiessscheibe | lp. S. (Hm.) molla,
σι mola, Ziel = nw. mål, n.

moallo, g. moalo (all. mollui, møllui), Brocken, bes. Abfall von
gekochtem Fisch = anw. moli, nw. mole, m. (oder = nw.
moll, f.; hieraus lp. S. (Drt.) mallo, Abfall).

moalta, g. moalta (all. -ai) (Kv. Lg. Bls), ein halb verdauter
klemmer Fisch, der im Magen eines grösseren Fisches ge-
funden wird = anw. *molti, m. (vgl. nw. melting).

moaråk(e), em Kirchspiel im Stift Drontheim (nw. meraker) =
nw. måråk-bygda.

moahtta, g. moahta (all. mohtti) (Kv. Lg. Bls. Ib. Of), (ΚΙ.
mohtt, pl. mothtak, od. muohtt, pl. muohtak, Motte = anw.
motti, nw. mott, m.

moahtta, £. moahta (all. mohtti, Pulvermass | lp. S. mot, mott,
(Lul.) møhtta, (Ht.) moahte, Mass (mensura) | lp. R. (K.)
muoht, Mass, Pulvermass = anw. måt, schw. mått, n.

mödno, g. mörio (lp. S.: Arj.), waldbedeckte Ebene = nw. mo,
dial. mön, m.

moåde, 3. mode, Staub = anw. mod, n.? Vel. jedoch mohtte,
g. mode, Schlamm (bes. auf dem Boden eines Sees od.
Teiches).

mofe, möfie, movie, moagfie, møhvie, ein Ort in Ranen. = nw.
mö; vgl. muöfjfie, ein Hof in Wefsen = ἢν. mö; muvvo,
δ. muvo, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. moen,
s. def.

møfledet, (Kr. Of.) muftedet, (Sudw.) moftit | lp. S. (Ht.) mouladid,
mit zahnlosen Kinnbacken kauen = nw. maula.

mohlar (lp. S.), Maler = schw. målare oder lapp. Bildung aus
möhlet.

møkit (lp. S.: Ht.), wegschaufeln = nw. moka.

2358 J. QVIGSTAD. [Nr 1.

mokta, g. mövta, (Kv.) møvta, Unbefangenheit, Keckheit = nw.
möt, n.; vel. lp. S. mod, (Ht.) made, Muth = nw. schw.
mod, n.

mölit (fir *moalit), (Kr. Κα. Kv. auch, Krl. Kl.) målit, (Lnv.
Of.) moaledet | lp. S. mohlet, (Arj.) målet (impf. -ejem),
(Ht.) mölet, (Jmt.) muolåtet | lp. E. maled, malen = nw.
schw. måla.

mollanet, (Ks. Kv.) moallanet, im Bröckel zerfallen = anw. nw.
molna, nw. molast, oder lapp. Bildung aus mollit.

mollit (fir *moallit), zerbröckeln, v. å. = anw. nw. mola, oder
lapp. Bildung aus moallo.

molteg (Lnv. Ib. Of.), Mahlzeit = nw. moltid.

mordnet, mordnot (lp. S.), (Lul.) mor*ngt, morsch werden =
anw. morna.

morkidet (Ib.), (Kv.) moar'kanus8at, morsch werden (v. Båumen)
= nw. morkna. |

mor'to, g. morto; murto, g. murto, (Ib. Of.) muta, (Ib.) morta
(all. -i), die Brut des Kohlfisches (gadus virens) im dritten
Jahre = nw. mort, murt, m.

mords (lp. S.: Ht.), morseh = nw. morkjen. Von mors ist
abgeleitet (Ht.) mortet, morsch werden. oa

mosso (Bls.), (Of. Wst.) mossa, g. møsa (all. -i) | Ip. S. mosan,
(Ht.) moasen, Moos = anw. mosi, nw. mose, schw. dial.
(Westerb.) mosa, m.

mouda (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) mauta, Geld zum Bestechen = anw.
mita, nw. schw. muta, f.

mövteg, møvtig, (Kl.) mödug, (Lg.) møvtug, movtot, (Bls.) møvtug,
unbefangen, guten Muthes = nw. motig, motug.

mudaldet, (Lg.) muddaldet, murmeln = anw. mudla ?

muddag | lp. S. muddak, (Lul.) muttak, (Hm.) muddag, (Ht.)
moddage, adj. und adv., måssig, passend = anw. mundang, 8.

muddo ! lp. S. muddo, Mass (modus, gradus); (Lul.) muddu,
hinreichende Menge, rechte Zeit; (Hm.) muddo, Zeit σὰς
etw.; (Ht.) moddu, Måssigkeit | lp. E. muddo, Mass: pæll-
muddon, halbwegs = anw. mund, n. (Zeit), aschw. munder,
m. (ein gewisses Mass, v. Raum od. Zeit). Vgl. lp. F.
ihtten mon boadam sæmma muddo 99 odne, morgen komme

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 259

ich zu derselben Zeit wie heute, vel. isl. i sama mund;
lp. S. tan muddon, zu der Zeit = anw. i pat mund; matne
muddon peivest, zu welcher Zeit des Tages, vgl. anw. i pat
mund dags: (Hm.) fassto-muddo, Fastenzeit; sladdo-muddo,
Heuerntezeit; (Drt.) moddan od. moddas stuörre, passend
2rOsSs.
mudtet (Ip. S.), (Drt.) muddedid, auf etw. zielen; einschlagen
(eine bestimmte Richtung) = anw. munda.
mugga, g. mugga (Kv. Lg.), (Ib. Of.) muggåa (all. -å?) | lp. S.
(Hm.) muggo, (Ht.) moggu, Henkelkrug = nw. mugge, m.,
mugga, f.
muhkke, g. » od. muhke, (Frus auch) mohkke, (Kl. Kar. Bls.
Lnv. Ib. Of. Wst.) muhkko, g. , | lp. S. mukko, (Lul.
Hm. Ts.) muhkko, (Ht.) muhkkar, (Drt.) muhkke, (Jmt.)
| mukkå, mukke, Mist, Diinger = anw. mykr, myki, nw. myk,
| møk, myker, f.; schw. dial. mök, n.
mullat, pr. mulam, (Kv. auch) mullardet, (Glv.) mullartit, mur-
meln = nw. mulla.
mullo, 2. , , (Ks.) mölla | lp. S. (Hm. Ts.) mullo, (Ht.) meællu,
(Drt.) mællo, eim Gericht von Fladenbrod mit Schmalz =
| nw. mylja, mølja, melja, f.
«mulo: stuöra-m., ein Berg im Kirchspiel Karlsö = nw. store-
| mulen (bredvik-mulen), s. def.
mumlussat (Kl.), murmeln = nw. mumia.
| munne, 2. » Od. mune, (Frus auch) monne, (Qf.) munna, g.
| muna (all. -i) | lp. S. mon, (Ht.) mune, Nutzen, Unter-
| schied = anw. munr, ΠῚ. mun, mon, schw. mån, m.
munnit, versehlagen (Wirkung haben) = nw. muna, oder lapp.
| Bildung aus munne.
muod (Leem), Dampf, der aus der Erde emporsteigt und Regen
| verkiindet; (Kr. Le.) muödda, g. muöda (all. muddi), Dampf,
| der bei starker Hitze aus feuchter Erde emporsteigt, Son-
nenrauch | lp. S. (Ht.) moadde, Dampf aus der Erde:; vgl.
15]. möda, Dampf aus der Erde (Jonsson, Oldnord. Ordbog),

nw. moe, ἢ. Hieraus auch (Friis) muovva, g. muova =
mudöddåa.

——=="er=—===—"—3011—====0E=—="=3=—

240 J. QVIGSTAD. [Nr 1.

muodasuvvat (Leem), (Kl.) muödtuvvat, vor Hitze verschmach-
ten; vgl. nw. mo (fir *mod), driickend heiss.

muödde, g. muöde (Ib. Of.) | Ip. S. muode, (Lul.) muöte, (Sors.)
muörie, (Ht.) muöre, Mihe, Beschwerde = anw. møda, nw.
schw. möda, f.

muode (lp. S.), Angst, (Lul.) muöte, Gewissensqual; vel. anw.
mödr, m. (Gemiithsbewegung).

muodet (Ip. 8.), (Ht.) möret, bemiihen = anw. møda, schw.

möda, oder lapp. Bildung aus muode; vgl. lp. S. muodanet,
miide werden = anw. mødast, schw. mödas, oder lapp.
Bildung.

muöl da, g. muölda (all. muldi); muöldo, g. muöldo (all. mul du)
| Ip. δι. mulde, (Torn.: Sap. 15, 10) muldo, (Torn.: Sm
18, 2) moldo, (Lul.) mulltu, (Hm.) muöldo, g. muöldø,
(Fld.) mul'do, g. multo, (Ht. Drt.) mudldie, lockere Erde,
Staub = anw. nw. mold, f.; fn. multa.

muölkok, pl., eine Insel nahe bei Hammerfest (nw. melkø) =
nw. *molkø.

muösåk, pl.s 1) eine Insel in Westfinnmarken = nw. mås-Øy,
2) eine Insel im Kirchspiel Karlsö = nw. mås-vær; vgl.
muöså-narga, ein Ort in Karlsö = nw. mås-nes.

muoves (lp. S.), (Austr.) maus, (Arj. Sors.) muousa, (Sors. Ht.
Drt.) muouse, (Tårn.) mousa, (Drt.) miewse, mitewse, Möwe
(larus) = anw. mør, m., pl. movar.

mur (mår) -alda, g. -ålda (Bls.), (Krl.) mor-elda, pl. -ældak
(all. -ἢ, (Kl) mær-eldak, pl, (Ib.) mor-ællak, pl. od. -elja
(all. -t), (Of.) -ælla, g. -ælla (all. -ἢ, (Wst.) -ællda | Ip. 8-
(Hm.) -ælla, Meerleuchten = nw. moreld, morel, *mareld, m.

mure (Kl.), Schwiegermutter, (Bls.) møra, (Ts.) mwre | lp. 8.
mor, mori, Mutter; (Drt.) møre, altes Weib; (Jmt.) moarda,
Frau = nw. schw. mor, f.

mur'jöo (Kl): hella-m., glihende Asche = lp. hella (glihende |

Kohle) + nw. myrja, f.
murkos, g. mur'gosa, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw.

mørkes-vik; vel. murkos-vuddna (obsol. göhtte-vusdna), ein

Fjord in Folden = nw. mørkes-fjord.
Trykt 4. August 1893.

|
|
|

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. ; 241

murre (Ip. S.), Verguiigen = schw. dial. moro.
murrit, (Of.) murrat, pr. muram | lp. S. morret, (Lul.) murrat,
murren = ΔΗ͂. nw. murra, schw. morra. Hieraus auch
lp. Εἰ. (Siidw.) murrat, pr. mwram, spinnen (v. einer Katze).
musa, moussa (lp. S.: Jmt.), (Drt.) mise, weibliche Scham =
nw. mus, f.
mis-værek, pl., eine Insel im Kirchspiel Tromsösund = ἢν.
mus-vær; S. VÆrra.
muv'ra, g. mivra, (Kl.) mår, pl. murak, (Kv. Krl. Lg. Bls.)
mira, 5. mirra | lp. S. mur, (Lul. Hm.) mura, (Ht.) mare,
Mauer, Warte, (Lul.) Herd (in Stuben) = anw. murr, nw.
schw. mur, m.; fn. muuri.
muv'rit, (Kv. Krl. Le. Bls.) marit | lp. S. muret, mauern =
| anw. mira, nw. schw. mura, oder lapp. Bildung aus muv'ra.
muvvå, 5. muvå (all. -ai) (Καὶ. Kl.), Heuschober = nw. mue, f.
muleg, g. -ega, ein Vorgebirge auf der Insel Kvalö in West-
. finnmarken = nw. mylingen.

mæddo, δ. mædo (Krl. Bls. Ib. Of. Wst.), (Kl.) mæjjö, g. mejjo

ο,
' | Ip. S. (Hm.) mæddo, 2. » , (Ar).) mæida, (Ht.) miejje,
| (Drt.) mæjja, Schlittenkufe = anw. meidr, nw. mei(d), m..
mæfta, g. mævtå (all. -ai), auch mevdak, pl., eine Insel im

Kirchspiel Karlsö = nw. mækta.

mæhe (lp. S.), ein fauler und untauglicher Mensch = schw.
dial. måhå; fn. måhå.

mær det, pr. mæidam, såmisch gerben, stampfen (Brei, Lehm)

| = anw. menta (aus *meinta, vgl. Noreen, Gr., ὃ 111).

mæktog (Ib.) | lp. S. maktok, (Lul.) maktuk, (Ht.) moktege,

| kråftig, nahrhaft (v. Speisen) = anw. mektugr, nw. megtug,

| magtig.

mællo, g. ,. od. måælo, Strippe, Schlinge (im Tau); (Ib.) mællø,

| g. mælø, Schlinge (im Tau) = anw. mella, nw. mella, mellja, f.

ποία, 2. mælta, ein Hof im Kirchspiel Tromsösund = nw.

mjelde. |

nær de, δ. mærde | lp. S. merde, (Lul.) mertte, Fischreuse =

fn. merta eher als anw. mærd, f., nw. merd, schw. mjirde,

| *m. Vgl. Thomsen, Got., 134.

| 16

μ᾿ Ὺ

242 7. QVIGSTAD. [Nr. 1.

mæres-bidda, 2. -bija, ein Hof im Kirchspiel Lödingen = nw.
melsbø (aus *mersby, *mersbø).

mær ka, g. mærka, (Kl.) mærrk, g. merk | Ip. S. mærk, (Lul.) |
mær*hka, (Hm.) mer'ga, g. merka, (Ar).) merka, g. merka,
(Ht.) mierke, mirrke | lp. R. (Pasv.) m'ærk, Zeichen, Merk-
mal = anw. merki, nw. merke, schw. mårke, n.; fn. merkki.

mær'kot, pr. mærkom, merken (mehrere Gegenstånde); mer'kit,
id. (einen Gegenst.) | lp. S. mærkot, mærket, (Lul.) mer*hkit,
(Hm.) mier'get (impt. -ejeu), merken, bemerken; (Arv.)
mærhkat, bedeuten, m'erhkit, merkit, merken, bemerken;
(Ht.) mirket, (Jmt.) mærki, merken = anw. nw. merkja,
schw. mårka.

mærrö (Krl. Kl. Bls. Lnv. Ib. Of. Wst.), g. mærrö, od. (Kl)
merr5, (Kv.) mærra, 8. , | 1p. S. mærro, (Lul.) mærru,
(Hm. Ts. Fld.) mærro, 8. mæro, (Ar).) mærro, δ. merro,
(Sors.) mierro;, g. mærrun, (Tårn.) mierro”, g. mierrum,
(Ht.) mierru, (Drt.) mærrå, Stute = anw. merr, nw. schw.
miirr, f. Hieraus auch lp. δ. mærrto, Metze (Schimpfwort).

mæSso, 5. » , (Kv.) messo | Ip. S. messo, mæsso, (Lul.) mæssu,
(Hm. Ts.) mæsso, g. mæso, (Ht.) misse, Messe, Gottes-
dienst, bes. mit Kommunion verbunden = anw. nw. schw.
messa, f.; fn. messu.

mæssta | 1p. Εἰ. mest, beinahe = anw. nw. schw. mest. |

mæsstir, mæstir, £. mæsstara; mæsstar; (Sudw. Kv. Lg. Ib)
meistir, g. -ara | lp. S. mæstar, (Fjellstr.) mæistar, (Hm.
Ts.) meistar, (Ht.) miestare | Ip. E. mestar, Meister = anw.
meistari, nw. meister, mester, schw. måstare; fn. mestarl.

mætar (lp. S.), Messer (messende Person) = schw. måtare, oder
lapp. Bildung aus mætet. |

mætet (Ip. S.), (Fjellstr.) mettet, (Lul.) mehttit, (Ht.) miehtestid,
messen = schw. måta. Vgl. lp. S. mæt, (Lul.) mæhtta, g.
meæhta, Mass.

Nn.
nåbar, nåvar, g. » od. nabbara od. navvara od. (Friis auch)
nappara | 1p. S. nabar, (Lul.) nåpar, (Hm. Sors.) nåbar,
(Ht.) nåbure, (Drt.) nabere, nåbare, (Jmt.) nåpara | lp. Å

1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 245

(T.) naber, g. nåppart, Bohrer = anw. nafarr, nw. navar,
schw. nafvare; fn. navari.
nabba (all. -ai) | lp. 5. (Hm.) nabba, (Ht.) nabbe, nabbö (akk.
-ub), Holzpfiock = nw. nabbe, m.
nabdne, næbne (Ip. S.), (Lul.) nabni (all. -ἢ), (Hm. Ts.) nab'ne,
g. nabne, (Arj.) næbdne, g. næbne, (Ht.) næbbne, Namens-
vetter = anw. nafni, m.
nadot (lp. S.: Hm.), nieten (ein Boot), (Ht.) nuöret (pr. -eb),
fest schlagen (z. B. einen Nagel) = nw. noda. anw. *hnoda.
nadåot, naddot, pr. nadom, ruhig liegen, sich nicht bewegen
wollen (bes. v. Thieren); vgl. anw. nådir, f. pl. (Ruhe).
nagen (lp. S.), (Lul.) nåkin, irgend ein, (Hm. Ts. Fld.) någen,
(Arj.) någan, (Sors.) någen, (Ht.) någan, någen, nåken,
(Drt.) nan, (Jmt.) nåkan, nåken, någen, någon, nan, irgend
| ein, etwas = nw. nogon, nokon, schw. någon, *nan; vgl.
| lp. S. (Jmt.) nåkata, nø*kota, nougota, Jemand, etwas =
Ι. schw. något (Halåsz).
i naibo, g. naibo (Friis, Leem), ein Stock, wor an eine Angel mit
| einer Schnur befestigt ist, den die Lappen zum Möwen-
fang aufs Wasser hinwerfen = nw. neip, f. (nach Åsen
| Vogelschlinge, im Wst. neip, n. = lp. παῖ οὶ.
| nallo, nållo, g. nålo | lp. S. nalo, (Lul.) nållu, (Hm. Ts.) nallo,
| 2. nålo, (Sors.) nålo, (Ht.) nalu, (Drt.) nålo, (Drt. Jmt.)
| nåla, runde Nåhnadel = anw. nål, nw. schw. nål, ἢ, Vgl.
(Ib.) nahppa-noallö, g.-noald (all. nøllui), Stecknadel = nw.
| knapp-nål, f. δ. knahppa. |
| nåhppa (p. S.: Lul.), Nutsch = schw. napp (Wiklund).
| nahppe, g. nåhpe, Melkgefåss, (Kl.) hölzernes Geschirr, höl-
| zerne Schale | lp. S. nappe, (Lul.) nalppe, (Sors.) nahlppi,
(Ht. Jmt.) nåhpie, Melkgefåss | lp. R. (K. N.) nå'hp, g.
| nå'p, (A.) μα, 2. , , Napf, Kelch = anw. hnappr, m.
| (Schale, Trog); fn. naappa.
| | nåhppo, &. nåbo (Bls. Wst.) od. (K1.) nåv5, (Lnv. Ib. Of.) nåhpo,
Ε g. nåbö | Ip. S. næpo, (Ts.) nåhpo, g. nåbo, (Arj.) nehpo,
| g. nebo, (Sors.) miebo, (Ht.) niæbu, (Drt.) næpe, næba,
| Riibe = anw. nw. næpa, f.
maran (lp. S.), Holzpflock = schw. dial. nar, m.; nara, f.

|

244 7. QVIGSTAD. 7 [Nr. 1.

Donner (Vergl. Wörterb. III, 53) δᾶ! das Wort får ein
echt lappisches.

narra, 8. nara, Scherz, (Siidw. Kl.) ein Narr | lp. S. narr, 1)
Schelm, 2) nårrisch, albern; (Ht.) narre, einer, der gern
andere zum Narren hat = nw. schw. narr, m.; fn. narri. |

narrit (Ts.) | lp. S. narret, (Lul.) narrit, (Fld.) narret (impf.
-ejeu), (Ht.) nærret, nærredid, zum Narren haben = nw.
schw. narra. Merke lp. F. mnarredet, id., aus fn. narrata.

na=8i, 2. , (Krl. Kl. Bls. Lnv. Ib. Wst.), (Ib. auch, Of.) nasse
Ip. S. (Ts.) na8%, nur in Ortsnamen als zweiter Theil
der Zusammensetzung = anw. nw. nes, n.; z. B. (Ib.) for-
nas38 od. bæheee-njar'ga = nw. fornes; (Ts.) leik-nassi =
nw. leiknes. Vgl. (Lg.) aiba-na88i od. aiba-njar'ga, nw.
langnes; går-na88a, g. -πᾶϑα, ein Hof im Kirchspiel Talvik;
Sem-na83a, ὃ. -nasa (all. -ai), eine Landspitze auf der
Insel Seiland in Westfinnmarken; hæima-nas3a (5. dies).
Vel. auch lp. F. -næssa in Ortsnamen.

naudes, g. nuudasa, (Sudw.) navdis, (Ks.) navdas, (Kv.) noudis,
g. nouda(sa), (Kl.) noudås, (Καὶ. Lg.) naw'di, (Bls.) naudis —
od. naudi, (Hf.) noavis, g. noavvas, (Ib.) nauves, nevvas,
2. -åsan, knapp (v. Winde, wenn man die Luf halten muss)
= nw. nau (för *naud), nauv; vgl. (Lnv.) nav'gé, id., =
nw. *naug. - |

nau-stådi, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. nørstad (anw.
nørdrastad).

nautet ap S.), geniessen = anw. nøyta.

nav'de, g. nåvde, wildes Thier, (Kv. Lg. Bls. Kar.) Wok | lp. ΒΕ "
putt: 1) wildes Pelzthier, 2) kostbares Thierfell, ul.) |
παι ἐδ, wildes Pelzthier, bes. Wolf, (Hm.) nav'de, g. navde, ὦ
wildes Pelzthier (z. B. Marder, Otter, Fuchs), (Sors.)
navdie, Thier, das sich gehaart hat | lp. E. navde | lp. R-
(T.) navte, vierfissiges Thier; vgl. anw. naut, n. Vgl.
nav'de-suölo, eine Insel in Waranger (nw. rævholmen).

nav'dot, pr. navdom, aufdringen, anbieten = anw. nøyda, nw.

nøyda.
navle, g. nåvle | lp. S. naule, (Lul.) naule, (Hm.) navle, (Arv) ἢ

naulie, (Sors. Ht.) navlie, | lp. E. nåvli, navle | 1p. R. (0)

å γος
Pr
På

1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 245

nå'vle, (K. N.) navl, Nagel (bes. aus Holz) = anw. nagli,
nw. nagle, m.; fn. naula..
nav'lit | lp. S. naulet, (Lul.) nautlit | Ip. R. (N.) navlijeå,
nageln = anw. nw. negla, nw. nagla, oder lapp. Bildung
aus navle.
nav-raggo, 5. -rago (Leem), der Raum in einem Boote, der
dem Hinter- oder Vordersteven am nåchsten ist; (Siidw.)
nitvve-raggo, (Hf.) nav-raggo, Krummholz in dem Hinter-
oder Vordersteven eines Bootes = nw. nauv-rong, f.
nav'ste, g. navste; natiste, (Ks. auch, Ht.) nav'stö, (Kv. auch)
naksti, g. nawsti | lp. S. (Hm.) nauste, (Ts. Fld.) nav'ste, Haus
fir Böte = anw. ἢν. naust, ἢ. Vel. nawsta-varri, ein
Berg in Ibbestad.
nåvvo, g. nåvo (Kv. Krl.), (Lg. Kv.) novva, g. nova, (Kl.) nov,
(Bls.) nuovva, (Kl. Ib. Of.) noavva, g. noava (all. novvi),
(Lnv.) noavvo, g. noavd | lp. S. (Ts.) nåhpo, die auswendige
| Ecke eines Hauses = anw. nof, nw. nov, nave, f.
negg(a) (Ip. S.), (Lul.) nægga, attr. nækkas, (Hm.) nægas, δ.
| næggasa, attr. nægga, karg = nw. nøgg.
| nei'ko, g. nmeiko (Friis: dial.), Verneinung = anw. *neikan.
| nevkot, pr. neikom (Friis: dial.) | lp. S. meikot, (Sors.) miiikot,
| (Ht.) mnitikut, nöikut, (Jmt.) nærjkih, verneinen = nw.
neikka, schw. dial. neika, anw. *neika.
| nerig (Friis), nærig, in Ortsnamen als zweiter Theil der Zu-
sammensetzung = nw. næring; z. B. of fir-nærig = nw. ofjord-
næringen (in Westfinnmarken).
neurd, neurua (Ip. S.: Jmt.), (Drt.) nevre, Noth = anw. nøyd, f.
nibe, nibe, (Kl.) nibbe, g. mibe | lp. S. nipe, (Lul.) nitpe, g. nipe,
(Hm. Ts.) nibe, (Arj.) nibe, (Sors.) nibie, (Ht.) nibe, neibie,
(Drt.) neibe, neibie, (Jmt.) mipie, nærpie | Ip. E. nibbe,
mijbe | Ip. R. (T.) mijpe, (K. N.) ni7p, Messer = anw. knifr,
| nw. kniv, schw. knif, m.
mddeg (lp. S.: Austr.), Holzfeuer im Freien = schw. dial.
*nyding, (Westerb.) neding; vgl. nw. nying (fir *nyding).
niddo (Ip. S.), (Lul.) middu, Neid, Hass, ie niddo, Neid =

anw. nid, nw. nid, n.

|

240 J. QVIGSTAD. [Nr

niddo; mida, g. niddaga, Trotz, Ungehorsam; vel. nw. nid- in
Zusamm. mit Verben mit der Bedeutung ,Trotz*.

niebba (lp. S.: Ht.), Schnabel (eines Vogels) = nw. nebb, πὶ.

nied, neå (lok. meåast, nedast) (K1l.), (Bls.) miedåa, (Lnv. Ib.
Of.) nedda, nedda, g. weda, neéda (all. 4), (Wst.) mieda
| 1p. S. njæd(a), niæda, (Lul.) nieta, (Hm.) n'eda, neda,
(Arj.) nedda, g. neda, (Sors.) mierra, (Tårn.) mera, (Ht)
niere, Noth; vgl. nw. schw. nød, f. Ἵ

niedda, 3. mieja (all. niddi), Krummholz (in einem Boote) = δῆνγ.
kné, nw. kne, n.

niehkke, g. niehke od. ,, | lp. S. nekke, Nacken = anw. *hnekkr
(vgl. anw. hnakkr, engl. neck).

miesste, g. nieste; (Friis auch) miste, (Kl.) næsste, g. neste, (Ib.
Of.) nesste, g. neste | 10. S. neste, (Lul.) nesste, (Hm.) nessté,
g. neste, (Ht.) miestie, (Jmt.) niestie, Reisekost = anw. nest,
n.; nw. nest, neste, n.; nista, f.; schw. dial. nest, neste,
(Westerb. Norrb.) nåst, f. und m.

nigot (lp. S.), sich verneigen (genua flectere), (Ht.) nörgut,
nicken = anw. hniga, nw. nigja, schw. niga.

ni-haman, ein Ort in Nordwaranger = nw. ny-hamn. |

nik, nik, nækki (Ip. S.), (Ht.) mihk (akk. -eb), Nix = anw. nykr,
nw. nykk, schw. nåck, dial. nikk, m.; fn. nåkka.

nihkka (all. -ai), nihkko, nihkkol, (Leem, Of.) mhkke, g. mihke
(all. -t) | lp. S. nikka, nikkok, nikkoles, (Hm. Ts.) mihkkol,
miinnl. Name = nw. nikolai, aschw. nicko, fn. niku.

nihkkar (Ib. Of.), eifrig = nw. nikker (= nidkjær) |

nihkke-bia, ein Hof im Kirehspiel Skjærvö = nw. nikke-by; 8
bidden. |

nilikkot (impf. -0jeu) (lp. S.: Hm.), nicken = nw. nikka.

niktit | 1p. S. niktet, neutot, (Torn.) miehtid, (Lul.) miktit, (Ht)
niktet, geniessen, benutzen = anw. njöta, nyta, nw. njota,
nyta, schw. njuta.

nilas, nilas, (Lg. auch) mil'se, nilsa, g. nilsa | lp. S. nila, miles, ὦ
nilok, (Hm.) milsa, (Ts.) nilas, (Fld.) milla, 5. », (Ht.
Drt.) neila, (JSmt.) mielse, månnl. Name = nw. schw. nils.

nihpa, £. » s ein Ort in Westfinnmarken = nw. nipen, 5. def.

nisso, 8. | Ip. 8. (Hm.) nesso, g. » , (Ts.) misso | lp. R. (BV) |

1898.} ὁ NORDISCHE LEHN WÖRTER. 247

nise, Delphin (phocæna communis) = anw. hnisa, nw.
nisa, f.

nissot (Sidw. Κα. Kl. Bls.), niesen = nw. nysa.

misstit | Ip. S. mestet, (Lul.) nesstit, (Ht.) mistet, mit Reisekost
versehen = anw. ΠΥ. nista, oder lapp. Bildung aus mniesste.

nivsak, nivsak | lp. S. neusek, nivsa, nivsek, nusk, (Fjellstr.)
nusek, (Lul.) niuwsak, (Hm.) muvsag, (Ts. Fld.) nivsag,
(Arj.) nivsa, g. nivsaga, (Sors. Tårn.) nusag, (Ht.) nusge,
nuseg, (Drt.) nusege, nusge, niivsege | lp. R. (T.) navske
(för *navseke) (all. -7), (K.) mivsk, (N.) nivs(e)k, Feuer-
sechwamm, Zunder = anw. hnjöskr, nw. knjosk, knusk, knøsk,
m.; schw. fnöske, n.; dial. (Westerb.) snöske, snusk, fnusk, n.

noar've, g. noarve, (Sidw.) når'vi, Querstiick, womit die Bretter
in einer Thiir oder einem Tische verbunden werden (nw.
dragliste) = nw. norve. narve, m.

noådo, %. nodo | lp. S. noddo, (Lul.) nat”, natur, (Hm. Ts.)
noddo, %- » » (Sors.) norro*, (Tårn.) norro% (Ht.) norru,
(Drt.) norra, noddå, nadda, Knåuel = anw. hnoda, n.

nolta, g. nolta (Kv.) | lp. S. nolt, (Lul.) ποία, kleimer Higel
= nw. knolte, .nolte, m.

noratet (lp. S.), (Drt.) nöret (pr. -em), (Imt.): nötrih, nöttil,
zu etw. od. irgendwohin gelangen, erreichen; vgl. nw. nå,
*nada.

mnör-bokto, ὁ. -bøvto, ein Hof auf der Insel Seiland in West-

finnmarken = nw. nör-bukt, f. -

nor'ga, g. norga, (Kl.) nomga, (Lnv. Ib.) nor*ja (all. -ἢ | 1p. S.
norje, (Arj. Sors.) =, (Ht. Drt.) nörje, Norwegen = nw.
norge, norje, schw. norje.

nosta (1p. S.: Drt.), Kniuel = nw. nysta, n.

nohttu (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) nahtå, nohtå, Nutzen = nw. schw-
nytta, f.

nubbö (K1.), kleine Spitze = nw. nubbe, m.

nuoges, g. nuohkkasa (Krl. Lnv. Ib. Of.) | Ip. S. nmuoka, nuokes
(akk. nuokab), (Torn.) nuogas, (Lul.) nuökes, g. nudkasa,
(Hm. Ts.) nuöges, (Arj. Sors.) nuögis, (Tårn.) nuökia,
(Ht.) nuögies, (JSmt.) nuék'es, adj., hinreichend = anw. nögr,

248 "ἢ QVIGSTAD. [Nr.al:

nw. schw. nog. Vgl. lp. F. (ΚΙ) muöhkka, adj., (Lg.)
noahkka, adv., genug = nw. nokk.

nuönna-bærvi (Lg. Of.), Vesperzeit = nw. nön, m. Vel. nuönna-
Cohkka, em Berg in Ibbestad = nw. nöns-tind (håkviks-tind).

nuorre, g. nmuöre, Sund, (Ib.”Of.) Meer | lp. 5. (Lul.) nuörre,
ὃ. nuöre, (Hm. Ts.) nuörre, g. muöre, Meer = nw. nor, n.
(Sund).

nuörta, g. nuörta | Ip. S. nuort, (Lul.) mör*hta, (Ht.) nudrta,
nuörte, (Drt.) nudrrte, (Jmt.) nuorta | lp. E. muortti | Ip. R.
(T.) nørtte, (K.) murteg, (A.) mirtig, Norden (ΕἸ, Alten,
Tlv., Tromsö), (lp. F.) Nordost, Osten, (lp. E. 1ρ. ΠῈΣ
K. A.) Osten, (Ip. R.: 1) Siden = anw. nordr, n., fø
schw. nord, m. Merke Högström, Lappland (Deutsche
Ausg. 1748, p. 91): ,Die siidlichen Lappen nennen Norden
nuorta, die nördlichen nennen Osten muorta*. Die Be-
deutung des nuör'ta wechselt mit der Bedeutung des davve

(eig. die Meerestiefe = fn. syvå, s. Setålå, Klusiilien histo-

ria, p. 9) und scheint davon abhångig zu sein; davas be-
zeichnet im lp. F. die Richtung den Fjord hinaus oder
nach dem offenen Meere hin, in Finnmarken also ,nord-
wéårts*, im Amt Tromsö ,westwårts*; mit dieser Grund-
bedeutung - stimmt lp. R. (N. 4.) tavval, Norden; (T.)
ta'vvele-pink, Ostwind. Merke nuörta-vuödna, ein Arm
des Foldenfjords in Salten = nw. nord-fjord.

nuöhtta, g. nuöhta (all. nuhtti), Note = nw. note, m.; fn. nuotti.

nuöhtte, g. nuöhte | lp. S. nuotte, nuette, (Lul.) nuöhtte, (Hm.

Ts. Arj.) nuöhtte, g- , , (Drt.) nuöhtte | lp. R. (T.) nihte,

(K.) nmvht, (N.) nueht, Zugnetz = anw. nöt, nw. schw.

not É

- nuövlo, g. nuövlo, (Krl.) muv'lo, (Kl.) nuv'lö, (Bls. Lnv.) notilo,
(Ib.) nowlö, (Frius, Bls. auch) muovhlo, (Of.) nuvhla, g.
nuflo | lp. S. (Ht.) nogglu, Zapfen im Boden eines Bootes
zum Ablassen des Kielwassers (Frius, Siidw.: aus Lumpen
gemacht, opp. nålipol, id., aus Holz) = nw. nugla, f.

nu (Ip. S.: Jmt.), benutzen = schw. nyttja (Halåsz). το

nuv, mwa (lp. S.), Lårm, Gekrach = anw. gnyr, m.; schw.
gny, ἢ.

Å

å k
)

1893] 5 - ΝΟΒΡΙΒΟΗΒ ΠΒῊΝ ΜΌΒΤΕΒ. 249

nuvet, nouvet (lp. S.). lårmen, krachen = anw. gnyja, schw. gny.
nu-vika, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. knuv-vik.
nuvsit. (Sidw.), schnupfen (Tabak) = nw. snusa, oder lapp.
Bildung aus nwuvso.
nuvso (Sidw.;, Schnupftabak = nw. snus, n.
nuv'te, nute (all. -t) (Lg.), (Krl.) knata (all. -ἢ | Ip. 5. (Lul.)
nuhtti, (Fld.) nuhtti, g. nuhti, månnl. Name = nw. knut.
nuvva, £. , (all. -at) (Sidw. Kv. Lg. Lnv. Ib.) | Ip. S. (Ht.)
nuvvo (akk -ub), Schaf mit kurzen Ohren = nw. nuv, m.
Vgl. lp. S. (Hm.) nuvvog, adj., mit kurzen Ohren (v.
Schafen) = nw. nuvåt.
næbna (lp. S.), (Austr.) næbno, Befehl = anw. *nefnan, f.
næbnet (lp. S.), befehlen = anw. nefna.
næhppe, g. næbe od. næve | lp. S. (Lul.) nehpe | lp. R. (Frus)
| nabai (s. dim), Schwestersohn, (Lul.) Schwesterkind = anw.
nefi, m. Vel. lp. F. (Friis) næpad, napad | lp. S. næpat,
(Lul.) næhpat, (Arj.) nehpad, (Sors. Tårn.) miæpad, (Ht.)
nmæbud, Schwestersohn, (Lul.) Schwesterkind, (Sors. Tårn.)
Sehwestersohn od. Brudersohn, aus fn. nepaa (Geschwister-
| kind), (Agricola, Col. 4, 10, s. Virittåjå, IL, 177) nevat.
| srThoms., Got, 137; Balt., 2083.
næval, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. nevelen.
| nögöta (Ip. S.: JImt.), (Sors.) nögde, zufrieden = nw. schw. nögd.
nöiket, nöikij (Ip. S.: Jmt.), zufrieden sein = nw. nøgjast,
| nøigjast.
| möktet (för *miektot) (Ip. S.: Ht.), verneinen = nw. nekta.

0.

På (vor Vokalen bisweilen) om, un (lp. S.), nur mit folgendem
| Subst. oder Adj., hat privative Bedeutung (= deutsch un-),
| z. B. o-asto, (Ht.) un-iistu, (Jmt) un-åstå, Nicht-musse;
| o-liikko, (Ts.) o-lihkko, (Ht. Drt.) o-læhkku, Unglöck;
un-ailes, on-ailes, o-ailes, (Ht.) o-ailes, unheilig = anw. 6-,
| U-, nw. Uu-, 0-, schw. o- (in Zusamm.).

oaffar, (Kv.) offar | lp. S: (Torn.) ofre, Opfer = nw. βοῦν.
4 offer, anw. offr.

- oaidnet, oai'net, pr. oainam (impf. gidnim), (Kl.) vuoi'net | lp. δ.

ἢ

200 J. QVIGSTAD. [Nr-l.

vuoidnet, vudidnet, (Lul.) vu(ö)irnet, pr. vadinau, (Hm.
Ts.) vuoi'net, pr. vudinau, (Ar).) vueinet, vueidnit, voaidnit,
pr. vueindu, (Ume) vuæined, (Nors.) vueinet, pr. vueinab,
vueidnab, (Ht.) vuernet;- vuinet, pr. vominab, (Drt.) vueim,
(Jmt.) wueinih, wuinil | Ip. E. oaidned, ommeå, gidneå
| Ip. R. (T. K. Α.) wined, (N.). uemed, (Pasv.) oaidned,
sehen = nw. øine.

oalla, £. oala (all. 9lli) (Lnv. Ib. Οὐ, Aal = nw. ål, m.

oalle, g. oale, der tiefste Theil des Flussbettes = nw. ål, m.
Hieraus auch oales, g. oallasa, (Bls.) sabek-oalle, g. -oale,
die Furche långs der unteren Neite eines Schneeschuhes.

oar'ta, g. oarta (all. 9r'ti), (Of.) or'ta, g. orhta (all. «ἢ | lp. S.
ort, (Ts.) 90r'to, g. orhto, (Ht.) oarrte, eine norwegische

Miinze (= 24 Schilling), (lp. S. auch) 4 schwedische Schil-

ling (= lp. S. skatte-ort) = nw. ort, f.
oassa, δ. oasa (all. 858), 1) (Kv. Lg. Ib. Of.) Achse (in einem

Ὁ

Schleifstein), 2) (Kv.) har'je-o., Dachfirste = nw. ås, m.

oassÅ, 8. oase (all. Hssi) το Of.), (Kl.) oas | lp. S. ase, (Ht.
Drt.) åsie, (Drt.) å3e, kleiner Berg = anw. åss, nw. schw.

ås, m.; kommt in ΚΙ. Lnv. nur in Ortsnamen vor, z. B.
(Kl.) hurre-baft-oas, (Lnv.) vadno-oassa; nw. kvann-ås;
vgl. rudnes-oasså, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad; dimbar-

åse-vuödna, ein Arm des Tysfjords (nw. tømmeråsfjord).

oahtto, g. oahlto (all. ohttui) (Lg. Lnv. Ib.), (Sidw. Lg.) oahtta,
g. oahta (all. ohtti), 1) kleine Seethierchen, die den Fischen
zur Nahrung dienen, 2) Köder får Thiere = nw. åta, f.

oavak, pl., 1) ein Hof auf der Insel Andorga in Ibbestad =

nw. ånstad (anw. årnastadir); 2) ein Hof in Lavangen mm

lbbestad = nw. å. Vgl. laks-oavvo, g. -0avo, ein Hof m
Kirehspiel Skjerstad = nw. laks-å.
oddo, 2. oddo, ein Hof im Kirchspiel Bodö = ἢν. oddan.

offi, 8. Gi, ein Hof in Tystjord (αν. kjøbsvik) = anw. hof?

Vgl. hoavve.

o;fuöhtta, g. -fuöhta (all. -ai), ein Fjord und ein Kirchspiel
in Salten = nw. ofoten, anw. Öföti «ἰδὲ Fjord), oföt (die

Gegend).

1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 251

öhkal-ladas (Ip. S : Hm.), Fussgelenk = nw. okkel-lid; s. ladas.

okket (lp. S.), wollene Bettdecke = nw. åklæ(de); schw. dial.
åklå, åkklå, n.

økti (Ip. S.: Jmt.), achten auf οὖν. = schw. akta (Halåsz).

okunes (akk. okunam) (Ip. S.: Ume, nach Graan), fremd = anw.
ukunnr.

oller-idda, 3. -ija, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. oller-i,
oller-eid.

π᾿ ,(Kv. Kl. Lg. Lnv. Ib. Of ullo, g- , | lp. 8. oljo,
oljo, (Lul.) ollju, (Hm. Ts.) ullo, (Ht.) ollu, Qel = nw. olja,
ylja, schw. olja; fn. öljy.

᾿ omak (lp. S.), (Ht.) u-mage, Mihe = anw. "mak, nw. umak,

| schw. omak, ἢ.

- omaket (Ip. S.), (Ht.) u-magadid, bemihen = nw. umaka, schw.

| omaka.

| omasse (lp. S.), (Sors. Tårn.) o-masse, (Ht.) mas, umes(se),

᾿ς (Drt.) imse, verschieden = anw. ymiss, nw. ymis, ymse.

᾿ omeuda, omæuda (Ip. S.), (Lul.) umæuta, schwach: ὁ. mana,
ein schwaches Kind; vgl. anw. umegd, f. Bemerkenswerth
ist lp. S. meuda, id.

omega (Ip. S.), (Sors.) omaga, (Tårn.) omaka, kleines Kind =
anw. Umagi, nw. umage, schw. dial. (Westerb.) omaga.

| ona-fier'da, em Fjord im Kirchspiel Sortland = nw. hong-fjord.

onnkå, 3. oyka (all. -ai), ein Ort in Ofoten = nw. ankenes (får
*onkenes).

or (lp. S.), Jahrgewåchs = schw. år, ἢ.

- ordnig (Ip. S.), (Ht.) örnege, (Jmt.) ordnoka, Ordnung = nw.

då sehw. ordning; vgl. lp. S. fæst-orning, Bezahlung för

| Trauung; (Ht.) örnet (pr. -eb), ordnen = nw. ordna.

orra-gær'ge, ein Hof in Ibbestad = nw. år-sten.

- ortök, ortuk, ein Ochs, der ein bis zwei Jabre alt ist | lp. R.

| (T.) årtqvva, (Kris) ortug, 10 Kopeken = anw. oQrtog; vgl.

k | den anw. Ausdruck kugildr øyrir. S. artok.

0884, 8. 084 (all. -4i) (Ib.), (Lmv.) 0384, g. 634 (all. -ai) od.

tt —

| O8S0, 2. , , kleine Schachtel ohne Deckel = nw. øssja
Å (5108), f.
|9ura (all. -t) (Lnv. Ib.), Koth, Schmutz = nw. aur, m.

mr ——-

ἷ

FF

1 QVIGSTAD. [Nrøt

Ἢ
rab'ja, g. rabja (all. -i) (Ib.), kurzer leinener Regenmantel mit
Kapuze (för Weiber) = nw. reive, n.
rabma, 2. , (all. -ai) | lp. S. rabme, (Lul.) rabbma, (Sors. Tårn.)
rabmie, Tatze des Båren und (Ib. auch) des Vielfrasses;
(Ip. F. auch) grosse Handflåche = anw. hrammr, ΠΥ. schw.
ram, m. Hiervon verschieden ist (Lg.) roabma, g. roama
(all. r9bmi), id., aus fn. ryömå.
rabma-gæhete, ein Ort in Ofoten = nw. ram-nes; vel. rabma-
sunnda, ein Sund im Kirchspiel Lödingen = nw. ram-sund.
rabme, råbme, g. råme, Lob, Prahlerei | Ip. R. (K. 4.) ramm,
Freude = nw. bram. Vielleicht ist jedoch lp. R. ramm
aus fn. remu entlehnt (8. Donner, Vergl. Wört. I IL, p. 156).
raåbmot (impf. -0jim), (Frus) rammat, pr. ramam | lp. S. krap-

mostallet, (Torn.) frabmod, (Arj.) kræbmot (impf. -ojew)

kræbmostallat | Ip. ἘΣ. rabmud (impf. -ujim), prahlen = nw.
bramme. Vgl. lp. F. råmedet, loben | lp. E. råmeded,
prahlen, riihmen, aus fn. ramata. |

radde, rådde | lp. δ. pradde, bradde, radde, (Lul.) rådde, (Hm.)
radde, (Arj.) gradde, (Ht.) braddiæ, (Drt.) bråddie, praddze,
(Jmt.) prattie, Brand (brennendes Stick Holz) = anw.
brandr, nw. schw. brand, m.

radna, 2. råna, od. tradna, g. tråna, ein Hof in Hammerö =
nw. tranøy; vgl. rånat suölo, eine Insel in Senjen = nw.
tranøy.

radna-gessastet (Leem), Bart am Kinne bekommen; vgl. anw.
gran, Å.

radne8et (lp. S.: Ume), laufen = anw. nw. renna. Hieraus
vielleicht auch lp. F. radmit, den Meeresboden suchen (v.
einem grossen Fische, der an der Angel fest ist).

radno, ranno, g. rano | 1p. S. krano, rano, (Lul.) råttnu, pl
rånu, (Hm. Ts.) radno, g. råno, (Arj.) gradno, g. gråmo,
(Sors.) gråno*, (Ht.) grånu* (akk. -ab), (Drt ) grång, grobe
wollene Decke = nw. grenja, gren, f.; βοῦν. dial. kran,
rana, f.; fn. raanu. * 4

radno, g. råno, ein Hof in Ofoten = nw. råna; vel. rano-johkka,

|
|
|

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 255

ein Fluss in Ofoten = anw. ranå (Aslak Bolt, p. 95%), nw.
rån-elv.
rådad, radag | lp. S. radat, (Ht.) råred, der ber etw. gebietet,
(Ip. S. auch) Verwalter, Besitzer = anw. rådandi.
radde, radåe, g. råde | lp. S. rade, rade, (Lul.) råte, (Hm.)
råde, (Ht.) rårie, (Drt.) råde, rådie, (Jmt.) raærie | lp. E.
råde, 1) Rath, Ausweg. Entschluss, 2) (lp. F.) Vermögen,
Mittel, (lp. S.) Reichthum, 3) (lp. F.) Macht, Gewalt, 4)
(Ip. F.) Geråth, Materialien = anw. råd, n., nw. schw. råd.
Merke (Ht.) rårie-almuö, vermögende Leute.
raådit | lp. S. radet, (Torn.) raid, (Lul.) raddit, (Sors. Ht.)
röret (pr. -eb), herrschen, iiber etw. gebieten, (Kv. auch)
rathen, (lp. S. auch) besitzen = anw. råda, nw. schw. råda.
- råde-goahtte, em Hof auf der Insel Kvalö im Kirchspiel Karlsö
| = nw. rød-gammen.
| rådes, 8. radåasa, (Gl.) pradok, attr. pråadis, (Wst.) brådog,
- attr. brådis | lp. S. brades, prades, brad, (Lul.) råtes, (Hm.
Ts.) rådes, g. rådasa, attr. ,. , (Ar).) bradts, g. bratådasa,
(Sors.) brårade, (Tårn.) bråreda, attr. bråra, (Ht.) bråres,
| attr. bråra od. brære, (Drt.) bråre, bråde, (Jmt.) pråra,
' steil, jåh. Die lappischen Formen scheinen anw. *brådr
neben brattr vorauszusetzen Vel. (Krl. Lg. Lnv.) braht:s,
g. brahtta. (Lg. auch) brahttis, prahttis, g. brahtta, prahtta,
id. = anw. brattr, nw. bratt.
rades (Leem), (Kr.) radas, heiss (v. der Sonne) = anw. brådr
| (in der Bedeutung *heiss, s. Tamm, Etymologisk svensk
| ordbok, p. 65, unter bråd).
raffe, 3. ,, | lp. S. (Lul.) raffe, g. , , (Hm. Ts.) raffé, unge-
| schorenes Schaffell, (Sidw. Kv. Lg.) die Wolle, die man
| von einem Schafe bekommt = anw. røyfi, nw. røyve, n.
råga-laddæk, pl., ein Hof im Kirehspiel Lödingen = nw. drag-
| land; vgl. råga-vika, ein Hof in Ofoten = nw. dragvik.
| ragges, g. ragga(sa), (K1l.) tragges | lp. S. tragges, traggok, (Ht.
selt.) traggies, (Drt.) traggie, eng = anw. prongr, nw. trong,
| schw. trång. Vel. lp. 5. tragget, trægget, (Ht.) trægget
(pr. -eb), drången = nw. trengja, schw. trånga, oder lapp.
Bildung aus tragges.

| |
|

i

|

254 J. QVIGSTAD. [Nrk

raggo, g. raggo od. rågo, Krummholz (in einem Boote) = anw.
rong, nw. rong, f.

raib, pl. raibak (Kl. Windel (fir Kinder) | lp. S. raipo,
Handtuch; (Lul.) rahpu, Fellfutteral (um die lappische
Wiege), (Jmt.) reiwå, Windel = anw. reifar, m. pl., nw.
reiv, m.

raibmat, pr. ræimam; raibmot, pr. rdimom, vor Schrecken starr
machen (bes. v. Gespenstern oder ubernatiirlichen Erschei-
nungen), (Lnv. Ib. auch) krank machen (bes. v. Leichen-
geruch und v. Diinsten aus der Frde; die letztere Krank-
heit wird den Todten zugeschrieben); (Tlv.) krank machen
(v. einem Platze, wo man sitzt od. liegt); vgl. (Kr. Lg.
Of. ΟἹ. Wst.) råimas, unsicher vor Gespenstern (v. einem:
Orte): r. bake | lp. ὃ. raimes, (Lul.) raimas, unbeimlieh;
(Hm. Ts.) raimas, unsicher vor Gespenstern (v. einem
Orte); (Ht.) rarmus, (Drt.) raimos, sicher vor Gespenstern:
i le guit danmie sijesne r., es ist doch nicht sicher (vor
Gespenstern) an diesem Orte; vgl. auch (Of.) ravmasak,
pl., Gespuk | lp. 8. (Hm.) råimas, g. raimasa, Vorbote
des Todes (nw. fegd). Vgl. anw. reima, v.; reimt, adj.

ravdalas, ravdelas, raidaras, raideras, (Ib.) avdaras | lp. 8.
raideres, (Lul.) åitaris, (Hm.) avdares, 2. -esa, (Ar).
raidares, 8. -asa, (Sors.) ratrales, (Ht.) ratreres, ratres
(Drt.) raiderasse, ratresse, (Jmt.) reirese, Leiter, (Ht. Drt.
Jmt.) ein Stock mit EFinschnitten, der als leiter dient =
anw. *leidar (vgl. deutsch Leiter)? Oder sind ehstn. redel,
vot. reteli (Leiter) hiemit zu vergleichen? |

raidas, råidas, pl. ra”dasak (Ib. Of.),' (Lnv.) raida | lp. 8.
(Hm.) graidas, g. gravdasa, nieht verwickelt, klar = anw. ὦ

greidr, nw. greid.
raidat, pr. råidam (Lnv. Ib. Of.) | lp. 5. (Hm.) gravdat, (Ts)
raidat, entwirren, erklåren, kimmen = anw. greida, nw.
greida. |
raide, ata-raide (Ip. S.), (Lul.) raite, (Ts. Arj.) ata-rarde
(Sors. Ht. Drt.) rairie, (Drt.) rairé, Donner = anw. reid, |
f.; vgl. (Ht.) rairien dolle, (Drt.) ratreén dollå, Blitz. Vgl.
lp. S. raidet, donnern; (Ht. Drt.) raerie reirie, (Drt. auch)

1893] “ἢ NORDISCHE LEHNWÖRTER. 255

huren norja raira od. raidsemiemie, (Jmt.) rairije od. huren
orjå reirse, es donnert.
raido, g. raido | lp. S. raido, (Lul.) raitu, (Sors.) ratro, (Ht.)
rairu, (Drt.) rairo, raira, raida, (Jmt.) raira | lp. Εἰ. raido
ΠΡ. R.(T.) raite, eine Reihe von schlittenziehenden (oder
lasttragenden) Renthieren = anw. *reid, nw. reid, f. (Reihe)
fn. raito. Donner (Vergl. Wört., III, 86) hålt das Wort
fir ein echt lappisehes. Merke (Ht.) rajjere-kamråta
(Halåsz), Tanzkamerad; hier ist rajjere = nw. reid, f.
raido, g. raido, Geråth, Werkzeug; duöggde-ræidok, pl., Hand-
werksgeråth; (Ib.) γα, g. ræidøo, Stoff (z. B. zu Kleidern:
bivtas-r., zu Schuhen: gåma-r.), (Of.) =, Geråth | lp. S
reido, reito, (Lul.) ræi'tu, (Hm. Ts.) ræi'do, g. ræido, Ge-
råth, Werkzeug = nw. greida, f. od. reide, m. (anw. reidi,
od. n.). Vgl. (Kv.) hæsta-kræjat, pl., (Krl.) hæsta-
græidak, pl., (Kl.) hest-graid, pl. -graidak, (BIs.) hæsta-
ræidak, pl., (Ib.) -ræddak, pl. | lp. S. (Ts.) -græddå, pl.,
Pferdegeschirr = nw. hestegrei(d)a, f.
| rei ko, g. raikö (Kl.), Garnele, die die Kohlfische fressen =
ΠΥ. reika, gew. rækja, f.
| ravna, raidna, g. raina, eine Insel in Tromsö = nw. rein-øy;
vgl. rærinat, pl., auch (Lg.) ræidna, g. ræina (all. -ai) od.
(Hf.) ræinai-suölo, em Insel in Westfinnmarken = nw.
rein-Øy.
| råtnas, δ. raidnasa od. ravnasa, attr. raidna od. , | lp. δ.
| raines, raima, (Lul. Hm. Ts.) ræinas, g. rainasa, attr.
rai*na, (Ht.) rammes, (Drt.) röinoke, rein = anw. hreinn,
nw. rein, schw. dial. (Westerb.) rain.
| rai'pe, g. raipe, (Kv. Lg.) ræipa, g. ræipa | lp. S. (Lul.) raishpe,
(Tårn.) rieipa, (Ht.) reipa, rieipu, (Jmt.) ræipa, reipa, Seil,
| Strick, (Lul.) Zugriemen am Schlitten | lp. E. reipi in:
| vuot-r. (Zugriemen des Renthieres) = anw. nw. reip, n.;
| fn. raippa. Vel. (Jmt.) riehpa, Strick = schw. rep, n.
raire (Ip. S.: Drt.), Nest = anw. hreidr, nw. reid, reir, n.
rai'sa, δ. raisa, der Name zweier Bezirke im Amt Tromsö =
: | anw. nw. reisa, f.
ar 80, nur in: raisost læt, vor Hunger sich nicht bewegen

N
I
συ

7. QVIGSTAD. [Net

können (v. Vieh), rai'sut gahttat, vor Hunger nicht stehen
können (v. Vieh); vgl. nw. liggja å reise. Hierzu gehört
auch (Leem) γα οί, pr. raisom, vor Hunger entkråftet
werden (v. Vieh). EA

raivot, pr. rawom; rav'jot, pr. ravjom, mit den Hånden um-
hertappen = anw. preifa.

rahka, g. råga (all. -ai), (Södw.) kragå (all. -åi), (Kr. Ks.)
kråva, (Kv.) kravva, g. kråva (all. 7), (Hf. Krl. KO
kråhka, g. kråga (all. -at), (Lg.) kråga (all. --ai) | lp. 8.
kraka, (Lul.) råhka, (Hm.) raåhka, g. råga, (Arj.) kråhka,
g. kråga, (Ht.) krage, kråka, kråkene | lp. E. råha, g. råva,
Kragen = nw. schw. krage, m., nw. auch krave, m.

råhka-nibe (Kr.), Rasiermesser = nw. rake-kniv.

råhke, g. råge, (Hf. Kv.) rahkke, g. rage, (Friis auch) rake,
2. rago, der lose Kiel (eines Bootes); (Sidw.) dråva (all.
-i), (Ks.) krava, (Lg.) dråga, (Bls.) dråhki, Zugseil (zum
Aufhissen des Segels); (lb.) gel”ka-rahke, g. -rågé, Zugseil
(eines Schlittens) | lp. ὃ. (Hm. Fld.) dråhke, g. drage, der
lose Kiel (eines Bootes); dråhka, Zugseil (des Segels) =
anw. nw. drag, n

råhkit, (Leem) rakkit, (Of.) rahkkit | lp. S. rakot, (Fjellstr.)
rakoset, (Lul.) rahkkut, (Hm.) rahkkot (impf. -0jeu), (Ht.)
röhkusid, rasieren = anw. nw. schw. raka. Hieraus auch
(Wst.) rahkkot (impf. -0jeu), harken. |

rahkka, g. ,, od. råka (all. -ai), (Bls.) råhke (all. -ἢ, klemer
Hund, (Kl. Wst.) Hund (v. Månnchen) | lp. ὃ. (Ht.) rahko,
Hiindin = anw. rakki, nw. rakke, m. (vgl. schw. racka, f.);
fn. rakki. Å

rahkka, 8. ,» od. råhka (all. -ai) | lp. 8. (Fld.) rahkka, g. råhkø,
Rack (der die Segelstange an den Mast hålt) = anw. roll

nw. rakke,
rahkka, g. rahka (all. -ἢ (Lnv. pe Docht = nw. rak, n.
rakkanet (Leem), zerreissen, v. n., (Kr.) rahkanet, aufgehen Ν Σ᾿

Naht) = nw. rakna?
råhkøk, pl. (Lb.), Hosen (bes. der Weiber, selt. und om |
lp. S. brakkol, pl., Hosen = schw. bracka, f. (vgl. nW.
brake, m.); fn. rakku. ν᾿
Trykt 25. August 1893.

1899.:] | NORDISCHE LEHNWÖRTER. 257

raksa, rafsa, £. ravsa | lp. ὃ. (Lul.) rappsa, på. rapsa, Windel
fir Kinder = nw. trifsa, f.

rakta, 2. -ravta (Friis): Calbme-r., (Leem) -raft, Schirm einer
Reisemiitze | lp. S. rapt, (v. Diben. p. 161) rafte, rapte,
(Lul.) rabta, δ. rabta od. rapta, (Ar).) rafta, 8. , , (Sors.)
rapt(e), (Ht.) rapte, åussere Haube, welche die Weiber
zum Schutz der inneren brauchen; (Jmt.) rapta, eine Art
lappisehe Kopfbekleidung = anw. ript, f.; ripti, n.

rakta, 3. ravta (Friis): Galbme-r., Augenblick; vgl. nw. rift, ἢ,

(Ross) ?

rakta, g. ravta: Quta ravtast, in einem fort = nw. dregt, f.?

rakta-nuörre, ein Sund in Westerålen = nw. raft-sund.

ralli, £. ,, , eine Insel in Senjen = nw. rolla.

ralhtåk, pl., ein Hof in Ofoten = nw. trældal.

ramas, 2. rabmasa, 1) Augenlid (σον. Galbme-r.), 2) der obere

| Rand eines Grapens oder Kessels | lp. S. (Lul.) ramas,

| 8. rappmasa, Augenlid | lp. R. (T.) Galm-rommizt, pl.

Wimper = anw. promr, nw. trøm, tråm, m.

rames (lp. S.: Lul.), grausam, = anw. gramr (Wiklund)?

ramlussat (Kl.), (Bls.) ramelussat | lp. S. (Ht.) rambuldid,

| lårmen = nw. ramla.

ramma (Kv.), (Krl. Lg. Of.) råbma, g. råma, Rahmen = nw.
|

| rama, f.

rammpot (impf. -0jim), prahlen | lp. δ. rampet, rampat, rampot,

| (Lul.) råmpat, (Sors.) rampot, loben; (Ht.) rampot, prahlen

| = anw. dramba. Vel. lp. F. rammpa, 5. råmpa; rammpai,

rammpui | !p. S. krapmok, prahlerisch.

ramp (lp. S.), Prahlerei = anw. dramb, n.

rampo (lp. S.), Lob, Prahlerei, (Lul.) rampu, Lob = anw.

| *dramban.

"ampule (lp. S.: Ht.), Getöse = nw. rammel (Halåsz).

amsiak, pl., ein Hof im Kirchspiel Lödingen = nw. ramsta(d).

na, eine Gegend in Helgeland = nw. ranen, 5. def.

ber (dp. S.), Hirsch = anw. *gråndyri; vgl. nw. grådyr (wildes
Renthier). Der altnorw. Name des Hirsches ist rauddyri.

ØAnes, g. radnasa | lp. E. råmis, rånis | lp. R. (N.) reanes,
|

|

(Pasv.) rånés, grau = anw. grånn. S. råves.
15

258 J. QVIGSTAD. | [Nr. 1.

rannda, g. randa (all. -i), ein Hof im Kirchspiel Ofoten = nW.

strand.
ranne, g. råne (Of.), genau (hinsichtlich des Essens) = nw.
grann. τὸ

ranne, 8. » (all. 4) (Kr. Lg. Krl.), (Lg. Kr. auch) kranne,
(Kv.) granne (all. -i), (Kt.) ranna, granna, (Ks.) grann
g. gråna (all. -ai), (Hf.) grånna, δ. ἐὸν (ΚΙ].) grannå
(all. -ai), (Lnv. Er Of.) radna, 8. , (all. -aå) | lp. S. gradna,
gramna, (Lul.) kranna, g. » , (Hm. Fld.) radna, g. rådna,
(Ht.) granna, (Jmt.) krannå, Nachbar = anw. granni, nw.
schw. granne, m.; fn. (kjranni. Hieraus auch lp. S. gradne,
kradne, kradna, radn(a), 1) Kamerad = (Lul.) råddna,
(Hm.) radna, δ. rådna, (Arj.) kradna, g. » ; 2) Gatte
Gattin. Merke Ip. S. kannam får kradnam, (als Kosename)
mein Lieber, meine Liebe.
rannce, g. rance od. rånce (all. -ἰ od. (Hf.) -ai) (Sudw. Kr. Hé.
Le.), (Friis) rannze, der Bube im Kartenspiel = nw. *frants
ranot (lp. S.), rauben = schw. råna. — %
ransakot (lp. S.), (Ht.) ran-såhket (pr. -eb), untersuchen = anw
rannsaka, nw. schw. ransaka. i
rancere-javre, ein See in Namdalen = nw. renser-vatn.
rangaldet (Ip. S.: Ts.), zanken = nw. krangla. Å!
rahpa, rihpa (Ip. R.: T.), (K.) rihp, (N.) rehp, Schneehuhn:
vgl. anw. rjupa, nw. rjupa, rypa, f.?
rahpa, g. råba (all. -Ὁ (Ib.), Rilpsen = nw. rap, m.
rapok (lp. S.), (Ht.) råps, schnell = nw. rapp? Donner Velg |
Wört. III, 145) und Budenz (Magyar-ugor szötår, p. 673)
halten das Wort fir ein echt MEL pr
rahppa, 8. rahpa (all. -ai), (Kr. Ks. Hf. Kv. Καὶ Lg. Bl
Lnv. Ib. Of.) trahppa, g. » od. tråhpa (all. αὖ od. 3
Ib. Of.) -t), (Kl) trahpp, Treppe, Leiter; (Sudw.) trahppi δ
g. tråhpa (all. -ἢ), (Bls.) trahppo, Leiter | lp. 5. (Arj) .)
trahppa, (Ht.) troahpu, (Drt. Jmt.) tråhpa, (Drt.) tran på
Treppe, (Drt. auch) Leiter = nw. trapp, tropp, f.; I Ål
trappu, rappu. ἌΧΗ. | ͵ 4 |
rahppe-luökta, em Hot im Ædfjord in Lödingen = nw. rep-V ik.
råhppo, råhpo, råbo (Bs. Ib. Οὗ), (G1.) kråhpu, 8. bra

3

-18983.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 259

(Kv. Lg.) gravva, g. gråva (all. -i) | lp. S. (Hm.) gråhpo,
g. gråbo, (Ht.) gråvo (akk. -ub), Grab, (Kv. Lg.) Graben
= anw. grof, nw. grav, f.
råhppot, pr. råbom od. råvom, (G1.) kråhput | Ip. R. (T.) råppad,
(K. N.) råpped, graben = anw. grafa, nw. grava.
råhppot, pr. råbom od. råvom | lp. S. (Lul.) råhput, (Ht.)
skræhpet (pr. -eb), schaben, scharren = anw. nw. schw.
skrapa. -
| raskas, g. rasskasa (Lnv. Ib.), (Lnv. auch) rasska (all. -i), rasch,
| flink = nw. rask.
| råssa, g. råsa | lp. S. rasse, (Lul.) råssa, (Ht.) rassie, Eile =
| anw. rås, f.; schw. dial. (Westerb.) ras, n.
råssat, pr. råsam | lp. S. raset, ræset, (Ar).) ræsset (impf. - 6761),
(Ht.) ræset (pr. -eb), antreiben = anw. ræsa, od. lapp.
Bildung aus råssa.
rassat, pr. råsam (Ib.), rasen = nw. rasa.
råsse, g. råse, (Ts.) gråasse | lp. S. grase, (Lul.) rasse, (Ts.) råssi,
(Arj.) gråsse, pl. gråsi, (Sors. Ht. Drt.) gråsie, (Jmt.) kråsie,
kråsie | lp. Εἰ. råse, råse | lp. R. (T.) rå'sse, (K. N.) rå'ss,
pl. ra'z, Gras = anw. nw. gras, ἢ.
rasso, 5. råso (Krl. Kl. Lg.), (Ib.) ra330, g. raso, Graben =
anw. rås, nw. rås, f.
'rassta, 2. råsta (lp. S.: Ts.), (Ht.) rasste, Grenze = nw. rast,
f. (Reihe, Linie).
rasstit (lp. S.: Lul.), kratzen (eine Flinte) = schw. kratsa
(Wiklund), *krasta?
råstes, 5. rassta od. råssta, (Kv.) råsta (all. -ai) od. råsti, (ΚΙ.
G1.) tråstes, g. trasstå, (Kl. auch) trasstå, (Wst.) prasnis,
g. pråsnå | lp. S. (Lul.) rastes, g. rassta, (Ar).) træsste,
(Sors. Tårn. Ht. Drt.) trasstå, Drossel = anw. prostr, nw.
trast, m.; fn. rastas.
Å vahtta, 2. ,. od. rahta (all. -ai) | lp. S. (Lul.) rahta, (Hm.)
| rahtta, Sprössling (v. Saat und Gras) = nw. sprett, m.?,
nach Wiklund = schw. dial. gråe, m.
rahttat, pr. radam | lp. S. rattet, (Lul.) rahtat, (Ht.) rihttet,
| auftrennen (eine Naht) = nw. spretta, schw. språtta? oder

1

΄ ᾽

200 J. QVIGSTAD. [NA TB

vgl. fn. ratkaisen (s. Donner, Vergl. Wörterb. IIT, 118;
Budenz, Magyar-ug. szötår, p. 671).

rahtto, råhtto, g. rådo | lp. KE. råte, die Ueberbleibsel eines
von Raubthieren zerrissenen Thieres; Aas = nw. råt, n.
(id.) oder eher fn. raato.

rauka-nasse, ein Hof in Ibbestad = nw. røke-nes (aus *røykja-nes).

raun, raudn(a) (Ip. S.), (Lul) råunu, (Fld.) ravno-muörra,
(Arj.) ravdno, g. råvno, (Sors. Tårn. Ht.) ravmiæe, (Ht.)
ravnaje, (Drt.) rauni, ravnie, ravnije, (Jmt.) raunie, raunije,
Eberesche (sorbus aucuparia) = anw. røynir, nw. raun, m.
S. skahppe.

rauno-lokta, ein Hof in Lenvik (nw. rønningen) = nw. *røyne-vik.

raure(raurg)-vike, ein Ort im Kirchspiel Overhalden im Stift
Drontheim = nw. rør-viken (aus *røyr-viken). |

rautot, ravetet, ravodet (lp. S.), roth werden; vgl. anw. raudr,
nw. raud. |

rautotet (Ip. S.), (Fjellstr.) rauto8et, brillen = anw. nw. rauta.

rauwa, rowwo (lp. S.: Jmt.), (Ht. Drt.) r9ue, Arsch = nw.
rau(v), schw. dial. rauv, råv, f. |

ravad (lp. S.), Röthe am Himmel = nw. raude; vgl. lp. S.
ravem, id. |

ravdna, ravna, g. ravna (all. -ai), (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr.
I, 210) raudna, rauna | lp. S. rauna, (Hm.) raw"na, weibl.
Name = anw. nw. ragna.

ravdes, g. rav'da(sa), schwer zu melken (v. einer Kuh) = anw. |
traudr, nw. traud. ἫΝ

ravdne, rav'ne, 5. ravne, (Hf. auch) ravmi, (Ib. gew., Of. ΟἹ. I
Wst. Ts.) stravve, g. , | lp. S. strave, rave, (Lul.) ravvg, ὦ
δ. » ; stravve; (Hm. Ts.) stravve, sravve, g. strave, srave;

(Fld. Arj.) sravve, 3. , ; (Ht.) stravne, str'ouma, (Drt.)
straime, ae Strom = anw. straumr, nw. straum,
*strøym,

rav'do, g. , Å ravdo | lp. S. raudo, (Lul.) råuttu, (Ari) ravdo |
(Sors.) ravrie, (Ht.) ravrije, (Drt.) ravre, ravdeé, ravdre,
ravda | Ip. E. ravdu | lp. R. (T.) ravta, Rothlachs (salmo |
alpinus) = anw. røydr, nw. røy(deyr, t.; fn. rautu.

råves, 8. ravvåsan (Lnv. Ib. Of.), (G1. Wst.) gråvis | lp. 8.

MG

ἰδ ἫΝ så Bod ὃ kr ord

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 261

graves, gravok, (Lul.) råvuk, attr. råvvis, (Hm.) gravvad,
ravvad, attr. gravves; gråvog, gravvas, (Ts.) ravveæs, råvog,
(Tårn.) gråvies, (Sors. Ht.) gråvis, (Drt.) graves, gråvies,
grau = anw. grår, nw. schw. grå. S. rånes.

råves, 5. ravvasa, völlig erwachsen und von gehörigen Kråften
(.olles agest ja olles fåmoin*), (Leem) raves, ziemlich alt;
(Leem) ravos, g. ravvos, fest, stark, dauerhaft | lp. S. (Lul.)
råvas: r. Calmé, gute Augen, welche im Fröbling nicht
schneeblind werden | lp. R. (T.) ravs, g. råvvizi, (K.) rovas,
fest, stark = anw. kræfr (Egilsson), nw. kræv, lp. F. råves
vielleicht indirekt iiber fn. raavas, gross, völlig erwachsen.
Fn. ravakka, karel. ravia sind vielleicht = anw. frår (superl.
fråvastr).

ravga, rauga, 8. ravga, rauga, (Krl.) traw'ga, (Kl.) drawg,
(Wst.) drauga | lp. S. rauk, (Hm. Ts. Ar).) raw'ga, g.
raåwga, (Sors.) ravg (akk. -eb), Seegespenst, (Lul.) råutka,
der Körper eines Ertrunkenen = anw. draugr, nw. draug, m.

ravjo-vuödna, ein Fjord in Tanen in Ostfinnmarken = nw. ra-fjord.

rav-njarg, em Hof im Kirchspiel Tromsösund = nw. røs-nes
(aus *røys-nes).

rav'ra, 8. ravra, Rohr, Binse | lp. S. (Ht.) ravra, eine Grasart
= nw. røyr, f.

rav'rat, pr. råvram, umwinden, umwickeln = nw. røyra.

rav'ta, g. ravta (all. -ai), eine Insel im Kirchspiel Skjærvö =
nw. rødøy (aus anw. *raudøy).

ravva, &. råva: balda-r. (Ks. Lnv.), (Kr. Hf. Gl.) råhpa, g.
råva od. (Gl.) råba, (K1l.) rahp, g. γᾶν, Raff (die getrock-
neten Flossen einer Heilbutte) = anw. rafr, nw. rav, m.

rebbis, pl. rebbesak (Ib.), (Siidw. Kr. Kv.) riebbis, g. riebba(sa),
grossbåuchig (v. einem schwangeren Weibe); vgl. nw.
remba, f. (Gespanntheit des Bauchs)?

register (Friis), (Kr.) re-gistal, Register = nw. register.

ri-gerit (Sudw. Kr.), (Kr. auch) ri-gerit, (Of.) re-gerot (impf.
-0jim), lårmen (v. Kindern) ! Ip. S. regjerot, (Ht.) re-jærot
(pr. -eb), regieren = nw. regjera, schw. regera.

revdit (Kr. Ib.) | lp. S. reidet, (Lul.) reittit, (Ht.) reiret (pr.
-eb), zubereiten, bereiten = nw. reida.

262 J. QVIGSTAD. [Nr. 1.

revkit, (Ib. Of.) reikot (impf. -o0jim), sich herumtreiben, hin
und her spazieren = anw. nw. reika.

reiset (Ip. S.), (Sors.) riset, (Ht.) reiset (pr. -eb), reisen = nw.
reisa.

rehkig, réhkeg | Ip. S. reknig, (Ht.) rignege, Rechnung, Rechen-
sehaft = nw. rekning, schw. råkning.

rehkinusSsat, ausrechnen; rehkwmastet, ræhkanastet, rechnen =
nw. rekna.

rehkkat, pr. rehkam (LIb.), (Of.) riehkkat, pr. riehkam, treiben,
v. n. (v. Netzen), (Of. auch) umherstreichen | lp. S. ræket,
(Ht.) rögut, umherstreichen, (Hm.) riehkkot, pr. riekkkou,
γ. n., treiben (auf dem Wasser) = nw. reka, ræka.

rekket (Ip. S.), (Lul.) ræhkkut, (Ht.) röhkut (8 sg. præs. -uje), —

hinreichen, geniigen = nw. rekka, schw. råcka.

remmar (lp. 8S.), Becher = schw. remmare.

rensok, pl., ein Hof in Ibbestad = ἢν. rensa.

repset (lp. S.), (Arj.) ribset, harken = schw. råfsa, od. lapp.
Bildung aus reps (8. ræksa).

reukestet (Ip. S.), (Sors.) revkastet, (Ht.) rievkstid, (Drt.) rakstid,

(Jmi.) råkstit, rauchen (Tabak) = nw. røykja.

reure (lp. S.), (Ht.) roure, rure, (Drt.) raure, ræwre, röure,
(Jmt.) reura, röura, Biichse = nw. røyr, n.; vgl. rør
(Bichse) (P. Claussøn).

reustet (Ip. S.), (1 Sam. 6, 12) raustot, (Ht.) revstet (pr. -eb),
briillen = nw. røysta.

reve-stådi, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. rørstad, anw.
røyrstadir.

rewka, ein Hot im Kirchspiel Saltdalen = nw. røk-land.

revvö, 8. » (all. rivvujen) (Kl.), (Ib.) revvö, g. ,, (ΟἿ) rivvø,
g. γῖνο | lp. S. (Hm.) revvo, g. revo, Spalt (in der Erde,
im Eis) = anw. rifa, nw. riva, f.

ridda, g. ridda od. rida, 1) Pferch, 2) eingezåunter Platz im
Viehstall fir die Låmmer (labba-ridda); rinnde, (selt.)
rinnda, (Kv.) grinndi, g. grindi, (Kl) grinnd, (Sidw.)
krinnd, (Kr.) grinna, krinna (all. -ai), (Ib.) rinna, (Ib.
Of.) rinnå, g. .. (all. -åi), (G1.) kridda | lp. S. (Hm.) redda,
g. redda, (Ar.) gridda, Pferch; (Ht.) gridde, (Drt.) grinde,

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 263

Pforte in einem Zaun, (Ht. auch) Pferch = anw. nw. grind,
nw. grinn, grinn, f. Vgl. rinnå-dievva, em Hof im Kirch-
spiel Ofoten = nw. grinn-haugen.

riddar-sæhtta, ein Hof im Kirchspiel Sortland (nw. reidar-set)
= nw. ”*riddar-set.

ridda-rævva, 5. -ræva (Lg. Wst.), eine Person in Måhrchen =
nw. ridder ræv.

riddo, (Krl.) raddo, (ΚΙ. Bls. Of. Wst.) straddø | lp. S. (Hm.)
straddo, sraddo | Ip. E. riddu, ridda | Ip. R. (T.) rinta,
(K.) rint, (all. rintu), Ufer = anw. strond, nw. strand, f.

ride, ridi, (K1.) vidde, g. ride, (Ib.) rida (all. -ἴ), abschissiges
Grasfeld am Abhang eines Berges, (ΚΙ. Ib.) Abhang eines
Berges (nw. lid) | Ip. S. (Lul.) rita, mit hohem Gras
bewachsene Stelle in den Gebirgen, (Hm. Ts.) rida, Ab-
hang eines Berges (nw. lid) = nw. skride, ἢ,

vidit, ridit, (Kl.) riddet (impf. -ejim) | lp. S. ridet, (Fjellstr.)
rideset, (Lul.) rietét, (Hm.) ridet (impf. -ejeu), (Sors. Ht.)
riret (pr. -eb), (Drt.) rirt, ridi, (JImt.) rierih, ridi, riedi,
reiten = anw. rida, nw. βοῦν. rida.

rido, rido | lp. S. rito, strit, (Lul.) γέ, (Ht.) reitu | lp. E.
rito, Zånkerei, Zwist = anw. strid; n.; nw. strid, m.; schw.
gud, Εἰ

ridak (lp. S.), kihn, keck; pargo-r., ausdauernd im Arbeiten;
(Lul.) ritak, tiichtig = anw. strir.

riddo, g. rido, (Κι. Kv. Kl. Kar. G1.) rihtto, g. rido | lp. 8.
riddo, riddo, (Lul.) ritu, (Hm.) reddo, g. redo, (Ts.) riddo,
Felsensturz, Lawine = anw. skrida, f.

riddo, x. rido, Sturm = anw. hrid, f.

- ri3aid-stravvi, eine Meeresströmung im Kirchspiel Tromsösund
(so von den Lappen aus Ibbestad genannt) = nw. ry-straumen.

riehtid (Ip. S.: Torn.): ulkos r., ausrichten = schw. utråtta.

᾿ς riehkkat, pr. riehkam (Kv.), eine Arbeit fleissig treiben (um
sie fertig zu machen), sich anstrengen um irgendwohin zu
gelangen, (Kr.) rehkkot, pr. riehkom (impf. rihkkum), sich
anstrengen | lp. S. trækestet, sich eifrig bemiihen; vgl. anw.
prekr, m. (Kraft, Stirke)?

riehkke (gew.), g. , od. riehke; viehkka, g. riehka; (Sidw.)

JE

264 J. QVIGSTAD. | [N r. I

riehkkii, (Lg. Ib.) ræhkke, g. ræhke, (Of.) rehkka-muorra,
Treibholz = anw. nw. rek, n.
riekte, g. rievte, (Kl.) revdes, g. ræftå, (Leem) rivtes, g. riefta,

nå

(Wst.) revtis, g. riektåsa, Recht, Gericht, (Leem auch)

Gericht (Speise) | lp. S. rektas, 8. -asen, rekte, Recht, Ge-
richt; (rekte auch =) Antheil; (Torn.) riehtas, Recht; (Lul.)
riuhtas, riektas, Recht, Urtheil; rækta od. rekta, Recht:;
(Ts.) rievtis, g. riektasa, (Ht.) riekta, Gericht = anw. réttr,
nw. rett, m. Hieraus auch lp. S. rekto, rækto, Recht,
opp. orekto, Unrecht.

riehppo-vudnn, em Fjord in Westfinnmarken = nw. repper-fjord.

riev dat, pr. rievdam (impf. riv'dim) | lp. S. preutet, (Boreal.)
reutet, ræutet, (Lul.) reuttat, sich veråndern, verschieden
sein = anw. bregda, nw. bregda.

rievdna, g. rievna (gew. im Plur.), (Kr. Ks. Hf. Leem) rievnek,
pl., (Kv.) krievnat, pl., (Kl.) grævn, pl. grevnak od. grievnak,
(Kar.) grievnat, pl., (Bls. Lnv. Ib. Of.) revnak, pl., (GÅ.
Wst.) Ærievndå, pl. | lp. δ. (Prov. 27, 22) grivne, (Lul.) rivna,
pl. (Hm.) grunå, pl., (Ts.) rievnå, pl., (Arj.) krivdna, på.
krivna, (Ht. Drt.) grune, (Drt ) grune, grivne, Gritze =
anw. grjön, nw. grjon, gryn, schw. gryn, n.

rievtes (nur attr.) (komp. riektaseb, rievtab, (Lg.) riektasæbbo;

superl. rievtamus, (Lg.) riektasæmus), (Leem, Sidw. Kr.)

rivtes, (ΟἿ) revtes, (Wst.) revtog, recht, richtig, (G1. Of.
Wst.) recht (opp. link) | lp. S. ræktes, vektes, 8. -asen,
recht (auch opp. link), richtig; rektok, recht (opp. krumm),
redlich; (Lul.) reuwtes, g. ræktasa; reuwtuk, (Hm.) ris,
r'evtis, (Ranen) riektis, (Ht.) riektes, riekts, (Jmt.) riæktas
| 1p. ἘΠ. rievtes, recht, richtig, (Lul. Hm. auch) recht (opp.
link) = anw. röttr, nw. rett. Hieraus auch lp. F. riekta,
(Kl) ræft | lp. S. rekt, rekto, (Lul.) rekta, (Hm. Ts.) riekta,
(Ht.) riekte, riektu, (Jmt.) riekta, adv. recht. Vgl. lp. 8.
rektesfærdog, (Torn.) riehtasfærtug, (Ht.) rikt
EP = anw. réttferdugr.

rievvar | Ip. S. revar, rævar, (Lul.) révvar, 1ievvar, (Hm.)
revvar, AG) rievvar, (Ht.) rieware, Riuber = = NW. rØvar,
schw. röfvare.

ET ά
TV> 2 -
å øk
v

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 265

rifo, rifo, rifho, (Κι. Lg.) rivo, (Kl.) 1iff6, g. rifö, (G1.) rifu
| lp. S. (Hm.) rivo, (Ts.) ribo, g. ripo, (Ht.) reivu, (Drt.)
rewå, Harke = anw. hrifa, nw. riva, f.
rigge | lp. S. rigge, (Lul. Ts. Fld. Arj.) rigge, (Ht.) riggie,
(Drt.) rigge, (Jmt.) rékkiæ, eiserne Kette, an welcher der
Kessel (Topf) befestigt wird = nw. kring, m.; nach Wik-
lund = anw. hringr.
riggje, 8. » : Galbme-r. (Leem), Ring um das Auge | lp. S.
rigges, Ring, bes. Messingring; (Lul.) rikkas, 8. riggasa,
grosser Ring; Galmi-r., die Gegend um das Auge, (Hm.
Ts. Arj.) riggas, g. riggasa, (Sors.) riks (akk. -eb), (Ht.
Drt.) rægga, Ring, bes. Messingring, (Hm. auch) Kette =
anw. hringr, nw. schw. ring, τῇ, Vgl. lp. F. riegges, g.
riegga(sa) | lp. S. (Lul.) riekkas, Ring (im lp. F. nicht
= Fingerring) aus fn. rengas. ὧδ. rmngo.
rigges, g. rigga(sa) | lp. S. riko, rikok, rinkes, (Torn.) rikes,
rinkkes, g. -as, (Lul.) rikok, (Ume) rinkes, rinkak, (Ar).
Sors.) riko, attr. -οβ, (Tårn.) reihkuo, (Ht.) reikus, raihkuos,
(Drt.) ritiguke, riiikoke, (Jmt.) γα.) Κα, ræjjka, rujukka
lp. E. rigges, reich = anw. rikr, nw. schw. rik.
rik (akk. -eb) (Ip. S.), (Ume) rinke, (Jmt.) raihkg, Reichthum
SJanw. rikt; n.
rika, rika | Ip. S. rik, rike, (Lul.) rihka, (Hm.) riga, g. rika,
(Ht.) rike, Reich = anw. riki, nw. schw. rike, n.; fn. riiki.
muse, 2. ,, (Kt.), (Ks. Kv. Lg.) riksa, 3. ,, , Reichsthaler = fn.
riksi od. schw. riks-daler. Aus dem letzeren lp. S. (Jmt.)
rikstl, id. (Halåsz).
riktek (lp. S.), richtig = schw. riktig.
rima (Kt.), (Kr.) ridma, g. rima, die alte Zeitrechnung | lp. S.
| rim(a), rime, (Lul.) rirmu, stabförmiger Runenkalender,
(Ts.) rima, die alte Zeitrechnung, als die Namen der
Wochen mit einem Messer auf ein Brett geschrieben
wurden;: vgl. anw. rimtal; isl. rim, n. (Kalender); ἢν.
rim-stav.
rimmit (Ib.) | lp. S. ribmet, remmet, (Ht.) ribmöt (pr. -ub),
(JImt.) ræpmi, entfliehen = nw. schw. rymma; vel. lp. S.

200 J. QVIGSTAD. [Nr. 1.

ribmar, (Ht.) rebmure, Flichtling = schw. rymmare, oder
lapp. Bildung aus ribmet.

rimmso, g. rimso (Kt. Kv.- Lg.), (Sidw.) rimmsi, (Kv. Ib.)
rimmse, g. rimse | Ip. S. rimmse, Lumpen, Lappen = nw
rimsa; fn. rimsu. . Vgl. (Κι. Kv.) rammso, 16: avsi
råmsy od. nw. remsa, f.

ringet (lp. 5.), (Ht.) ringet (pr. -eb), ringen = nw. schw. ringa.

rinnde, auch ridde, eine Insel im Kirchspiel Tromsösund = nw.
grind-øy.

rinngo, 8. rimgo (Lg. Bls. Kar. Kl. Lnv. Ib. Of), (Wst)
rinnga | lp. S. (Hm. Ts. Arj.) ri4ngo, (Sors.) ringa, (Ht.)
ringå, (Drt.) ringe, Ring, (lp. F. auch) Reifen = anw.
hringr, nw. schw. ring, m. 8. riggje.

ripo, ripo, (Kl.) rip, pl. ribak, (Bls. Lnv. Ib.) ripa, (G1.) ripe,
g. ripe, (Wst.) ripa | lp. S. (Hm. Ts.) γἵδδ, g. ripe, (Bi
reipu, (Drt.) reibo, der Bord (eines Bootes) = nw. rip, ἔς
Merke (Frus) skvæt-ripo, angesetztes Seitenbrett an einem
Boote = nw. skvett-rip, f.

rihppat, pl. od. rihppai-sullut, pl., zwei Inseln in Westfinn-
marken = nw. ryp-Ø. |

rippme (lp. S.: Lul), (Ht.) rima, (Drt.) ræima, Reif = nw.
hrim, nw. rim, n. | ,

risåk, pl., auch riså (all. -åi), eine Insel im Kirchspiel Tromsö-
sund = nw. ris-Øy.

risse, 8. » | Ip. 8. risse, (Lul. Hm. Arj.) riss, δ, », (Ht Deg
riste, rise | lp. E. risse | lp. R. (T.) visse 2. 9 (KJE
(N.) réss, Reis, Ruthe = anw. hris, nw. schw. ris, n.

risse, 8. » (Ks.), Riese = anw. risi, nw. rise, τη. vgl. 77580
lnöfta, ein Ort in Kistrand (nw. trollvik).

rissit | lp. S. (Lul.) rissit, (Hm.) risset (impf. -ejeu), mit emer
Ruthe schlagen = nw. schw. risa, oder lapp. Bildung aus
VISSE.

rissko, 8. risko, welkes, feines Gras, das wåhrend des Winters
unter dem Schnee gestanden hat = nw. ryskje, n.

risst, pl. ristak (K1.) | lp. S. (Ht.) riste, Fiscbschuppe = nw. rist, m. |

risstit | lp. S. (Torn.) ristid, (Lul.) risstit, schitteln = anw. |

hrista, nw. rista.

1893. | NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 267

ristin, risten | lp. S. (Lul.) ristn, (Ts.) rissten, (Fld.) risstin,
weibl. Name = nw. (veralt.) kristin.

rita | lp. S. klit, (Hm.) krida, g. krita, (Ht.) krite, Kreide =
nw. krit, f. (n.), schw. dial. (Westerb.) klit, (Norrb.) klita,
f.; fn. kritu, klutu.

ritet (Ip. S.), (Drt.) streidadid, sich zauken, (lp. ὅδ. auch) fordern
= nw. schw. strida.

rihtco, ὁ. , od. rih&ø (Lnv. Ib.), (Kl. Of. Gl. Wst.) krihe0,
2. krihöo, dreizehige Möwe (larus tridactylus) | lp. S. (Lul.)
rikta, ein kleiner Seevogel = nw. krykkja, krytja, f.

riedot (lp. S.), mit Gewalt wegnehmen, entreissen = anw. rykkja.

rivgas, g. rivgasa, (Sidw. auch) rievgas, (Kl.) drivgas | lp. S.
drivkes, drivkok, (Lul.) riukas, attr. riuka, (Hm )ru"gas, (Sors.)
drugis, (Ht. Drt.) drugs, dauerhaft, lange hinreichend =
anw. drjögr, nw. drjug, dryg, schw. dryg.

Hivgo, %. » Od. rivgo, (Wst.) rugu, (Ts.) ruv'go | lp. S. rivko,
(Fjellstr.) rukoi, (Lul.) riuku, (Hm. Ts.) riv'go, &. rivgo,
(Hm. auch) γεῖσο, (Ar).) riwg0, (Sors.) rugie, rugije, (Tårn.)
rugie, (Ht.) rougaje, (Drt.) rugeje, (Jmt.) rukije, nicht-
lappische Bauerfrau = anw. rygr, f. Merke rivgo-njarga
(Friis, En Sommer i Finmarken, 2te Ausg., p. 237), ein
Ort auf der Halbinsel Kola.

rwwja, 8. rivja, 1) Holzstiick auf der oberen Kante der Zeltthir,
2) Weberbaum; (Leem) rwgje, 8. , , (Krl.) rev'ja, (Kv.)
riva, Weberbaum = anw. rifr, g. rifjar; nw. riv, m.

rwvtag, rivtag-vuödna, 1) ein Fjord in Ibbestad = nw. gratangen,

fröher *erøtangen, *grytangr; vgl. den Namen des Hofes
Grø(t)nes an der Miindung des Fjordes. In einem
sehwedischen Briefe von 1610 wird der Fjord Grytånger
genannt (Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie,
TITT, 220) — 2) ein Fjord im Kirchspiel Hammerö, auch
ruhtag genannt (nw. sagfjorden) = anw. *rjötangr, *rytangr;
vgl. den Namen des Hofes ,rjötnes i steigar syslu* (Aslak
Bolt, p. 94). Hammond (Den nordiske Missions-Historie,
p. 338) nennt den Fjord Røtangen; in der Relation des
H. Olssøn (Norske Rigsregistr. ITIL, 587: Juli 1598) wird

268 J. QVIGSTAD.

der Fjord Rötingen, in Norske Rigsregistr. V, 475 (Brief
von 1625j Rotangen genannt.

rivtid-suöld, auch rivtek, pl., eine Insel in Ibbestad = nw. gryt-øy;
vel. reftå, rifta (all. -ai), auch riftak, pl., eine Insel in
Karlsö = ἢν. egrøtø, anw. *gryt-øy; greft (grev, ruoht)-
nuörri, ein Sund im Kirchspiel Tromsösund = pw. grøt-
sund; grev-nassi, ein Hof ibd. = ἢν. grøt-nes.

riwvit (fir *rievvit), (Καὶ. Lg. Lnv. Of.) rievvot, pr. ræevom
(impf. rivvum) | lp. S. revet, (Lul.) révvit, rievvit, révvul,
(Ts.) rievvot, (Hm.) revvot, pr. revou, (Arv.) reivét, (Ht.)
rövut, (Jmt.) röwmvat, rauben = nw. røva, schw. röfva, *røyva.

riæwo (lp. S.: Jmt.), (Drt.) rievo, rieve, r*ævé, Fuchs = nw.
reva, f., rev, m.; βοῦν. råf, πὰ. Lp. F. rieban, rievam,
(Kl.) revnjés od. révnes, ὁ. γωυ᾽ ηᾶ, (Lnv. Ib. Of.) rébes,
rébes, g. réhpehan, (Of. auch) ræbis, g. ræhpehan, (G1.)
rébe, g. réhpesa, (Ts.) revi, 2. , | Ip. δ. repe, repeha, (Lul.)
répi, 8. réhpila, (Hm. Ts. Fld. Arj.) rebe, riebe, &. rehpeha,
(Arv.) rihpe, rihpa, (Sors.) riebie, akk. rehpeb, (Tårn.)
riæpiæ, (Ht.) rebe (akk. rebeseb) od. rebåe | Ip. E. riæmmis,
g. riæmna | 1p. R. (T.) rimne, (K.) rimn, (N.) riemn, Fuehs,
sind echt lappische Wörter; 5. Donner, Vergl. Wörterb.,
III, 146.

roadda, 8. » (all. «ἢ (Lnv.), (Lg.) roaddo, 3. , , Trog = anw.
pro, nw. tro, f.

roadde, g. » od. roade, (Kv.) roarri. g. roart | Ip. E. ruade,
Röthe am Himmel = anw. rodi, m. Verwandt hiermit ist
lp. S. rodem, id. und (nach Wiklund) lp. S. (Lul.) røte,
die Zeit im Herbste, wenn der Wald roth wird.

roafåd, ruofa (Åp. S.: Jmt.),jkleines Torfzelt = isl. hröf, n.;
schw. dial. roffe, m. (altes Haus).

roaffad, roafhad (Kt.), (gew.) groaves, g. groavva(sa), attr.
groavva, (Kr.) (k)roaves, grob; (Friis) roaves, g. rodvvas,
grob (v. Mehl); (Kl.) grovves, g. grovvå; gruvves, 8.
gruvvåsa, grob; (Lnv. Ib.) rudvis, g. ruövvå(sa), grob (Υ.
Tuch); (1}0.) ruöhpis, g. ruöhppåsan, -grob (v. Mehl); (Wst.)
krobis, (Glv,) røves (attr.), grob | lp. S. gruopes, (Hm.)
ruöbes, g. ruöhppasa, (Sors. Ht. Drt.) gruöbis, (Drt.)

τ κε"
----

1 893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 269

gruöbies, grob = anw. grofr, ΠΥ. grov, gröv, gröp, schw.
erof, dial. (Westerb.) grop.

roahkka, g. roaga (all. röhkki) (Ib. Οὐ), (Wst.) tröhka, g. tröga
| 1p. S. (Lul.) røhka, (Sors.) truhkkie, (Ht.) druhkkie,
(Drt.) truhkke, Trog = anw. nw. trog, schw. tråg, ἢ.

roahkke, 2. , od. roahke, (Sidw. Ib. Of.) ruöhkke, g. ruöhke,
(G1.) kruöhkki | lp. S. kruokke, (Fjellstr.) gruökke, (Lul.
Hm. Ts.) ruöhkke, (Ts. auch) roahkke, (Sors.) groute, (Ht.)
grouee, groavæ, (Drt.) kroahte, kruöhkke, (JSmt.) kruihkie,
kruhkie, Haken; (Fjellstr.) gruækka, Egge = anw. krökr,
nw. krok (def. krokjen), schw. krok, m. Vgl. Ip. S. Ærouöo,
krouöok, (Ht.) groavtus, krumm.

roammmda, g. roanda (all. -i) (Krl. Lnv.), (Kl.) roand, (Οἱ)
roanno, 8. roand (all. ronnui), Streifen (in einem Gewebe
oder Segel) mit besonderer Farbe | lp. S. radde, (Ht.)
raddæe, (Jmt.) rattie, Rand = anw. rond, nw. rand, rånd,
*rån, schw. rand, f. Merke Ip. F. rædde, Streifen in dem
Theil eines wollenen Handschuhs, der die Handwurzel be-
deckt; vgl. nw. render, pl. im Sg. rand).

roank-giksi, ὁ. -givsi (Kv. Le.), (Lg. auch) ron (roan) -giksi,
(Καὶ. Wst.) ronn-kækso, g. -kækso, (Kl.) -kæfso, (Of.) -keksa,
g. -kæksa (all. -i) | lp. S. (Hm.) royn-kækso, Lump (cyelop-
terus lumpus) = nw. rogn-kjeksa.

roahppa, g. roaba (all. r$hppi), 1) em Fjord in Ibbestad (nw.
grav-fjord) = roaba-vuödna, 2) ein Hof an der Miindung
des Fjordes = roaba-dallo, = nw. grov.

roassa, g. roasa (all. r9ssi) (Kr. Ks. Καὶ. Lg. Kar. Bls.), (ΚΙ.

| 1980, (Hf. Kv. Lnv. Ib. Of.) roasso, g. roaso (all. r9sstti),

(Lg. auch) ruössi | lp. S. (Ts.) roassa, g. roasa, heftiger
Windstoss = nw. rossa, f.

roassmo, g. roasmo (Bls. Lnv. Ib.), (Bls. auch, Of.) broassmo
(all. brossmui), (Ks.) kroassma, (G1.) prossmiu, (Wst.) brossmo
| lp. S.'(Hm.) ruossmo, brossmo, (Ts.) rossmo, brosmius
vulgaris Cuv. = nw. brosma, f.

roahtta, g. roahta (Kv.), (Kr. Ks. Κι.) roadda, &. roadda (all.
roddi), Schlågel (beim Ballspiel) = anw. sproti? Vgl.
lp. S. (Lul.) roöhtu od. røhtu-svåhpa, Ball. Lyp. F. roadda

210 J. QVIGSTAD. [Nr. 1

diirfte eher mit schw. dial. (Westerb.) rodda, f. (dinner
Stock) verwandt sein.

roahtto, £. » Od. roahto (all. rohttui), (Lg. auch, Sidw. Ks.)
rohtta, g. rohta, (Kt. Kl.) rohtto, (Wst.) rohtto, κα. röhto
Ip. S. (Hm.) rohtto, g. røhto, (Ts.) roahtto, Ratte = nw.
rotta, f.

roavas, 5. roavvasan (Ib.), (Kr. auch, Hf. Lg.) proavas, g. ,
od. proavvas, (Kr. auch) kroavas, (ΟἿ) prossta, δ. prosta
(all. -t) | 1p. S. prost, (Fjellstr.) brost, (Ht.) proaste, (Drt.)
prosste, Probst = nw. provest, provast, prost; schw. prost,
fn. (provasti.

roavva, 5. roava (all. r9vvi) (Kv. ἜΝ ΠῚ Ib. Of.), (Lg. auch)

ruovva, 8. ruova, (Kl.) rov, pl. rovak, 1) Segelstange,

2) (Ib.) lange Stange (nw. råved-stang); (K1.) r9v, roav,
pl. roavak, (Kl. auch, Bls.) råvvo, g. råvo, lange Stange
| Ip. 5. (Fld.) röhka, 8. , , Segelstange = anw. ro, rå, nw.
rå, (Salten) råg, f

roavva (lp. S.: Ht.), (Sors.) ruovva, (Drt.) reævva, rö*va, Kohl- ο

rabi; vgl. nw. rova, f.

robmo, ὃ. 190mo, eines von den mittleren Brettern des die Boot-
wand bildenden Brettergefiges, I bis 3 je nach der Grösse
des Bootes (vgl. E. Sundt in Folkevennen, XIV, p. 201)
| Ip. S. rabmo, Brett in einer Bootwand, (Lul.) rappmu,
Nitzbrett in einem Boote, (Fld.) vanas-rabmo, g. -ramo,
Randbrett (eines Bootes) = anw. rim, nw. rim, rem, f.

rödek, pl., ein Hof in Lavangen im Kirchspiel Ibbestad = nw.
rød.

rog-hamma, em Handelsplatz im Kirchspiel Lödingen = nw.
(friher) draughamn, *droghamn, jetzt offersø (nicht = anw.
Örfyrisøy, das jetzt øya genannt wird).

röhkait | Ip. S. roket, (Jmt.) rø*ki, ruokat, begegnen = = nw. schw.
råka.

rohkka, g. rohka (all. -i) (Sudw. Kv.), (Lnv. Ib. Of.) roahkke, |

g. roahka (all. rohkki) | Ip. 8. rokk, (Hm.) rohkka, g. röhka,
(Ts.) roahkka, g. roahka, (Ht.) roahkke, Spinnrad = anw.

rokkr, nw. schw. rokk, m.

rohkka, pl. rogak (im Sg. nur in Zuzamm.), (Kl.) rohk, pl. |

|
Ἷ
|
1

1893.] NORDISCHE LEHN WOÖRTER. 271

rovak | lp. S. rokk, rokke, (Hm. Ts.) rohkko, pl. rogok,
(Ht. Drt.) ruhkke, Roggen = nw. rog, schw. råg, τη.
rohkkar (Lnv. Ib. Of.), starker Windstoss = nw. (Ib. Of.) rok-
kar (starker Wirbelwindstoss), vel. nw. rokgarde (Asen).
rommsa, trommsa, 8. romsa, tromsa, die Stadt oder die Insel
Tromsö = anw. trums, nw. troms.
rohppe, &. robe, Körper (bes. eines Vogels), (Krl.) krohppe, 8.
krobe, Körper = anw. krof, nw. krov, n.
rohppe, £. » (Ib.), (Kl. Wst.) krohppe, 8. » , (Kr.) krahppa,
g. kralpa, (Frus) rappe | lp. S. kroppe, kroppe, (Lul.)
krohppe, pl. krohpe, (Hm. Arj.) krohppé, 8. » , (Ts.
rohppi, (Ume) krappe, (Sors.) krohppie, (Ht.) grohppe,
grahppe, rahppe, kroahppo (all. -ub), (Drt.) krahppe, krohpa,
(Jmt.) kræhpie, kruohpa, krøp | Ip. E. roppe, 5. rope,
Körper = anw. kroppr, nw. schw. kropp, m.
rohppe, 5. robe, rove, Dach (Κι. Kr. Ib. Of. Leem), (Ks.)
Dachfirst, (Friis) rovve, g. rove, Dach | 1p. S. roppe, roppen,
(Lul.) rohpé, pl. ropé, Dachfirst; (Torn.) robe, (Ar).) rohppé,
krohppé, 8." , (Sors.) ryhppie, (Ht.) rahppé, ræhppie,
(Drt.) rahppé, råhppie, Dach = nw. τᾶν, rov, ἡ. (Dach);
sehw. dial. kropp (der oberste Theil eines Daches); in
der Bed: ,Dachfirst* vgl. vielleicht schw. kropp-ås oder
nw. robb, f. Merke lp. S. (Hm.) dæhkko-rohppé, 8. -robé,
der oberste Balken in einer Seitenwand (nw. raftall-stokk).
r9-skerteg (Lnv. Ib.), (Kv.) r9-skeret, g. -ega, (Ks.) ro-skérek,
8. -ega, eine Art Stockfisch = nw. råskjær(djing; vgl. (K1.)
r9-skerdujum guöllé, id.; (Leem, Friis) lasgurig, id., aus
anw. *råskyr(å)ing durch Dissimilation.
rossé, 2. ,, (Ib.), grosses, starkes Pferd | lp. S. (Torn.) ro9ss,
(Hm. Ts.) r9ssi, 8. , | lp. R. ro'sse (kom. rozijn), Pferd
Ε΄ anw. hross, n. Vgl. lp. F. (Kv.) rossi, g. r9si = rose-
skalldo, pecten islandicus (nw. hesteskjel); rQ8s8-vårré, ein
| Berg in: der Gellivare-Lappmark, -jolk, ein Fluss ibd.
rohtta, 8. , (all. -ai), Perle (bes. aus Zinn, Blei, Glas) an
| Girtelriemen; (Glv.) rohtta, Zinnperle (an Beutelriemen
etc.), (Leem) rotta, 8. , , globulus existens in coriaceis
stanno decoratis loris, quæ ἃ tergo de cingulo Lapponum

272 J. QVIGSTAD. [Ne

dependent | lp. S. (Hm. Ts.) rohtto, 8. , , Glasperle = nw.
(Ib.) sprotte, m.; vel. sprote, sprotabelte (Åsen).

roura, &. rowd, ein Ort auf der Insel Stjernö im Westfinn-
marken = nw. rören, s. def.

rguta (lp. S.: ἘΠῚ); Koblrabi = nw. roöt, f.

rovalak, pl., zwei Inselchen im Kirehspiel Trondenes = nw.
rogeln.

rovno od. rogno, ein Hof in Saltdalen = nw. rognan, s. def.

rovve, 8. rove, (Kl.) bruvve | Ip. S. brove, bruve, brouve, broum,
(Lul. Hm.) r9vvé, g. r9vé, (Arj.) brovvi, g. brovi, (Sors.
Ht.) bruvvie, (Drt.) pruvvie, broua, brue, (Jmt.) pruwie,
pritwie, pruå, Briieke = anw. bru, nw. bru, schw. bro, f.

rovve, 8. rove, (Leem) roavve | lp. S. (Hm.) ruövvé, 5. rudve,
die Platte eines Nietnagels = anw. τό, nw. 19, ἢ,

ra (lp. S.: Jmt.), Ruhe = nw. ro, f. (Halåsz).

rada (roda od. rouda)-saddo, em Hof im Kirchspiel Sortland =
nw. rø(d)sand, anw. raudasand.

rudda-luökta, em Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. rø-vik
(aus *rydvik, 5. Ὁ. Rygh, Trondhjemske gårdsnavne, p. 39 f.).

rudda, pl. ruddak, (Kv.) krudda, pl. kruddat (im Sg. nur im

Zusamm.) | lp. S. krudd(a), Gewiirz = anw. krydd, n.; nw.

schw. krvdda, f.

ruddit (Lig.), (Kl.) γι᾿), (Of. Wst.) ruddit | lp. S. (Lul.) ruöddit,
roden, urbar machen = anw. rydja, nw. rydja.

rudna, g. runa (Ib.), unverståndliches Murmeln, Löårm | lp. S.
rudn, runa, Rede, Geriicht, (Lul.) ruttna, Rede, Gespråch;
lp. F. (Ib. Of.) rudnat, pr. runam, unverståndlich murmeln,
summen (v. Insekten), lårmen | lp. S. rudnet, (Lul.) ruttnat,
sprechen, schwatzen, (Hm.) rudnat, pr. runau, schwatzen;
vgl. nw. runa (schwatzen, lårmen), schw. runa; 5. Thoms,,
Balt., -p.” 214.

rudna-vuödna, ein Arm des Tysfjords = nw. grunn-fjord; vgl.
rudnis-vuödna, 1) ein Fjord an der Insel Arnö im Kireh-
spiel Skjærvö, 2) ein Fjord im Skagösund in Karlsö = nw.
grunn-fjord. -

rudne, g. » > (Hf. Kv.) runni, (Ib.) rudno, (G1.) brudni, em
im Eise gehauenes Loch zum Wasserholen oder Fischen,

Trykt 27. September 1893.

3

πο ν ME AE
> * ἔ *

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 273

(Hf.) Brunnen; (BIs. Ib. Of.) rudné, g. . , (Kl.) brunné,
brunno, (Wst.) brudnée | Ip. S. brudne, (Hm. Ts.) rudne,
(Arj.) brudné, 3. , , (Sors. Ht. γι.) brudnie, (Ht.)
brunnie, (Drt.) brudne, briidne, brunné, (Jmt.) prutmie,
priitnie, Brunnen; (Lul.) ruddné, Brunnen, Loch im Eise
zum Wasserholen oder Fischen; (Jmt.) jrena-priitnie, Loch
im Eise = anw. brunnr, nw. brunn, brynn, schw. brunn, m.

rudmit, (Lg.) rudnat, pr. runan, (Kv.) ronnit, leise brillen (v.
Kiihen) = nw. drynja.

rudno, £. , (Bls. Lnv. Ib.), (Kl.) runno, 8. » , (Gl.) krudnö,
g. » , untiefe Stelle im Wasser = anw. grunn, n., nw.
grunne, m.

rudnok, rudnog, (Kv.) runnot, 8. -oha, (Kl.) runnug, (Ib. auch)

- rudnar, kleiner Dorsch = anw. grunnungr, nw. grunnung.

ruddit, kneten = nw. trøda.

rufta, £. ruvta (all. -at) (Kr. Ks.), (Kv.) ruta | lp. S. (Hm.)
rudo, 8. rutto, (Ht.) rudu* (akk. -ub), Fensterscheibe =
nw. ruta, f.; vgl. (Krl. Lg.) rudo, (Ib. Of.) γεν δ, id.,
aus fn. ruutd. ΄-

rugo-suölo, ein Iuselehen im Kirchspiel Tromsösund = nw. rog-
holmen.

πὸ, g. ruito, (Leem, p. 663", 739*, 1372" auch) rtjtto, g.
rijto; riitto, (Hf.) gruito, (Krl.) griito, (Kl.) grihtto, g.
erihtu, (Gl. Wst.) kriktu, g. krivtu, (Wst. auch) για,
(Ts.) rita | lp. S. gruto, (Lul.) rui*hta, g. råeihta, rithta,
g. ruhta; (Hm.) ruda, g. ruta; rwda, g. ruita; (Ts.)
ruta, g. ruita, (Fl) ruta, g. ruta, (Arj.) grivto, (Arj.
Sors. Ht.) gruto, (Ht.) grute, (Drt.) krato, krate, (Jmt.)
kra"ta, kruota, eiserner Kochtopf = anw. gryta, nw. βοῦν.
gryta, f. Vgl. lp. R. rwit-suol, eine Insel im Imandra.

ruhkka, 8. ruga (gew. im Plur.), (Friis auch) rukke, g. ruge,
(Sidw. Kr. Tlv.) grugga, (Kr. auch) rugga, (Hf.) krugga
(all. ἢ τ '(Krl. Lnv. Ib.) ruggak, pl., (Kl. Bls.) gruggak,
pl., Bodensatz, (Friis) drugga, Kaffeesatz | lp. S. (Ht.)
gruggö (akk. -ub), Bodensatz = nw. grugg, n.

| ruhkko, 2. , (Kl.), Runzel auf der Haut = anw. krukka, nw.

rukka, f.

18

τ Ἂς
.,
ως ker Ke
va

eo :

274 * 7. QVIGSTAD. | [Nr. 1 8

ruksa, 2. ruvsa (Lg. Ib.), (Kv. Lg.) kruksa, (Lnv. Ib.) ruksa-
garre, irdene Schale; (Leem) krus-litte, (Ks.) krusa-skoalla, ὦ
(Kl) krus-nahppe | lp. S. krus(e), (Ht.) kruse, irdenes
Geschirr; (Lul.) rukksa, g. ruwsa, (Hm. Ts.) ruksa, g, I
(Hm.) ruhsa od. (Ts.) ruvsa, Flasche = anw. krus, f., nw.
schw. krus, n.; fn. kruusi.

rukta, pl. ruvtak (Kt. Lg. Ib.), (Kv. Lg.) krukta, (Καὶ) krufta, Σ
pl. kruvtak (im Sg. nur in Zusamm.) | lp. S. krut, (Boreal) >
rut, (Lul.) rukta, g. ruwta, (Hm.) rukta, g. ruhta, (Ht.)
gruhte, pl. gruht, (Drt.) krahte, Schiesspulver = nw. schw.
krut, n.; fn. (kjruuti.

ru-lalppi, 8. -låhpi, (Hf. Kv. Καὶ. Kl. Wst.) bru-lahppe, δ.
» , (GL) pru-lahppi | Ip. S. (Arj.) bra-løhpe, g. -löbe, (Drt.)
-låbe, Hochzeit = nw. bryllop, brylløp, n.

rulla, &- » , (KL) rulla, (Lnv. Ib. Of.) rulle, οὐ, (Glen
lp. S. rull, (Lul.) rulle, (Hm.) rulla, (Ht.) rulte, Rolle
(am Spinnrad ἃ. s. w)., (Tabaksjrolle = nw. rull, σα, sehw.
rulle, m.

rullit, rollen (Wåsche) = nw. rulla. |

rullek, (K1.) rullik, (Krl.) rullog, Feldgarbe (achillea millefolum)
= nw. ryllik, røllek. |

rumma, £. , (all. -ai) (Lg. Kar.), (Krl. Kl.) krummåa, g ,. (all.
-αἴ), (Bs. Lnv.) rubma, g. , (all. -åi), Rabe = anw. krummi,
m.; vel. krumm-bafte, eim Berg auf der Insel Helgö im
Karlsö (nw. ram-berget).

rumme (Kv. 10. Of.) (nur als zweites Glied in Zusamm.), (Bls. ὦ
Lnv. Gl.) ruvvi, g. ruvi | lp. S. (Hm.) r1uvvi, (Ht.) rummof
(akk. -ub), Raum (in einem Boote) = anw. rim, nw. rumm, Ι

n. Κι]. Ip. S. (Jmt.) rumma, Zimmer = schw. rum, n.
(Halåsz). |
rummis, Ὁ. -dsu (Lnv. Ib.), (Lnv. auch) ruvis, g. ruvvå, (K3.)
rumes, g. -4Sa, geråumig = anw. rimr, nw. röm, rumm.
rå(rö)-nasse, ein Ort in Senjen = nw. trönes (trondenes).
runke (Friis: dial.), (Wst.) rihkka, 8. » | 1p. S. strugnje; (Ht)
ronku, (Ht. Drt.) Strunte, (Drt.) Strogna, Runzel = nw.
rynkja, *rykkja, schw. skrynka, f.

rumåka, g. runka (all. -at) (Lg. Kar. Lnv. Ib. Of. Gå), (GI.

|
|
i

1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 275

auch) krunnkå, (Kvædfjord) krunkis, g. krunnkå | lp. δ.
(Lul.) rumnka, (Hm.) ruynge, g. runke, Rabe; lp. F. (Kr.
Kv. Krl. Le.) runnket, pr. runkam, (Kr. auch, Hf.) krunnket,
schreien (v. Raben); vel. isl. krunka (schreien, v. Raben)
oder ehstn. kronk, rok (Rabe), fn. ronkua (schreien, v.
Raben); 5. Donner, Vergl. Wörterb. 111, p. 99. Mit fn.
ronkua vgl. (Kv.) kroamnkit, pr. kroankam, schreien (bes.
v. Raben, selt. v. Kråhen).

ruöbba (rubba, ribba, rebba) -na83i, eine Insel im Kirehspiel Karlsö
= nw. rebbenes-øy, rybbenes-øy (wobl nach ribby, rybby
benannt, 5. Norske Rigsregistr., ITIL, p. 538. 545).

ruöbbag, (Hm. auch) rommbo, ein Arm des Ofotenfjords = nw.
rombaken.

ruöbbe, 8. , , (Fris auch) ruobba, Schorf (auf einer Wunde,
auf dem Kopfe) | lp. S. ruobbe, Narbe, Kråtze, (Lul. Hm.)
ruöbbe, Kråtze, (Lul.) uddu-r., Narbe | lp. R. (K.) rump,
Aussatz = nw. rumba (Ross). Budenz (Magyar-ugor szöt.,
p- 663) und Donner (Vergl. Wörterb. III, p. 151) sehen
das Wort als ein echt lappisches an und vergleichen fn.
rupi.

ruödnad, attr. rudnis; rudnas, ο. ruödna(sa), attr. ,. od. ruödna;
(Lg. Kar. Lnv. Ib. Of.) ruönis, g. ruödnå(sa), grin; (Sudw.
Kr. Kv. Καὶ. Le.) ruönå, (Kl.) ruönna, (Lnv. Ib.) ruödna,
(G1.) kruödna, grin (v. Kleidern) | Ip. S. gruonas, gruones,
gruodnes, gruonok, (Torn.) kroanes, kruonas, (Lul.) rudttnat,
attr. rusttna od. ruöddnis, (Hm.) (g)ruödnad, attr. (g)ruöd-
nes (v. Gras, Wiesen), ruödna (v. Kleidern), (Arj.) kruönas,
(Sors.) kroamna, gruönna, (Ht.) gruönas, groanes, attr.
groana, (v. Wiesen) grönöke, (Drt.) kruæna, gröæna, (V.
Wiesen) grønake, grin = anw. grønn, ΠΥ. schw. grøn.

ruodud (Ip. S.: Torn.), (Ume) ruodod, ruodad, sprechen = anw.
røda.

ruödda, 2. ruöda (all. -ai), auch rudddi-tuöna (ΚΕ), eine
Gansart (anser erythropus L.) = anw. hrodgås (bernicla
torquata Frisch).

ruöddi, 2. ruödt (Kt.), das Blut, das ein Weib od. eine Ren-
thierkuh nach dem Gebåren verliert = anw. rodra, f.

18*

276 J. QVIGSTAD. | [Ni 1.

ruoådo, g. ruodo (Leem) lp. S. (Torn.) ruodu, Rede = anw.
røda, f. :

ruöhkka-skar'di, em Hof im Kirehspiel Tromsösund = nw. brök-
skar(d), n.; vgl. vori3-skar'de, ein Hof im Kirehspiel Karlsö
(nw. sör-skar(d)).

ruöhlkke, £. ,» , 1) (Friis) Papageitaucher (fratercula arctica L.),
2) (Léem, Hf. Kl. Lg.) Tordalk (alea torda L.) = anw.
hrokr (phalacrocorax graculus L.)?

ruonas, £. ruödnasan (Ib.) | lp. S. kronok, (Ar).) krunok, (Sors.)
ranake, (Ht.) rinake, (Jmt.) ruoneleks, wunderlich, sonder-
bar; vgl. nw. krøneleg (Åsen, p. 974).

ruöndös, g. ruönndösan (Kl. Lg. Bls.), (Kl. und Lg. auch, Lnv.)
roandgs, g. roanndusan (ronndusan), (G1.) røndus, g. runn-
dosa, (Wst.) rondus, 8. ronndosa, eine der Stangen in
einer lappischen MHiitte, welche -,avle-muörra* (8. dies)
tragen; (Gl. Wst.) = avle-muörra; vgl. nw. rand-ås, m.

ruone (Ip. S.: Ht.), (Ume) ruene, (Jmt.) riona, Eeke (in einem
Zimmer) = nw. ron, f.

ruöhppa, &. ruöba, ruöva (all. -ai), alter Klumpen verdorbenen —
Mehles = nw. grop, n. |

ruössa, g. rudsa (all. russt), (Hf.) kruössa | lp. S. kruos(a),
kruosse, krusse, (Lul.) ruössa, (Hm.) kruössa, 2. ,, , (ΒΕ)
keruosse, Kreuz = anw. nw. kross, n. ΨΥ]. kruössa-jav'ri,
ein Binnensee im XKirchspiel Kvædfjord = nw. kors-vatn.

ruössta, g. ruösta (all. russti), (Kv.) ruössti | lp. S. ruost, (Lul.)
ruossta, g. ruosta; ruösstu, (Hm.) ruössta, (Sors.) ruöst(a),
(Tårn.) ruösta, (Ht.) ruöstå, (Drt.) ruösste, ruössta, (Jmt.)
ruosta | lp. E. ruoste (aus fn. ruoste?) | Ip. R. (K.) råst,
Rost = nw. rust, f., schw. rost, m. und f. --

ruösta-koatie (Ip. S.: Jmt.), Gefingniss = nw. råss-stu - Ip.
koatie.

ruosta (Ip. S.: Jmt.), Herdrost, Gitter = schw. rost, m. (Halåsz).

ruöBga, 8 ,» OG. ruö3a (all. russi) | lp. S. russ, (Ht.) russe |
Ip. R. ru3, Russe = nw. schw. ryss, nw. auch russ'm.

ruöltas, g. ruölittasa, (Kl.) ruöhc, (Bls. Ib. Of. Gl. Wst.)
ruöheea, g. rudhea (all. ruheci) | Ip. S. ruottes, ruocc, (Lul.)
rhöheas, g. ruöhecasa; roahcas, g. roahccasa; ruohtas, 8.

1893. | NORDISCHE LEHNWÖRTER. 24

ruohttasa; (Hm. Ts.) ruöhcea, g. ruöhca, (Ar).) ruohtas,
g. roahttasa, (Sors.) roahe(e), (Ht.) ruöle, roahcå, (Drt.)
ruöhece, rule, (Imt.) ruohca, ruohee, roata | Ip. E. ruatta,

Wurzel = anw. röt, nw. βοῦν. τού, f.

ruöhtta, &. ruöhta (all. rultti), (Ks. Lg. Ib. auch) juov'la-ruöhtta,

(Leem) ruot-beivve, (K1.) ruöht-bai've, der Tag vor Weihnach-
ten; ruöhtta-æhked, Weihnachtsabend 1p.S. struot/a). ruotta,
Weihnachtsabend, der Tag vor Weihnachten; (Lul.) ruöhtta-
αι δέ, (Hm. Ts. Fld.) ruöhtta-ehked, (Ts. auch) joula-ruöhtta,
(Arj.) stroahtta, g. struolhta, (Sors. Tårn.) stroahtta, Weih-
nachtsabend; (Ht.) struöhtte, der Tag vor Weihnachten
(od. vor Ostern, Pfingsten), (Drt.) struöhtte-vehkede, Weih-
nachtsabend. Nach Högström (Lappland, Deutsch. Ausg., p.
238, vel. 227) ist ruotta, druetta ein Gott; vel. strout-galles
(Kildal, Ffterretning om Finners og Lappers hedenske
Religion, im ,Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter.
1807, IT, p.-470); s. v. Döben, p. 221—222. Ich ver-
muthe, dass ruöhtta = anw. pröttr (Name des Odin) ist.

ruöhtto, 2. ruddo- od. (Kv.) , (all. rahttui), (Friis auch) ruotte,

g. ruode, Reisigzaun (um das Vieh, die Renthiere oder

wilde Thiere abzuhalten); (BIs.) truödda, g. truöda, Angel-

ruthe; (Kl. Bls.) truödåe, g. truöde, Dachsparren; (Ib.
Of.) ruödde, g. ruöde, Dachsparren (nw. taktrod) | lp. δ.
ruodo, diinner Stock, Peitsche; (Hm.) truödo, Angelruthe;
(Ts.) ruöddi, Quersparren (in einer lappischen Hitte) =
anw. tröda, f. (Stange, diinner Stock); troå, n. coll. (Stangen,
dinne Stöcke, Unterlage aus Holz beim Dachdecken);
nw. troda, f. (Stange, Angelruthe); trod, n. (Dachsparren).
Vielleicht diörfte doch lp. F. ruöhtto, ruotte mit schw. dial.
για, Zaunreiser (s. Å. Noreen, Ordlista öfver dalmålet,
p. 148) und lp. S. ruodo mit schw. dial. (Norrb.) roda, f.,
(Westerb.) rodda, f. (dinner Stock) zu verbinden sein.

ruovvo, £. ruovo, Rath, Hiilfe = anw. fro, f.?
rus-hoalmak, pl., einige Inselchen im Kirehspiel Lenvik = nw.

røs-holmerne; vel. rus-vika, ein Hof im Kirchspiel Folden
= nw. røs-vik. |

d ”)
μά
- "
“Ὁ
.
τ

278 J. QVIGSTAD. τ ΠΝ

russka, g. ruska, Plunder, Abfall | lp. S. rusko, Sachen, Ge-
påck; (Ht.) rosku, Plunder = nw. schw. rusk, ἢ.

russkit, zusammenscharren | lp. S. ruskot, reissen, zupfen = nw.
schw. ruska. 2

russkot (impf. -0jim) (Ib. Of.) | Ip. δ. trusket, (Torn.) tröskid,
(Fjellstr.) trösket, (Hm.) trusskot (impf. -0jeu), (Ht.) trussket,
drussket (pr. -eb), dreschen; (Ht.) trössket (pr. -eb), drusske-
lid, priigeln = nw. trøska, truska; schw. tröska, dial.
(Westerb.) trysk, trusk.

russta, g. rusta (Ks. Bls. Lnv. Ib. Of), (Kl) rust Ip
(Hm.) russta, g. rusta, Dachwinkel = nw. røste, ryste, u.
Vgl. (Lg.) brussto, id. = nw. brøst, n. — rusta8, 5. -aha
(Lnv.), id., scheint ein finnisehes Lehnwort zu sein.

russtet, %. -ega (Kv.) od. -eha (Lg.), (Kr.) rastek, g. -egat!

Riistung, Ausriistung | lp. S. (Lul.) russtik, Risten = ἢν.
schw. rustning.

russtit, (Kv. auch) rastit | lp. S. (Lul.) russtit, riisten, ausriisten
= nw. schw. rusta.

ru880, £. » (Bls.-Lnv. Ib. Of), (Kl brisso, 2 ΕΞ
pruddu, 8. » , (Wst.) bruddø, g. , | Ip. S. (Ts.) russo, g.
» (Ar).) briigjo, (Ht.) bröjju, Wassergefåss im Viehstall
(nw. tro), (Bls. auch, Ht.) Schleiftrog = (Of.) slipa-ru880
= nw. brya.

ruhöce (lp. S.: Ts. Ht. θυ), (Jmt.) ruöte, Röcken = am
hryger, m., 8. hryggjar; nw. rygg, pl. ryggjer; schw. dial.
(Jmt.) ryttjen, 5. def. (Jessen, in Norsk hist. Tidsskr. I,
3, p- 39); hieraus auch lp. S. 70008, pars tergi collo pro-
xima, (Lul.) rutus, der scharfe Grat am Riicken magerer
Thiere, s. Wiklund, Gramm., p. 37.

rmwdit, rudit | Ip. S. (Ts.) ruv'det (impf. -ejeu), flechten (em
Band, so dass es viereckig wird) = nw. brogda, brygda.
Vgl. (Kr.) bruvda, Kopfsehmuck aus vergoldeten Båndern
um die Haube der Braut; (Hf.) vuödda-rudo, (Sidw. Tn.
Kr. -ruv'do, das viereckige Stiick des Schuhbandes; (Glv.)
rittu, von Lederriemen geflochtener Zaum = nw. *brugd.

rw'kot (impf. -ojim) (Ib.), (Kl. Le.) brakit, (ΟἿ) rukot (impt.
-0jim), (G1.) prukot, (Wst.) brækot | lp. S. brukot, (Torn.)

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 279

brukid, (Lul.) pruhkut, (Hm.) brugot (impf. -0jeu), (Ts.
Arj) brukot (impf. -0jeu), (Arv.) pruhkut, (Sors. Ht.)
bruket (pr. -eb), (Drt.) pruaki, (Jmt.) prukih, brauchen,
(Of. Hm. Arj. Ht. auch, Lul. Arv.) pflegen, gewohnt sein
= nw. schw. bruka.

runa g. runaæ (all. -ἢ (Lnv. Ib.), (Of.) runa, (Gl) pruna,
Wetzstein = anw. bryni, nw. bryne, n. Aus runa oder
aus nw. bryna (Of.) rumit, wetzen (eine Sense).

ruvna-bummbo, ὁ. -bumbo (Ib.), Zaubertrommel = ἢν. rune-
bumba, f.

ræbba (all. ἡ (Sidw. Kr. Kv. Krl. Le. Bls.). (Krl. auch)
kræbba, (Kl. Lg.) krabba, (Lnv. Ib. Of.) rabba (all. -å),
1) ein hölzerner Anker mit Steinen, 2) Krabbe; (Wist.)
krabbes, g. krabba, Seestern = nw. krabbe, m. (Krabbe,
Seestern, hölzerner Anker), anw. krabbi (Krabbe). Vel.
ruössa-ræbba, (Ib.) -rabbå, Seestern; gazza-ræbba, (Ks. Kv.)
Krabbe, (Lg.) Seestern; (Tn.) gazgza-krabba (all. -7), Seestern.

rædgo, τ. , , (Ks. Lp.) trægddo, (Ks. auch) krægdgo, (Hf. Kv.
Kl.) træjjo, g. , , (Krl. Lnv. Ib. Of.) ræddø, g. , , (Bis.)
ræddo, g. rædo, (Wst.) træddø, (Friis auch) ræga | lp. δ.
(Lul.) troddo, 3. , , (Hm.) tröddo, g. ,. , (Ts.) træddo,
ræddo, 2. rædo, (Arj.) tröjjo, (Sors.) tröjja, (Ht.) tr9jjo,
troazju, (Drt.) trojje, Jacke = anw. nw. trøya, schw. tröja,
fn. tröijy.

ræget (pr. -eb) (lp. S.: Ht.), harken (Heu) = nw. raka.

rægga, 5. rægga (Lg. Lnv. Ib. Of.), (Ks. Gl.) trægga, (Sudw.
Bls.) drægga, (Hf.) grægg, (Kv.) grægga, g. græga | lp. S.
(Hm. Fld.) drægga, g. dræga, (Hm. auch, Ts.) rægga,
(Ht.) drie33e, driette | lp. R. (Pasv.) dr'æg, Dregg (Boots-
anker) = nw. dregg, m., pl. dreggjer.

ræibma, g. ræima (Lg.), (Krl.) reima, (Kl.) raim, Riemen =
anw. nw. reim, f.

ræidas (Ib. Of.) | Ip. S. reid, (Hm. va) rærda, (Ht.) reires,
ratrus, (Drt.) reires, bereit, fertig = anw. reidr, nw. reid;
vgl. (Lul.) ræitta, adv. fertig, zugerichtet.

rærna, g. ræina (all. - (Of. 6]. Wst.) | lp. S. (Lul.) ræitna,
5. ræima, (Hm. Ts.) rærna, g. ræina, Renthier = anw.

Ὕ

280 J. QVIGSTAD. Dm

hreinn, nw. rein, schw. dial. (Norrb. Westerb.) rein, m.
Das von Thomsen (Got., p. 415) citierte und berzweifelte
raingo ist wohl dasselbe Wort, das Högström (Lappland, —
p- 80) nach Damianus ἃ Goés in der Form raingi citiert.

ræip-våhkke, %. -våge, ein Ort in Westfinnmarken = nw. rep-
våg, friiher reiper-våg (C. Pontoppidan, Geographisk Kart
over Finmarken, 1790).

ræi'so, 8. rærso | Ip. S. (Ht.) rieise, rise, Reise = anw. reisa,
nw. reis, f.

rækar (lp. S.). Landstreicher = nw. rekar, oder lapp. Bildung
aus ræket (s. rehkkat); auch rækarv, Analogiebildung nach
kolkerv.

ræhka-vik, em Hof im Kirchspiel Lenvik = nw. ræk-vik.

ræhkka, 2. , od. ræhka (all. -ai), der Bord eines Schiffes = nw.
række, f.

ræksa (Ts.) | Ip. S. reps, (Lul.) reppsa, (Hm.) ræpsa, ὃ. ræpsa,
(Arj.) ribse, (Ht.) riepse, Harke = schw. råfsa, f.

ræköa, ræfta, g. ræva (all. -ai), Hefe = anw. dregg, f., δ.
dreggjar.

rænne, 8. , od. ræne (all. -t) (Kr. Kt.), (Stockfleth, p. 533")
rænno, (Ks.) granna, g. gråna, (Siidw. Hf. Lg. Of.) rænna,
8. » (all. -i od. (Η Of.) -av), (Kv. Lg.) rænna, g. (Kr)
ræna od. (Lg.) ,. | lp. 5. rænn, Rinne; (Hm.) &ahece-rænno,
2. », (Ht.) Gahcie-rienne, Wasserrinne = nw. renna, schw.
rånna, f.

rænnto, 8. rænto | Ip. S. rænto, (Lul.) reæntu, (Hm.) renndo,
2. rento, (Ht.) rientu | lp. E. renta, Zinsen = nw. renta,
schw. rånta, f.

rænnga, g. rænga, (Hf.) træng, (Kl.) dræng, (Wst.) trænnga |
lp. S. (Lul.) rænga, (Ht.) drienga (akk. -ub), (Drt.) drienge,
(JImt.) triænka, treænka | lp. E. rængg, Dienstknecht = nw.
dreng, schw. dring, m.; fn. renki.

ræsska, g. ræska (all. -i) (Of. Bls.): vudssta-r., Geföss zum Kåse-
formen = nw. oste-trøsk, m. ἐν

ræssta, g. ræsta, Schulden, (Lg.) Rest, Βἀοκβίαμπα = nw. rest,
[2 1 in; τ δύ]. ξ

ræhtat-peive (Ap. S.: Lul.), (Ts. Fld.) ræhtad-be”vé, der drei-

-

1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 281

zehnte Tag nach Weihnachten = anw. prettandi dagr,
aschw. prættande dagher, nw. trettande dag.

ræhtta, &. ræhta (Kv. Lg. Ib.) | lp. S. (Ht.) riehte, Gericht
(Speise) = nw. rett, m.; s. riekte.

röli (lp. S.: Jmt.), laut und schneidend schreien = nw. råla,
schw. vråla.

S.
sabbat | lp. S. =, (Lul.) sabbåhta, Sabbat = nw. schw. sabbat.
sådag, x. -aga (Wst.), Sturmmöwe (larus canus L.) = anw.
sædingr, nw. sæding.

sådda od. saddag, g. såddaga | lp. S. saddak, saddek, (Ht.) sadd
(akk. saddegab) od. sæddege, Sendung = anw. nw. sending,
oder lapp. Bildung aus saddit.

saddæk, pl., em Hof im Kirchspiel Lödingen = anw. sandr, nw.
sand; saddo, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = anw. sandr
(Aslak Bolt, p. 92), nw. sand; sadda-suölo, eime Insel im
Kirchspiel Tromsösund = nw. sand-ø; saddid-suölo, eine
Insel in Senjen = nw. sand-ø: saddat. pl., zwei Inseln in
Westfinnmarken = nw. sand-ø; saddi-vuöbmi, ein Ort im
Kirchspiel Trondenes = nw. sand-marken; saddie, ein Binnen-
see in Sorsele = schw. sand-selet. S. saddo.

saddit, saddot | lp. ὃ. saddet, sæddet, (Lul.) saddit, (Hm.) saddet
(impf. -ejeu), (Nors. Ht.) sæddet (pr. -eb), sehicken = anw.
nw. senda, schw. sånda.

saddo | lp. ὃ. sadde, (Donner, Lapp. laul., p. 81) saddu, (Lul.)
såttui, 2. såddu, (Hm. Ts.) saddo, (Arj.) saddo*, saddi,
(Sors.) saddo*, saddie, (Ht. Drt.) saddie | lp. Ἐπ. sudnu,
Sand = anw. sandr, nw. schw. sand, m.

sadda, sajja (all. -ai). pl. sajak (Kr. Kv. Krl. Kl. Lg. Lnv.
Ib.), (Ib. auch) savve, 8. . , (Of.) sivak, pl., (Wst.) sæjå
od. sijå, pl. | lp. S. (Hm.) sadda, pl. saja, Schiffswerg,

| womit die Fugen eines Bootes verstopft werden = nw. si, n.?

saddit (Lnv. Of. Wst.), (Kl.) sajjit | lp. S. sajet, sæjet, (Torn.)

suijed, saijod, (Lul.) såddit, (Ts.) saddet (impf. -ejeu), (Ar).)

sæjjet (impt. -ejeu), (Nors. Ht.) sæjet (pr. -eb), (Drt.) sær,

282

J. QVIGSTAD. [Nr. 1.

sen = anw. så, nw. schw. så. Vgl. (Frus: dial.) sarrat, pr.
sairam, id., aus anw. sær, nw. sår (præs. indik.). Von
dem Verbum ist abgeleitet sajj6 (Κ].), (Lnv. Ib. Wst.)
saddo, pl. såjøk | Ip. S. sajo, (Lul.) såddu, pl. såju, (Ts.)
saddo, (Ar).) sajjo, (Ume) sajjog, (Ht.) saju, (Drt.) sajo,
Saat; vel. (Fris: dial.) saro, id., von savrat abgeleitet
oder = anw. såd, n.

sadna (Ip. S.), (Ht.) =, (Jmt.) saan'e, Wahrheit = anw. sannr, m.
sadnis (Wst.), (Glv.) sattnes, g. saddnasa | lp. S. sadnes, pl.

sadnaseli, (Torn.) sådnes, (Lul.) sattnes, g. saddna, (Hm.
Ts. Ar).) sadnis, g. sadna(sa), (Ht.) sadmies, (Jmt.) satnies,
saan'e, wahr = anw. sannr, nw. schw. sann.

sadnotet (lp. S.), beståtigen = anw. schw. sanna.
saddo, g. sådo, (Kv. Krl.) sarro, g. såro | lp. S. sado, (Hm.)

sadö, pl., (Arj.) saddo, g. sådo, (Nors.) sarro*, (Ht.) såru,
(Drt.) sara, sådå, Kleie = anw. såd, f.

såga-vuödna, ein Fjord im Ibbestad = nw. sag-fjord; såga-johkka, I

ein Fluss in Balsfjord = nw. sag-elv.

sagga, g. såja (all. -ai) (Leem, Waranger, Tn.) | lp. S. saja, ὦ

saun, (Lul.) såda, (Ar).) saudna, g. sauna, (Sors.) sona,
(Jmt.) suona, grosser Zuber = anw. sår, ΠΥ. schw. 58, m.
Hieraus auch (Sidw. Kr. Lg.) såve (all. +4), id., indirekt

iiber fn. saavl. |

sai'de, g. saide | lp. S. saide, (Lul.) saité, (Hm. Ts.) sai'dé, 8, Ὁ

sigas, 5. savgasa (αν. Kr. Ks. Kv. Krl. Le. Lnv. Ib. Of),

saigis (saigi3), g. -isa (180), eine Insel im Kirehspiel Lenvik |

saida, (Arj.) saide, (Sors. Tårn. Ht.) sairie, (Drt.) satire, !
saidie | Ip. R. (T.) satte, Kohlfisceh (gadus virens) = anw. |
seidr, nw. seid, m. Vel. (Lnv.) stabba-, (Kl.) stabb-sarde |
= nw. stabbe-sei; (Ib.) skohkkul-, (Lnv.) skoaggol-savde =
nw. skokkul-sei. |

(Kl.) saiges, på. saigak; sige; (Kv. Καὶ. Lg. auch) særgas,
g. seigasa, zåhe, (Ks. auch) karg; (Ib.) sa”gi, karg, (Wst.)
sai'gi, zåhe | lp. S. saige, saiges, (Lul.) saitke, attr. saikes,
(Arj.) saige, attr. -2s, karg, geizig; (Ht.) saigies, karg, zåhe;

sige, zåhe = anw. seigr, nw. seig.

= NW. SÆS-ØY.

|

1893. ] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 283

sui'la, g. saila, (gew.) særla, g. sæila, (Ib.) særle (all. -a) | Ip. S.
(Lul.) seila, Siegel = nw. seil (segl), n.

sahka, x. såga (all. - (μην. Ib. Of.), (Kl.) såhk, pl. sågak,
(Siidw. Hf.) såva (all. -ἢ, (Lg.) saga, (Wst.) sahkkö, g.
sågö | Ip. S. sag, sako, (Fjellstr.) sago, (Lul.) såka, (Hm.
Ts.) sahka, g. såga, (Ar).) såhko, g. sågo, (Sors.) såhko
(Ht.) sagu, (Drt.) sågo, sågå | lp. R. (T.) sakka, Såge
nw. sag, schw. såg, f. Vgl. (Kr. Tn. Κι. Kv.) saha, (Lg.
saha (all. -ai), 14., aus fn. saha.

såka (Ip. S.: Ht. Jmt.), (Jmt.) såkare, (Ht.) såkere, Sache
nw. schw. sak, f., pl. saker.

såhkka, x. saga | lp. S. sak(a), (Lul.) såhka, (Hm. Ts.) såhka,
g. såga, (Ht.) såge | lp. E. såha, g. såva od. saga | lp. R.
(T. A.) såkk, g. sågi, |K.) sokk, g. sog, (N.) såhk, Rede,
Geriicht, Nachricht; vel. anw. saga, f.

sælikko, såhkko, g. sålko | Ip. ὃ. sakko, (Lul.) såhkku, σα. såhku,
(Hm. Ts.) såhkko, g. såhko, Geldbusse = anw. sok, f.; fn.
sakko.

Βα] οί (impf. -0jim) (ΟἿ) | lp. S. sakot, (Fjellstr.) sagot, (Arj.)
sægot (impf. -ojeu), (Ht.) søgusid, sågen = anw. nw. saga,
schw. såga, oder lapp. Bildung aus saåhka.

sakramennta, -Sakrament = nw. sakrament

sål, pl. salak (Κ].), Sattel = nw. sål (sadel), m.

såla, sale (all. -ἢ), (Kv. Lg.) sålla, g. såla | 1p.S. sal, g. salan,

o

el ll sa

Saal = anw. salr, nw. schw. sal, m.: fn. sali.

salat, x. -ata, ein Thal in Salten = nw. salt-dalen.

salbma, sama, g. sålma | lp. S. (Lul.) sal*ma, (Arj.) salbma,
σι sålma, (Ht.) salma (akk. -ub) | lp. ΕΣ. salm, Psalm = nw.
salme, schw. psalm, m.

sald (Ip. S.), (Arj.) soldo, (Ht.) saldo, sæld, Sieb = anw. såld,

nw. såld, n.: s. solla.

såldet, sældet Op. S.), (Arj. Ht.) sælldet, (Ht.) sölldet, sieben =

anw. ΠΥ." sælda, oder lapp. Bildung aus sald.

såleg (Kl. G1.) | lp. S. salig, salog, (Lul.) såluk, (Hm. Ts. Arj.

Sors.) sålog, (Arj. auch) sælog, (Ume) salug, (Ht.) såaluge,
Drt.) søluge, (Jmt.) sölokå, selig = nw. schw. salig, aschw.
salogher.

ν᾿ 8

Γι
i

284 J. QVIGSTAD. Nr

salkur, 2. $ ; (Leem) saltkur, (Lg.) salkir, g. -ara, Salzfass
= nw. saltkar, fn. salkkari.

sålla, g. såla (all. -a?), (Ib.) solla, g. søla (all. -t), eine Art von rothem,
feinen Tang (rhodymenia palmata) = anw. sol, nw. sol, n.

sallbu, sallbo, em Kirchspiel im Stift Drontheim = nw. selbu.

salled (gew.); sil'de, g. silde | lp. S. sillda, (Lul.) sallet, sillta,
(Hm. Ts.) sallid, silda, (Ar). Sors.) sillda, (Ht.) sellde,
salldå, (Drt.) silldie, Filldie | Ip. E. sildde | Ip. R. (T.) silte,
(Friis) silt, Hering = anw. nw. sild, Ὁ Vgl. lp. R. (Fras)
sieltte, ο. sielte, 1d., aus russ. seld.

sallir, 2. , , eine Insel nahe bei Tromsö (kvaløy) = nw. sallerø
(Karte von den Nordmeeren, 1758, in ,Sammlung aller
Reisebeschreibungen*, X VIL, p. 94, Leipzig, 1759), nach
Dr. G. Storm = anw. salarøy. p

salte, g. salte | Ip. S. salte, (Lul.) sallte, (Hm.) salde, g. salte,
(Arj.) salte, (Ht. Drt.) salltie, (Drt.) sallte, (Jmt.) saltie
| 1p. E. saltte, sæltte, Salz, (lp. F. auch) Seewasser, (Drt.
auch) das Meer = anw. nw. schw. salt, n.

saltes, ὁ. salta(sa) | Ip. S. saltes, saltok, (Lul.) saltes, g. salltasa, ἢ
(Ht.) saltag, saltege, salzig = anw. saltr, nw. schw. salt.

sal'tit | Ip. S. saltet, saltot, (Lul.) salltit, (Arj.) sæltet (impt.
-cjeu), (Ht.) sælltet, solltet (pr. -eb) | lp. E. sælttid, saksen ᾿ς
= anw. nw schw. salta, od. lapp. Bildung aus salte.

salto-vuödna od. salto-sævva, ein Fjord in Salten = nw. salten-

fjord. |
sårjas, g. sårjasa, Augenkrankheit, (Καὶ. Kl.), Krankheit = |
anw. sår, nw. sår, n.; vel. sar'je.

sårjas, £. Ssar.jasa (Le. Kl. Tb) krank lp SJ øf00 (Hit)
sairies, verwundet, wund; (Torn.) sarjes, krank = anw.
sårr, nw. sår; fn. sairas (krank). |

sar'je, g. sårje | Ip. S. sarjes, g. -esam, (Lul. Arj.) sårzjas, gå
sojasa, (Hm.) sar”je, g. sarje, (Sors.) sarji, (Tårn.) same, |
sairia, (Ht. Drt.) sarte, saire, Wunde, Weh = anw. sår,
nw. schw. sår, n. Aus schw. sår lp. S. (Arj.) sørro, δ:
5070, Wunde. ;

sat, sata, sata (lp. S.: Jmt.), dass = schw. så att (Halåsz). |

samde (Ip. S.), Theerofen = anw. søydir (the fire-pit) (Cleasby-Vigf.) |

Ge pr
pr »

1893. | NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 285

sauto-peci (Ip. S.: v. Diben, p. 145), das innere Håutchen der
Föhrenrinde, das auf eine besondere Weise gebraten wird;
vgl. anw. søydir, m. (Feuer zum Kochen), nw. saud, f.
(Kochen).
såva, £. » (all. -ὃ (Ib.) | lp. S. (θυ) såve, Saft der Båume =
anw. 58, ΠΥ. save, sav, m.
savdne, savne, 5. savne, (Of. auch, Wst.) savve | lp. S. save,
(Lul.) savve, (Arj.) savvi, g. save, (Ht.) savmie, saime,
(Drt.) same, saimie, Naht = anw. saumr, nw. saum,
søym, m.
sav'ca, g. såvca | lp. S. saue (akk. -eb), sauca, sauz, (Lul.)
såu*ca, g. såuca, (Hm.) sav'ca, (Arj.) savca, g. såvea, (Sors.
Tårn.) savca, (Ranen) söwra, (Ht.) savcå, (selt.) savre,
(Drt.) saude, sawre, sövde, sövre, serrve, (Jmt.) sauta,
söura, söure, sæude, söude | lp. E. savca, sauca, Schaf =
Ε΄ anw. saudr, m., nw. saud, m.; søyda, f.
savvet (impf. -esim) (Ts.), nåhen = anw. nw. sauma.
seda (Wst.), adv., spåter = nw. seda(n).
seddel (Lg.) | lp. S. sedel, (Ht.) sædele, (Jmt.) siedela, Sietela
Ip. E. sædal, Zettel = nw. seddel, sedel; schw. sedel;
vgl. lp. S. (Lul.) sétel-tala, Krone (schwed. Miinze) = schw.
sedel-daler (Wiklund).
sedne, 2. ,, (Krl.), Zorn = nw. sinne, n.
sel-skahppe, x. -skåbe od. (Kr.) -skåhpe, Kamerad, (Kv. auch)
Gesellschaft | lp. S. sælskap, (Ht.) sielske, (Jmt.) siælska,
Gesellschaft, (Ht. und Jmt. auch) Kamerad = nw. sellskap,
schw. sållskap, ἢ.
semsket (lp. S.), (Drt.) semski, såmiseh gerben = nw. semska,
schw. såmska.
sen, sena, sent (Ip. S.: Jmt.), 5610, seittdem = schw. sen.
seneb | lp. S. senap, (Lul.) seænap, Senf = nw. senep, schw.
| senap.
senkud (lp. S.: Ume), zaudern = schw. sinka.
sevuå, 8. , (all. -a:) (Krl. Kl. Wst.), (Lg.) stvva, g. ,, (all.
-ai), månnl. Name = nw. siver, syver.
| sibma, sima, g. sima, stma (all. -a?), Tau aus Baumwurzeln od.
(Leem) Bast, (Krl. Lg.) aus den Haaren des Pferde-

286 J. QVIGSTAD.

schweifes; (Ib.) getheertes Tau | lp. S. sima, Tau; seima,

seime, (Hm.) sima, (Arj.) sibmo-badde, (Sors.) sieima, (Ht.)

seima, (Drt.) steima, semo, Tau aus den Haaren des

--ς-

Pferdeschweifes, (Drt.) Angelsehnur aus solehen Haaren |

lp. E. sima, Tau = anw. simi, nw. sime, m.; fn. siima.

sidne (lp. S.), Gefåhrte, Kamerad = anw. sinni, m.

sidne, g. » > (Siudw.) sinmi, g. simi, (Of.) sidno, δ. sidnø, Sinn,
Gemiith | lp. S. (Torn.) sidno, sidna, Sinn, Verstand = nw.
sinn, schw. sinne, n.

sidno, g sino, juncus conglomeratus (Leem, Friis); (Hornemann,
Plantelære, Kjöbenhavn, 1827) scirpus cæspitosus, aira
flexuosa; (Kr. Kt. Lg. Ib.) feines, kurzes Gras (nw. lingras;
= festuca rubra?); (Sidw. Nb. Kv.) sinmo, g. simo, feines

Gras ohne Blåtter, das im Friihling noch griin erhalten ist

(nw. dau-sene) | Ip. S. (Lul.) sittnu, juncus; (Hm.) sidno,
2. simo, eine Art Gras (nw. lingras) = anw. sina, nw. sina,
f.; sinegras, n.

sido, sido, (Kl.) siddö, g. sidö | lp. S. sido, (Torn.) sido, (Lul.)
situ, 8. situ, (Hm. Ts.) sido, (Arj.) sido, (Ht.) seiru, (Drt.)
seird, seida, Seida, (Jmt.) sara, 8617) γᾶ, sæd, Seite =
anw. sida, nw. schw. sida, f. |

siellåg, ein Fjord in Ibbestad = nw. salangen (aus ”selangr mit
regressiver Åssimilation wie in sallater (anw. sellåtr, s. Norsk
hist. Tidsskr. I, p. 78), gratangen (8. rivtag), harjangen (8.
hærjag), lavangen (5. loabåg). In einem schwedischen Briefe
von 1610 wird der Fjord sillånger genannt (s. Samlinger
til det norske Folks Sprog og Historie, III, p. 220).

siello, 2. sielo (all. sillui) | lp. S. siælo, sælo, (Lul.) sellu, siellu,
(Hm.) siello, g. sielo, (Ht.) sielu, (Jmt.) s'ælg | lp. E. siellu,
Seele = nw. sjæl, sæl; schw. sjål, f.; fn. sielu.

sierra | 10. S. særr(a), (Lul.) sierra, adj. abgesondert, besonder,
eigen; adv. besonders, får sich allein = anw. sér, nW.
sær, adv. |

s1es80, £. , Od. stese, Raum in einem Boote = anw. nw. 5888, m.

siesstår, siesstar (Tlv. Lp. Krl. Lg. Blis. Lnv. G1. Wst.), (Kl)
siøstar, pl. sæsstrak, ein Stock hinter einem Stande mm
Viehstall = nw. sess(e)tre, ἢ. |

|

er
Er å

᾿
᾿

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 287

sigat, pr. sigan (Lg.), sich langsam bewegen = nw. siga. Vgl.
lp. S. (Lul.) sikit, langsam sinken = schw. siga (Wiklund).

sigga (Ip. S.), (Lul. Hm. Ts. Fld.) =, (Ht.) sagga, weibl. Name
(nw. sigrid); vgl. isl. sigga (fir sigrid).

sigl(a) (Ip. S.), (Fjellstr. Ht. Drt.) sigle, Segel = anw. nw.
segl, n.

sig-næhtta, g. -næhta (Kv. Lg.), (Sidw.) sivnåk, (Tn.) sivnat od:
sivnak, (Of.) sin-nehtta, g. -nehta (all. -i) Petschaft; (Kv.)
sinet, (Krl.) senehahk, g. -aga | Ip. S. signet, signetak, (Hm.)
sig-nehtta, ὁ. -nelta, Siegel; (Fjellstr.) signet, (Ht.) sægnete,
Petschaft = nw. schw. signet (Petschaft).

sihkkar (Kr. Ks. Hf. Lg. Ib.) | lp. S. sikker, sicher = nw. sikker.

sikta, sifta, £. sivta, 1) Visir (bei Schusswaffen) = lp. S. (Ht.)
sikte, = nw. sigte, n.; 2) Sieb = nw. sigt, m.; fn. sihti
(Visir, Sieb).

siktit | lp. S. siktet, 1) zielen, 2) sieben = nw. sigta, schw. sikta.

silba, τ᾿ silba, (Wst.) sePba | lp. δ. silb(a), (Lul.) silpa, (Hm.
Ts.) sil'ba, g. silba, (Ar.) sillba, (Sors.) selb(a), (Ht.) sellba,
sellbo, (Drt.) .selb, sillbe, (Jmt.) silpa, sillpa, Silpa, söl'pa
pep. E. sidbba | lp. R. (T. N. A.) silp, (K.) silp, (Pasv.)
silb, Silber = anw. silfr, nw. sylv, schw. silfver, (dial.) silv, n.

silda, g. silda; auch sil'de, 2. silde, eine Insel in Westfinnmar-
ken = nw. silden. S. salled. |

silke, g. silke | lp. S. silk, (Lul.) silhke, (Ht.) silhe, Seide;
(JSmt.) sil*ke, Tuch = anw. silki, nw. schw. silke, nw. auch
silkje, n.

sillak, séllak, pl. (Kl), (Καὶ. G1l.) selak, pl., (Bls. Of.) silak,

| pl., Hosentråger = nw. sele, m.

sille, sille, £. , , (T.) silla (silli) -rahtte, (Glv.) silles | lp. S.
sille, (Fjellstr.) sil-gare, (Hm. Ts. Arj.) silla, (Sors.) silla,
(Ht.) sile, Seihe = nw. schw. sil, m.

sillit, sillit | lp. S. silet, (Lul.) sillit, (Ht.) silet (pr. -eb), seihen
= nw. schw. sila.

sinakgka, sienaköka (Ip. S.: Lul.), Synagoge = schw. synagoga, ἢ.

sint (lp. S.), (Ht.) sinnte, (Jmt.) s'ento, sente, Se'nte, spåt =

nw. sechw. sent, nw. seint.

å

ø

288 7. QVIGSTAD. [Nr. 14

simnka, g. ska | lp. ὃ. (Hm.) simnga, δ. simka, (Ht.) ske,

ς; I

Zink = nw. sink, m.

sirak, strak, sirat, g. -aha, (Lg.) -aba, (Lg. auch) sirrat, g. -aha,
(Krl.) sirap, g. -aban, (Lnv. Ib. Of.) sivrap, g. -aban | 1p. S.

sirap, (Hm.) si-rahppa, & -råhpa, (Ht.) sei-rahpa (akk.

-ub) | lp. E. sirap, Sirup = anw. nw. sirop, (Tromsö) syrup,
*syrap, schw. sirap. *

sivdnedet, stvnedet, erschaffen, (Ib. selt., Kl.) segnen; burist 8.,

segnen | lp. S. Sudnetet, Sudnetet, erschaffen; siunatet,

Sugnatet, puorist Sunatet, segnen; (Fjellstr.) siugnedet, er-
sehaffen; budre-siugnedet, segnen; (Lul.) Siunetit, erschaffen;
Siunatit, segnen; (Hm.) Suvnedet, (Arj.) Sivdnedet, (Sors.)
sugnedet, (Ht.) Sugnedid, erschaffen; (Ts.) sivnidet, (bæris)-
ivnadet, (Sors.) buöre-8ugnadet, (Ht.) buörie-Sognadid, segnen
lp. E. sivneded, segnen, erschaffen = anw. nw. schw. signa
(segnen); fn. siunata (segnen, erschaffen); vgl. lp. S. (Lul.)
sivdnar, Schöpter.
sivjug, sivjog, (Ib. Gl.) sibjøg, Schwester der Frau, (Kl. Of
Wst. auch) Mann der Schwester, (Glv.) sibjuk, Vetter emer
Schwigerin | lp. S. s/bjok, Mann der Schwester, Frau des
Bruders; (Lul.) sibjuk, (Hm. Ts.) sibjog, sebjog, (Sors.)
subjeg, die Schwester der Frau im Verhåltniss zum Manne
und umgekehrt; (Fld.) sibjøk, der Bruder des Mannes

im Verhåltniss zur Frau und umgekehrt; (Arj.) sibjøk, —

die Frau des Bruders; (Ht.) subjöge, Gatte oder Gattin
des Geschwisterkindes; (Drt.) sebjåge, sibjege. der jingere
Bruder des Mannes im Verhiltniss zur Frau und umge-

kehrt: (Jmt.) sib;jega, ibijéga, Bruder des Mannes; Frau

des Bruders = anw. sifjungr.

sivle, g. sivle (Ks. Hf. Κι. Tlv. Kv.), (Krl. Kl. Lg. Kar. ΒΙ |

ΟἹ. Wst. Ts.) siv'lo, g. sivlo | lp. S. (Hm. selt., Ts.) silo,

Ὁ
(Ts. auch) sivlo, Mast = anw. sigla, f. 18} syrjåniseh

Sogla, ögla (Mast) ein Lehnwort nordisehen Ursprungs?

siv'lo, g. sivlo, (Krl. Lg. Kar. Bls. Lnv.) sivla, g. sivla, (Kl)
sivl, pl. sivlak, od. sév'lö, (G1. Wst.) sivle | lp. S. (Hm) |
silo, suv'le, (Nors.) siilla, (Ht. Drt.) såle, (Drt.) ul,
Pfriem = nw. 50], m. |

Trykt 13. Oktober 1893.

αν. τ΄ AA dd SD NS Lan å MR GE
+ τ τὶ ΒΟῊΝ ἜΣ ΣΟ,
høl γι" åå
4 v
Te
᾿
å
å
-

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 289

sivlo, g. sivlo, (Kr. Tn.) siv'la, (Kv. Lg.) sila, Sandaal (am-

modytes tobianus) = nw. sil, m.

sivnastet (lp. S.: Ts.), Gefallen finden = nw. synast (um); vgl.

lp. F. (Οὐ) sivnat, pr. stvvnam, meinen = nw. synast.

skabma, skabma, skamma, g. skåama, gew. skåbma-aige, (Hf.)

skabmet (Ip. S.), (Hm.) skabmot (impf. -0jei), ausschmålen

-
skam-ai'ge, (Kl.) skamm od. skåm-aige, (Qt.) skabmö od.
skamo-ai'ge, (Stockfleth, p. 444 b) skabme, skabmo, (Sjögren,
Ges. Schr. I, 193) skåbmo, die Winterszeit (vor Weih-
nachten), in der die Sonne unsichtbar bleibt = nw. skam-
tid. Hierzu gehört wohl auch lp. F. gabmo, gåbmo, g.
gåmo, (Frus) skabmo, g. skamo, Dåmmerung.

anw. skamma, skemma, nw. skjemma, schw. skåmma.

skabram: stitor s., unna $., zwei Binnenseeen in Jockmock =

sehw. skaffrum (Wiklund).

skadåa, 2. skada (all. -ai) | lp. δ. skada, skada, (Lul.) skaåta,

(Hm.) skada, g. » , (Ht. Drt. Jmt.) Skåra, (Ht. auch)
skåra, Schaden = anw. skadi, m. Vel. (Ht.) skåra-mannie,
der Verfiihrer eines Mådchens = nw. skademann.

skaddit | lp. S. skadot, (Hm.) skaddet (impf. -ejeu), (Ht.) skaret

(pr. -eb), schaden | lp. E. skadåod, verwunden = anw. skada,
skedja, od. lapp. Bildung aus skadda.

skaffot (impf. -o0jim), (Siödw. Nb. Kr. Ks.) skahppot (impf.

-0jim), (Lg.) skaffit | lp. S. skaffot, (Hm.) skaffot (impf.
-0jeu), (Arj.) skæffot (imptf. -ojeu), (Ht.) skoffut, (Drt.)
Skoaffi, (Imt.) Skoffutet | lp. ἘΦ. skappud, verschaffen =
nw. sehw. skaffa.

skaga-gælete, ein Vorgebirge in Nordwaranger = nw. skag-odden.

skadda, skajja, ὁ. skaja (all. -ai), (Lnv. Ib. Of. G1) skiedda,

g. skiejå (all. -åi), (Wst.) skedda, g. skejå | lp. S. (Lul.)
skeda, (Hm. Ts.) skiedda, sk'edda, 3. skieja, skeja, Schuppen,
Scheune = anw. *skéi, πὶ. (nw. skjå); vgl. skedda-nar ga,
ein Ort in Gullesfjord (nw. skjå-nes). NS. fin-skievvo.

skaida, 3. skæida, (Ib. Of.) skedda, g. , (all. i). (Tb. auch)
skezZa | lp. 5. (Hm.) goddem-Sædda, g. , | lp. E. kaidha,

kåidha, Weberkamm = anw. skeid, nw. skeid, f.: vel. skaida-
våhkki, ein Ort im Kirchspiel Tromsösund (nw. skjei-våg).
Vgl. (Lg.) gåida3, g. gaidaha, id., aus fn. kaide.

19

290 7. QVIGSTAD. | [Nr. 1 8

skaimit (Leem, Κα), (Kr. auch), ska”mit, durch Schneiden
verletzen = anw. nw. skeina.

skakta, skafta, g. skavta, skavta (all. -ai) | lp. S. (Hm. Ts.)
skakta, g. skavta, 1) Ziptel eines Segels, Tau am Zipfel
eines Negels = anw. nw. skaut, n.; 2) Beschlag auf einem
Rudergriffe = nw. skaut, skaute, m. Vel. lp. S. skaut,
(Ht.) skavte, Spitze, Ecke = anw. skaut, n

skal'ka, 2. skålka | lp. S. skalk, (Lul.) skal*hka, (Ht.) skalka,
Schalk, Schelm = anw. skalkr, nw. schw. skalk, m

skall, på. skålak (Kl.): manne-s., Eierschale = nw. skal, n.

skalla, g. skåla, Schall = anw. skall, n.

skalla, 5. skala (all. -ἢ (Lnv. Ib. Of.) | lp. 5. (Ts.) =, Blås

an Kartoffeln, Ruben = nw. (Senjen) skal, n.

skallig 8. . (Wst.), (Of) skalla, z. skala (all. -i), untiefe Stelle

im Wasser, wo Fischerei betrieben wird = nw. skalle, skalle, m.
skallo (Ib. Wist.), das heil. Abendmahl, mm: skallui mannat, zum
Abendmahle gehen; (Ib.) skallö-glmus, Kommunikant | Ip. S.
skallo, (Lul.) skallu, Beichte, das heil. Abendmahl; (Torn.)
skaldo, (Ts.) skallo, 2. skalo, (Arj.) *skallo (mur im All.
skellui), (Sors.) skello (all. skulloje), (Ht.) skælluo, Fallo,
(Drt.) skallå, das heil. Abendmahl = anw. skella, f. (Glocke).
Wihrend des Abendmahles wurden in der katholisehen
Zeit die Glocken der Kirche gelåutet (s A. Bang, Den
norske Kirkes Historie under Katbolicismen, p. 298); nach
der Reformation wurde vor dem heil. Abendmahl eine
Glocke geliutet (5. T. Lund, Danmarks og Norges Historie,
VE sp. 136).

skallo, skallo, g. skålo | Ip. S. skalo, (Sors.) skalos, Messingkessel,

(Lul.) skållu, grosser Kessel = anw. skål, nw. skål, f.?

skaléa (Leem), Schnee, der hart wie Eis ist = nw. skjelja, |
f.?: vel. skallta, 2. skalta (-ai), ein Hof in Kvænangen |

=

unweit eines grossen Gletschers. Der Name des Hofes |
diirfte jedoch vielleicht mit skallto sne da der

Strand daselbst an Muscheln reich ist.

skalléo, g. skaldo od. skåldo | Ip. S. skaldo, (Lul.) skalleu, (Hm. Ts) I

skalldo, g. skaldo, (Ht.) skaltu, 1) Musehelschale, 2) (Ip. F)
Kniescheibe (Gbbe-s.), Hirnschådel (0a:'ve-s.) = anw. skel,

å

|
|

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 291

f., pl. skeljar; nw. skjel, f., pl. skjeljar; schw. dial. (Westerb.)
skelj, f. Hieraus (lb.) Siella, g. Hiela (all. -i), Muschel-
schale (wenn gefillt), diff. skallöö, id. (wenn leer).
skal've, &. skalve, (Sidw. auch) skåvli, (Kl.) skallv, (Wst.)
skal'va | lp. S. (Arj.) skabla, g. skåbla, Schneewehe = anw.
skafl, ἢν. skavl, m.
skamal, på. skammlak (K1.), dreifussiger Stuhl ohne Lehne =
nw. skammel.
skammadet (K1.) | 1p. S. skabmahet, skamatet, (Fjellstr.) skamaset,
(Lul.) skåppmahet, (Hm.) skåmadet, (Ht.) Skama8et, skåmasid,
skamadit, (JSmt.) Skamaset, skamih, sich schåmen = anw.
skammast, nw. skjemmast, schw. skåmmas. Vgl. lp. F.
skåmasgas, verschimt: skamaskuddat, sich schåmen.
skammö, 2. skamö (Kl.) | lp. S. skabmo, skamo, (Lul.) skappmu,
(Hm.) skabmo, g. skamo, (Ht.) «κάνει, (Drt.) Skåmy, Skåma,
-Scham; (Fjellstr.) skamo, (Drt.) Skåma, tamme, (Jmt.)
tamma, tammåd, membrum muliebre = anw. skomm, nw.
schw. skam, f.
skanek, pl., ein Ort im Kirchspiel Trondenes = nw. skån-land
(anw. skånøyar-land).»
skanndot (innpf. -ojeu) (Ip. S.: Hm.), spielen; (Lul.) skanntut,
— miissig sein = anw. skemta, nw. skjemta.
skannta, £. skånta | lp. ὃ. skant, Mass, Muster, Messruthe =
nw. skant, m.
skanntit | Ip. S. skantet, (Ht.) skantedid, abmessen = nw. skanta.
skanntot (impf. -0jim), (Of.) skanntohet, vernichten = nw. (Sen-
| jen) skandere, id..
skans (lp. S.), Schanze = schw. skans, m.
skamnka, g. skånka (all. -t) (Lnv. Ib.), Schenkel = nw. skank, m.
skapa, 3. , od. skåba, (Kr. Lg. Bls. Ib. Of.) skahppa, ὃ.
skapa, (Kl.) skahp, pl. skåhpak, (Ks. Bls. Lnv.) skahppo,
g. skåhpo | Ip. δ. (Hm.) skahppa, g. skåhpa, (Arj.) sköhpa,
(Ht.) skabu, (Jmt.) skoapa, skuopa, sköpa, Schrank = anw.
skåp, n.; skap, skåp, n. und f., βοῦν. skåp. Hieraus auch
skouhppa, δ. skoaba, skomva od. (Kr. Kv.) skouhpa (all.
skohppi), Schrånkehen, Schrank in einer Kiste; skahppo,

8. » od. skåhpo, Schachtel | lp. S. skappo, Schrein; (Lul.)
Ko

AEG

292 J. QVIGSTAD. [Nr τ

skahppu, 8. skåhpu, (Drt.) Skåhpa, Schrein, Schachtel,
Holzgeschirr zum Kåseformen, (Hm.) skahppo, 3. skåhpo,

Schachtel; (Sors.) skalppo, Holzgeschirr zum Kåseformen.

skåhpal (Krl. Kl. Lg. Bls. Lnv.), (Kv. Lg.) skahpul, (Of) *

skåhpalak, 2. -aga, ein Stick Holz, dessen Rinde abgeschabt
ist = nw. skjevel. Vel. skåhpal-njar'ga, ein Ort im Bals-
fjord = nw. skjevel-nes.

skåhpit (K1.), erschaffen = anw. nw. skapa.

skahppe, skåhppe, g. skåbe. skåve, (Tlv. Lg. Lnv. Ib. Of. Gl.)
skahpi, g. skåbi | lp. S. (Lul.) skahpe, (Hm.) skåhpe, g.

skabe, Eberesche (sorbus aucuparia) = nw. skåv, n. (Eber- -

esche). δ. raun.
skapt (lp. S.), Schaft, Stiel = anw. skapt, schw. skaft, n.
skar'fa, &. skårfa, (Krl. Lnv. Of.) skar'va, δ. skårva | lp. S.
(Torn.) skarfa, (Ts.) skar/fa, (Hm.) skarva, σ. skårva,
(Ht.) skarvo (akk. -ub) | lp. R. (T.) kårv, Kormoran (pha-

lacrocorax carbo L.) = anw. skarfr, ἢν. skarv, m. Vgli

skar'f(a)-vaggi, ein Thal in Lyngen = nw. skarv-dalen;
skarf-vudnn, ein Fjord im Kirehspiel Tromsösund = nw.
skarsfjord.

skar'fo, 5. skarfo, eine Insel in Kvænangen = nw. skorpa (fir

*skarpa).

skarpis, g. skar pa(sa) (ΚΙ. Tlv. Kv. Ib.), schneidend bed V.

ke)

Wind, Wetter), (Tlv.) der Witterung sehr ausgesetzt (v.

einem Ort) = anw. skarpr, nw. skarp.

skarra, g. skara (Kv. Lg. Lnv. Of.) | lp. 5: (Ht.) Skarre, (Drt)

Θ
Skarra, hart gefrorene Schneedecke := nw. skare, m.

skarrek, pl., Schere, (Kr. Nb. Plm. Kv.) Wollschere; skierak,

pl, (Friis, Ks.) Wollschere, (Sidw. Nb. Tn. Pim. Kr.

Tlv. Kv. Kl.) Schere; (Friis) skærak, pl., kleine Schere;

(Lg. auch) skieret, pl, (ΟἹ. Wist.) skere, pl., (Glv.) skarje,
Schere ' lp. S. skarja, gew. pl. skarjah, (Lul.) skårja, pl,

(Ts. Fld. Arj.) skarzjå, pl., (Hm. Sors.) skar'ja, (Ht.) skarjå

(akk. -ab), (Drt.) Skarja, Schere = anw. skæri, n. pl.; nwW

skjære, m.; skjæra, f.

skarro, g. skåro, Oeffnung im einer δι (Kr. Kv. Lg.) Fuge |
(in einem Boote), wo die Enden der Bretter iibereinander

7 ΄
+ PE .»

st! ᾿
å »

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 205

liegen (nw. skarving) = anw. skor, f.; nw. skar, ἢ. Hier-
aus auch lp. S. (Lul.) possu-skårru, die Hinterthir im
Lappenzelt (Wiklund).
skar'vit (Sidw. Kr.), (Kr. auch) gar'vit, bis auf den letzten
Rest wegnehmen = nw. skjerva.
skarvit (Ip. S.: Lul.), anfiigen. annåhen (ein, Stick) = schw.
skartva (Wiklund). :
skahtta, g. skahta, (Lnv. Ib. Of.) skahtte, og. skahte, Schiessgeld
ΠΡ. S. skatte, (Lul. Hm:) skahtte, 2. skålte, (Ht.) Skahtte,
skåhtie, Steuer, (Hm. auch) Schiessgeld; (Jmt.) skahtie,
Mitgift, Skahta, Steuer = anw. skattr, nw. schw. skatt, m.
Vel. Ip. δ. skatte-dal(a), das Drittel eines Reichsthalers:
(Lul.) skahtte-tala, eine schwedisehe Minze (16 Schilling).
skahtto, g. skåhto | Ip. S. (Hm.) =, Glattrocken (raja batis L.)
= anw. ΠΥ. skata, f.
skav'le, g. skavle od. (Leem) , , (Lnv.) skavhle, (Of.) skawhle,
2. » Od. skaflé, Möwe (larus); (Leem, Friis) graugeflecktes
Junge einer Möwe | lp. δ. (Lul.) skåuwlé, (Hm.) skawlé,
8. skawle, (Ar).) skavlé, g. skavlée, Möwe; vgl. anw. skeg-
lingr, isl. skeggla.
skavea (all. -ai), pl. skåveak | lp. S. skauta, (Lul.) skauta,
Skåu*ca, (Hm. Ts.) skaw'ta, g. skawta, (Ar).) skavta, pl.,
(Sors.) skavéa, (Ht.) Skavto, skavtå, pl., (Drt.) Skavöa,
(Jmt.) Skauéua, Bart, (lp. F. auch) am Schlissel = anw.
skegg, n., £. pl. skeggja. Merke lp. F. (Nb. Τὰ. Kr.)
skavtek, em hölzernes Stiiek an der Seite des Bootstevens
(nw. lyrodd).
skavva, skavva, g. skåva | lp. S. skave, (Lul.) skåvve, (Ht.)
skåvo, Schnee mit einer diinnen, hart gefrorenen Decke =
| anw. skån, nw. skå, skån, f.
| skavvot (lp. S.: Fjellstr.), scehaben = schw. skafva.
skeke (lp. S.), (Lul.) skiehke, Hure = βοῦν. sköka, f.
skelbet, skælbet (Ip. S.), (Lul.) skelepit, skæltput, (Hm.) skelbestet.
(Arj.) skel'bet (impf. -ejeu), (Ht.) skielbistid, skilbistid, 3elbet,
(Jmt.). skiælposit, Skiælposit, zittern, beben = anw. skjalfa
(præs. skelf), nw. skjelva, schw. skiilfva. Hieraus auch
Ip. S. skelbot, v. n., schaukeln. |

i

ge NET

|
ἡ
Ἷ

|

|

ν᾽

294 7. QVIGSTAD. [Nr Å

skelbo, skælbo Åp. S.), (Ht) skidlbu, Sælbo, Schaukel; vgl. schw.
dial. skolfva, id. (Svenska Landsm. XII, 3, p. 5).

skelbo (Ip. S.), Zittern, Beben; (Lul.) skæl*pu, Fieberschauder
= anw. skelfan.

skelbot (lp. 8.), v. a., schitteln = anw. skelfa.

skella-bladår: (Lg.), (Bls.) skilla-bladdi, g. -bladt, (Of.) skilla-
ladde, & -låde, Stab zwischen den Aufschlagfåden = nw.
skjell-blad (skill-blad). |

skella-nar'ga, ein Ort in Gullesfjord = nw. skjell-nes.

skenet, skenot (Ip. S.), (Arj.) skinet (impf. -ejeu), (Ht.) skinet,
verstehen = nw. skyna, skjøna.

skeresukt (lp. S.: Graan), adv., herrlich, aus *skeres, adj. =
anw. skærr; vgl. (Graan) skeredet, verherrlichen.

skerre-ståddi, ein Kirchspiel in Salten = nw. skjer-stad.

skérteg, (Kt.) skertig, (Siudw.) skirdig, (Kr.) skerdek, skurdek,
g. -eha od. -ega, -eda, (Leem) skiærdig, (Alten) skirtet, g.
-ega, (Hf.) skerdet, (Kv.) skertet, g. -ega, (Lg.) skirtet, ὦ
skiertet, g. -ega, (Kl.) skirdeg, skérdeg | lp. S. skertik, (Hm) Ὁ
skerteg, (Ts.) skirteg, eiserne Stange mit Kerben, an - |
welcher der Kessel (Topt) befestigt ist = anw. skerding, ᾿
nw. skjerding. |

skehtte-ber'gi, g. -bergi, ein Ort in Ostfinnmarken = nw. skjøt
ningberg, ὁ. 1520 skytningebergh geschrieben. |

skeudo, skeuto (Ip. S.), Såeklein; (Sors.) skevro*, kleiner lederner
Arbeitsbeutel = anw. skjöda, f. |

skib-bahtti, g. -badt (Kv., selt. Lg.), Schiffsboot = nw. skib-båt, |
m.; s. boahtta. ΐ

skidne, g. , (Ib. Gl. Wst.) | Ip. 5. (Hm.) skidne, g. ,, , (Hø |
skinne, (Drt.) skenne, kenne, (Imt.) Skinn, Fell = anw.
nw. schw. skinn, n. Vgl. lp. F. skidna-, (Kv.) skinna- |
muödda, Kleid aus gegerbtem Fell; bohkka-skidni (s. bohkka).
ΠΡ. S. skidde, (Lul.) skidde, Haut, Fell: lp. S. skiddet,
(Ht.) skirret, Hirret, (Drt.) Skirri, schinden, können nicht |
hierzu gehören, wie das rr zeigt.

skido, skido | lp. S. (Hm.) skido, Holzscheit = anw. skida, nw.|
skida, f.

skieftatæbme | Ip. S. skeutotebme, unordentlich, nachliissig = nw.|
skøytelaus. |

1

|

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 295

skiei'vot, pr. skiewom (ὃ pl. skivvuk), (Frus auch) skeivot,
schwanken, taumeln, schlingern = nw. skeiva.

skiehkke, gi. , , Ecke (eines Trapezes); vgl. anw. skekill, nw. skjekel.

skiel'ga, &. skielga (all. -ai), (Lg. auch) δι σα, g. skælga | Ip. S.
skælkok, (Lul.) skelkuk, attr. skelku, (Hm.) skelga-talmag,
sehielend = nw. *skjelg, gew. skjegl; vgl. anw. skjalgr.

skiel'got, pr. skielgom (3 pl. skil'guk), schielen = nw. *skjelga,
gew. skjegla, od. lapp. Bildung aus skiel'ga.

skiellö, g. skielö (all. skillui); skellö, g. skelo (Krl. Kl. Lnv. Ib.
ΘΙ]. Wst.); (Kl. auch) siellö | lp. S. (Hm. Ts.) skiello, δ.
skielo, Bitte = anw. skjöla, f. NS. bihtto.

skiehppo, 8. » Od. skiehpo (all. skilippui); skælppo, 8. , | 1p. S.
(Ht.) Sælppu, Scheffel = anw. skeppa. nw. skjeppa, f.

skievvå, 8. , od. skieva (all. -åi); skævvå, 2. , ; (Hm. auch)
Submo, ein Arm des Ofotenfjords = nw. s(k)jomen.

skievvår (Lg. Lnv. Gl. obsol.), (Kl.) skrevvar, $ievvar, Sevvar,
(Krl.) skivvir, g. -aran, (Hf. Tlv.) skievva, g. skieva (all.
skwvi), (Sidw. Nb. Tn.) skievvo, g. skievo (all. skivviui), ein
mit dem getrockneten Magen der Heilbutte iberspannter
Nechirm. womit das Rauchloch einer lappischen Hiitte be-
deckt wird | lp. δ. (Torn.: Prov. 7, 6) skaja(?) im: ikkun
skajat Cada, (Ht.) 3&jja, ein feines durchsichtiges Håutchen,
welches triher statt des Fensterglases in Fenstern und La-
ternen gebraucht wurde; vgl. anw. skjår, nw. skjå, m. Merke
(Kl) skievvar-krinnd, das Holzwerk des vorgenannten
Schirms = 15]. skjå-grind, nw. skjå-grind, f ; (G1.) skievvar-
kriggi, id., = nw. *skja-kring; (Kl.) skievvar-staggö, eine
Stange zum Bewegen des skievvar (8. staggo) = nw. skjå-stong.

skihkalas | lp. ὃ. skikkelig, (Ht.) skihkkeli, ordentlich = nw.
skikkeli(g); vgl. lp. F. skihkatæbme, unordentlich.

skihkkar (Kr. Kt.), Posthalter | lp. S. skikkar, (Lul.) skilhkar,
eine Art Gerichtsdiener = schw. skickare (8. Låstadius,
Journal I, p. 184, 2te Ausg.).

skihkkedet (Kr. Kv. Ib.) | lp. S. (Jmt.) skilkih, Skihkih, schicken,
(Ib.) vertheilen = nw. schw. skikka.

skikta, £. , (all. -i), ein Hof in Ibbestad = nw. skifte.

-skildit (Of. G1.) | lp. S. (1 Reg. 8, 31) skildet, trennen = anw.

skilja (impf. skildi), nw. schw. skilja (impf. skilde).

296 J. QVIGSTAD. [Nr 1.

skilla-vuddna, em Fjord in Westfinnmarken = nw. skjelle-fjord;
vel. skil-nas8e, em Hof in Ibbestad = nw. skjelnes; skilles-
vika, em Ort in Tysfjord = nw. skjellesvik, fruher skilsvig
geschrieben.

skille-duorasdahk, (Krl. Lg. Kar. Lnv. Ib.) skirre-d., (Of.)
skire-d., (Wst.) skir-d., (Kl.) skille- od. skirre-dursdak,
(Friis auch) skeres-duorasdak | Ip. S. (Hm.) skerre-duoras-
dak, (Ts.) skirre-duorasda, (Ht.) skirre-doarsda, Grin-
donnerstag = anw. skiripörsdagr, nw. skirtorsdag.

skillig, skilleg, (K1l.) illeg | Ip. S. skilleg, skillig, (Hm.) skelleg,
(Ts.) skilleg, (Ht.) skille, ille (akk. -egeb), (Drt.) Skellege
lp. E. skille-pæle, Schilling, (Sidw. Tn. Kr. Ks.) zwei Schil-
ling = anw. skillingr, nw. schw. skilling. Vgl. lp. F. (G1)
skiel'ga, 2. skiel'ga, 14. = nw. *skjelg (aus skjeling).

skiltar (Friis), (Kl.) skeltar, på. skeltrak, (Tn. Kr. Lg. Bls. Gl.)
skieltar, g. skieltara, (Lnv. Of.) skeltar, g. skeltara, Brett
in einer diinnen Bretterwand od. in den Wånden einer
Erdhiitte = nw. skjeltra, f. '

skindig | Ip. S. skinte, unruhig (wåhrend des Melkens, v. der -
Renthierkuh), unbåndig; (Lul.) skmték, unbåndig = ΠΥ.
kyndig ?

skilippa, skilpa, g. skilpa, skipa, (Kl.) Shpp 1 Ip. S. skipp, (Lul.)
skilippi, pl. skilpi, (Hm.) skilppe, (Ht.) skihppa (akk. -1b),
Sihppe, (JImt.) Skilpa, Skilpe, Skihpu | Ip. E. skip, skipa,
Schiff = anw. nw. skip, n.

skihppar, 1) Schitfer, 2) Kamerad, Gefåhrte | lp. S. skippar,
(Hm.) skillppar, Schiffer | lp. ἘΣ. skippar, Gefåhrte = anw.
skipari, nw. skipar (Schiffer, (Finnm. auch) Gefåhrte).

- skilppot, skihppot (impf. -ojim), einschiffen, ausschiffen, (Kv-
auch) sich zur Reise fertig machen = anw. nw. skipa,
skipa seg.

skiptavær, skiptvær (Ip. S.J), (Arj.) skifta-veéra, Schöpfgelte, |
womit der Trank ausgetheilt wird; vgl. anw. nw. skipta, skifta.

skire, skire, £. , (all. -ἢ, (Hf. auch, Sidw.) skirri, δ. (all)
-ti), (Kl.) skire, Fire, (Lnv. GI) skirre, g. , od. skire (all:
-i) | lp. 5. (ὃ Mos. 11, 19) skira, (Lul.) skirre, g. » > (Fe
Fld. Arj.) skirre, g. skire od. (Arj.) » (all. -ἢ, (Hé)

- sokd

1893.| NORDISCHE LEHNWÖRTER. 297

skarheu, Sarhöo, (Drt.) skire, Skire, Elster (pica caudata
L.) = nw. skyr (skjor), schw. dial. (Westerb.) skir, f.;
skarheu setzt anw. *skerja od. *sker, g. skerjar voraus.

skir'tö, sker'tö, δ. skirtö, skertö (Lnv. Ib. Of. ΟἹ. Wst.), (K1.)
skir'to, g. skirtu; Ser'to | lp. S. skirto, (Hm. Ts.) skirto,
g. skirto, (Ht.) 80arrtu, (Drt.) Soartå, Sorrta, (Jmt.) 3uorta,
surta, Hemd = anw. nw. skyrta, nw. schw. skjorta, f.

skihttar, (Kr. auch) skievtar, (Sudw.) skidar, g. skihttar, (Ib.)
skivtar od. skidar | 1p. S. skidar, skitar, skivtar, (Lul.) skitar,
(Ht.) skihttare, Sehttar, Verschwender; lp. F. skilttardet,
(Sidw. Kr.) skidardet, (ΚΙ. Ib. Of.) skidardet, (Ib. auch)
skivtardet ' Ip. S. skidartet, skitartet, (Lul.) skitartit, (Ht.)
skihttardid, Sehttardet, verschwenden; vgl. nw. skitra, *skidra.

skli, ὁ. skivli (Tn. Hf. Tlv.), ein Brett, das in einer Erdhitte
vor die Thiir gesetzt wird, um dieselbe der Ventilation
wegen offen zu halten = nw. skjol, n.

skivtet (Ip. S.), (Ht.) = (pr. -eb), hervorschieben = anw. skjöta,
nw. schw. skjuta; vgl. lp. S. skivta-jape, Schaltjahr.

skiv'tot, pr. skivtöm (Ib.) | lp. S. skeutot, (Graan) skeutesed,
sich um etw. bektimmern = anw. nw. skøyta, schw. sköta.

skoabber-jav'ré, eim See in Ibbestad = nw. sko(d)ber(g)-vatn.

skoaddo, g. skoaddo (all. skoddui), (Kl. auch) skoddö | lp. δ.
(Hm.) skoddo, (Ts.) skoaddo, Nebel = nw. skodda, ἢ

skoudas, 2. skoaddasa, (Frus auch) goadas, Ueberzug, Futter
(in Kleidern), Getåfel = anw. *skodr. nw. sko, m. (Beschlag).

skoaddot, pr. skoadom (impf. skodådum), mit skoadas versehen
= nw. *skoda, skoa (beschlagen). |

skoalla, ὁ. skoala (all. skolli) (Kv.), Schale; (Ks.) krusa-skoalla,
(Lg.) ruksa-skoallo, g. -skoalö (all. -skøllui), irdene Schale
= nw. skål, krus-skål, f.

skoal'pa, &. skoalpa (all. skolpi) (Kr. Ib. Οὗ), (Sudw. Hf. Le.)
skoal'pa (all. -ai), norwegiseher Bauer am Meeresufer in
Finnmarken und (Of.) Lofoten = nw. skolp, m.

skoalta, %. skoalta (all. skolti) (Kr. Lg. Ib.), (Siidw. Hf.)
skoal'ta (all. -at), (Lg. auch, Of.) skuölta (all. skulti),
Hirnschådel = nw. skolt, m.; vgl. skoal'ta, g. skoalta, eine
Landspitze im Kirchspiel Loppen = nw. skolten, s. def.

298 J. QVIGSTAD. [N r. 1.

skoalta, g. skoalta, russischer Lappe in Pasvik = nw.

skolt, m.

skomrpa, g. skoarpa (all. skor'pi) (Kr. Lg. Of), aueh skorpe

g.
(all. -ai), Rinde, Kruste = nw. skorpa, f.

skoar på, 5. kodene (all. -αὐ) (Kl.), ein schwarzes vielfiigsigeg
Insekt = nw. bal-skroppa.

skoarro, 8. skoaro (all. skørrun), boet Engpass, Felsen-
kluft, (Kv. auch, Ib.) Einschnitt | lp. S. skoro, (Ht.) skoarus,
Einschnitt = anw. nw. skor, f., ἢν. skora, schw. skåra, f.
Vgl. (Ib.) skorrit, Einschnitt in etw. machen = anw. nw.
skora, od. lapp. Bildung aus skoarro.

skoarro, ἢ skoaro (all. skørrui) (Lg. Ib. Of.), Schwaden = nw.
skår, m.; isl. skåri; m-

skodurdet Fri) beschauen, betrachten; vgl. nw. skoda.

skog, skoug (Ip. S), (Ht.) skoage, (Drt.) Skuöge, Skozje, (JImt.)

; ὶς

SkQjjt, skQjje: SkQjje, skugje, Skuoka, Skouka, skuokie,

skoawa, Wald = anw. skögr, nw. skög (def. skögjen), schw.

skög, m. Vel. skovva, em Hof m Lenvik; sköva-nass,

ein Ort ibd. (nw. skog-nes); older-skuöhkki, g. -skuögi, em
Hof in Sortland = nw. older-skogen.

skoögas-enca, ein Hof in Ranen (nw. skonseng) = nw. *skogns-
eng.

skoget (Ip. S.), (Arj.) sköget (impf. -ejeu), jagen = se dial.
(Westerb.) skog (jagen), od. lapp. Bildung aus skog.

skohkkul (Ib. Οἵ), (Kl) skoahkkal, pl. skoahklak, (BIs.)

skuöhkkol, (G1.) skohkkal | lp. S. (Arj.) skahkkal, (ΕΠ)

skakale, (Drt.) Skåkale, (Jmt.) Skakala, Deichsel =
skokul, schw. skakel. |

skol'dit (Ib. Of.), die Haare eines Felles abbriihen = nw. skålda;
vgl. (Lg.) skuöllit, id. = nw. skolla.

skolfo, skulfo (Ip. S.), (Ht.) skolhvur (akk. -ub), Keule = anw.

kylfta, [.
skonet Ip. S.), (Ht.) skönet (pr. schonen = nw. schw. ' skona. Ι
skjøre g. , (all. -t) (Kv. Κ].), das Junge einer Μόνο - nw.

skare, m.

skohtas od. skohttas, g. skohttasa, (Siidw. Kr. Lnv. Ib. OG)
Wst) skohtta, g. , od. skohta, (Friis auch) skuotta Ip. 8. | |

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 299

(Ts. Fld.) skohtto, (Ht. Drt.) Skahtte, (Ht.) skouhtte, der
vorderste od. hinterste Raum eines Bootes = nw. skott, m.

skohttal, (Siidw.) skohlttål, (Ib. Of.) skohttul, eiserne Gabel oder
Stachel zum Fischstechen = nw. skottel, skotul.

skoulu* (akk. -ub) (lp. S.: Ht.), Spilwasser = nw. skol, ἢ

skrehppedet, skrihppedet (K1.) | lp. δ. skræppet, (Ht.) skröhput,
prahlen = nw. skreppa, schw. skråppa.

skrina, (K1l.) skrin | lp. S. (Arj.) skrina, (Drt.) Skrine, Schrein
= anw. skrin, nw. skrin, n.

skript (lp. S.), (Hm.) skripta, (Ht.) skreptu* (akk. -ub), Beichte
= anw. skript, nw. schw. skrift, f.

skriptet (Ip. S.), (Hm.) = (impf. -ejeu), (Ht.) skruptet, Beichte
hören (vom Priester), (lp. S. auch) strafen = anw. skripta.

skrivar (Kl. Of. Wst.), (Ib: Of.) skrivvar, Richter | lp. S.
skrivar, Schreiber; (Ts.) Srwar, (Ht.) skreware, (Drt.)
Skreivare, Richter = nw. skrivar, schw. skrifvare.

skroahppa-dåråk, pl. (Lnv.), (Kv.) s.-slæncat, pl., (Kl.) skröhp-
daårak, pl., laminaria saccharina = nw. skråp-tare, m.

skroavek, pl.; (ΟΕ) skroavak, pl.. eim Fischerplatz in Lofoten
= anw. skrofar, pl., nw. skråven.

skrohtta, 2. ,, (all. -ai) (Hf.), (ΟἿ) skroahttö, 3. skroahtö (all.
skrolittui, em Insekt im den Winden einer lappischen
Erdhitte (oniscus) = nw. skrotte, m.

skrubbahuvvat (Kv.), abgescheuert werden (v. der Haut) = nw.
skrubbast; vgl. (Lg.) skrubbit, abscheuern (die Haut) =
nw. skrubba.

skrud, strud (lp. S.), (Lul.) ruta, (Hm.) ruda, (Ts.) ruv'da,
(Ar).) srada, (Sors.) skrur, (Sors. Tårn. Ht.) skrure, (Drt.)
Skrure, Skrude, feineres Tuch = anw. skrud, ἢ.

skruhkko (Kl.): bæsse-s. | lp. S. (Drt.) biesse-grohkka, Korb
aus Birkenrinde = nw. næver-skrukka, ἢ |

skrumt (lp. S.: Ht.), Gespenst = nw. skrymt, n.

skruvva, g. skruva (gew.), (Friis auch) ruvva, g. ruva, (Kr.
auch) sruvva, g. sruva | lp. S. skruv, (Hm.) skruvva, δ.
skruva, (Ht.) skruvo (akk. -ub), Schraube = nw. skruv,
schw. skruf, m. |

300 J. QVIGSTAD. [Nr

skruvvit | lp. ὃ. skruvet, schrauben = nw. skruva, schw. skrufva, Ὁ
od. lapp. Bildung aus skruvva. Η

skræddar (Κ].), (Of) skrærdar | Ip. S. (Ts.) Sræddar, (Ht)
skrieddare, (Drt.) Skræddare, Schneider = nw. skræddar. —

skræhp (K1.) | Ip. S. (Fjellstr.) sræp, Grosssprecher; vel. nw. —
skreppa, schw. skråppa; s. skrehppedet.

skræhppa, g. skræhpa (Lg. Lnv. Ib.), Ranzen = anw. nw.
skreppa, f.

skuddo-johkka, eim Fluss im Kirchspiel Tranö (nw. skø-elva)= ">
nw. *skøda, f. |

skudmit, (Kv.) skunnit | 1p. S. (Fjellstr.) skuddot, (Ht.) skuddet
(pr. -eb), (Drt.) Skuddat, Skuddi, (JImt.) skuttet, Skuttet,
skuttih, Skuttili, sich sputen = anw. skunda, skynda, nw.
skunda (seg), skynna (seg); schw. skynda.

skuettestet, skuotestet, skuecestet (Ip. S.). (Ht.) skuotstid, vor-
wårts schieben = anw. nw. skota.

skuffo, 8. » (lp. 8.: Hm.); 09r'de-s., Tischschublade = nw.!
bord-skuffa, {.

skugge (Kl.) | lp. S. skugge, (Ht.) skuggie, Schatten = anw.
skuggi, nw. skugge, m.; schw. skugga, f., (dial.) skugge, m. —

skula-fer'da, ein Fjord im Kirchspiel Tromsösund = nw. skul
fjord. | pr

skul”dø, g. skuldö (Ib.) | lp. S. skuldo, (Hm.) skul'do, g. skuldo, Ὁ
(Ht.) skoldu, (Drt.) Skolda, (Jmt.) skolta, Schuld, Ursache
= anw. nw. skuld, f.

skul” dot (impt. -0jim), zurechtweisen | lp. S. (Ht.) skuldet (pr.
-eb), Jmd. Schuld geben = nw. skulda.

skule (Ip. S.: Ht.), (Drt.) Skule, (Jmt.) skule, Lehrer =.nw.
skule, m. |

skullit, (Ib.) skullit | lp. S. skullet, (Fjellstr.) skulet, (ul) |
skullit, (Hm.) skullet (impf. -ejeu), (Ht.) skulet (pr. -eb), |
(Drt.) Skuli, (Jmt.) Ska"lh, spilen = nw. skylja, skylla,
sehw. skölja. sa |

skummå, skommå (all. -ai), ein Hof in Lenvik; skummå-tohk,
ein Berg ibd. = nw. skam-tind. |

skuolder (Ap. S.), (Lul.) skuöltar, g. skuölltara, (Hm.) skuoldar, |
σ, skuoldara, Klatscherei = anw. skvaldr, nw. skvalder.

ΠΤ ΞΘ ΝΣ

1898.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 301

skuoldertet (Ip. S.), (Lul.) skuöltartit, (Ts.) skuoldardet, (Ht.)
skuollerdid, klatschen = nw. skvaldra, skvalra, oder lapp.
Bildung aus skuolder.
skuöhppo, &- » Od. skuöhpo (all. skuhppui) | Ip. S. (Ht.) skoahppa,
Futteral = nw. skopp, m. (Wetzstein-futteral).
skuöhtta, g. , od. skuöhta (all. skuhtti), (Lg. Of.) skoahtta, g.
skoahta (all. skohtti) | lp. S. skuette, (Ht.) skuöhttie, Schuss
= anw. nw. skot, schw. skott, n. Vgl. Ip. δ. (Jmt.) skoahta-
tijit, schiessen, das *skoahta (Schuss) voraussetzt.
skuöhtti, £. , (Kv.), (Lnv.) skoahtta, g. skoahta (all. -v), (Ib.
Of.) skohtta, g. skohta (all. -i, Eingangstlur eines Vor-
rathshauses | lp. S. (Hm.) muörra-skuöhtto, 8. » , (Ht.)
skoahtte, Holzschuppen = nw. skott, n.
skuöltte- (Ks.), (Kr.) skuta-jahkke, (Ib.) skuvta-jahkke, Schalt-
jahr = nw. skot-år, skut-år.
skuövva, g. skuöva (all. skuvvi) | lp. S. skuov, (Hm.) skuövva,
2. skuöva, (Ht.) skuova, skoavvö (akk. -ub), (Drt.) skoave
Skøöve, norwegischer od. schwedischer Schuh = anw. sköor,
nw. schw. sko, m.
skurahuvvat (Kv.), abgescheuert werden (v. der Haut) = nw.
skurast.
skurbek, £. -ela, (Sidw. Hf.) skurbeg, g. -ega, (Kv.) skir-bijja,
g. -bija, (Lg.) sker-buhkka, g. -buhkka, (Ib.) 36r-bi334, 8. »
(all. -i), Scorbut = nw. skyrbjug, skjørby, skjørbuk, m.
skur've, g. skurve (Ib. Of.) | lp. S. skuorv(a), (Ht.) skuorvö
(akk. -ub), Schorf = nw. skurv, schw. skorf, m.
skus (skuöss)-ferda od. -verda, em Fjord in Karlsö = nw.
skogs-fjord.
skut (lp. S.), (Ht.) skudie, Fahrzeug = nw. schw. skuta, t.
skutet, g. -eha (Lg.) = bar'det = nw. skjøtning, skjytning.
| skuhttar, (Ib. Of.) skihttar, Jåger | lp. S. skittar, (Ts. Arj.)
skihttar, (Hm.) skehttar, (Sors.) skiht, (Ht.) skuhtte, (Drt.)
Sk'ahttare, em guter Schittze = anw. skytari, nw. skyttar,
OA schw. skytt, m.
| skuvla, ὁ. skuvla, (Friis auch) skulla, g. skula, (Kr. Kv.) skala,
(Leem, Kl.) skul, (Lg.) skoav'la, g. skoavla; skov'la; (BIs.)
skuov'la, (Καὶ. Lnv. Ib. Of.) skov'lå (all. -ai) | lp. S. skol, (Lul.)

|
|
|
|
I

802 J. QVIGSTAD. [Nr "1.

skjulu, skoula, (Hm. Ts.) skov'lo, (Fld.) skoulo, (Sors. Ht.)
skule, (JImt.) skuola, Skoula | Ip. E. Skoula, Skul, Schule —
= anw. skuli, sköli, nw. skule, skole, m.: schw. skola, f.

skægedid (lp. S.: Ht.). schitteln = nw. skalke.

skæelbma, g. skælma; skielbma, g. skielma | lp. S. skelbma, skælm,
(Lul.) skæel'ma, (Ar).) ske 2. skielma, (Arv.) skiælmu,
(Ume) skiælbma, (Ht.) skielme, S'ælma, Schelm = nw. skjelm, |
schw. skålm, m.

te Ja:

skæemt (lp. S.), Scherz = schw. skåmt, ἢ.
skæennka, g. skænka | Ip. S. skenk, (Lul.) skænka, (Hm.) skennga,
g. skænka, (Ht.) skienkö, skienka, (Jmt.) Skiænka | lp. E.
skienkka, skænk | lp. R. (Pasv.) skienk, Gabe, Geschenk Ξ
= nw. skjenk, schw. skånk, m. Hieraus lp. F. skennkit
Ip. S. skænket, (Fjellstr.) skenkot, (Ts.) skennket (impf. ἢ
-ejeu), (Hm.) skennget (impf. -ejeu), (Arj.) skinket, (Η
skunket (pr. -eb), oder vielleicht = nw. skjenka, schw. skånka.
skærre, 2. skære (Kv. Kar. Ib.), (Kl. Lnv. Of.) skerre, g. skere,
(Bls.) skierri, (Wst.) skerri, g. skert | lp. S. skere, (Hm.
Ts.) skierre, g. skiere, (Fld.) skerre, g. skere, (Ht.) skierie,
(Drt.) Skierre, skiere, Schåren = anw. sker, nw. skjer. sehw.
skår, m. ENER |
skær'va, g. skærva; skierva, “5. skierva (all. -ai), eine Insel
und ein Kirchspiel in Tromsö =nw. skjervø (aus *skerf-øy,
s. Rygh, Trondhjemske Gaardsnavne, p. 938). f |
skær”vo, Ὁ. skærvo, (Lnv.) skir'vö. (Ib. Of.) skær'va, (Ib. aueh)
skir'vå (all. -ai), eine Krankheit (Kardialgie) = nw. skjerva, £.
skæev'la, g. skævla (Ap. S.: Ts.): muörra-s.,. Holzsehuppen = nw.
ved-skjöl, ἢ GE |
slakt (Ip. S.), (Lul.) slakta, pl. slauhta, (Hm.) slakta (nur ΤῊΝ
Zusamm.: s.-buvve, -hæssta, -reina u. 5. w.), (Ht.) slakte,
Sehlachtthier = nw. slagt, n.; schw. =, m.
slaktet (Ip. S.), (Lul.) slaktit, sehlachten = schvw. slagta.
slake? (Ib. Of.), g. ,. . (Tb. auch) slapeé, lapcé, g. HE Ip. S- !
(Lul.) slabtce, Slab*ce, Schneeregen; (Ht.) slabee , "weicher |
Schnee = nw. slafs, n. ᾿ ka
slambar (Friis) | lp. S. (Lul.) slimpar, Geschwåtz; vgl. dl
slammer (Wiklund). T-

δὲ

Pu GP ΩΥ
΄
Li
ad
;

1893. NORDISCHE LEHNWÖRTER. 303

slampartit (Glv.) | lp. S. (Lul.) slimpartit, schwatzen = schw.
slamra (Wiklund).
slanket (lp. S.), spazieren, hin und her gehen; (Lul.) slannkut,
die Zeit verschlendern = nw. slenga.
slannta (Ip. S.: Lul), mit Wasser gemischte Milch = schw.
dial. blanda (Wiklund), anw. nw. blanda, f.
slatt(a) (lp. S.), gemein (vilis, vulgaris), (Ht.) slaktta, gemein
(v. Wasser) = nw. slett.
slitvji (all. slavjåi) (Sudw.), Geifer (v. Kindern, Thieren) =
nw. *slevje; vgl. nw. slevju, sleve.
sleåda, g. sleda (all. -αὴ (K1.), (Lnv. Ib.) sledda, sl'edda, slidda,
g. sleda, slida (all. -ai), (Sudw.) εἰ, g. ,. (All. -di), (BIs.)
sledda, (G1.) slidda, g. slida, (Wst.) slida, g. , | lp. δ.
slidda, (Lul.) sliådan, (Hm.) sledda, 2. , ; sledan, 8. -åna;
(Arj.) slidda, g. slida; sleåda, g. sleda; (Sors.) slerra, (Ht.)
slarra, slærrå, (Drt.) slarra, slædda, (Jmt.) larra, Sehlitten
= anw. sledi, nw. slede, schw. slåde, m.
slihkiestit (lp. S.: Arv.), (Ht.) slieikkit, lecken = schw. slicka
(Halåsz), nw. sleikja.
slimpo (lp. S.), Lumpen = anw. *slimba; vgl. (Lul.) slimpar,
id. = *anw. slimbra, schw. dial. (Westerb.) slimmer (Svenska
Landsm. XII, 1, 83).
slita (Lg.), (Lnv. Ib.) slihtta, 3. , (all. -ἢ | Ip. S. slito, (Lul.)
slita, (Ht.) sleitu, anstrengende Arbeit, (Ib.) eine Art
Krankheit = nw. schw. slit, n.
slitit (Ib. Of) | lp. S. slitet, (Lul.) slitt, Ungemach erleiden =
| nw. schw. slita.
sloahkko, ὁ. sloago (all. slöhkkui) (Krl. Lnv. Ib.), (G1.) slohkku,
| g. slogu, (Lg.) slöga, 8. , (all. -7), hölzerner Riegel = nw.
slåg, f.
sloahkko, ὁ. sloahko (Krl. Lg.): lodde-s., Höhle eines Vogels
| (bes. des Papageitauchers) = nw. slåke, f.
sloahkkö, g. sloagö (Lnv.), (Ib.) slögd (all. -år) | lp. S. (Ht.)
sluoku, Sluoku, Dreschflegel = nw. sloga, f.
| Το mpeS. Lul.), (Fld.) =, 2.04 , (Ts.)-slohtto, Haufe (von
Menschen) = schw. dial. slod, m. (Haufe).
| 'sluktol; (Ip. S.), (Drt.) sluökties, scharfsinnig = nw. schw. klyftig,
| v *klyftug.

[Nr. 1.0

304 J. QVIGSTAD.

slhurvas (Kr.), unordentlich = nw. slurven.

slæddø, g. slædo (Ib.), nackte Flåche auf dem ne eines
Berges = nw. sleda, f. (Ross).

slædæe (lp. S.), Sehlittsehuh = schw. dial. *sjeggjer, pl.; vøl. Å
anw. is-leggr, nw. is-legg, m., pl. is-leggjer; schw. islågg.

slæg30, g. slæddso (Kv. Kl. Lg. Ib.), (Kl. auch) slævö, g.
slevto, (Bls. Gl.) slæv'do, (Tlv.) slægga, (Lnv.) slæggø | lp. S.
(Ht.) slæzZzu (akk. -ub), (Drt.) slagge, grosser Schmiede-
hammer = anw. nw. sleggja. f. å

slæft (Kl.), (Sidw.) slæfta, 2. slævta (all. -ἢ | lp. S. slækt, (Lul.)
slækta, x. slæuwta, (Hm.) slækta, g. slævta, (Ume) slekte,
(Sors.) sliekta, (Ht.) sliekte, (Drt.) sliekt, (Jmt.) Slækta,
Verwandtschatt, (Ht. auch) Verwandter = anw. slekt, nw.
slegt, schw. slågt, f.

slærpa (all. -t) (Ib.): guölle-s. | 1». S. (Hm.) sleibo, 8. sleipo:
guölle-s., Fischschleim = nw. sleipa, f.; sleip, m.

slærvo, g. slæivo (BIs.) | Ip. 5. (Fjellstr.) sleiv, (Arj.) slæiwa,
(Ht.) slieivö (akk. -ub), (Jmt.) Sliewa (akk. -um), leiwga,
Kochlöffel = nw. sleiv, schw. slef, f.

slæp (lp. S.), grosse Arbeit, Måhe = schw. slåp, ἢ

slæpet (Πρ. S.), viel Arbeit haben = schw. slåpa.

slætt, slætta dal (Ip. S.J, ein halber Reichsthaler = schw. *slåt-daler.

slöhput (lp. S.: Ht.), los werden, los kommen = nw. sleppa.

småhka, (Sudw. Kr. Hf. Kv. Le. Of.) smahkka, g. småhka,
(Leem) smakko | lp. S. smak, (Hm.) smahkka, g. småhka,
(Ht.) småhke, Geschmack = nw. schw. smak, m. Vgl. lp. F.
måhko, g. mågo | lp E. måhhu, 1d., aus fn. maku.

småhkit, (Leem) smakkit | lp. S. smakot, (Lul.) smahkkut, (Hm.
Ts.) småhkkot (impf. -ojeu), (Arj.) smæhkot (impf. -0jeu),
(Ht.) smohkut, v. ἃ... schmecken, kosten = nw. schw. smaka.
Vgl. 1p. S. (Lul.) småhkit, v. p., sehmecken = schw. smaka.

smalla, g. småla (all. -ai) (Καὶ. Lg.), (Kl.) smollö, g. småld,
(Ib.) smallö, g. smålo, (Ib. auch, Bls. Of.) smoallö, g: smoalö ὦ
(all. smöllui), (Gl.) smolu, (Wst.) smöllö, g. smølö | Ip. 3 |
smala, (Arj.) smalla, z. småla, (Arv.) smålå, (Sors.) smålis |
(akk. smålab), (Sors. auch, Tirn. Ht.) smålå, Schaf = anw. |
smali, nw. smale, *småle, schw. dial. smale, m |

Trykt 8. November 1893.

EANET 29:
er VEN ἰὼ pg å

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 305

småves, g. småvva(sa), attr. småvva; (Leem) smavvo | lp. S.
smav(a), smaves, (Torn.) smavo, (Lul.) *smavvé (nur im
Plur.), attr. småvva, (Hm.) smavés, g. smavvasa, attr.
smavva, (Sors.) småva (attr.), (Ht.) Småavés, småavus, attr.
småvu, (Drt.) småva (attr.), (Jmt.) småwo, Småwo, klein,
(lp. F. auch) fein (v. Mebl) = anw. smår, nw. schw. små.
Hieraus wohl auch lp. S. smaives, smaivok, (Lul.) smatvuk,
attr. smai*vis, (Ht.) smaivies, fein zerstiickt.

smeltet (lp. S.), (Ht.) smeltet (pr. -eb), schmelzen, v. ἃ. = nw.
smelta, schw. smålta.

smiallétit (Ip. S.: Ht.), knallen = nw. smella.

småda, 2. smida (Kar.): dudno-s., Böttcher: ruöv'de-s., Schmied;
(Lnv. Ib. Of.) smidda, g. smida (all. -ἢ, 1) Schmied, 2)
geschickt; (Gl. Wst.) smedda, g. smeda, Schmied; (K1.)
smed, (Glv.) smitu, geschickt, arme-smita, welcher Nadeln
zu wetzen versteht | lp. S. smidd(a), 1) Schmied, 2) ge-
sehickt; (Lul.) smitå, geschickt; (Hm. Ts.) smedda, g. smeda,
1) Schmied, 2) geschickt: dudno-s., Böttcher:; 10910v'de-s., ge-
sehickter Eisenschmied; (Arj.) smedda, g. smeda, (Sors. Ht.)
smerre, (Tårn.) smerra, (Drt.) 3merre, Smidda, Schmied: (Ht.)
dodnu-smerre, Böttcher .-- anw. smidr, jarnsmidr, nw. smid,
smed, schw. smed, m. Vgl. (Ib. Of.) smirjår | 1p. ὃ. (Jud.
17, 4; Es. 44, 12) smirjo, (Torn.) smidjo, (Lul.) smirjo,
(Hm. Ts. Fld.) smir'jo, smer”jo, g. smirjo, smerjo, Schmied;

| lp. F. (Kv.) smiras, (Kl.) smedas, (Lg.) smiddad, attr.
| smiddes, geschickt.

smiddet, smirjet (lp. S.), (Ht.) smer'jet (pr. -eb), schmieden =
anw. smida, sehw. smida, od. lapp. Bildung aus smidda,
SmirJo.

smid'jo, 2. smidjo (Tlv. Bls.), (Sudw.) smid'jo, (Hf.) smigjo, g.
smijo, (Kl.) smedjö, smijjö, (Alten, Καὶ. Lnv. Ib. Wst.)
smir'jo, smer'jo, 5. smirjo, smerjo, (Lnv.) smidd*jö, g.
smidjö, (G1.) smirju | lp. S. smirjo, (Lul.) smirtju, (Hm.
Ts.) smer'jo, smir”jo, 8.-goahtte, (Sors.) smerre, (Ht.) smerju,
(Drt.) Smærja, smædjo, Smædja, Schmiede = anw. smidja,
nw. smidja, ἢ, Vgl. lp. S. (Torn.) smida-kote, Schmiede;
s.-jalug, Amboss.

20

βις

900 J. QVIGSTAD. ok

smiera-gahtto, (Kv. Kl.) smer-kahtto, 8. , , (Kr. Krl. Ib.) smer-
gahtto, x. -gålto, (Lg.) smir-kahtto, Zauberkatze (= baran,
s. dies) | lp. S. smir-katto, Alp, (Lul.) smer-katto, Zauber-
katze = nw. schw. smør-katt.

smier-vuödna, (Leem) smer-vuodn, ein Fjord in Westfinnmarken
= nw. smør-fjord.

smijo-bællö (Kl.), Schmiedebalg = nw. smidje-belg (belj), m.

smikk (Ip. S.), adv.: 8. tevas, ganz voll = nw. smikk-full. |

smilkkit (Ib.), wetzen (eine Sense) = nw. (Senjen) smikka.

smol'dé, g. smolde (Ib.), Brocken: vel. nw. smulder. Aus smol'de
(Ib.) smol'dit, zerschlagen. |

smolko (lp. S.), Brocken; (Lul.) smul"hku, Plunder = schw.
smolk, n.; hieraus auch lp. S. smolke, Abfålle; vgl. lp. F..
smuöl kot (impf. smulkum), zerbröckeln, v. ἃ. |

smollet Ip. S.), (Lul.) smollit, (Ht.) smollot (pr. -ub), zerschlagen
= nw. smola, smolla, schw. dial. smola. Hieraus lp. S.
smollanet, (Lul.) smollomt, (Hm. Ts.) smollonet, (Ht.)
smollamid, v. n., zerbrechen, zerbröckeln. —Vielleicht —

ist jedoch smollet etc. von lp. 8. smol, Brocken, (Lul.)
smollé, Krume, Scherbe (= nw. *smole, m., schw. dial.
smola, f.) abgeleitet. |
smæhkkot, pr. smæhkom (Friis). v. a., in kleine Sticke zerbre
chen = anw. smakka (verkleinern). |
smell (Ip. S.), (Ht.) smielle, Knall = nw. smell, schw. småll, m.
smællta, (lp. S.: Lul.), Brihe, mm welche Mehl eingerihrt ist
= schw. dial. (Norrb.) smålta (Wiklund).
snabb (Ip. S.), (Ht.) snabbie, snabbs, snabbu, sehnell = schw. snabb.
snat dit, snai'tit, (Lg.) snei'dit, (Qf.) sneitit | 1p. S. snattet, (Hm.) |
snai'det (impt. -ejeu), (Ht.) sneiret (pr. -eb), schråge ab- |
hauen od. abschneiden, (Kl. Lg.) schneiden (Brod); lp. 8. |
(Ht.) sneitet (pr. -eb), Einschnitt in etw. machen = anw.
sneida, nw. sneida, od. lapp. Bildung aus snaito. -
snatto, g. snaito, 1) sehråge abgeschnittenes Stick, 2) sehråger |
Schnitt; (Ks. Ib.) snaite, Span; (Ks. Lg.) snefda, 8.
smæida, (Of.) snæita, g. snæita (all. -), schråge abge-|
schnittenes Stick, (Lg. auch) eine Schnitte Brod | 1p. 8.
snaito, Einschnitt, (Ht.) snatrie, abgeschnittenes Stiiek τὶ

1893.]

NORDISCHE LEHNWÖRTER. 307

anw. sneid, nw. sneid, f.; vgl. (Kl.) stump-snaid, (Ib.)
stummpa-snev da, -snai'te | lp. S. (Hm.) stummba-snav do, (Ht.)
gåhku-snairie, eine Schnitte Brod = nw. stump-, bakesneid, f.

snakkot (lp. S.), sprechen = schw. snacka.

snal'do, g. , od. smaldo | lp. S. snaldo, (Lul.) snalltu, (Hm.)
snal'do, 2. , , (Arj.) snaldo, (Sors.) snaldie, (Ht.) snaldo.
snaldåje, (Drt.) snaldeje | lp. R. (T.) nallte (all. -eja), (K.)
noilte, (N.) na'ltig, Spindel = nw. snelda, ἢ,

snåhpes, 2. snahppasa, (Leem) snappes, (Kv.) snahpp:is, g. -a(8a),
(Sidw. Kr. Kv. auch, Krl. Le.) snåhpok, (Wst.) snöhpok,
(Of.) snuöbis, 2. snuohppå | lp. S. snapes, snapok, (Ar).)
snåhpas, g. snåhppasa, (Sors.) snahppa, (Jmt.) Snehps,
sehnell = nw. snåp, snop.

snahppit (Ib. Οὐ), (Glv.) snehppit, sehnappen = nw. schw.
snappa.

snar'bo (lp. S.: Hm.), rauh (beim Anfihlen) = nw. snarp.

snardok, pl., eim Hof im Kirchspiel Tromsösund = nw. snar-by

(aus *snard-by). |

snar'ke, g. snårke (Kl.), (Bls. Wst.) snar'ke, g. snarke | lp. 8.
(Ht.) snårke, die Haut der gekochten Milch = nw. snerke,
snerkje, m.

snarrat, pr. snaram (Kv. Lg. Of.), murren und die Zåhne
zeigen (v. Hunde), (Glv.) snarrat, murren | lp. S. (Ht.)
snerret (3 sg. præs. snarrd), murren; vgl. nw. snarva?

snarrta (lp. S.: Sors.), (Jmt.) snærrta, Snarrta, bald = nw.
schw. snart. ;

snarru (lp. S.: Ume), (Drt.) snarro, snarrd, Schlinge = anw.
nw. sechw. snara, f.

snaule, snaulok, sneule, snol (Ip. S.), (Ht.) snavle, snoale, (Drt.)
snole, gierig = nw. schw. snål.

| Snaves, g. snavvasa; snavvad (lp. S.: Hm.), sehr kurzhaarig

(v. Thieren) = nw. snau. Vgl. lp. F. snav'gad, (Ib.) snav'ge,
g. snavge | lp. S. snauge, snaukes, snaukok, (Hm.) snåvgog,
id., welche anw. *snaugr, nw. *snaug, voraussetzen.

| sneitet (10. S.), zurechtweisen = anw. sneida.
| Smevds, Ὁ. snevvasa (lp. S.: Hm.), geschickt zur Handarbeit

. (nw. nethændt) = anw. snøfr.
20*

308 J. QVIGSTAD. [NE 8

snierral, dickes Tau; vel. schw. dial. snårel (Rietz: snara).
snikit (Kr.), etw. erschleichen; (Ib.) snikat, pr. snikam | lp. S.
(Ts.) snikit, betrigen = nw. snikja.

snihkkar (Kv. Krl.), (Kl) snehkkar | Ip. 8.) snikkar, (Hm.)

snehkkar, (Ts.) snihkkar, (Ht.) snahkkere, snåhkkere, (Drt.) -

snåhkkare, snæhkkare | lp. E. Snikkar, Tischler = nw.
snikkar, snekkar, schw. snickare.

snikket (Ip. S.), (Lul.) smihkkit, tisehlern = schw. dial. snikka.

snihppar (Kr. Kv. Ib. Of.), scharfes Eisen zum Aderlassen =
nw. snipper(t).

snitit (Krl.), schråg schneiden = nw. snida. Vgl. (Kv. selt.)
stummpa-snida, eine Schnitte Brod = nw. snid; (Lnv.)
smddot, adv. schråg.

snivas, g. smivvasan (Ib.), nett, zierlich (v. einer Arbeit | Ip. S.

sniva, snivok, snivvok, (Lul.) smivuk, attr. kis od. snivva,

sauber; vgl. schw. snygg (hieraus (Ts.) snugga, sauber).

smivas, 8. snivvasan (Ib.), karg im Geben; (Kr.) snævvar, wenig

Ὁ
essend = anw. *snøfr, nw. snøv, snæv.

snoallot, pr. snoalon (impf. snullun) (Lg.), (Kv.) snølit (får
*snoalit), wåhrend der Mahlzeit die Essenden beobachten,
um etwas von dem Essen mit zu bekommen (v. Kindern
und Hunden) = nw. snåla.

snoahppat, pr. snoabam (impf. snøhppim), schnappen, pfliicken,
immer essend herumgehen = nw. snopa.

snudæet (lp. S.), wittern = nw. snydja.

snudåot, pr. snudåom, (Friis, Leem) snuddat, pr. snudam,

schnauben = nw. snyda.
.-"

ἢ
smuihkket (pr. snohkkåb) Ip. S.: Ht.), schnauben = nw. snukkar

Vgl. biermit lp. S. snukk(a), Schnupftabak.
snul ke, g. snulke, ein Berg in Ibbestad = nw. snørken.
snuöddardet, snuöhttardet, snuöhtardet, 1) nach etw. Essbarem
schnobern, 2) Kleinigkeiten stehlen, naschen = anw. snodra,
nw. snotra.

snuöhkke, 2. , οὐ. snuöhke, kleiner Haken (an den Spulen-
) ? ”2

Θ
fliigeln des Spinnrockens od. an einem Kesselhaken) = nw.

nok, m.

1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 309

snuop. nopp (Ip. S.), (Austr.) nuopp, (Lul.) snuöhpa. Sehnupfen,
(Hm.) snuöhppa, g. snuöba, Rotz = schw. snufva, 1.
snire (all. - (Lnv. Of. Wst.), (Nb.) snæv're, δ. snævre (all. -t),
Ip. S. smuore, (Lul.) snuörre, (Hm.) smuorre, g. snuöre,
diinnes Seil, (Lul.) Schnur, (Nb.) Schnur (am Spinnrade)
= anw. snøri, nw. schw. snöre, n.
snurrat, pr. snuram, spinnen (v. einer Katze) = nw. snurre.
smuri (Ip. S.: Ts.). Rotz = nw. snor, n.
snå-sparra, ὁ. -spåra (Ip. S.: Fld.), (Arj.) snji-sparra, Schnee-
ammer (emberiza nivalis) = nw. sny-sporr, m.
smussot, pr. smuson (Kv.), schnauben (bes. vor Zorn) = nw.
SNUSa.
snuv'da, g. snuvda (Kv.). Knoten an einem Neil od. Drahte =
nw. snu (aus *snud), m. å
lp. S. (Drt.) snorra, Knoten
an einem Seil = nw. snur, m.
snUDvar (Sidw. Kv. Lg.) = goalva!, = nw. snuar.
snækta (komp. snærtabut) (Kv.), adv., sehnell = nw. snøgt.
soahka, ein Kirchspiel in Jemtland = schw. undersåker.
soaldat; (Siidw. Kr. Kl.) soaldak, g. -aha od. (Kl. -agan), (Of.)
| sol-dahtta, g. -dåhta | lp. S. soldat, (Ht.) soaldat, Soldat
= nw. schw. soldat.

smuv'ra, g. snuvra, (Kr.) snura

| soames, g. soabmasa | lp. S. somes, pl. somaseh od. sobmaseh;

(Lul.) sømes, 2. söppmasa, (Hm.) somes, g. sobmasa, (Fld.)

soamis, (Ume) suomas, (Ht.) suömies, suömis, (Jmt.) sømies,

irgend ein = nw. som.

| soahppo, 8. .. (all. søhppui) (Kv. Lg. Kl. Bls.), (Hf.) søhp, g.
söhpa (all. -t), (Gl. Wst.) sohppu, 8. söhpiu | Ip. S. (Ts.)
soahppo, (Ht.) soahppu, Seife = nw. såpa, f. Vel. lp. F.
(gew.) sai'bo | lp. S. satpo, (Lul.) saipu, (Ar). Ume) saibo,
(Ht.) saibu, id., aus fn. saipio.

00 σα, 8. SOUrga (all. sor'gi), (Ib. selt:) sor'ga | Ip. S. surgo,

- (Lul) sur'ku, suorgo, (Hm. Ts. Fld.) surgo, 3. surgo,

(Arj. Sors.) surgo, (Ht.) sorrgu, (Drt.) sorrga, sarrga, (Jmt.)
sarga, sarr*ga, sar"ka, Trauer (lp. F. bes. um einen Ver-
storbenen), Betriibniss = anw. nw. schw. sorg, f. Merke
lp. E. sorgo, Mitleid, aus fn. surku.

810 7. QVIGSTAD. | [NRL

soar'pö, ὃ. soarpö (all. s90rpui) (Ib. Of.), Schnee mit Wasser
vermischt = nw. sorpa, sørpa, f. :

soar'sa, suör8a, δ. soarsa, suörsa, (Ht.) soarrsa, ein Kirchspiel
in der Ume-Lappmark-= schw. sorsele.

soærtas (Lg.) | lp. S. (v. Diben, p. 307) suortas, schwarz = nw. |
schw. svart, nw. sort.

soahtto, 2. , (Kr. Hi. Kv.), (Krl. Lg. Lnv. Ib.) ΒΘ
sæhto | lp. S. (Hm.) sæhtto, g. , , (Ht.) sueimie-siæhtu,
kleiner Haufen, Stapel (bes. Heu, auch Holz, Torf), (Ht.)
kleiner Haufen Heu = nw. såta, sæta, f.

seddo (Ip. S.: Lul.) Wisch = schw. sudd, m. (Wiklund).

sodna-bæi've, (Leem) sodno-bærvve, (Kl.) sun-dak, g. -dæw, (Gå.
Wst.) sun-dak, g. -aga, (Glv.) soddno-pærvi | 1p. S. sodno-
peive, (Hm. Ts.) sodna-, sodno-beive, Sonntag = anw. sun-
nudagr. nw. sundag; fn. sunnuntai.

sodvig-mar'g0, g. -marko, eine Gegend im Kirchspiel Trondenes
= nw. *sudvik-mark, jetzt søvik-marken (nach dem Hof
Sövik = anw. sudrvik).

soket (Ip. S.), (Jmt.) sakkadit, sinken = nw. søkka.

sohkka-gær'ge (Ib. Of.), Senksteim am Netze = nw. søkkje-stem.

sohkkar, (Of.) söhkar | lp. S. sokkor, (Lul. Hm. Arv.) sohkkor,
(Arj.) suggör, (Sors.) suhkkor, (Tårn.) suhkkara, (Ht) Ὁ
suhkkore | lp. E. sukkar, Zucker = nw. sukker, schw.
socker, fn. sokeri. |

solla, g. ,, od. sola, (Kl.) soll, soall, på. soalak, (Lg. Bls.) soalfa,
g. sola (all. sulli) | lp. ὃ. (Arj.) sollo, g. , ; (Ht.) sølle,

Sieb = nw. såll, såll, n. S. sald.

sollo, 8. » od. solo, (Kl.) sullö, (Bls. Ib.) sillö, (Wst.) «al |
Ip. 8. (v. Diiben, p. 158) saljo, (Ht.) sallu, silfu, (Drt.) |
salla, πάν (der Weiber) - anw. nw. sylgja, pW. ᾿
sylja, f. |

Ὅν», να τὰ οὐ Te EG på

söhp-linnga, g. -linga (Ib.), Besen - nw. söpling; vgl. (Ib. Of) |
söhp-lima (all. -Ὁ | lp. S. (Hm.) =, (Ht.) so (le | :
-ub)yid. = nw. söp-lime, m. |
sor'ta, 8. sorta, (Lg. Ib. Of.) somta, g. soarta (all. sa ΠΡ. 8.
(Lul.) sorta, Sorte = nw. schw. sort, m.; fn. sortti.
soupa (lp. S.: Drt.), Suppe = nw. supa, f.

«ἰῷ

1893.]| NORDISCHE LEHNWÖRTER. 911

βρίίρα, 5. soupa (all. -t) (Lnv. Ib.) Buttermilech = anw. nw.
saup, n.
sompot (impf. -0jim) (1b.), (Of.) suhpot (får *suöhpot) (impt. -0jim)
(Of.) | lp. S. sopet, (Ht.) sölpet, supöt (pr. -ub), fegen =
anw. söpa, nw. schw. sopa.
s0uso, ein Thal in Helgeland = nw. susendalen.
somta (all. -ai), ein Vorgebirge auf der Insel Arnö in Skjærvö
= nw. SOt-nes.
spabba, spåbba, g. spabba, 1) Birkenschwamm, 2) Spielball |
lp. S. svapp, Schwamm (bes. an Båumen), (Lul.) svåhpa,
(Hm. Ts. Arj.) svahppa, g. svåhpa, Birkenschwamm = anw.
SVOppr, m. |
spadal, g. spaddalan, ein Berg in Ibbestad = nw. svellen (aus
anw. *svadill, vel. anw. svadi, m.).
spaddit (lp. S.: Lul.), mit Spaten arbeiten = nw. spada, od.
lapp. Bildung aus spåta (5. spadda).
$padne, spanne, 8. , Od. spane | lp. S. spadne, spanne, spignja,
(Fjellstr.) spidne, (Lul.) spattne, (Ts. Arj.) spadne, g. spane,
(Ht.) spanne, (Drt.) spædna, das Zåpfchen im Halse = nw.
spene, spæne (anw. speni), m.; schw. tung-spene.
spadda, 2. spåda (all. -a) (Sidw. Kl. Lg. Bls.), (Krl. Kl.)
sparrå, 2. spårå (all.:-æi), (Ib. Of. Gl.) spadda, g. spadå
(all. -åi), (Wst.) spada | lp. S. spadan, (Lul.) spåta, spadan,
(Hm.) spåda, 2. , . (Ts.) spådan, (Ht. Drt.) spåra, (Drt.)
spåda, Spaten = anw. *spadi, nw. schw. spade, m.
spadda, 2. spåda (all. -ai) (Sidw. Kr. Hf. Kl. Lg.), (Kv.)
sparra, 8. spara (all. -ai), (Lov. Ib.) spaddå, g. spåda
(all. -a?), (Frus) spada | lp. S. (Lul.) spåta, (Fld.) spåda,
Pique = nw. spade, m. Kartenspiel war schon in der
Zeit des Königs Hans (f 1513) im Norden bekannt.
spagga (all. -ai) (Lnv. Ib. Of.), (Lavangen) svaggå, Weichen
(eines Thieres) = nw. svauge, m. |
spainas, spåinas, 2. spavnasan, Knabe (K1.), (Ib.) norwegischer
Bauernknabe, (Ts.) svainas, Diener | lp. S. svaines, svaid-
nes, pl. -esah, (Lul. Hm. Ts.) svåinas, g. svai'nasa, (Lul.)
svæin, svan, (Ar).) svåinas, g. svaidnasa, (Arv.) svaitnasa,
pl., (Sors. Ht.) svaines, (Tårn.) svainase, Diener, Knecht;

Drt.) svaines, Bauer = anw. sveinn, uw. svein, schw. sven.
2 7) ,

Vel. lp. F. (Lnv.) svænna (all. +t), Diener = nw. dial.

svenn, m.
spai'to, ὁ. spaito, schmale OQeffnung in einem Wald, Durchgang

δ
Θ

E salme ΝΕ 1

spakko (lp. S.), viereckige silberne Platte zur Verzierung des

Giirtels = anw. spong, f.?

spako (lp. S.), (Lul.) spåahkku, Span; (Hm.) hevel-spahkko,
2. -spåhko, Hobelspan = nw. spæk, f. Gehört hierzu lp. F.
smahkko, g. , od. småhko, 1d.?

spalfo, g. spålfo, (Kv.) spålla, g. spåla, (Lg. Leem) spallo, g.
spålo, (Bls.) val?fo, 2. valfo | lp. S. svalfo, (Torn.) svalf,
(Lul.) falffu, (Hm.) svalla, g. svala, (Fld.) fal'fo, g. falfo,
(Arj.) svalfo, (Sors. Tårn.) svala, (Ht.) svålu* (akk. -ub),
(Drt.) svåla, Schwalbe = anw. *svolva, gew. svala, DW.
svalaf.

spåanas, g. spadnasan (Ib.) | lp. 8. spanes, (Lul.) spånas, g.
spåttnasa, (Hm. Ar.) spånas, g. spadnasa, (Sors.) spånes,
(Ht. Drt.) spånes, (Drt.) spånase, Hobelspan = anw. spånn,
schw. spån, m.

spanderet (lp. S.), (Ht.) span-dæret, spendieren = nw. spandera.

spånska (lp. S.: Lul.), (Ar).) spanska, Wein = schw. spansk
(Wiklund). |

spanna (Ks.), (Kt. Kv. Ib.) spanna, 8. » (all. - | lp. 8. (Ts.)
spamna, (Arj.) =, g. spåna, (Ht.) spanne, Eimer = nw.
spann, spann, m.

spanno (lp. S.: Hm.), (Ht.) spånie, Spanne = nw. spann, spann, å.

spårot (impf. -0jim) (Of.) | Ip. S. sparet, (Lul.) spårrit, (Arj.)
spærrot (impf. -0jeu), (Nors.) spørut, (Ht.) sporöt (pr. -ub),
(Drt.) spøri, (JSmt.) spørohtet, sparen = anw. πῆ. schw.
spara.

sparra (Ip. S.), (Arj.) sparris, g. sparra,- (Ht.) sparrå, (Drt.)
sparrd, Hölzchen zum Ausspannen der Thierfelle, die ge-
trocknet werden sollen; (Ht. auch) Querhölzchen im Ge-
stell zum Trocknen der Kiise = anw. sparri, m.

sparrit, je zwei und zwei zusammenbinden = nw. sperra, od.

lapp. Bildung aus Ssparro.
] 8 Ί

å

0

312 | J. QVIGSTAD. [Nio

π΄

1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 918

sparro, 8. ., Od. sparo, ((6]1ν.) sparru, Bindel (v. zwei Dingen,
bes. Fischen) = anw. ΠΥ. sperra, f.
sparro, 8. » (Sidw. Nb. Tn. Kr. Tlv. Kl.). Sparren in einer
lappischen Erdhiitte = anw. nw. sperra, f.
spar'to, g. sparto, (Kl. 6]. Wst.) var'to | lp. S. svarto, varto,
4 vatter, (Lul.) var”htu, (Hm.) var'do, (Ts. Ar.) varto, δ.
varto, (Sors.) vahter, (Ht.) vurrte, (Drt.) vahttare, vahtare,
våhtere, Warze = anw. varta, nw. vorta, schw. dial. vart,
varta, i.
spa(spå)-serit, spazieren = nw. spasera.
speijot, speeatet (lp. S.), spotten = schw. dial. speja.
speipedalik, (Ib. Of.) sværpa, g. svæipa (all. -t), Einschmtt im
Fassreifen | lp. S. sveip, (Lul.) svæi*hpa, (Hm. Ts.) svær'ba,
2. sværpa, Fassreifen = nw. sveip (Einschnitt im Fassreifen),
| f. Vel. (Kv. Le.) spéipaldaht, 2. -aga, Finschnitt im
| Fassreifen = nw. *sveiphal(d); (Friis, Kr.) steipik, id. =
| 9 ἢν. *sveiping.
speisig, speiseg, (Lnv.) speise | 1p. S. (Ht.) spæise, Speciesthaler
| = NW. SpeIsi.
- spel'dé, gi. spelde (Ib: Of.), Querhölzchen im Gestell zum Trocknen
| und Aufbewahren der Kise = nw. spjeld, n.
- spelmanne (lp. S.), (Ht.) spielemanmie, Musikant = nw. schw.
| spelmann. ἢ
| spiddna od. spiddnas, g. -asa (Glv.), Pinne, Pflock = nw. schw.
| pinne, m. N. pinna.
| spidit, spidit | 1p. S. svidet, (Lul.) svitit, (Ht.) sviret (3 præs.
| -eje), Υ. n., sehmerzen = anw. svida, nw. schw. svida; vgl.
(Hm.) svidet (impf. -ejet), Υ. a., sengen = anw. svida, nw.
i Fi svida.
| spidne, spine, &. spine, spine, (Kl.) spinne, g. sping | 1p. S. svine,
| (Lul.) sviene, 2. svine, (Hm.) svine, (Arj.) svidne, g. svine,
| (Sors. Tårn. Ht.) svinie, Schwein = anw. svin, nw. schw.
| me svin, ἢ.

spidni, 2. spini, auch spenna (all. -ai), eine Insel in Karlsö =
| nw. spena.
|spiele (Jp. S.: Ht.), Spiel, Instrument = nw. spel, n.

Å spiel kat, pr. spielkam (ampt. spilkim); stielkat, pr. stielkam,

[Nri 1.

814 J. QVIGSTAD.

etw. gsebrochenes durch Anlegen von Sehienen oder dureh

Umwinden heilen (reparieren) = nw. spjelka.

spiella, g. spiela, (Sudw. auch) spiello, (Kr.) spælle, g. .. (all. <å), hå
(Lg.) spielle, g. .. od. spiella, 2. ,, (all. spill), (Ib.) sell δ.
spela (all. -7), (ΟἿ) spella, g. spela (all. -t) | 10. S. spele
spelte, (Hm.) spiella, 8. ,, , (Ht.) spiellie, spellde, Schieber

zur Verschliessung des Rauchloches = anw. speld, ἢν.
EN

spjel(d), n 3
spier'bat, pr. spierbam; vier'bat, pr. vierbam; (Södw.) spår'vit,
(Utsjok) spar'vat, (Hf.) var'vat, pr. vårvam, (Ib. Of)
spar'bit, drechseln = anw. sverfa (feilen), nw. svarva.
spier' di, σ. spierdi (Gl.), (Kl.) sper'de | lp. S. sverde, (Torn)
svierd, (Lul.) sverte, (Hm.) sver'de, g. sverde, (Ts.) svir'da,
(Arj.) svær'di, g. sverde, (Ht.) svirdie, svær'de, (Drt.)

svierde, sviedrie, sveddre, (Jmt.) Sviær'die, Schwert = anw.

sverd, nw. sverd, schw. svård, n |
spierkol, Reifen aus einem geflochtenen Weidenband: vgl. nw.
sverkel? EG |
spierta, g. spierta (all. spir'ti), ein Ort in Finnmarken = πες |
sværholt (im Gerichtsprotokoll får Du fir 1708:
svært-holt). |
spiggo, 8. spigo; spigos, 8. spikkos (Friis); spigo, Peitsche =
nw. sviga, f.; vel. ρίζα od. Ky ο΄, spita (all. -at) .1Ρ. 8.
sviea, (Lul.) 3vileu, (Hm.) svita, g. svita, Peitsche, Ruthe,
und lp. F. (Ib.) spihöd, g. spito, Ruthe ohne Zweige,
welche nw. *svigje, m., *svigja, f. (vgl. anw. svigi, nw. |
svige, m.) voraussetzen. Å
spikar (Kr. Ks. Kv.), (Lg. Bls. Lnv. Ib. Of.) spigir, g. spille |
kara | 1p. S. spikar, (Hm.) spilhkkar, (Ts.) spigir, 3. spilk-
kara, (Ht. Drt.) speikare, (Ht.) spaihkara, spaihlte |
eiserner Nagel = nw. spikar. δ ἃ
spikke (ΕἾ 115), (Kr.) spilkke, stark gepökelt | lp. S. (Ht.) spir
salldå, Pökelhering = nw. spike-, spikje-.
spile, 2. , (all. -i), (Krl.) spelle, g. spele, (Ib.) spele: på lp. 8.
svill(e), (Lul.) svilli, g. , od. svili, (Hm.) svelle, g. svele,

der Mann der Schwester der Frau = anw. *svili, pl. svilar, m.

1598.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. "315

- spillit (Kv.) | lp. S. spillet, (Lul.) spillt, (Ht.) spillet (pr. -eb),
vergeuden, verschiitten = anw. nw. schw. spilla.
spillo (lp. S.), (Ht.) spellu, Verlust = nw. spille, n.
spira (lp. S.), (Ht.) spire, Scepter = nw. spir, n.; schw. spira,
f. Hieraus wohl auch lp. S. spirec (spireg, 5. dimin.?), Schlågel
(beim Ballspiel).
spirlussat (Kl.), zappeln = nw. sperla.
spisit (Ib.), spissen (zwei Stilcke Tau) = nw. spissa; vgl. (Ib.)
spisa, Splissung = nw. Spiss, m.
spiss (lp. S.), (Arj.) spissa, g. , , (Sors. Ht.) spise, (Tårn.)
spisa, (Drt.) spisse, Feuerherd = nw. schw. spis, m.
spisset (lp. S.), hinreichen = nw. spissa, schw. spisa.
spihttal-dav'da | lp. S. spitta-tauda, Aussatz; vgl. anw. spitall,
nw. spital (Hospital); fn. spitali.
spihttalas | lp. S. spetelsk, (Lul.) spitala?, aussåtzig = nw.. spi-
telsk, schw. spetelsk, fn. spitalinen.
spihtto, 2. » (Kl. Lg. Kar.) | lp. S. (Hm.) goddem-spihtto,
| Stricknadel; (Hm.) borjgs-s., Stöckchen, womit das Horn
| des Segels befestigt wird = anw. nw. spyta, f.
| spiv' ka, g. spivka, Scherz = nw. spøk, n.
spiv' kit, scherzen = nw. spøkja, od. lapp. Bildung aus spiv ka.
| spoaddo, 2. spoado (all. spøådui), kleme Schaufel, kleiner Spaten
| Ip. S. (Lul.) spøtu, Ladestock = nw. spoda, f. Vgl.
lp. S. (Ht.) spoarale, kleiner Spaten zum Umriihren = anw.
*spodill.
| spoahka-njar'ga, ein Ort am Lyngenfjord = nw. spåke-nes.
. spoddet (lp. S.), (Hm.) = (impf. -ejeu), (Ht.) spöhtet, spöhtet
| (pr. -eb), spotten = anw. nw. schw. spotta.
sponntit, bonntit, zusammenfalzen (Bretter) = schw. spånta.
sposket (lp. S.), spotten = schw. spåtskas.
spovit (fir *spoavit) (Sidw. Kr. Ks. Kv.), (Lg.) spuovit, (Sidw.
Krl. Lg. Of.) spoavvat, pr. spoavam (impf. spøvvim) lp. S.
spovet, (Hm.) spøvvat, pr. spøvau, (Ht.) spjadid, wabrsagen
9 =nw. schw. spå.
sprainet, spraidnet (lp. S.), schnell aufspringen = anw. nw.
spræna ἢ

816’ J. QVIGSTAD. | [Nr DE

spreggit (Bs. Ib. Of.), (Lg.) sprienngit, zu Schanden reiten —

(ein Pferd) = nw. sprengja.
sprettet (lp. S.). v. n., ausbrechen = nw. spreita.

sprettet (lp. S.), durchstechen: vina-kaggab s.: vel. nw. spretta

ei tunna. Aus ΠΥ. spretta vielleicht auch lp. F. rehttit,
stechen.

sproahkkalag, sehwatzhaft; vel. nw. språka.

spræhkku (Ip. S.: Ht.), Spalte = nw. sprekka, f.

spæidna, spærna, &. spæina, (Friis auch) spende, (Ib. Of.)
svænna, 5. svæna (all. -7), (Of. auch) svær'na, g. sværna |
lp. S. (Hm.) svæi'na, månnl. Name = nw. svein, svenn,
*svend.

spæjal, ὁ. spægala; spægal; (Friis auch) spigal: (Krl.) spæjjel,
(Kl) spægjal, (Bls.) spedel, (Ib. Of.) spæddel | lp. S. spejel,
(Hm.) spedel, (Ar).) spijel, (Ht.) spejjele, (Drt.) spæila,
(Jmt.) spöjila, Spiegel = nw. spegel, spegjel, speiel, spigjil,
speil, m.

βρῶ γα)" (Ip. S.: Lul.), (Hm.) speddar, Kundschafter = nw. spæjar, |

schw. spejare.
spælla, ο. spæla | 1p. S. spiæl, spjæla, spæl | lp. E. spælle, Spiel-

Θ

karte, (im Plur.) ein Spiel Karten = nw. schw. spel, n.

spællat, pr. spælam | lp. S. spiælet, spælet, (Ht.) spiæeladid,

(Drt.) spielet | lp. Ἐπ. spællaå, spælliid, spielen (Karten) =
nw. schw. spela. Hieraus auch lp. F. spellit, (Ib.) spællat,
pr. spælam | Ip. S. speletet, (Lul.) speletit, (Ht.) spiæladid,
spielen (auf einem Instrument).

spærro (lp. S.), (Lul.) sperru, g. sperru, (Hm.) spærro, 8- » >»

ς

loses Lederstiickchen, welches man in den Schuh iber
einen Riss legt = anw. spjor, nw. spjør, f.
spölo (Bls.), Spule = nw. Spøl, f.
spörs-moalla, g. -moala (all. -mølli) (Qf.), Frage, (Glv.) pærsmåla,
Katechismus = nw. schw. spørs-mål (Wiklund).

spöteles (lp. S.), (Ht.) spöteles, spotelse, Gespenst = nw. Spø-

kjelse, n.

srå-jukso, σ΄. =juvso, ein Arm des Tysfjords = nw. skråv-kjosen.

sridis, g. -asa, attr. srida (lp. S.: Arj.), reissend (v. einem

1893. | NORDISCHE LEHNWÖRTER. SLY

Fluss) = anw. stridr. nw. strid. Hieraus lp. F. (0f.) strides,
pl. stridåsak, reissend (v. Strom).

srinkkar (Stockfleth, 642*), ein Lappe, der ins Steuerbuch eben
eingesehrieben ist (Sporrings Relation ang. Findmarken in
, Topographisk Journal for Norge, VI, p. 128); ein ein-
gewanderter Lappe (Friis, En Sommer 1 Finmarken, 2te
Ausg., p. 5. 9) = nw. springkar(l).

srop (lp. S.), Grosssprecher; vgl. schw. dial. skroppa.

ståba-vuödna, ein Fjord in Salten = nw. stav-tjord.

stabba (all. -ai)) Haublock, Amboss, (Sidw. Hf.) das Unter-
gestell des Ambosses = (Lnv. Ib.) smido-stabba; (Ib.) aive-
stabbå, Heustapei | lp. S. (Arj.) stabba, Amboss, (Ht.)
stabbu, Haublock = nw. stabbe (smidje-s., høy-s.), m

stad(a) (lp. S.), (Lul.) ståta, (Hm. Ts.) ståda, (Ar).) stadåa,
g. ståda, (Sors. Ht.) ståre, (Drt.) ståre, (Jmt.) Stara, Stadt,
(Arj. Sors.) Kirchenplatz = anw. stadr, nw. schw. stad, m

stadet (lp. S.), (Ht.) stæret (pr. -eb), (Drt.) stæri, stædi, (Jmt.)
steærit, Sterih, festhalten, lenken = anw. stedja.

stadde, 2. ,, od. stade, (Sudw. auch) staddo, (G1. Wst.) stadda,
8.-,, , Amboss, (Sidw.) das Untergestell des Ambosses =
anw. stedi,

m.; vgl. staddi, ein Berg im Tysfjord = nw.
| sted-tind.
stades, 2. staddasa | lp. S. stades, stadok, (Hm.) stådog, fest,
sicher, gesetzt; (Ht.) ståries, sicher, gewiss; støreka, (Drt.)
| ståries, stares, stödege, gesetzt (v. einem Manne) = nw.
stød; vgl. lp. S. (Lul.) ståta, adv., wahr, ernsthaft; (Ht.)
staran, adv. fest, sicher.

i stad”fo, 2. stadfo, (Ks. Kv. Krl. Kl. Lg. Bls.) staffo, g. ,, od.
ståfo, (Luv. Ib. Of.) stad'fø, g. stadfø od. stadfø, (Lnv.
auch) statfo, g. stadfö, (Ib. 61]. Wst. Ts.) star/fø, g. starfo
Ip. S. stadfo, (Lul.) starfu, (Hm. Ts. Fld.) star'fo, g
starfo, (Arj.) stadfo, Landungsplatz fir Boote = anw. stod,
f., pl. stodvar.

stågga (Ip. S.: Lul.), (Ts.) stagga-ruhtta, Miethgeld = schw.

*stagga (aus *stadga, val. schw. stådja) (Wiklund); vel

(Lul.) ståggit, (Ts.) stagget (impf. -ejeu), miethen (Diener).

|
7
,

å
i
i

|
:
|
3

Å
|
|

τὶ

-. :
ΓΝ

818 7. QVIGSTAD.

staggit, mit grossen Stichen anheften | lp. Εἰ. stagguå (impf.
-ujim), nåhen = anw. nw. stinga. 3

staggo | lp. S. =, (Lul.) staggu, (Hm.) staggo, (Arj.) stenge, —
(Ht.) staggo, stanga, Stange = anw. stong, nw. stong, sehw.
stång, f. Aus nw. stong auch lp. F. stoanngo, g. stoango, K
(Nb.) gubbas-stamnga, g. -stånga (all. -ἢ), Bojestange, (Hf.)
rælppen-stoanngo, skievva-s., (Sidw.) skievvo-stannga (8. 4

Skievvar). ἣ
staigo, ο..., ein Hof in Salten = anw. steig, jetzt steigen.
staikan-durre, ein Thal im Kirchspiel Hatfjeldthal = nw. steik-

vasdalen.

stainek (lp. S.), Senkstein; vgl. anw. steinn, m.
stainet (lp. S.), mit Senksteinen versehen (ein Netz) = nw. steina.
stainir, 2. staidnara, (Tn. Hf. Kl. Lnv. Of.) stainar, Meerwolf
(anarrhicas lupus) = anw. *steinir; vgl. stein-bita (Bls. Lnv.
Ib. Of.) | lp. S. (Ts.) stein-bita, id. = anw. stein-bitr, nw.
stein-bit, m. pr
stak (ΠΡ. S.), Feuerherd = schw. dial. stake, m. E
stalikka, g. stagå (all. -åi) (Kl. Lnv. Ib. G1. Wst.), (Bls. Wst)
stihkka, 8. stiga, (Tlv.) stigga | lp. S. (Hm. Ts.) stagam, Ὁ
(Arj.) stegan, (Ht.) staigane, (Drt.) steiga, Leiter = anw.
stigi, nw. stige, m.
stalikka, g. od. stahka od. ståhka (all. i od. -ai) | lp. 5. (Ht)
stålkie, (Drt.) stahkke, (Jmt.) stahka, Stahkie, Heuschober
= anw. stakkr, nw. stakk, m. Ε |
stahkka, g. stålka (all. -Ὁ (Lnv. Of. 61.) | lp. 5. (Hm) =>
(Ht.) ståhke, Unterrock = nw. stakk, πὶ. κ᾿ ῃ
stahkka, g. ståhka (all. -ai) (Krl. Kl. Bls. Lnv. Of), Leuchter

= nw. stake, m. g
stahkkar | lp. S. stakkar | lp. ἘΠ. =, ein Armer = nw. stakkar,
schw. stackare. |
stålikke, stahkke, g. ståge (gew.); (Kr.),snåhkke, g. snåge
(Leem) snakie, g. snage, (Sidw.) snåhka, g. snåga (all. |
-t), (Nb.) snåga, 8. » (all. -t), Stag = anw. nWw. stag, n.
stålle, stalle, g. ståle | lp. S. stale, (Lul.) stålle, (Hm. Ts.) stalle,

(Arj.) stalli, (Ht.) stalie, (Drt.) stale, stalie | lp. E. stål,

Stahl = anw. stål, nw. schw. stål, n. +

1893. | NORDISCHE LEHN WÖRTER. 319

stalhpadit (lp. S.: Tårn.), umwerfen = schw. stjelpa, (dial.)

stallp (Halåsz).

stalla, g. ståla, (Kr.) stalla, g. stala, (Lg. auch. Hf. Καὶ. Bls.)
stalle, stalle, x. stalle od. ståle (all. -7), (Kl. Wst.) stalla
(all. -a) | lp. S. stall, (Fjellstr.) stalle, (Ar).) stalla, (Ht.)
stallie, (Drt.) stallie, (Jmt.) Stallie, Stall = anw. stallr, ἢν.
schw. stall, m.

stammpa, 8. ståmpa (Sidw. Tn. Lg. Bls. Of.), (K1.) stammp lp. S.
stampa, (Ht.) stampö (akk. -ub), Zuber = anw. stampr,
nw. stamp, m.

stander, 2. stanndaran (K1l.), (Hf.) standår, Ståtze in einer
lappisehen Erdbitte = nw. standar.

stanet (Ip. S.). (Arj.) stænet, stehen bleiben = nw. stana, schw.
stanna.

stånnda. 2. stånda (Kv.), der gehörige Stand (v. Sachen):

- standast læt, im gutem Stande sein | lp. S. stand, vitæ
genus; stond, conditio, status = nw. stand, schw. stånd, ἢ.
stangit, (Krl. Lnv. Ib. Of.) stenngit, einschliessen, (Kv.) bes.
mit dem Zugnetz; (Kv.) stanøit, schliessen (z. B. ein Haus),
stillen (das Blut) | lp. S. stagget, (Lul.) staggit, (Hm.)
stagget (impf. -ejeu), (Ht.) stægget (pr. -eb), (JSmt.) stekkih,
zuschliessen, eimschliessen = nw. stengja, schw. stinga.
stannga, 2. stanga, Vorrichtung zum Verschliessen, (Kv.) Fang,
der in einem Zugnetze eingeschlossen ist; (Leg., Friis)
stænnga, 5. stænga, ein Stab zum Bewegen und Anhalten
des Weberbaumes (Friis), (Lg.) = (Kv.) stannga | lp. 8.
(Hm.) nuöhtte-stagga, &. -staga = (Kv.) stannga = nw. stengje,
stenge, n. Vgl. lp. F. (Ib.) stænkek, (Of.) stænkek, g.
-egan | lp. S. staggek, Vorrichtung zum Verschliessen =
nw. stengjing.

stapp (p. S.J: 8. tevas, ganz voll = nw. stapp-full.
stahppe, stålhppe, ὁ. ståbe, ståve, 1) Streifen mit besonderer

Farbe, 2) Fassdaube; (Kr. auch, Ks. Lp. Kl. Lg. Bls.
Lnv. Ib. Of. Wst.) stabes, ståves, g. ståhppasa | lp. S. (Hm.)
dudno-stavva, (Ts.) -ståhppa, g. -ståva, (Ht.) dodnu-ståva
(akk. -ub), Fassdaube; (Arj.) stahpe, g. ståbe = spel'de =
anw. stafr, nw. stav, m. Hieraus auch lp. F. (ΟἿ) stavva,

820 7. QVIGSTAD.

g.
in einer lappischen Hiitte.

stahppot (impt. -ojim) (Ib. Of.), (Sidw.) stiihppit | lp. S stappet,
stæppet, (Ht.) stæhpet, stopfen (föllen) = anw. nw. stappa.

starra, δ. ståra (all. -ai) (Sudw. Tn. Kr. Ks. Kt. ἘΠῚ, (Kv. Kl
Lg. Bls. Lnv. Ib.) darra, g. dåra (all. -ai), (Of.) tarre,
2. » , laminaria; alaria esculenta = anw. pari, nw. tare, m. Å

starrit, starr anblicken = anw. nw. stara.

starro (Ip. 8.), (Lul) stårru, g. stårru, (Ar).) starro, ἘῸΝ
(Drt.) starrg, Riedgras (carex) = anw. storr, nw. storf,
schw. dial. (Westerb.) star, f.

ståval, x. (ΗΠ). od. (Nb.) stavval, der oberste Stock in den
Winden einer lappischen Erdhiitte = anw. staflægja, nw.

g. stava (all. -i), (Sidw. Nb.) stalppe(n)-juöl'ge, Eckpfosten —

stavlægja, f.

stavdne, stav'ne, g. stavne, (Ib.) stab'ne, g. stabné, (Wst.) stammå
I 1p. S. stabne, (Lul.) stab'né, (Hm. Ts. Fld.) =, g. stab
(Hm. auch) stamne, (Arj.) stabne, (Ht.) stabnie, (Drt.)
stabne, Steven = anw. stafn, nw. stavn, stamn, m.

ståvit, (Lb.) ståvot (impf. -0jim) | lp. S. stavadet, stavatet, (Lul.)
ståvit, (Ht.) ståvadid, buchstabieren = anw. stafa, nw. stava,
schw. stafva.

stavra, g. ståvra; statra, g. ståura (all. -at) | lp. S. staura,
(Lul.) ståu*ra, (Hm.) stavra, g. ståvra, (Ht. Drt.) stavra,
(Smt.) staura | lp. Εἰ. stavra, Stange, Pfahl = anw. staurr,
nw. staur, m.

ståvval, (Stockfleth, 652") stavalas, (Sudw.) ståvels, (Of.) ståvels

lp. S. staveles, Silbe = nw. stavelse, n.; schw. stafvelse

f.; vgl. 10. S. (Lul.) *stavak in: stavakita (all. pl.) lærrat,
Einen buchstabieren lehren, = nw. staving.

stei'bet (impf. -ejeu) (Ip. S.: Ts.), die Angelschnur auf und ab
bewegen = nw. støypa.

stevdnig, (Ks.) stevneg, (Kv.) stevnet, g. -ega, (Lg.) stievnet,
g. -ega, (Lnv. Ib.) stev'neg, (Ib. Of.) steb'neg | lp. S. stebnek,
(Lul.) steppnik, (Hm.) stébneg, (Ht.) stiebnige, (Drt.) steb-
nege | Ip. E. stævnig, gerichtliche Vorladung = anw. stef-
ning, nw. stevning. |

stidet, stödet, g. -ega (Lig.), (Kl) stideg, studeg, stedug, (Ib.)

Trykt 18. November 1893.

ΣΝ

Ὁ

1892.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 321

snedeg, (G1.) stedeg, Brasse = anw. stødingr, nw. støing
(aus ”*støding).

stieine (Ip. S.: Ht.), Stein = nw. stein, m.

stielka, 2. stielka (all. stilki) (Sudw. Kr. Kv. Lg.), Stiel in
Tabaksblåttern, in Heu = nw. stelk, n

stiella, stiellie, Stiælla (Ip. S.: Jmt.), Dit) stælle, Stelle = nw.
stelle, schw. stålle, n.

stielladid (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) stelladet, Stelladet, Stellaret,
ordnen, einrichten; (Drt.) dælli, bereiten; (Jmt.) stellet,
stellet, fiitttern (em Pferd) = nw. stella schw. stålla.

stier na, stierdna, g. stierna (all. -ai), eine Insel in Westfinn-
marken = nw. stjern-Ø.

stikko (Ip. S.), (Lul.) stihkku, (Hm. Ts. Fld. Arj.) stihkko, g.
» ; (Ht.) stahkko, stæhkku, (Drt.) stæhkku, ståhkkå, (Jmt.)
stahkua, steahka, Elle = anw. stikka, ἢ.

stihkko, 2. , (Kr. Kl. Lg. Lnv. Ib.), (Kv.) stihkka (all. -ai),
Stöckchen, womit das Horn des Segels befestigt wird =
nw. (segl-)stikka, f.; (Krl. Ib. auch) Stricknadel = (KI.

| Wst.) bundeg-stilkkö (nw. bundings-stikka) | lp. S. (Ht.)

| gurreme-stæhkku. Vgl. (Ib.) dolla-stihkko, Zindhölzechen

| = nw. fyr-stikka.

| stildet (fir *stilladet?) (lp. S.), setzen = nw. stille.

| stillet (Ip. S.), (Ht.) = (pr. -eb), befeblen, (Ht. auch) bitten -
anw. stilla.

stilhtar, 2. ,, (Of.), Stelze = nw. styltra, stiltra, f.

+ stimn/a) (lp. S.), hartnåckig = nw. stinn.

| stirdos, g. stir'dosa, starr (vor Kålte od. v. einem Todten),

| - steif stehend = anw. stirdr, nw. styrd. Hieraus vielleicht
auch lp. S. startek, (5 Mos. 32, 15) sturtok, (Fjellstr.) stertek,

| (Lul.) starték, halsstarrig.

|stir-manni (Kar. Ib.), (Kv. Lg.) stur-m. | lp. S. (Ht.) sture-

ο΄ mannie, Steuermann = nw. styr-mann, m.

|Stues, stives, g. stivvasa, stivasa, attr. ,, od. stiva | lp. S. (Ht.)

᾿ stivas, stivus, attr. stivö, steif = nw. stiv.

δ γα, g. stivra od. stivra, Disciplin = nw. styr, n.

stivran od. stivran, g. stivrana (gew.); stiv're, g. stivre; (Leem)

stiiren, (Bls.) stivren, (Lnv. Ib. Of. Gl.) stivram, stivram,

21

322 J. QVIGSTAD.

(61. auch) stivren, (Ts.) stirdna | Ip. S. stur(e), (Lul.)
stivro, (Hm.) stitro, (Ts.) stikna od. stiv'na, δ. stivna, (Fld)
stivro, g. stivro, (Ar).) sttvra, (Ht.) sturie, stiivrie, (Drit) |
sture, Steuerruder (eines Bootes, Schiffes) = anw. stjörn,
f.; styri, n.; nw. schw. styre, n. ;
stivrar, ὃ. stivrara | Ip. δ. stivrar, Lenker, ee anv. styrin,
od. lapp. Bildung aus stiv'rit.
stivrit | Ip. S. stivret, (Lul.) stiurit, (Ts. Arj.) stiv'ret Gold
-cjeu), (Ht.) street (pr. -eb), (Drt.) sturi, steuern, regieren
= anw. styra, nw. schw. styra. |
stivvit, stivit, steiten, stårken = nw. stiva.
stoabbal, 2. stoabbala (Kv.), der kurze Wellenschlag = nw.
stople-sjø. |
stoahkka, ὃ. stoaga (Sudw. Ks.), Lårm | lp. S. stok, (Hm.)
stölkka, g. stöga, (Ts.) stoahkka; g. stoaga, Lårm, Spiel =
nw. ståk, n. Vel. Ip. F. stoahkko, δ. stoago, Lårm, aus
stoalkkat. |
stoalkkat, pr. stoagam (impf. støhkkim), lårmen | lp. S. sto ᾿
(Lul.) støhkat, (Hm.) støhkkat, pr. støgau, (Ts.) stoahkkat,
pr. stoagau, (Ht.) støgadid, støgådid, (Jmt.) sto'kedit, stou-
kadit, stuokadit, lårmen, spielen (v. Kindern) | lp. E.

stohoded, lårmen = nw. ståka. | |
stoalpo, ὁ. stoalpo (all. stolpui), (Κ].) stol'pd, 2. stølpö | Ip. S- |
(Ht.) stoalpu, Pfosten = anw. stolpi, nw. stolpe, m. Hier Ὶ
aus auch lp. F. (ΟἿ) stuölpo (all. stul'pwi), Baumstumpf. |
stoalippo, g. stoahpo od. (Kl) ,. (all. stohppui), (Bls. : å |
stuöhppo, g. stuöhpo | lp. S. (Hm.) stuöhppo, 8. » > ες ἃ
block = anw. stobbi, m |
stomr'ma, g. stoarma (all. stpr'mi) (Kr. Of.) | lp. S. (Ht.) stotrma, |
Sturm = nw. storm, m. Vgl. stuörbmo-løbme, ein Thal m
Ranen (nw. storm-dalen). G |
stolti, g. stolti (Kr.), (Kv. Lg. Lnv.) stoaltis, g. stoal'ta(sa),
stolz = nw. stolt.
stohppo, Ὁ. stobo od. stevo, (Friis auch) stuoppo, 84 PR
Ip. S. pr (Ts.) stohppi, g. stobi, (Arj.) stöhpo, 8. støbo,
(Sors. Tirn.) støhpo, (Sors.) stöbo, (Ht.) støbo, stoabu |
(selt.) stobu, (Drt.) stoaba, (Imt.) støapa, stuopie, Stube|

-
i -ς

1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 323

= anw. stofa, nw. stova, f. Vel. lp. S. toppe, (Lul.) tohpé,
(Hm. Ts.) dohppt, g. dobi | lp. E. tupe, id., aus fn. tupa.

stohpput (impf. -ujim) (Of.), stopfen (Strimpfe u. desgl.), (Glv.)
stopikahttit, stopfen (die Pfeife) = nw. schw. stoppa.

stovpa (Friis, Kr.), (Bls. Lnv. Ib.) stoupa, g. stoupa (all. -ἢὉ
Ip. 8. stop, (Ts.) stoupo, Becher, (Ip. S. auch) eine halbe
Kanne (als Mass) = anw. nw. staup, schw. stop, n. Merke
lp. S. (Arj.) stoupo, runde Brustschnalle.

strådda, g. stråjå (all. -αἱ) (Καὶ. Ib. Of. ΑἹ. Wst.), (K1.) stragja,
g. stråjå | lp. S. (Hm.) stradda, g. straja: råsse-s., Gras-
halm = nw. gras-strå, n.

straff (Kl.) | lp. S. =, (Hm.) straffa, g. strafa, (Ht.) straffo,
stråfu, Strafe = nw. straff, f., βοῦν. =, n.

straffit (Kl.) | lp. S. straffot, (Ht.) straffet, strofföt. (Jmt.)
straffut, stroffih, Ströffi, strafen = nw. schw. straffa.

strannga, 2. stråanga, (Sidw. Kr. Ks. Καὶ. Lg. Ib. Lnv. Of.)
strænnga, g. strænga, (Ks. auch) srennga, (K1l.) stræng
lp. S. (Ht.) strienæe, Strang, Messingsaite = anw. strengr,
nw. streng, m.r pl. strengjer.

strannga, g. stranga (all. - (Sidw. Kr. Hf. Lge.), (Kr. auch)

srannga, (Lnv. Ib. Of.) stranngå (all. -ai), ein langer, der

| Zweige beraubter Baum = nw. strange, m.

| stratcotet (lp. S.), (Ht.) strat(e)stid, ausdehnen = nw. strekkja.

| strengidet (Friis), (Kr.) srengedet, mit Arbeit anstrengen = nw.

| strengja.

stridak, pl. (Of.), (Wst.) strija, på. | lp. S. (Jmt.) ströjje, 3tröjji,

| Werg = nw. schw. dial. stry, n.

strika (Ip. S.: Fjellstr.), Hanfleinwand = anw. strigi, m.; schw.

dial. (Westerb.) strige. Vel. (Ht.) streika-vuöss(e), ein

grosser Sack = nw. *strige-sekk.

siroahkka, x. stroahka (all. strohkkit), ein Hof in Ibbestad =

ΠΥ. strokke-nes. |

stroalla (p. S.: Ht.): biejjen-s., Sonnenstrahl = nw. stråle, m.

struhka, 8. ,. (lp. S.: Lul.), Prigel = schw. stryk (Wiklund).

strumpu (lp. S.: Ht. selt.), (Jmt.) stremba, Strumpf = nw.

strømpe, f.

ruhppo, g. strubo (Hf.), verschlagartiger Vorbau vor dem
EG

'
|
ἱ
I

k

å
E -
ΕῚ

324 J. QVIGSTAD.

fæsker im einer lappischen ER die aus zwei meg

lungen besteht = nw. strupe, i
strite (lp. S.: Ht.), die ΠΟΠΘΙ͂ΒΣΕ ἜΝ Kessels u. desgl.) = DW. ᾿

strut, m.

strute (lp. S.), Spitze, Ecke = anw. stråtr, m.?
strængis, g. strennga (Lg.) | Ip. S. streng, (Ht.) strienne, strinne,
streng = nw. streng, schw. strång; vegl. lp. F. streng
g. strænngara, (Kr. auch) srængar, Gewaltthåter.
strævar (lp. S.), (Ht.) striævure, fleissig, arbeitsam = nw..
strævar, schw. stråfvare, od. lapp. Bildung aus strævet.
strævet (lp. S.), (Ht.) strævet, fleissig arbeiten = nw. stræva,
schw. strifva. |
stubbø (Lnv. Of.), (Of. auch) stubba (all. -t): muörra-s., Baum-
stumpf = nw. stubbe, m.: vgl. (Ib.) stubba, der kurze —
Schwanz des Båren: vgl. nw. stubb-rumpa. 3
studdo (Ip. S.), (Lul.) studdu, (Ht.) stoddu, studdu, (Drt.) stodda,
eine Ntrecke Weges, ein klemer Abstand: (Lul.) stonta,
(Arj.) stondo, ziemlich lange Zeit, (Lul. auch) langer Weg;
(Jmt.) stunda, Stunda, Stiinte, eine Weile = anw. nw. schw.
stund, ἡ. Vgl. lp. F. oar-studdo (= for-setnö) aus ng E I
oærra (Seil) + studdo. |
stu-dennta, g. -deénta | lp. S. stodent, ERE stå-dente, Dude
= nw. schw. student.
stu-derit | lp. S. stoderet, (Ht.) stu-deret (pr. -eb), studieren - =
nw. schw. studera. i
stuggestet (lp. S.), Abscheu vor etw. haben, (Ht.) sal,
grauen = nw. styggjast. |
stuhlkka, εἰ , (ΚΙ.) stahk, på. stahkkak, (Wst.) stihkke, 8. » ||
Kr : Prov. 20, 15) stakk, (Lul.) Stuhöca, (Hu.
Ts.) stikke, stehkke, Ὁ... , (Ts. auch, Ar.) stuh&ta, g--
εν (Ht. Drt.) stuldte, (Jmt.) stulea, Stuhte, stiihte, Stiick
= anw. stykki, nw. stykke, stykkje, n. Vgl. lp. 8. studte
dal, ein Reichsthaler, auch akta pekke (ein Stiick): genannt. |
Hieraus auch (Ib. Of.) stahkka, 2. ,, (all. -t) | Ip ΓΒ. stakk, |
ein Fleischstiick, und lp. F. (Kar. Bls.) stulkkt, 2. » od.
stuliki, Kanone. å

r

1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 520

stummpa. g. stumpa (Kv. Kl. Lg. Ib. Of.) | lp. S. stumpa-kakko,
(Hm.) stummba, g. stumpa, (Fld.) stummpa, im Ofen ge-
backenes Brod: (Lul.) stummpa, rundes, weiches Brod =
anw. stumpr, nw. stump, m.
stunnga, 2. stunga (Kr. Kv. Lg.), Stitze unter einem jælle (5.
dies) = nw. styng, støng, m.
stuöhkke, ὁ. stuöhke, (Lg.) stohkka, 3. stohka, od. smuöhkke, g.
snuöhke, Klotz, der an den Fuss eines Thieres gebunden
wird, um dessen Gang zu hemmen; (Lnv.) stuölhkko od.
hahkka-s., Hackblock (nw. hakke-stokk): (Kv.) søaida-
stohkka, g. -stohka, (Krl.) gåidas-stohkak, pl., Rahmen um
den Weberkamm (nw. skeid-stokk): (Of.) stohkka, 2. stohka
(all. -i), Stock (nicht Spazierstock) | lp. S. stuekke, stiokke,
(Lul.) stuöhkke, Klotz, Block; (Hm.) stuöhkka, stoahkka,
2.» , Stock; (NSors.) stuölkka, (Ranen) dimbar-stoahkka,
Balken; (Ht.) stuölkie, Stock: (Hm.) uksa-stuöhkke, (Drt.)
τ΄ uksen-stuöhke, Thursehwellé (nw. dør-stokk) = anw. stokkr,
| nw. schw. stokk, m
stuöhkkek, pl., ein Hof im Kirehspiel Lödingen = nw. stokke.
. stuöllo, -g. stuölo (all. stullui), (Siidw. Lnv. Ib. Wst.) stovla,
| g. stovla (all. -ἢ) | lp. S. stol, (Torn.) stol, (Lul.) stoulu,
(Hm.) stow/lo, (Ar).) stoulo, stoula, (Ht.) stöle, stule, (Drt.)
stöle, (Jmt.) Stöla | lp. Εἰ. støl, stuol, Stuhl = anw. stöll,
| nw. schw. stol, m. Vgl. lp. F. (Kv.) vævva-stuölot, pl.
| (Lg.) -stuölit, pl., od. goådim-stolit, pl. lp. S. (Hm.) goddem-
| stola, Webstuhl (nw. vev-stol); (Hm.) såhka-stöla, Sågebock
| - (nw. sag-stol).
| i stuores, g. stuorra, attr. stuora od. stuorra, (Lg. auch) stuorat
(för *stuorag), (Kl. Ib. auch) stuorag | lp. S. stuores, stuor,
τ stuorak, (Lul.) stuörak, attr. stuörra (gross), stuöres, 2.
stuörrasa, (hoffårtig), (Hm. Ts.) stuöres, g. stuörrasa, attr.
stuörrå, (Ts. auch) stuörag, (Ar).) stuoris, attr. stuorra,
(Sors.) stuoras, stuöris, attr. stuorra od. stuora, (Tårn.)
stuora, (Ht.) stuöries, stueries, stuore, (Drt.) stuörre, (Jmt.)
stuorra, Stuorra | Ip. Εἰ. stuöres, attr. stuorr od. stora,
gross = anw. störr, nw. schw. stor.

896 7. QVIGSTAD. EE

stur”ja, 5. sturja (Ks.), (Kr.) sturra, δ. stura, Lårm | Ip!
sturzje, Empörung, Auflauf = anw. styrr, nw. styr, m.

sturgja (Ip. S.: Lul.), Fischkönig = nw. styrja, störje, f., in:
hå-styrja, lakse-størjesmakrel-styrja, sild-størje.

stur'jat, pr. sturjam (Ks.), (Kr.) sturrat, pr. sturam, lårmen =
nw. styrja.

stikken (Ip. S.: Jmt.), håsslich = nw. schw. stygg.

stædes (lp. S.), (Lul.) stædas (superl. stætamus), (Ht.) stieres,
anwesend = schw. tillstådes.

stælla, g. stæla od. , , (Kr.) stælli etwas, worauf die Flinte |
beim Schiessen gestiltzt wird = nw. stell, ἢ.

stæmpet (lp. S.: Ht.), stampfen = nw. stampa (Halåsz).

stemmpil, (Sidw. Kr. Ib.) stemmpal
= nw. stempel. |

stærk, stærkes, stærkok (Ip. S.), stark (v. Geschmack); stærk,
stark, kråftig; (Fjellstr.) stærkes. mannhaft; (Lul.) stærkuk,
stark, kråftig (v. Speise); (Sors.) stærk(e), kråftig; (Ht.)
stierks, stark (v. Getrånken); (Jmt.) Stierka, Stiirka, stark
= anw. sterkr, nw. sterk.

stævdno, 8. stævno, gerichtliche Vorladung | lp. S. stebno, stæbno,
die Zusammenberufung des Volkes = anw. stefna, f.

stævdnot, pr. stævnom; | lp. S. stebnot, (Ht.) stiebnut, stæbnut, ὦ
vor Gericht laden (lp. F. mehrere) | lp. Εἰ. stevdnit, stevnit, Ὁ
(Lnv. Ib. Of.) steb'mit | lp. S. stebnet, stæbnet, (Lul.) stebmit, ὦ
(Hm.) steb'net (impf. -ejeu), (Jmt.) stiab'mih, vor Gerieht
laden = anw. stefna, nw. stevna.

stævel, £. stævvela; stevel, £. ,, od. stevvela; (Kr. auch) stevvil, |
(Krl. Kl.) stevvel, (Lg.) stivvel, (Lg. Bls.) stievvel, (Ks. |
Lnv. Ib.) stevvel, (G1.) stebel | lp. S. stebel, (Fjellstr.)
steble, (Lul.) stebel, (Hm.) stiebel, (Ht.) stibble, (Drt.) steble,
stöble, steblege, stöblege | Ip. BE. stævel, Stiefel = anw. styfill,
nw. styvil, stivel, stevel, schw. stöfvel. Vgl. st/evvel, em |
Berg am Lyngenfjord. R |

stævledet, hinrichten = anw. stegla; vgl. stæv'lar, Scharfrichter. |

submit (Fris, Kr.), schmiicken (ein Renthier od. Pferd) = anw. |
søma, od. lapp. Bildung aus suobmo.

lp. S. stempel, Stempel

då
vie

1893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. Dan

sudas, £. sudasa (Lnv.), (Ib.) suvvo, ἃ. suvö, horizontale Fuge
zwischen den Brettern eines Bootes = anw. sud, nw. su(d), f.
suddeé (Lnv. Ib. Of.), (Καὶ. Of. Gl.) sunnda, g. sunda (all. -ἢ
| lp. S. (Hm.) sudde, (Ts.) sumnnda, (Ht.) sundå, (Drt.)
sunde, Sund, Meerenge (nur in Ortsnamen norwegischen
Ursprungs, in Hm. Drt. jedoch auch selbståndig) = anw.
nw. sund, n.
suddo | 1p. S. =, (Fjellstr.) =, siiddo, (Lul.) suddu, (Arj.) suddo,
(Ume) sunde, (Ht.) soddu, (Drt.) soddo, sodda, Sinde =
anw. nw. schw. synd, f.
suddogas | lp. S. suddokes, (Lul.) suddukis, (Ume) sundug
Ip. E. suddogas, sindig, (Ip. F.) Sinder = anw. syndugr,
od. lapp. Bildung aus suddo.
suddet, pr. sudam | Ip. S. sudet, (Ht.) søret, pr. squråb, (Drt.)
| s0urt, sredahtti, im der gliihenden Asche braten, (lp. F.
| auch) am Feuer wårmen od. braten = anw. sjöda (præs.
Γ΄ syd)?
suiput (lp. S.: Lul.), schlummern = anw. syfja (Wiklund).
sulla, g. sula (all. -ai) (Kv. Lg.): jælle-s., Stitze unter einem
jælle (s. dies) = nw. sula, hjell-sula, f.
sulla, 2. ,, (all. -t), od. sulla-osska (Lnv. Ib. Of. G1l.), (Tiv.
Kl.) sullo, g. , | Ip. δ. (Hm.) siilla-stuöhkka, der unterste
Balken eines hölzernen Gebåudes, (Tlv.) eimer Erdhiitte =
anw. sylla, f., syllu-stokkr, nw. syll, f., syll-stokk.
᾿ sul'to, g. sulto, 1) Siilze, 2) EFingemachtes = nw. sylta, f. Hier-
aus vielleicht auch sul'to, g. sulto, (Leem) siiltto, dinner
| Speck an der Nase einer Robbe, eines Delphines, (Leem)
E eines Walfisches.
summit (Kv. Lg.) 10. S. submitet, (Ht.) sömmadid, versåumen
= nw. forsømme, schw. försumma.
summpo, g. sumpo (Htf. Kar. Juck.), Kaffeesatz = schw. sump, m.
sun-bivdna, ein Hof im Kirehspiel Saltdalen = nw. sun(d)-by;

| s. bidden.
+ sunndar (Wst.) | lp. S. suddar, (Lul.) =, (Ume) sundar, (Ht.)
| soddure, soddare, Sinder = nw. syndar, schw. syndare.

| sunnå 8. , (all. -åi) (Lnv. Ib. Of.) | lp. S. (Ts.) sunna, weibl.

Name = nw. synnøve.

828 7. QVIGSTAD. ; [Nrn 1. 0

sunngot (μηρί. -0jim) (Of. Gl.), singen = anw. nw. syngja.
Hieraus od. aus nw. syngjar (Of.) sumngar, Sånger. 3
suöbmo, Ὁ. suömo (all. submit) (Kr.), (Leem) cuobmo, g. cuomo,
Putz, Schmuck = anw.=sömi, τῇ.
suöhkka (Gl.), Senkeisen an einer Angelschnur =' nw. søkkje, ἢ.
suölkkan, (Kv.) suölkan | Ip. S. suokno, (Austr.) sokkno, (Lul.)
suökna, £. » ; (Hm. Ts.) suöhkkon, (Ts. auch) suökna,
(Arj.) suohkkan, (Ht.) sokno, suoknu, (Drt.) sogno, soakna,
Kirchspiel = anw. sökn, nw. sokn, f.; schw. socken, m.
suöhkkan, (Kv.) suölkan, Geråth zur Hebung verlorener Ge-
genstånde vom Meeresgrunde = anw. sokn, nw. sokn, f.
suöhkko, Ὁ. suöhko od. , (all. suhkkui) | lp. S. suokko, (Hm.)
suöhkko, Strumpf = anw. sokkr, nw. schw. dial. sokk, m. |
Vgl. lp. E. sokka, sukka | lp. R. (T.) suhka, (K.) suhk,
(N.) sohk, (Pasv.) sohk, lok. søkast, 1d., aus fn. sukka.
suöhpal, (Leem, Kr. K1.) suöhppal, (Friis auch) soppel | Ip. E.
suopal, suapal, Besen = nw. söpel. |
suörtak, Ὁ]... em Kirchspiel in Westerålen = nw. sort-land.
suöhtta, g. suöhta (all. suhtti) | Ip. S. sukt, sutt(a), sotha, (Lul)
suhtta-tau*ta, (Ht.) suhtte, (Jmt.) suhta, Fieber, (Ip. F.
auch) epidemische Krankheit = anw. sött (sUt), nw. sott,
f. Hieraus vielleicht auch lp. S. sukt, (Drt.) ste, Schnupfen.
Merke lp. S. lands sukt, (Lul.) land-sokta, (Ts.) lan-sukta, ὦ
5, -suvta, Fieber = anw. *land-sött, vgl. nw. landfar-sott. Å
suöhtte, g. (Lg. Ib. Wst.) suöhte od. (Lg. Kl.) ,,, (Ib. auch, Of.) ᾿
suöhece, g. suöheæ | lp. ὃ. (Ts.) suöheei, g. suöhci, ἢ
so"ta, Russ im Kamine = anw. sot, nw. söt, n.
sutar (lp. S.) | lp. E. sitter, Schumacher = fn. suutari; anw.

sutari. "EE
sur'po, g. surpo (Kv. Kl. Ib.), Heu, das fir das Vieh gekoeht
wird = nw. surpa, f.
suv'le, g. suvle; sile, g. sulle, (Sdw.) sovli, (K1.) sallé, g. sule
lp. S. suvle, (Hm.) sale, (Ht) sålie, Zukost zum Brode
= anw. sufl, n.; nw. suvl, sul, f. Ep |
suv're, g. suvre (Finnm.), (Kv. Lg. Luv. Ib. Wst.) suv”o,
8170, 8. suvro, strro | Ip. S. (Donner, Lapp. laul., p. 60)

Dag DEP NN -

1898. NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 329

smru, (Hm.) suro, (Ht.) souru* (akk. -ub), (Drt.) sourå,
saure Molken = anw. syra, nw. syra, ἴ.

suvres, sures, &. suvra(sa), sura(sa), attr. suvra | Ip. S. sures,
(Lul.) surok, sures, g. -åsa, attr. sura, (Hm. Fld.) sares,

(Arj.) svris, (Ht.) suries, surake, (Drt.) sitries, surés, sauer

= anw. sUrr, nw. schw. sur.

svåges, 2. svahkkåsan (Ib. Of.) | Ip. S. (Arj.) svåga, schwach
= nw. svag (svak). |

svaikes (lp. S.), biegsam (z. B. von einem Baum), (Lul.) svarkuk,
attr. svaikés, schlank = anw. veikr? od. vgl. anw. sveigja
(biegen)?

svai'vo, g. svaivö (Kl.): njuörjö-s., (Gl.) sværva, Schwimmfuss

| einer Robbe = anw. sveif, f., nw. sveiv (kobbe-sveiv), m.

svåla, (Kv. Lg. Of.) svalla, g. svåla, (Kv. auch) spålla, g. spåla

| lp. S. (Ht.) svåle, schmales Nebengebåude = nw. sval, f.
svanå (all. -åi) (K1.) | lp. S. (Drt.) svåna, Schwan = nw. svana,
ΠΕ (anw. svanr, m.).

svar(a) (Ip. S.), (Ht.) svære, Antwort = nw. schw. svar, ἢ

svar'bi, g. svarpi, 1) ein Hof im Kirchspiel Folden, 2) ein
Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. kvarv.

svarot (lp. S.), (Lul.) svarrut, pr. svårriiw, (Fld.) svarrot (impf.
-0jeu), (Ht.) svøröt (pr. -ub), (Drt.) svörui, (Jmt.) svörot,
Svoörih, Svorwh, antworten = anw. nw. schw. svara.

svaskes (lp. S.), schnell = anw. vaskr?

svéreg (Wst.), (Of.) svireg | lp. S. sverje, (Hm. Ts.) svireg,

(Fld.) svir'je, g. svirje, (Arj. Sors.) svirje, (Arv.) sverje,

(Ht.) svir'je, svie, (Drt.) svirje, svörje, (Jmt.) svörie,

svörie, Scehweden = nw. sverje, sverge.

᾿ svibmet, svimatet (lp. S.), (Hm.) svimot (impf. -o0jeu), (Α1].}

-— svimaget, (Ht.) sveimadid, svaimudid, in Ohnmacht fallen

= nw. svima; vgl. lp. F. (Kv.) svimai mannat, (BIs.) svima

| hisa 3addat, id. = nw. falla i svime.

| svida, piægga-s. (Ip. S.), (Lul.) svita: piegga-s., Windwirbel =

anw. hvida, f.

| sviket (lp. S.), Jmd. erschrecken (v. einem Gespenst) = nw.

svika (vgl. svik, n.)? Vel. Ip. S. svikol, (Lul.) svihkul,

(Drt.) svikule, Gespenst.

330 J. QVIGSTAD.

svikke (Ip. S.), (Lul.) sviggé, (Drt.) svihkke, Umweg = nw.
sving, m.? Ἔ

svila (lp. S.: Lul.), hölzernes Pråsentierbrett = anw. fila
(Wiklund). =

sværva, g. svæiva (Kv.) | lp. S. (Hm.) slipa-svæi”va, Kurbel am
Schleifsteine = nw. sveiv, *slipesveiv, f.

svæjja, auch svejjeg(e), em Thal in Wefsen (nw. svenning-dalen,
nach K. Rygh in Norsk hist. Tidsskr. I, p. 126 aus anw.
svidningr) = nw. sve(jJa (aus anw. svidja, 5. Rygh, ibd., p.
Ol) *svemnp.

svælegak, pl., einige kleine Inseln im Kirchspiel Lödinll =

nw. svellingen.
svællot (Ip. S.), (Ht.) sviellöt (pr. -ub), schwellen = anw. ἢν,
svella, schw. svålla. |
siinestussat (Kl.), meinen = nw. synes; 5. siv'nat. | |
siitet (Up. S.), (Ht.) sittet (pr. -eb), Sorge fir etw. tragen, (Ht.
auch) warten (Kinder, Kranke), (Lul.) suithtit, siii*hti, |
hiiten, pflegen = anw. syta (um), nw. schw. dial. (Westerb.) Ὁ
syta. |
siito (Ip. S.), (Lul.) swdhtu, siiihtu, (Ht.) soitu, Wartung, Ob- |
hut, Aufsicht = anw. *sytan, f., oder lapp. Bildung aus
sittet. |
sægga-lidne, (Kv.) sæjja, g. sæja, (Ib.) sædda-line, durehsichtiges
Zeug, Flor; vgl. anw. sæi, n.? i
særnas, 8. sæinasa; seinai; sæinar (Kv.); (Kl.) sames, på
sai'nesak, (Lnv. Ib.) sæinis, g. sætnå(sa), (Wst.) sainas | |
Ip. S. saimes, (Arj.) seinå, (Drt.) saines, (Smt.) Semfe), |
langsam = anw. seinn, nw. schw. dial. (Westerb.) sem.
Vgl. Ip. δ. (Jmt.) sæne, se'nte, Se'mte, adv., spåt = |
seint.

sælkka, g. sæhka | Ip. S. (Hm.) sæhka, (Drt.) Siæhke, Siæhka,
(JImt.) siækka, Hæhka | lp. E. sek(ka) | Ip. R. (ΝῊ siehk,
g. siekk, Sack = amw. sekkr, nw. sekk, schw. siick, m.; in.
såkki. |
sæmet (lp. S.), Renthierkuh = nw. semla, f.
sæmes, sæmok (Ip. S.), (Ht.) sömuk, siæmuk, (Lul.) sæmaskat,
einig; vel. nw. semjast, schw. siimjas (sich vertragen).

Ὁ»

“

ΒΕ 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 331

sæemma (all. -ai), (Sidw. auch, Tn., Lebesby, Wst.) sæbma, (Lg.
Krl. Kl. Bls. Lnv. Ib. Glv.) sæmme, (Ib.) semmå, simmå,
simme, (Qf.) simme (all. -i) od. samme (all. i) | lp. S. sæbma,
sabma, samma, (Lul.) semma, (Hm. Ts.) sæbma, (Ar).
Arv) samma, (Ht.) s'åmma, sæmma, (Drt.) sæmma, Samma,
sæmmo, (JSmt.) siamma, $iamma, Samma | Ip. E. sabma,
samma, derselbe = anw. samr, sami, nw. same, schw. samme.

sæmstemus (10. S.: Jmt.), sehlechtest = schw. såmst.

sænnga, 2. sænga | lp. S. sængo, (Lul.) sennka, g. sænka, (Hm.
Ts.) sænnga, g. sænga, (Ar).) siengo, (Ht.) siængu, (Drt.)
senge, senga, Siængå, (Jmt.) siænka, sianka, seanka | Ip. E.
sængg, senka, Bett = anw. sæng, nw. seng, schw. sång, f.;
fn. sånky.

særrk, g. særk (Kl.), Frauenhemd | lp. S. sark, 1) ein Kleid
von Tuch, 2) Messhemd; (Hm.) sær'ga, g. særka, Frauen-
hemd; hærra-s., Messhemd; (Ht.) sarhka, misse-sierhike,
Messhemd, (Drt.) sarrke, Frauenkleid = anw. serkr (messu-
serkr), nw. serk (messeserk), fn. sarkki.

Βί0550, Ὁ. 5250, ein Hof im Saltdalen = nw. seså.

sæhtta, x. sæhta (Ap. S.: Hm. Ts.), Stuhl = anw. sæti, nw.
sæte, n.

sæhtta, 2. sæhta, 1) Stelle, wo man lina (5. dies) setzt, 2) so
viele fina, als man auf einmal setzt = nw. set, ἢ.

sævla, £. sævla (all. -i), ein Ort in Nordwaranger = ΠΥ. seglan.

sæv'ri, 8. sævri (Krl. Kl.:Lg.) | 1p. 5. (Fld.) sor'ne, g. sørhné,
månnl. Name = nw. (obsol.) setren, søfren, jetzt søren.

EE

Salla, 2. Sala, (Kv. gew., Kl. Lg. Bls. Ib. Of. Gl. Wst.) salla,
2. såla, (Sudw.) sælla | lp. S. salj(a), (Hm. Ts. Fld.) salla,
8. såla, (Sors. Ht. Drt.) salle, Sahlweide (salix capræa) =
anw. nw. selja, schw. dial. (Westerb.) sålje, f.

Sansa, ein Ort im Stift Drontheim = nw. sings-ås.

Seisu* (akk. -ub) (lp. S.: Ht.) Sehlittschuh = nw. sjeisa, ἢ.

.- Selta-sida, eim Hof in Lenvik (nw. jelfjord-nes) = nw. *hjelt-nes.

Ser'ta, &. Serta (all. -ai) (Ks. Kv. Lg.), (Sidw. Kr.) πων δ, g.
hærta, (Ib.) jær'ta (all. -t) | lp. ὃ. (Högström, p. 158) 3erta,

332 J. QVIGSTAD.

(Lul.) /ær*ta, (Fld.) jerta, g. jærhta, Herzen im Karten- —
spiel = nw. hjerter, schw. hjårter.
erutedit (lp. S.: Jmt.). v. n., aussehen (so und so) = nw. sjør ut.
Seætar (Ip. S.: Drt.). (Jmt.)-sietara, Sietara, Sennhitte = nw.
schw. såter. -
Sivva, g. Siva (all. -t) (Lnv. Ib. Ot.), 1) Seewasser, 2) eine hervor- ο
stiirzende Welle = nw. sjy, m. 1p.S. (Drt.) 3öve, See; beiston å
3., ein Arm des Drontheimsfjords (nw. beista-fjorden, anw. F
beitis-sjör) | lp. F. (Glv.) 3ævva | lp. S. sæv(a), (Lul.)
sævva, (Hm.) sævva, g. sæva, (Ts.) 3ævva. g. Sæva, (Arj.)
sievva, sevva, 8. seva, (NSors.) sievva, Meer, (Ts. auch)
Seewasser = anw. sær, m. Val. (Of) %-birteg, Meerforelle —
(salmo trutta L.) = nw. sjybyrting; S-vær'ka, 2. -værka,
Neekrankheit = nw. *sjy-verk; vel. sjoverk.
skarrå (lp. S.: Drt), Pferd = nw. skarre. m.
skierrde, ein Thal im Stift Drontheim = nw. stjor-dalen; die
lapp. Form setzt die Aussprache ,skjor-dalen* voraus. |
skrohkka (Ip. S.: Jmt.), Wolf = nw. skrogg, τι. j |
Skrölet (lp. S.: Jmt.), schreien = nw. schw. skråla. |
Skuihtih, sköiltih, sköuhti (p. S.: Jmt.), schiessen = sehw. |
skjuta (Halåsz). | |
Skæinedit (Ip. S.: Jmt.), glånzen = schw. skina (Halåsz), |
sladdar, g. sladdara | lp. S. sladder, (Hm.) sladdar, g. sladdara, |
(Ht.) sladdere, Geschwåtz, Geklatsch = nw. schw. sladder.
sladdardet | lp. S. sladdertet, (Ht.) sladderdid | lp. E. Sladdardet, |
sehwatzen, klatschen = nw. sladra, schw. sladdra, od. lapp. |
Bildung aus sladdar.
slaga, slåga, (verkirzt) slat, g. slåja, slaja, (Kt.) slåde, g. said
(Leem, p. 1299) slaje | Ip, S. slaj(a), (Lul.) sladda, på
slåja, (Hm.) sladda, g. slåja, (Ht.) slaje, (Jmt.) slåje, Slåje 60
lp. E. 8la;, Art, Gattung = nw. slag, def. slagje. |
slåhka, g. slåga (all. -i) (Lnv.) | lp. 5. (Hm.) slåhka, g. slåga,

od

das oberste Brett der Bootwand (unter dem ripe =n0Ww ἢ
slag, n. å
slar'va, g. slårva, unordentliche Person | lp. S. slarv, Schwåtadll

= nw. slarv, schw. slarf, m.
slar'va, g. slårva, falsches Geriicht = nw. slarv. n.

o

ΝΥ å
ἂν
Ne
K

1893. ] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 953

- slar'vit (Καὶ. Lg.) | lp. S. slarvet, (Ht.) slarvustid, schwatzen,

(Ht.) ligen = ἢν. slarva. Hieraus auch (Lul.) slibrut?,
od. vgl. isl. slafra?

slahtte, δ. , , (Kr. auch, Ks. Hf.) slahtta (all. -ai), (Sudw.)

slæhtte, 3. slælte, (Leem) slatta | lp. S. slatte, (Lul. Hm.
Arj.) slahtte, (Ts.) slahtte, (Ht.) sliehttie, skliehttie, (Drt.)
slieitte, Schnee mit Regen gemischt = nw. sletta, skletta,
Fa ἘΔ τ᾿ 1.

slahttet | lp. S. slattet, (Lul.) slahttit, (Ht.) slitet, sklihttet (3
præs. -eje), fallen (v. Schnee mit Regen gemischt) = nw.
s(k)letta, od. lapp. Bildung aus slahtte.

slåva, (Lg.) slåvva, g. slåva | lp. S. (Ht.) slåvo (akk. -ub),
Sklave = nw. slave, m. |

slåvva od. slåva, g. slåva, Schlag (eines lavierenden Bootes od.
Schiffes) = nw. slag, n.

slåvvanusat, ausgewissert und fade werden; vel. nw. flau?

slåvvit, slåvit, (Ib.) slålkoöt, pr. slågöm | Ip. S. (Hm. Ts.) slagot
(impf. -0jeu), lavieren = nw. slaga.

slipit, slipit | lp. S. slipet, (Ht.) sleipet, slipet (pr. -eb), (Jmt.)
Slipih, schleifen = nw. schw. slipa.

slipa (all. -a:) od. slipa-gedge | lp. ὃ. (Hm. Ts.) slipa-ger'gi,
(Ar).) slipa-gæeåge, (Ht.) slipa-girgie, Schleifstem = nw.
slipe-stein.

slive, slive, (Ib. auch) slidda, g. ,, , Schleim; Geifer, welcher
Thieren od. Kindern aus dem Munde fliesst; zåher Schleim,
der aus Wunden fliesst; (Ib. auch) guölle-slive, Schleim
auf der Haut eines Fisches = nw. sli, sly, n.

sloahtta, 2. sloalta (all. slohtti), (ΟἿ) slohtta, x. slohta | Ip. S.

slott, (Hm.) slohtta, g. slöhta, (Ht.) sloahtte, Schloss = nw.
slot, schw. slott, n.

sloavvat, pr. sloavam, (Kr. auch) sløvit | lp. S. slovet, (Lul.
Hm.) sløvvat, pr. slövau, (Ht.) sloavut, (Jmt.) Slovui,
sehlagen, priigeln, (Ht. mit Ruthe) = nw. schw. slå.

᾿ S$louwa (lp. S.: Ht.), schlau = nw. slu.

slubbo, slubbok, g. -oka, (Ks.) klubbok, (Kv. auch, Kl.) klubbo
| Ip. S. klubbo, slubbo, (Lul.) slubbu, (Hm.) slubbo, slubbog,
(Arj.) klubbo, slubbok, (Ht.) kløbbu, (Drt.) klobba, (Jmt.)

334 J. QVIGSTAD.

klappå, kloppå, Keule = anw. nw. schw. klubba, f. Hier-
aus vielleicht auch Ip. F. slubbo | lp. S. klubbe, eine mit
Schwellen der Fiisse verbundene Krankheit der Renthiere.
Val. Ip. F. slubbas, 2. slubbasa, geschwollen = nw. klubben.
slummypa, g. slumpa; slummype, 1) Zufall, 2) Menge = nw. slump, m.
slummpitallat, im Handel betrogen werden = nw. lumpes.
slumpurdit (Ip. S.: Jmt.), v. n., schlenkern = schw. dial. slumra.
sluölkes, (Kr. Ks. Kv.) sluöhkkes, (Lg.) sluögis, (Lnv:) sluögas,
(Ib.) sluöges, g. sluöhhkkasa od. sluöhkkasa; (Ib. auch)
luöges, pl. luöhkkåsak, (Leem) luokas, g. lmokkas, (Kl.)
luögas, pl. luöhkkasak | Ip. S. sluokes, (Torn.) sluokkas,
(Lul.) slaöhkas, slaöhkuk, (Hm. Ts.) sluögas, g. suöhkkasa;
sluogog; (Arv.) sluohkes, schlau, listig = anw. sløgr, nw.
sløg od. anw. klökr, nw. schw. klok. Die Formen mit g —
im schwachen Stamm weisen auf sløgr, diejenigen mit å
auf klökr hin. Merke (Wst.) kluöhkes, g. kluöhkkasa | lp. S.
(Ume) kluekes, kluekag, listig = anw. klökr, nw. schw. klok.
sluöhkki, g. sluögi (Kv. Lg. Bls.), (Ks. Kr.) sloahkko, g. sloago
(all. slöhkkui), (Lnv. Ib.) slögak, pl.;, ausgenommenes Fin-
geweide der Fische = nw. slög, n.
Sluohtet, Slahtet (Ip. S.: Ht.), (Imt.) ἘΠ δ οί; slöutit, enden,
beenden; ein Ende haben = schw. sluta, nw. slutta.
slulpa (all. -ai) (Södw. Kv. Le.), (Of) sluhppa, g. slahpa (all.
-t), eine Art Schiff, (Sudw.) Jolle, Beiboot = nw. slup. m.
slæivo, g. slæivo (Lg. Bls.), Kurbel am Schleifsteine, (Lg. auch)
an einer Kaffemiihle = nw. *sleiv, f.
slænngo, g. slængo (Kt. Kv. Lg.), (Kr. Ks. auch) slænga, g.
slænga (all. -ai), (Lmv. Ib.) slimngå, g. slimgå (all. -å),
Schleuder = nw. slyngja, slønga. f. Merke (Kr. Κι)
slengon, id., aus slænngot (wie firon aus fierrot).
slænngot, pr. et (Kr. Kv. Le. Ib.), werfen, schmeissen;
slenngit, id. (ein Mal) | 1ρ. S. slagget, (Lul.) slaggit, (Hm) ᾿
slagget et -cjeu), (Ht.) slægget (pr. -cb), zu Boden. werfen

= nw. slengja, schw. slinga.

slæhtto, ein Hof in Balsfjord = nw. sletten.
snorrå (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) snørrå, Snarrå, Gebiisch = nw.
schw. snår, snar, n.

-1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 990

Βογγία (Ip. S.: Drt.), Hirsch = nw. hjort, m.

sperrbe, ein Kirchspiel im Stift Drontheim = nw. sparbu.

stiene, eine Stadt im Stift Drontheim = nw. stenkjær.

Suöhkket, pr. Suöhk(k)am (impf. Iuhkkim) | lp. S. suokket,
suoketet, (Lul. Hm.) Suöhkket, (Ht.) Suölhkkedet | Ip. Ei.
Suokked, seufzen = nw. schw. sukka?

Suöhtti, £. Suöhti (Sidw.), (Lg.) öhtta, g. Söta, Weberschiff
= nw. skjøt, m

Susset (impf. -ejeu) (lp. S.: Arj.), befördern (Reisende) = nw.
skjussa.

E:
ciellat, pr. cielam (3 pl. præs. cillek) | Ip. S. ciælet, (Lul. Hm.)
ciellat, pr. cielau, bellen = schw. skålla, vgl. nw. skjella.
Giko, (Kl.) cihkkö, g. cihkö, Weibehen (v. Hund, Wolf), (Glv.)
cihka, Hiindin | lp. S. tiks, tikse, (Lul.) tihku, cihku, (FId.)
| diko, g. diko, (Hm. Ts.) digo, g. diko, (Drt.) tåiko, teika,
| dæks (akk. -am), dikse, Hiindin, (Hm. Ts. auch: in Zu-
| samm.) Weibchen (v. Hund, Fuchs, Wolf) = anw. tik, nw.
tik, tiksa, f.-=
| τ g. cice (Ib. Gl.). (Ip. ἘΠ) cica8, 5. demin. | lp. S. cice,
| cicok, (Lul.) οὐδ, (Hm.) cihcce, g. cice, (Arj.) cicoka, (Sors.)
| cöcaka, (Ht.) cöc, (Drt.) Citge | lp. Εἰ. cicas (cicas?), Vög-
em, Sperling = nw.' tit, m.; tita, f.; fn. titi, tiiti; syrj.
dZidz (Sperling).

δ.

| δαγ γὼ, 6. Carfu (G1.) | Ip. S. δαγζο, (Lul.) δαγόξι, (Arj.) Carfo
| Ip. R. (Friis) Garv, Eishaue = anw. hjorr, m., pl. hjorvar,
woraus auch fn. (dial.) jarho.

| Bekal (Ip. S.: Lul.), eine Art Gras = schw. dial. (Norrb.) jågla
| (Wiklund).

Gelde, g. lde (lp. S.: Hm.), Austernfischer (haematopus
| ostralegus) = nw. tjeld, m. ;

- Cenot (Ap. E kennen = schw. kånna.

&enta (lp. S.), (Lul.) Gænnta, (Arj.) Gænta, g. &nta, Magd =
| nw. ὍΝ schw. jånta, f.

| &ru-dalle, g. -dale (Ip. S.: Arj.), Theermeiler = schw. SE

980 J. QVIGSTAD.

Cela, tæla (Ip. S.: Sors.), Kaffekessel = nw. kjel, m.

Cienne, inne (lp. S.: Ht.), kleiner See = nw. tjønn, tjenn, f. å

Cepte (Ip. S.: Drt.), Maul = nw. kjeft, m. å

Gewla (all. -ai), em Ort in Tanen = nw. kjølnes (aus *kjölnes, i
vgl. Rygh, Trondhjem. Gårdsn.. p. 37).

ldet (lp. S.), gelten = nw. gjelda.

ttet (Ip. S.), können = schw. gitta.

Civa-kote (lp. S.), Gefångniss = schw. dial. tjyv + lp. kote.
Vgl. (Ὁ. Gwwa, Dieb = nw. tjuv, m. (Halåsz).

&-vika, g. -vika, ein Hof in Folden = nw. jy-vik (dyp-vik).

&ugne (lp. S.: Drt.), Gepåck, Ausriistung = nw. kjon, n.

Cuv'ko, Cuko, g. Cuvko, Cuko | lp. S. Cuko, (Arj. Sors.) Cuko,
(Ht.) Gouku, geronnene Milch, bes. der von den Molken
geschiedene Kåsestoff, woraus vuössta bereitet wird = nw.

kjuka, f.
cældnet (Ip. S.), erstarren = schw. stelna. "ἡ

cæenga (lp. S.), (Sors.) enga, Feder (eines Schlosses) = nw.
gjenge, m. Å
Cepsvæna (lp. S.: Lul.), Handlungsdiener = schw. *köp-sven

(Wiklund).

δώγγα, em Hof im Tysfjord = nw. kjær. |

Cærra, 8. » (Ip. S.: Hm.), (Jmt.) Carra, Cærra, Wagen = nwå
kjerra. schw. kårra, f. |

ævan (lp. S.: Lul.), kleiner Hund = schw. dial. kjövan, kjevan
(Wiklund).

Cævok, Cævet (lp. S.), theuer, werth = nw. gjæv.

γι.
ubmat, pr. umanm (Leem), girren (v. der Eidergans) = anw. nw.
ymja? å
uddo | lp. δ. uddo, oddo, (Kjellstr.) odd (akk. -eb), (Lul.) μιν,
(Hm. Arj.) uddo, (Ht.) uddu, oddo, Narbe = anw. und, {ἝἙἩἝ᾿
udno (Ip. S.), (Lul.) uddnu, (Η1.} udnu, odnu, Wohlwollen,
Freigebigkeit = anw. *unnan. PE
udnot, unnot (impf. -ojim) | lp. S. udnot, (Lul.) uddnut, (Hm)
udnat, pr. udnau, (Arj.) udnot (impf. -ojeu), (Ht.) ontet |

Trykt 22. Januar 1894.

Γ΄ ,ἷ

τ᾿“.

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 991

(pr. -eb), (Drt.) ondet, (Jmt.) onti, annatit, gönnen = anw.
nw. schw. unna, ΠΥ. *unda.

ul'be, ὁ. ulpé, eine Insel in Westerålen = anw. ylfi, nw. ulvø;
vel. ulpe-giedde, ein Hof im Tysfjord = nw. ulv-vik.

ulda, g. ulda (Ks. Kv. Of. Lnv.), (Friis, Kr. Ib. Of.) ulta,
g. ulta, (Kl.) huld | 1p. S. (Hm.) hul'da, g. hulda, (Ar).)
hultar, (Ht.) holdo, (Drt.) hollda, unterirdisches Wesen =
nw. huld, hulder, hulter, f.: vgl. anw. huld, ἢ

uljo (ΠΡ. S.), mildes Wetter, Wårme; (Lul.) ullju, triibes und
sehr heisses Wetter, (Arj.) ullo, heisses Wetter = anw.

ylr, τὴν g. yljar.

i ulle (lp. S.: Sors. Drt.), die Furche lings der unteren Seite
eines Schneeschuhes (nw. ilje) = nw. *ylje, *yl.

ulli, £. , , 1) eine Insel in Skjervö = nw. ulø; 2) eine Insel

im Tysfjord = nw. hullø.

ullo-vuödna, auch ul-för”'da (all. -t), ein Fjord in Loppen = nw.
ulsfjord.

ullo, g. ,. , (Glv.) hullu | lp. S. ullo, (Hm. Ar.) =, (Lul.) ullu,

(Ts.) hullo, (Sors.) ullo, (Tårn.) ullo", (Ht.) ollu, alla,

(Drt.) ollå, alla, (Jmt.) alla | lp. E. ullg | lp. R. (T.) ull

(lok. ulla'st, (K.) ull, (N.) oll, Wolle = δὴν. nw. schw.

ull, f. 1

- uls-våhke, ein Ort im Tysfjord = nw. uls-våg; vgl. ulles-njar ga,

| ein Ort in Karlsö = nw. uls-nes.

uwdar (lp. S.), (Hm.) undar, g. unndara, (Ar).) undar, (Ht.)

I imdare, Wunder = anw. undr, nw. schw. under.

undartet, undertet (Ip. S.), (Lul.) untartit, (Hm.) undardet,

(Arj.) undardet, (Ht.) undardid, (Drt.) underdid, (Jmt.)

undærdit, undördvt, sich wundern = nw. undrast, schw.

| undra, od. lapp. Bildung aus undar.

unuhtuka (Ip. S.: (Jmt.), unnitz = nw. unyttug, schw. onyttig.

unngå, 8. unga (all. -αὐ) (Kl.;, Malangen, Ib. Of.) | Ip. S. (Ht.

Drt.) ongune, (Drt.) ongane, angane, (Jmt.) ankana, ankana,

der, das Junge = anw. ungi, nw. schw. unge, m. Hieraus

auch (Wst.) luövas umgis, g. μηηφᾶ, uneheliches Kind (nw.

ο΄ daus-unge). |

gå, δ. urga (ali. -ai) (Ib. Of.), (Kl. Lnv.) ur'go, g. urgö,

| 22

i sne

338 J. QVIGSTAD. [Nr. 13

Befestigungsband im Pferch | lp. S. (Hm. Ts.) wr'go, g.
urgo = kloavva (s. dies) = nw. yrgja, f. (vgl. anw. urga, f.).

urtas, g. ur'tasa (gew.); (Niidw.) hurtas, (Leem) hurtes | Ip. SE
urtes, (Lul.) urtas, g. whtasa, (Hm.) urtas, 3. ur'dasa,
(Ts.) urtas, g. urtasa, (Ar).) urtas, (Ht. Drt.) urree, (Drt.)
urre, die Wurzel eines Krautes, bes. der Angelika, (Hm.
auch) Gewirz = anw. nw. urt, f.

urtit (Wst.), wiederkåuen = nw. urta.

usskit, Einem etw. böses wiinschen = anw. yskja.

ustit (Friis), Kåse bereiten = nw. ysta.

uvdna, vv'na, δ. uvna; (Lg.) una, g. unna; (Kr. Kt.) omman;
(Sidw.) oamman, (Tn. Kr. Ks.) oabman, (Leem) omn, (Kr.
Wst.) omna, (Hf.) oamma, g. oama (all. -i), (Kl.) omm, på.
ömak od. oamak, (Bls.) oammna, g. oamna, (Bls. auch, Lg.)
omv'na, g. oavna (all. uövni), (Ib.) oab'na, g. oabna (all.
00'ni). (Of.) oam*na, g. oamna (all. 9meni), od. 9vna, g. 9und,
(Lnv. Ib. Of. Gl. Wst.) vuödnå, g. vudnå (all. - 2) | lp. 8.
vuobdne, vuobne, (Torn.) vuobn(e), (Lul. Hm.) vudb*né, (Hm.
Ts.) vuödna, g. vudna, (Arj.) vuebdne, 8. , , (Sors.) ubna |
(akk. ubneb), (Tårn.) umna, (Ht. Drt.) vuöbnie, (Drt.) ἢ
vuobneé, vuebmé, (Jmt.) wuob”nie, wuæbnie, obonå, umenå, Ὁ
Ofen, Herd = anw. ofn, omn; nw. ovn, omn, om, *ön, ng

sehw. ugn; fn. uuni.
uv'ja, 8. UWja, (Lg.) tja, pl. mjjat, (Καὶ. Lnv. Ib.) utva, 4“.
miva (all. -i), (Friis aueh) vide, g. vije, Daune, (Ib. auch) |
Flaumhaar an einem Rennthier, Tuchflocke |? lp. 8. ibje
(aus *ivje), (Ht.) ibje, floceus, pulvis vestibus aut als re-
bus adspersus | lp. R. (K. N.) uvj, Daune = anw. hy, nw. |
hy, n; fn. uuju. S. duv'na. 3 |
uvlet (Fr Ἢ anhaltend heulen = nw. ula. |
uvlo, g. ulo; lo, g. allo; (Tn.) huvlo; (Lnv. Ib. Of. Gl.) ub,
g. ublø, (G1. auch) ul'vu, (Kv.) ul'va, g. ulva, (Kv. selt., Lg. )
ul'vo, (Lg. auch) halo, g. hallo, (Kl) hul'vö, hul'va, (Bls.) lo,
hummlo | lp. S. oblo, oblo, (Donner, Lapp. laul., p- 89)
ubli, hublu, (Torn.) ufto, (Lul.) hublu, (Ts.) hub'lo, (Hm.
huv'lo, (Arj.) lmblo, (Sors.) ublot, (Ht.) obblu, ob'lu, 3

-1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 339

obbla, abbla, Hummel = nw. schw. humla; vgl. lp. S. (Hm.)
mus-umlo, id. = nw. dial. mus-humla (aus mose-humla).

υ.
vabmet (lp. S.), Ungliick, Untergang = anw. vamm, nw. vam, n.?
vaddes, 2. vadda(sa) | lp. S. vaddok, (Arj.) væddok, schwierig =
anw. vandr, nw. vand.
vaddo, Gefabr, Schade | lp. S. vaddo, Krankheit | lp. E. vaddu,
g. vådu, Gefahr = anw. vandi, m.: βοῦν. vånda, f.
vade (lp. S.), Untiefe = anw. vad, schw. vad, ἢ.
vadne, vådne, g. våne | lp. S. vane, Mangel = anw. vani, m.
vada, vahda (Ip. S.), (Lul.) våhta, g. , , (Arj.) vatta, 3. våta,
| (Sors. Tårn. Ht.) vahrå, Gefahr = anw. vådi, m.; schw.
ΕΠ våda, f.
vadas, x. vadsam (K1l.), (Krl.) vådas, våres, (Of. Gl. Wst.)
vådas, g. -asa | lp. S. vadas, vadas, vades, (Lul.) våtas,
g. våhtasa, (Hm. Ts.) vådas, 2. -asa, (Arj.) vådas, g.
vaddasa, (Sors.) våres, vårs, (Ht.) våras, (Drt.) våras(e).
våres, vådes, våds, Wadmel (grobes wollenes Zeug) = anw.
våd, f. Vgl. (Lg. Kar.) vadas, pl. vahttahat, Tuch, (im
Plur.) Kleider | lp. R. (N.) volt, g. våhtög, Tuch, aus
| fn. vaate.
| vaddo, g. vådo, (Hf.) faddo, g. fado | lp. R. (T.) vatta, (K.) vatt,
Angelschnur = anw. vadr, m.; nw. vad, ἢ. Vgl. gavne-
vaddo (Sidw. Ks.), (Bls.) gan-vaddåo, (Ib.) gan-vadok, pl.,
Fischergeråth zum Fang der Heilbutten = nw. gagn(gang)-
| vad, n.
vafsta, vapsta, vapste, ein Kirchspiel in Nordland (anw. vefsn,
| vefsnir, nw. vefsen); vapste-javri, einige Seeen in Schweden
= nw. vapst-vatn. ς
| vaggo, (Sidw. Ht.) voggå (all. -iii), (Ib. Of.) voggo, (Wst.)
| vugge | lp. S. vuoggo, (Hm.) vuöggo, (Arj.) vaggo, vueggo,
(Ht.) voaggu, (Drt.) vogga, Wiege .= anw. vagga, nw.
Å vogga, å.
δα αἱ, g. væidi (Kv.), wildes Thier; (Ib. Of.) veda, g. veida
| (all. 4), Wild | lp. S. (Ht.) vire, (Drt.) vaide, veide, vire,
᾿ (Jmt.) véj*ra, viera, Wild; (Ht.) veiro, (Drt.) veirå, Jagd
== anw. veidr, veid, veidi, f.

Ξ-
Ε
| å

840 J. QVIGSTAD.

våigas, g. vaigasa (Kt. Lg. Lnv. Of), (Sidw. Kr.) væigas, g.

vær'gas, (Tlv. Kv. Lg.) fæigas, g. fæi'gasa, (Kr. Ks. Hf) Ὁ
vær'ga, 5. væiga, (Hf. Lg.) færga, (Kl.) faigo; faigas, δ.
faigsan, fegdo, g. fegdö, (Lg. Lnv. Ib. Of.) vavga, g..
vårga, (Bls.) vai'go, (ΟἿ) sværgas, g. svaigasan, (Gl. Wst.)
fai”gu | Ip. S. (Hm. Ts.) svåigas, g. svai'gasa, (Ar).) færga,
g. feiga, (Ht.) figd, bernatirliche Erscheinung od. Laut
als Vorbote des nahen Todes; vgl. anw. feigd, ἢν. feigd,
fegd, f. Vgl. væigas-vuonn, em Fjord im Kirchspiel Ham- —
merfest = nw. feig-fjord.

vaimoddet (Ib.), jammern = anw. veina.

vaipe (lp. S.), wollene Decke = anw. veipa, f.; fn. vaippa; vgl.
Ip. F. faipe- od. vai'pe-radno, (Kr.) vai'pa, g. værpa (all.
-at) od. vai'pa-radno, finnlåndische wollene Decke, aus fn.
vaippa. 8. Thoms. Balt., p. 242.

var'pot, pr. våipom; farpot, pr. faærpom, winken (mit den Hånden),
schwenken = anw. sveipa. |

vaites, væites-muor (lp. S.), Hölzehen zum Ausspannen eines |
kleinen Thierfelles, das getrocknet werden soll = nw. schw. |
dial. (Westerb.) tveit, m. Hieraus vielleicht lp. S. værta,
Schuhleisten. |

vaj(a), vaje (Ip. S.), (Drt.) vaja, Trauer; (Lul.) vadda, das |
Weinen (vgl. vajas vulle, Trauerlied) = anw. νῷ, f.? |
vålkke, vahkke, g. våge | lp. S. (Hm.) vahke, g. vågé, kleiner |
Meerbusen, (Sidw.) Landungsplatz fir Boote = anw. våør, |
nw. våg, m. Vgl. vögak, pl. (Ks. Kv. Καὶ), (Lg. Bløy |
vuogak, pl., (Lnv. Ib.) vågek, pl. | lp. S. (Donner, Lapp.
laul., p. 64) våkeh, pl., die Fischerplåtze Lofotens = anw.
vågar, nw. vågan, pl.; vel. auch voahko, 8. voago (.
ἜΣ ein Hof in Skjerstad = nw. vågen. |
vahkko, £. , | Ip. S. vakko, (Lul.) vahkku, (Hm. Ts.) van, |
(Arj.) = (all. vihkkui), (Sors.) vahkko, (Ht.) vohkku, (Drt.) |
vohkka, vahkkå, vohkke, (Smt.) wahkå, wahkå, vuohkå |
lp. E. okko, g. 9ho, Woche = anw. nw. vika, schw. vecka, fo
våhkko, g. vågo, (Leem, Hf. Tlv. Kl.) fahkko, 3. fågo, (1b.)
våhko, g. vågo, (Wst.) fåhka, g. fåga | lp. S. (Hm.) våhko,
g. vågo, Wasser, in welchem alter Fisch oder getrocknete

å
pe
Ἂν '
᾿

1898. NORDISCHE LEHN W ÖRTEBR. 541

Fisehköpfe gekocht worden sind, und das zum Waschen
wollener Kleider benutzt wird = nw. tvag, n.; vgl. isl. pvag.

vaks (lp. S.), (Torn.) vaks, Wachs = schw. vax.

våla, Wahl = anw. nw. val, n.; fn. vaali.

val-beina, x. -beina (Lg. Of.), (Lnv. Ib. Of.) -baine, (Lnv.
auch) vaddo-baini, (Gl. Wst.j var-ba”ni | Ip. ὃ. (Hm.)
val-bai'ne, val'be, (Ts.) far-baini, kleine Rolle, ber welche
die Angelschnur gezogen wird = anw. *vadbeini, nw. vad-
beine. m., valbem.

valde, g. ,. od. valde, (Kr. Ks.) falde, Vogt = anw. valdi, m.;
fn. valtia. |

valde, g. valde, (Glv.) vallte | lp. S. vælde, velde, (Lul.) viellte,
(Arj.) vælda, 8. velda, (Ht.) vielde | lp. Εἰ. valdde | lp. R.
(T.) vålta, (K. A.) valt, valt, (N.) valt, Macht, Gewalt =
anw. vald, n.; veldi, n.; nw. vald, n.; schw. vålde, n.;

fn. valta.

val'ga, g. vålga (Kr.), Wabl = nw. valg, n.

φαΐ! Ap. S.), Wall = schw. vall, m.

| vålla, g. våla (Sidw. Κα), (Leem) val, Lårm = nw. vål, n.

vålla, ὁ... våla, kleiner Meerbusen = nw. val, m. Vgl. valak,

| pl., ein Hof in Karlsö = nw. valen; ihkkoi vålla, der Isth-

| mus zwischen der Halbinsel ihkkok (nw. store ekkerø) in

| Nordwaranger und dem festen Lande.

ἕω g. våla: skuöht(te)-v. (Ks. Kv.), (Nb.) vall, g. våla (all. -t),

] (Friis) skotta-valla, (Leem) skuot-valas, g. -vallasa, (Hf.)

| skuöhtte-vålas (od. -falas), g. -vållasa (od. -fållasa), od.

| -falla, «. -fala|l (Sidw.) stivra (od. stivran) -vålla, (Krl.

| Le.) stivr-voalla, g. -voala, (K1.) stwvr-voll, (Lg. Lnv.) stir-

Ϊ voalla, (Lg. Bls. Ib.) stiv'ran-vuölla, (Bls. Lnv.) stir-vuölla,

i (Of.) stur-voalla (all. -vølli, (G1. Wst.) stir-vålla | lp. S.

| (Hm.) valla, g. vala, (Ts.) stivna-v., Ruderstange = nw.

styr(e)-vol, *skot-vol, vol, m. (vgl. anw. volr, m.).

vallet (lp. S.), mit Theer und Fett bestreichen = schw. dial.

| (Westerb.) vall.

valet (Ip. S.), weinen und jammern; (Lul.) valluot, jammern

(Halåsz), vallut, kråhen (v. dem Hahn), schreien, heulen
(v. den Læstadianern), (Hm.) vallot, pr. vålou, heulen (vom

842 J. QVIGSTAD. | [NT LG

Hunde), (Drt.) valui, pr. valum, kreisehen (nw. kvine) (v.
Menschen, Hunden, Katzen) = anw. våla, nw. våla.

vallit | lp. S. valjet, (Lul.) valljit, (Hm.) vallet (impf. -ejeu),
(Arj. Ht.) vællet, (Jmt:) wueljih | lp. E. valjid, wåhlen =
erwåhlen = anw. nw. velja, schw. vålja. Vgl. lp. F. vallo,
g. vålo, Wahl, Auswahl = anw. *veljan?

våndardet, vandardet | Ip. S. vandertet, (Lul.) vandartet, (Hm.
Arj.) våndardet, (Ht.) vanderdid, wandern = nw. schw.
vandra.

vannder-våhkke, ein Hof in Karlsö = nw. vand-våg (aus *vander- |
våg). :

vandes, g. vannda, (Ks.) vannde, (Kl.) våd, 2. vadgan, (BIs.
Of.) vådda, g. vaddaga, (Lnv. Ib.) vadda, g. vadda (all.
-i) | lp. S. (Ar).) vende, (Sors.) venda, Spitzmaus (sorex)
= nw. vond, m. å

vånes, g. vådnasa, attr. vådna | lp. S. vanes, (Lul.) vånes, attr.
våttna, (Hm.) vanes, (Arj.) vånis, (Ht.) vånies | lp. R. (K.)
vånas, in geringer oder ungeniigender Men vorhanden,
unzureichend = anw. vanr. 1

våmitit (Ip. S.: Lul.), sich or vel. schw. van Vi
nw. venjast. |

vankot (Ip. S.), (Lul.) on es giebt, es findet sich = schw. |

vanka(s). å

vannta, 8. vanta od. vånta (Kr. Kv. Lnv.), gewohnt = nw. vant.
vansk(e) (Ip. S.), (Ht.) vanskelige, schwierig = nw. vanskeleg.
vanna, auch vardna, var'na, g. vårdna, eine Insel in Karlsö |
= nw. vanna (aus *varna).
vanka-vuddna, ein Fjord in Folden = nw. vinke-fjord. |
vannka, g. vanka, Schmerz, (Ib.) Nachweh in einem Glede
nach einer Krankheit | lp. S. vank, (Lul.) våyka, (Hm.)
vannga, g. vånka, (Arj.) vannka, 8. vånka, Kron = |
nw. vank, n.; schw. =, m.
vappeltet (Ip. S.), v. n., hin und ber schaukeln; v. a., verdrehen |
(die Augen) = anw. vafla, od. vgl. fn. vaappua. 24%
våra | lp» S. (Hm.) våra, Aufmerksamkeit (nur in besonderen
Redensarten) = anw. vari, nw. vare, m.; fn. vaari.

1

wåradet (Ip. S

: Jmt.), dauern = nw. schw. vara.

189] 6ΌῸοΌΘὠ ΧΟΒΡΙΒΟΗΒ LEHNWÖRTER. 343

Ek:

å våradid, væradet (Ip. S.: Ht.), (Drt.) væradid, værradid, (Jmt.)
veærådi't, sein = nw. væra, vara.

vårala3, gefåhrlich = nw. fårleg; fn. vaarallinen.
vårastet (Ib.), einen Wasserstreifen hinter sich hervorbringen
(v. einem fahrenden Boote od. Schiffe, einem schwimmenden
Fische ἃ. s. w.); vgl. anw. vor, f.; nw. vor, m.
var-dali, varr-dale, em Thal im Stift Drontheim = nw. verdalen
(anw. veradalr).
varde (lp. S.: Lul.), Gespenst = schw. dial. vård. Hiermit
connex lp. S. vardali; Gespenst; (Sors.) vardelen dolla,
ein Licht, das Vorbote des nahen Todes ist (nw. feigdar-
ljos).
᾿ vardu, varrdu* (lp. S.: Ht.), Warte = anw. varda, f.; vardi,
| m.; nw. varde, m.
varet (lp. S.), bewahren = nw. var(d)a; hieraus auch (lp. S.)
varet, været, vertheidigen.
var'ga, g. vårga (all. -t) (Kl. Ib. ΟἹ. Wst. Ts.) | lp. S. varg,
(Hm.) varja, g. vårja, (Fld.) var'ga, ὃ. vårka, (Arj.)
varrga, 5. vårga, Wolf = anw. vargr, nw. varg, var), schw.
| varg, m. å
- vargak, pl., eine Stadt in Finnmarken = anw. varg-øy, jetzt
| vard-ø. Ὁ
| vargo-nuörri, eine Meerenge in Westfinnmarken = nw. varg-sund;
ο΄ vel. vargoid-gæhaæi, eine Landspitze am Vargsund (nw.
lærrisfjordnes); varga-nuörre, eine Meerenge in Karlsö =
| nw. varge-sund.

vari, vahri (Ip. S.), adv., vorsichtig; vel. schw. var.
| varjag-, varje(varja)-vuödna, ein Fjord in Finnmarken = nw.
0 varangerfjord; vgl. vårja, g. varjag, ein Distrikt in Finn-
Å marken = nw. varanger.
| varka, g. vårka, (Sudw. Ks.) vær'ka, x. værka, (Ib. Of. Wst.)
varke, g. varke | lp. S. svarke, (Lul.) svarhke, (Hm.)
var'ge, g. varke, (Ts.) var'ki, (Arj.) vær'ka, g. verka, (Ht.)
᾿ς varkie, (Drt.) vark, Schmerz = anw. verkr, nw. verk, schw.
vårk, m. Vgl. (0f.) var'kit | lp. S. svarket, (Hm.) varget
(impf. -ejeu), (Ht.) varrket (3 præs. varrkd), v.n., schmerzen

Å ξ-

944 J. QVIGSTAD. * | | [Nrædl. I

= anw. vVirkja, nw. verkja, schw. vårka, od. lapp. Bildung
aus varke.

varnotæbme, elend = anw. vorn, nw. vern, f. + lp. -tæbme.

vårotet | lp. S. vahrotet, (Lul.) varuhtit, (Hm.) værodet, (Ts.
Arj.) varotet, meinen, vermuthen = anw. vara (impf. vardi).

varpa-jav'ri, ein See in Tysfjord = nw. varp-vatn.

var'pe, ἃ. varpe, (Kr.) far'pe, Netzzugstelle, (Friis auch, Leem)
Netzzug; (Kv. Lg.) var'pa, g. vårpa, Netzzug | lp. S. varpe,
(Lul.) varhpe, (Ht.) varpie, Netzzug, (Lul. und Ht. auch)
Netzzugstelle;- (Arj.) varpe, (Ht.) vær”po, Netzzugstelle |
lp. E. vårpe, Netzzug = anw. verpi, nw. verpe, n. (Netz-
zugstelle), anw. nw. schw. varp, n.

var'pit (Ks. Kr.), bugsieren = nw. varpa.

varr, pl. varak (Kl.): staffo-v., (Gl. Wst.) starfo-varra | Ip. S.
(Hm.) lodne-varra, 8. -våra, zwei vom Ufer ausgehende
Reihen grosser Steine, zwischen welchen die Boote ange-
legt und aufs Land*gezogen werden = anw. vor, f.; nw.
vorr, m.

vårre (in Zusamm.), Reserve-, = nw. var-, fn. vara-.

vårre, g. våre (Krl. Kl.): varra-v., Blutader, (Kr.) oarre, g.
oare, Ader | lp. S. aro, (Fjellstr.) øra, Ader; (Lul.) varrd- ὦ
vårre, (Ts.) -varri, g. -våri, Blutader; (Arj.) orra, 8. Ὁ; |
(Ht.) åru, oarie, (Drt.) oaré | lp. R.(N.) vöorr-oare8, 8.
demin., Ader = nw. år, schw. dial. (Westerb.) åra, f.

varrit | Ip. S. vahrotet, (Lul.) varuhtit, (Hm.) varrohet, (Ar).)
varotet, (Ht.) vårodet, warnen, (lp. F. und Lul. auch)
hiten, in Acht nehmen; (Lul.) vårrit, (Hm.) etas varret, ὦ
sich hiten, in Acht nehmen = anw. vara (impf. varada), |

NW. Vara.

varrö, g. vård (Ib.) | lp. S. vahro, varo, (Arj.) varo, (Ht) |
våru (selt), (gew.) voaru, (Drt.) vara, (Jmt.) wårå, Waare ᾿
= anw. DW. schw. vara, f.

var-skuvit (Kv.), durch einen Zuruf warnen = nw. varskua.

varttit (lp. S.: Lul.), bewachen = anw. varda (Wiklund).

våskir, g. vasskara (Kar. Lg. Lnv. Ib.), (Lg. auch, Kt.) fåskir,
g. fusskara, grosse eiserne Schöpfkelle (bes. zum Wasser-
sehöpfen), (Κα. Kar. Lg. Ib. auch) eiserne Bratpfanne =
anw. Vazkar, n.?

Ἢ
4}
᾽

£

- 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 345

våsso, ὃ. våso, etwas Gefåhrliches, Gefahr = anw. vås, nw.
vås, n.?

vahtto, pl. vahttot (Kv.), Kleider; (Friis, Kr.) giehtta-vahtto,
2. » , Handschuh | lp. S. (Drt.) fatu*, fåta, (Jmt.) fata,
fåtöh, på., Kleider = anw. fat, n. Hieraus auch fahtta, g.
faåhta (Sidw. Tn. Kr. Ks. Kt. Lg.) in: njal-f., Reisekappe
(gew. am Pelz befestigt), nach Wiklund auch lp. S. (Lul.)
fahta, 8. fahttaka in: nal'me-f., eine Art Frauenhaube;
vgl. lp. F. (Friis) nalbme-facca und mnal-fata, g. -fattaga.

vavå (all. -ai), auch våvåk od. våfak, pl., eine Insel im Kirch-

| spiel Tromsösund = nw. vågsøy.

våval, g. våvvala (Ip. S.: Lul.), Geschwåtz; vgl. nw. vavla.
våvas, g. vavvasa, seltsam; våvvo, g. våvo, etwas Seltsames,
(Friis) = våsso (8. dies); vgl. anw. νά, 1.
| vavdno, vavno, g. vavno (Kt. Kv.), (Leem) vavn, pl. vavnak,
(Κα) vavdna, g. vavna, (Krl. Lg.) vavnat, pl., (Siidw.)
- vov'na, (Ks. Kv. Bls. Lnv. Ib. Of.) vonna | lp. S. vagn,
| (Torn.) vaunu, (Lul.) vaudna, g. vauna, (Ts.) vonna, (Ht.)
| voagne, (Drt.) vegne | lp. E. vavnu, Wagen = anw. schw.
|

vagn, m.; nw. vogn, f; fn. vaunut, pl.

| vavta-vuidna, ein Fjord im Karlsö = ἢν. vegg-fjord (anw.
ἰ *veggjar-fjordr); vgl. vavæa-nov, ein Berg am Veggfjord =
anw. *veggjar-nof. S. vægga.

vebjet (lp. S.), eingewickelt werden = anw. vefjast.

veidar, 2. ve”daran (Ib.) | lp. S. veidar, (Ht.) veirare, vieiråre,
| (Drt.) veiders-manne, (Jmt.) veirar, Jåger = anw. *veidari,
od. lapp. Bildung aus vei'dit.

verdit (Ib. Of.), auf der Jagd fangen od. tödten | lp. S. veidet,
(Lul.) veirtit, (Ht.) veiret, viret (pr. -cb), (Drt.) veidi, viri,
jagen = anw. veida, nw. veida.

vejatet, væjatet (lp. S.), (Ht.) væjatid, polieren = schw. fæja,
| nw. feja (anw. fægja); vel. lp. S. væjet, væjok, hell, poliert.
vella, g. ,. (Ib.), (Lnv.) loddi-villa, g. » (all. +) | lp. 5. (Hm.)
vella, der Schwanz eines Vogels = nw. vele, n.

verda, 2. verda (Ib.), (Wst.) fierda | lp. S. (Ts.) fierda, g.
| fierda = fæv're (s. dies), = anw. føråd, nw. TER
ver'de, g. verde (all. -i), (Siidw. Kr. Κι. Kv.) verde, g. ,, (all.

..ἅ. ET

346 | J. QVIGSTAD.

-1), (Friis) vir'de, vær'de, 1) guter Bekannter, (Kr.) zeit-
weiliger Hauswirth od. Logierender, 2) Håter; gur'ko-v.,
Kirchenvorsteher, (Kr.) Glöckner | lp. S. kiirko-værd, (Arj.)

[Nie 154

gir” ko-værda, g. -verda, -Kirchenvorsteher = nw. vert, *verd, —

m.; schw. kyrko-vård, m. Vgl. lp. F. (Kv. Of.) væra Å

g. værta, Hauswirth | lp. S. (Ht.) vierrte, Wirth = nw.

vert, m.

veregak od. vedegak, pl., + kleime Inseln in Skagösund in Karlsö —

= nw. veingan, pl. def. (anw. *vedingar, pl.).

ver go, 5. vergö (Ib.) | Ip. S. værgo, Halsband aus Birkenzweigen
gedreht (för Renthiere) = schw. *verg, vgl. (Westerb.)
gverj, f. (Band aus Birkenzweigen gedreht); fir das Laut-
verhåltniss vgl. schw. varg = (Westerb.) gvarj.

vermo (lp. S.), Wårme = anw. vermi, schw. vårme, m.

verte (lp. S.), pretium quo quidquam emitur; (Lul.) verthte,

Werth; (Ht.) viertie, Waare von einem gewissen Werth;
bidnegen v., Geldeswerth = anw. verd, nw. verd, verde,
schw. vårde, n.

vevet (impt. -ejejib) (lp. S.: Sors.), (Arj.) vevvet, (Ht.) vevet,

weben = anw. vefa, nw. veva, schw. våfva.
vevve-hmnga, g. -lumga (all. -ai) (Nb.), Pulswårmer = nw. vevlung.
vides, vides, g. vida(sa), vida(sa), attr. ,, od. vida | Ip. S. vides,
vid, (Torn.) vides, (Hm.) vidis, g. vidasa, (Arj.) vidis, 8.
vidasa, (Ht.) viries | lp. E. vides, weit = anw. vidr, nw.
schw. vid.

vidne, 8. vine; vidne, g. vinne; vidna, g. vina; vidna, g. vinna;

(K1.) vinne, g. vine, Wein, Branntwein (in vielen Gegenden
ist vidne (= fn. viina) Branntwein, vidna (= fn. viini) Wein

| 1p. S. vin(a), (Lul.) vina, (Hm. Ts.) vina, (Arj.) vidna, |
g. vina, (Ht. Drt.) vine, (JImt.) veine | Ip. ἘΠ. vine, Wei, |
Branntwein = anw. vin, nw. schw. vin, n.; fn. viina (Wein, —

Branntwein), viini (Wein).

vid'je, g. vidje, Kette | lp. S. vidja, Kette, bes. aus Messing, |
(Hm. Ts. Fld.) vir'jo, g- » , Kette, Pfeifenschnur aus|

Messing, (Ar). Sors.) virjo, (Ht.) verjo, værju, Kotte,
Perlenschnur, (Drt.) værjå, vædjå, Uhrkette, Pfeifensehnur
= anw. vid, f., pl. vidjar, fn. vitja (vidja). Vgl. Ip.

Ε 1995} NORDISCHE LEHN WÖRTER. 347
(Kv.) viljit, pl., (Lg.) viljat, pl., Kette, aus fn. viljat, pl.
(= vitja).
vieikes (lp. S.: Drt.), schwach (v. Getrånken) = anw. veikr,
nw. veik.

viekså- od. veksa-suölo, auch vikså, &. » (all. -di), eine Insel
im Kirchspiel Tromsösund = nw. vengsøy.
| wiekti, g. vievti (Kv.), (Ib. Of. Wst.) vekti, g. vekti | lp. S.
vefte, (Ht.) vieptie, Einschlag in einem Gewebe = anw.
veftr, nw. veft, schw. våft, m.
vielpes, g. υἱοί γα, (Luv. Of.) velpis, g. vel'på, υἱοί på, (K1.) goalp,
pl. goalpak, (G1. Wst.) gol”pa | lp. S. felpes, felpa, (Ht.)
f'elpa, guolpa (akk. -ub), (Drt.) kuölp, kuölpe, kuöllpa,
skuölp, (Imt.) kuolpa | lp. E. vielpis, Hindehen = anw.
hvelpr, nw. kvelp, velp, m., *kvolp.
vier'ca, g. vierca (all. vir'ci); fier'ca, g. fierca; (Καὶ. Lnv. Ib.
Of.) v'er'ca, verea, g. verea, (Kl.) være, g. vere | Ip. S.
værea, (Torn.: Prov. 30, 31) vierto, (Lul.) ver*hca, g. verca,
(Hm. Ts. Fld.) vier'ca, g. vierca od. (Fld.) virca, (Arj.)
værrea, 8. verrca, (Sors. Tårn.) vierrea, (Sors. auch) vierrta,
(Ht. Drt.) vierrce, (Drt.) vierree, vierræ | lp. Εἰ. vierca |
| lp. R. (N.) viere, Schafbock = anw. vedr, m.
viessöt, pr. viesöm (impf. vissum) (K1. Ib. G1.), (Ts.) vessøt lp. S.
viesot, vesot, væsot, (Lul.) vessut, (Hm.) viessot, pr. viesou,
(Arj.) vessot, pr. vasou, (Sors.) viæssot, (Ht.) væsöt, viæsöt (pr.
-ub), (JSmt.) viset, leben = anw. vesa. Vgl. lp. F. viesso,
8. vieso (all. vissui) | lp. S. vieso; Wohnung; (Lul.) vessu,
Wohnung. Haus, das Leben | lp. E. viesu, Haus = anw.
*vesan. Vel. auch lp. S. viesat, viesad, (Lul.) vesåt, Fin-
| wohner = anw. *vesandi.
- viester-ålas od. -allas, g. -allasa, eine Inselgruppe in Nordland
| = anw. vestr-åll, nw. vester-ålen.
vievses, g. vieksa od. (Friis) vieksas, (Krl.) vefsis, ο. vekså,
(Kl) vievsés, g. væfså, (Kar. Bls. Gl. Wst.) vieksis, δ:
vieksa, (Bls. auch, Of.) væksis, x. vekså, (Lnv. Ib.) vevsis,
(Ib. auch) veksis, g. vekså, v'ekså | lp. S. vepses, vepsa,
væpsa, (Lul.) vepses, 3. væppsa od. væppsasa, (Hm. Ts.
ΟΠ Arj.) viepsis, x. væpsa, (Hm. auch) vievsis, (Arv.) viepsi,

΄

348 7. QVIGSTAD: [Nr. 1. .

(Sors.) viepsis (akk. viepsab), (Ht.) væpsa, viåpsa, (Drt.)

væpsa, viepsa, (Smt.) vuepså | Ip. R. (T.) veazvas, g. -azå,
Wespe = anw. *hvefs, nw. kvets, kveps, schw. dial. våfse.

viget (lp. S.), einweihen; (Ht.) vikit, (Jmt.) viki, trauen (zur
Ehe) = anw. vigja, nw. vigja, schw. viga.

vika, δ... (in Ortsnamen norwegischen Ursprungs) | lp. S. (Drt.)
vike, vige, Meerbusen = vik, ἡ. Vgl. saksa-vi'ka, g. -vika,
ein Hof in Saltdalen = nw. saksen-vik.

vihkka, g. » od. vihka (all. -at) (Kl. Lg. Kar. Bls.), Meile
(See- oder Landmeile) = anw. vika, f. (Seemeile).

vihkkarak, pl., ein Hof in Malangen = nw. vikran.

vikkkar-njarg, em Hof in Tromsösund = nw. vikker-nes.

viko (Ip. S.), Kampf = anw. vig, n.

viljok (Ip. S.), (Ht.) völjuke, willig = anw. viljugr, nw. viljug,

oder lapp. Bildung aus viljo; vgl. lp. S. tænest-viljok,
dienstfertig (schw. tjenstvillig).
villas, g. -asa, attr. villa (Ks.), (Kv. Lg.) vildas, δ. vil'dasa,

attr. vida, (Lg.) vildos, 3. vildosa, (Of.) villas od. villa

| Ip. 5. (Lul.) villta, (Jmt.) wille, villje, villjen, wild, (Kv.

auch) ausgelassen (v. Kindern) = nw. will, vild, schw. vild;
fn. villi; vgl. lp. F. vildogas, wild, unbåndig.

villø, 2. » (Ib. Wst.) | Ib. S. viljo, (Hm.) vello, (Ht.) vællu, (Drt.)
vælloe, Wille = anw. vili, m., δ. vilja; nw. schw. vilja, f.

vinndeg (Ib.) | lp. 5. vindek, (Lul.) vintek, g. vinnteka, (Hm.
Ts. Arj.) vinndeg, Fenster = nw. vindøg, ἢ.

vintan (Fris), Bergfink (fringilla montifringilla) | lp. S. fanto,
(Sors.) tvinnto, Fink = nw. tvint (Fink), schw. dial. (Westerb.)
tvint (Sperling), m., oder = schw. dial. fant (Meise) (Hål-
phers, Jåmtland, p. 246).

vingaldet, Ausfliichte brauchen; (Of.) vingardet, zickzack gehen;
(Glv.) vnkaltit (laikin), farbiges Garn zickzack im die
Scbuhbånde einweben = nw. vingla.

virak, g. -agan, od. virek, g. -egan, em Hof in Ofoten = ΠΥ:

virak (anw. vidrek).

virdat (Lnv.), (Ib. Of.) vir'dot (impf. -0jim) | lp. 8. (Hm) I
viledet, veledet, sich an οὖν. kehren = anw. virda, nWw |

vyrda, vøla.

per
På

1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 349

virta, g. virta (all. -ai), eine Insel in Skjervö = nw. vorter-øy
(aus *vyrter-øy).

vis (Ip. S.), (Ht.) visie, Art, Weise = nw. schw. vis.

visa (Friis), ein Thier, das der Fihrer einer Herde ist = anw.
visi, m.

visar, visar, (Lg.) visir, 2. -ara, Uhrzeiger | lp. S. visar, (Ht.)
veisare, Lehrer; (Hm.) visar, Bojestange = nw. visar (Uhr-
zeiger), fn. vusari (Zeiger).

vises, vises, σ. -a(sa) | lp. S. vises, visak, visok, (Lul.) 1
-asa, (Hm.) vissis, g. visasa; visseg, vissog, (Arj.) v
visa, (Ht.) vistes, veisge | lp. Εἰ. visas, vises, visis, weise =

vISeS, g.
1585, 8.
nw. schw. vis, fn. viisas.
visskot (impf. --0jim) (Of.) | lp. S. (Hm.) = (impf. -0jeu), (Ht.)
vöskut (impf. -ujib), (dem Vieh) Futter geben = nw. viska.
viso, viso, (Kr. Ks.) viså, (Hf. Of.) visa (all. -ai) | lp. S. veisa
(aus fn. veisu?), (Ht.) veisu, Lied = nw. schw. visa, f.
visses, &. vissasa Od. (selt.) vissa | lp. S. visses, vissok, (Hm.)
lp. E. visses, gewiss,

vessés, 8. -USU, VEssog, (Arj.) VISsis
zuverlåssig = anw. viss, nw. schw. viss. Hieraus auch lp. S.
(Lul.) visuk, sicher, treffsicher.
visspa, 5. vispa (Sidw. Krl. Lg. Bls. Lnv. Ib.), (Kl.) vissp
lp. S. (Hm. Arj.) visspa, (Hm.) vesspa, (Ht.) visspö (akk.
-ub), (Drt.) vespa, Wedel (zum Umriihren) = nw. visp, m.
Vel. lp. F. fispil, vispil, vispel, (Sudw.) vispal | lp. S. vispel
lp. E. vispil, id., aus fn. vispilå, vispeli; schw. vispel.
visspit, fisspit, mit einem Wedel umrihren = nw. vispa.
visste, &. viste | lp. Εἰ. viste, Haus, Wohnung = anw. vist, f.:
vel. lp. ἘΣ. vista, Bude = schw. vist-hus.
vitertit (10. S.: Lul.), zwitschern = nw. kvitra.
vihtta, £. , (all. -ai) | lp. S. vitta, (Ts.) vihtti, g. , , (Ht.
Drt.) væhtta, (Drt.) væhtto | lp. E. vitta, Merkmal, Zeichen,
- Signalstange, (Tlv. Kv. Kl.) Merkmal auf dem Lande,
durch welches die Fischer den Fischplatz finden, (Ts.)
Holzstapel, der zum Signal angeziindet wird = anw. viti,
nw. vite, m.
vita, (Kl.) vidden | lp. S. vitten, (Lul.) ee (Hm. Ts.)
vihttan, (Ht.) vihtten, vihttene, (Drt.) væhng, væhna, Zeuge
= nw. vitne, schw. vittne, n. Merke lp. S. (Ume: Graan)

Å

350 J. QVIGSTAD. τ. F

vitme, 1) Zeuge (in dieser Bedeut. auch vitten), 2) Zeug-
niss; vitmed, zeugen.
vittes (Ip. S.), (Sors. Ht.) vihttis, (Drt.) vihttes, (Jmt.) vihtie, Ξ
vihties, gewiss = anw. *vittr (perf. part. des vita, vøl.
Noreen, Altisl. Gramm. ὃ 437, Anm. 29). E
vihttø, 2. , (Ib.) | lp. 5. (Drt.) fæhttå, membrum muliebre = —
nw. fitta, f.
voakå, voak (lp. S.: Jmt.), Welle = sehw. våg, f. (Halåsz).
voalståk, pl., ein Hof in Trondenes = nw. vollsta(d). 2
vohkka, g. vöhka (all. -i) (Lnv. Ib.) | lp. S. vako, (Hm.) vahko,
σι, , Wake = anw. vok, nw. vok, schw. vak, f. |
volfæradit (Ip. S.: Jmt.), Gewalt anthun(?) = schw. vål(dyföra.
vudgas, g. vuöhkkasa, bequem, geeignet, gelegen | lp. S. vuokas,
vuokes, vuokok, (Lul.) vaökas, g. vushkasa, (Arj.) vuögas, —
g. vudlikkasa, geeignet, wiirdig | lp. E.? g. vuohas, geeignet
= anw. høgr (deicht, bequem, gelegen), nicht aus fn. huokea.
vadkatit (Ip. S.: Lul.), (Jmt.) wuokadet, wagen = nw. schw. —
våga (Wiklund); vgl. lp. F.(0f.) vuovidet, (Glv.) vaovett, ὦ
id., aus fn. vuovata. |
vuöksa, vudfsa, g. vudvsa (all. -ai) | lp. S. vuokses, vuoksa, |
(Torn.) vuoks, (Lul.) vuökksa, g. vaduwsa, (Hm.) vuowsis,
g. vuöksa, (Ts. Fld) vuöksa, g. vudvsa, (Arj.) vusksa, |
voaksa, vudksis, g. voaksa, (Ume) vuekses, (Ht.) vuokså,
voakså, vuöksies, (Drt.) vuækså, (Jmt.) vueksa | lp. BE. ]
vuoksa, Ochs = anw. oxi, nw. schw. oxe, m. E

vuolab (Sidw. Kr. Bls.), (Bls.) vuölag, månnl. Name, (Καὶ) ein

Familienname = anw. ölåfr, nw. olav, fn. uolevi. ᾿
vuölla, g. , (all. -ai) (Krl. Kl. Le. Bls. Lnv. Ib. Wst.), (Leem,
Lg. Ib. Of. Wst.) vulle, g. , (all. 4), (Sidw.) «vlå (all
-ἀϊ), (Kr. Kv. Lg. Lnv. Ib.) ola, Qwila (all. -ai), (Utsjokt
Sjögren, Ges. Schr. I, p. 210) oula, ala, vulli | lp. S. (Lul)
vuolla, (Ts.) vudlle, (Fld.) vuölla, g. » , (Ht.) gula, (Drt.) |
ale, månnl. Name = nw. ola, ole. Vel. (Kl.) vuolas-bakkko,
(Ib.) vilus-mæssö | lp. S. (Ht.) ale-sohkku, der Tag des
heil. Olaf = nw. olsok, anw. olafs-vaka. |
vuolla, vudla, g. vudllaga, (Kr. auch, Sdw. Plm.) vuölla, g. vida |
(all. valli) | lp. S. vuol(a), vuolag, vuolek, (Lul.) vibla,

m1893.] ΄ NORDISCHE LEHNWÖRTER. 351

g. vuollaka, (Hm. Ts. Fld. Arj.) vuöla, g. vudllaga, (Arj.)
vuöllag, (Sors.) vuöla (akk. vuöllageb), (Ht.) vuölag(e),
(Drt.) vuöllage, vuölege, (JImt.) violga, wuælaka | lp. E.
vuol, £. vuollu, Bier = anw. 9], nw. øl, n.; nach Thomsen,
Balt., p. 158 aus fn. olut.
vudllo, g. vuölo, laute Freude iiber das eigene oder Anderer
Glick (Kr.), (Friis) Schadenfreude | lp. ὅδ. vuolo, Freude,
(Sors.) vuöllo*, hottårtige Freude, = nw. oll, m.?
vuolpo, g. vudlpo (all. vulpui), (Frus auch) fuol'pe, gefåltelter
Frauenrock, (Kr. Hf. Krl. ΚΙ. Bls.) Frauenrock, (lb.
obsol.) ein bis auf die Fisse reichender Aermelmantel,
der von Frauen iiber dem Kleid getragen wurde | lp. S.
vuolpo, Frauenrock (s. v. Diiben, 'p. 156), (Lul.) vuölhpu,
(Fld.) vuöl'po, (Ht.) voalpu, Frauenrock, (Arj.) voalpo, g.
vuölpo, (Sors., Ranen) vuöl'po, gefåltelter Frauenrock =
- anw. Ölpa, f.
wuonta (lp. S.: Jmt.), böse = schw. ond, nw. vond (Halasz).
| vuonces, ὁ. vudnnca, (Lg. auch) fuönces, (Leem) vuonses, pl.
| vuonsak, (Ib.) vuonncå, g. vudnca (all. -åi) | lp. S. vuenca,
vuonca, vuences, (Lul.) vusnnea, g. vönca, (Hm. Ts. Fld.)
vudnnea, g. vuonca, (Ar).) vuönnea; vudncis, g. voannca,
(Ume) vwencis, g. voncan, (Sors.) hönnsa, Henne, (Οἵ.
auch) Hahn = nw. (Senjen, Wst., Helgeland) høns, f.
(Henne); vgl. aschw. høns, n. (Henne).

vuihppat, pr. vuöbam, laut jJammern = anw. øpa.
- vuohppat (impf. -ajim), (Leem) vuoppat, pr. vuopam, (Lg.)
vuohppahit, vorwårts rudern mit dem Riicken gegen den
Hintersteven gekehrt = anw. hopa, opa: fu. huopia.
vuohppe, 5. ,. od. vuöhpe | lp. S. vuoppe, vueppe, veppev, Meer-
| busen; tiefer, schmaler Einschnitt in ein Flussufer = anw.
höp, n.; nw. hop, m.; fn. vuopaja. Vel. vuöhppi, 1) ein
Ort in Tanen = nw. höp; 2) ein Arm des Saltenfjords =
nw. höpen.
vuörbe, g. vuörbe, (Ib. Of.) oar'va, g. oarva (ali. 97vi) | lp. 5.
᾿ (Hm.) or'va, g. orva, (Arj, Drt.) 9rv9, (Ht.) ervö (akk.
-ub), Sensenstiel = anw. orf, nw. orv, n. |
| vuordne (lp. S.), (Arj.) vuerdne, (Sors. Ht.) vuörnie, (Drt.)

|
|
| 4

352 J. QVIGSTAD. [Nr

vuorrmie, vuerrné, Horn (eines Hausthieres, nicht des Ren-
thieres) = anw. nw. schw. horn, n.

vuörre, g. vudre, Drehkrankheit (des Viehes); vuorret, (Leem,
Kr.) vuörrat, pr. vuöram (ὃ plur. præs. vurrek) | lp. R.
(T.) virrit, (K.) vurred, verrickt sein, rasen, (lp. F. eigl.)
vor Drehkrankheit sich drehen und taumeln | lp. S. vuorok,

å

verriekt; (Lul.) vuörra, id. (v. Renthieren, wenn sie

immer rings herum laufen); vgl. anw. örar, m. pl.; Öra, τ.

vuorv (lp. S.), Schicht = schw. hvarf, πὶ.

vudssta, δ. vudsta (all. -ai) | lp. S. vuosta, (Lul.) vuössta, δ.
våösta, (Hm.) vuössta, (Arj.) vuessta, voassta, ὁ. vuösta,
( 11.) vuesta, (JSmt.) wuestå, wuæsta, huåsta, wasta, Kåse
= anw. ostr, nw. schw. ost, m.

vuovdn (lp. S.), Furcht = anw. ögn, f.

væddat, pr. vædam (Ib. Of.), in der Wasserflåche schwimmen
(v. Kohlfisehen) = nw. *veda (vgl. vada).

væddo, g. vædo (Ib. Of.); guölle-v. | lp. 5. (Hm.) væddo, g. |

vædo, ein Schwarm von Fischen = nw. *veda, f. (vgl. voda).

vædda, ὃ. væja (Ip. S.: Lul.), (Ts. Fld) væda, g. ., ΤΣ
vega, 8. , (Arv.) veæka, (Sors.) viægga, viega, (Ht.) viega,
(Jmt.) viega, vejje, Weg = anw. vegr, nw. veg, def. vegjen,
vejen, schw. våg, m. Vgl. (Ts.) fielos-væda, Viertelmeile
= nw. (ein) fjolungs vei.

vægga, 5. vægga (Tlv. Lg. Bls. Ib. Of. Gl.), (Kl.) vægg | Ip. S.
vædea, (Lul.) væzza, (Hm. Ts.) vægga, g. væka, (Ts. Fld.)
væzZa, 5. væd8a, (Arj.) væzZ3a, g. veza, (Sors. Ht.) viez3e,
(Drt.) viegge, viække, v'ægge, vietta, (Jmt.) viækka, Wand
= anw. veger, m., pl. veggjar; nw. vegg, m., pl. veggjer;
schw. viigg; vel. væggo od. væggo-vårre, ein Berg in Ofo-
ten = nw. veggen, vegge-fjell. δ. vavta.

vær ka, g. væika, (Friis auch) væi'ke, (Kl.) vaik, pl.. vaigak |
lp. S. (Arj.) væika, (Ht.) væike, (Drt.) væik (akk. -em),

Docht = nw. veik, m.

værta, g. væita (all. -i) (Of): sabék-v., = ulle, = nw. tveit, É |
vær'to, g. væito (Nb.), der Platz im Viehstall, wohin der Urin fliesst. Ὁ
værva, g. væiva, (Lg. auch) værja (Kl.) vai'vo, (Bls.) værve |

Trykt 31: Januar 1894.

p

᾿
p-

1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 303

ΠΡ. S. (Hm. Ts.) væiva, Kurbel am Schleifsteine = nw.
veiv, f.

vækseltet (Ip. S.), (Hm.) væksaldet, (Ht.) vekseldid, wechseln
(Geld) = nw. schw. veksla. |

vækta, g. vævta, Gewichtstick, (Kv. Kt. auch, Sidw. Kr.)
Wagschale | lp. S. vikt, 1) Gewicht, 2) Wage; (Hm.)
vikta, vækta, £. » , (Ht.) vikte, Wage = anw. vekt, f.
(Gewicht), nw. vegt, vigt, f. (Gewicht, Wage, Gewichtstiick),
schw. vigt, f.

vælta, g. vælta, Trumpf = nw. velt, m.

væna, væne, vænak, vænek (Ip. S.), (Torn.) vædnu, vædnuk,
(Lul.) vænak, (Hm. 'Ts.) vænag, (Ar).) vénak, (Ume) vænne,
(Ht.) væne, viene, (Drt.) viene, v'æne, (Jmt.) vænd, Freund
= nw. vén, venn, schw. vån, m. Vgl. lp. F. (Wst.) go-
vedna, g. -vena, guter Freund = nw. go0-venn.

vænnska, g. vænska (all. - (Lnv. Ib. Of.), (Kl.) svænnsk, pl.

ο΄ svenskak, (Of. 61.) svænnska | lp. S. (Ts. Arj.) svænnska,
(Ht.) svienske, Schwede = nw. svenske, m. In Of. ist
vænnska = Finnlånder.

vænt (lp. S.), Erwartung, (Ht.) viente, Meinung = nw. vent, m.

væntet (lp. S.), erwarten; (Ht.) vientet, (Jmt.) viæntih, vientt,
vuæntih, denken, meinen = nw. venta, schw. vånta.

vænnga, g. vænga (all. -i) (Sidw.), Kajitte in einem Boote |

lp. S. (Ht.) vænga, Flögel = nw. verg, ἢ. S. fænnga-

vanas.

værald (Lg. selt., Kl. Kar. Lnv. Ib. Of.) | lp. S. værald, (Lul.)
væralt, (Hm. Ts.) værald, (Arj.) veérald, Welt, (Ip. S. auch)
Witterung, Luft; (Sors.) viærald, (Ht.) viæralde, værdan,
våle, Welt; viærulde, Welt, Witterung; (Drt.) viærdo,
viærda, værrda, Welt; værulde, væralde, viæralde, Witte-
rung, Ungewitter; (Jmt.) væaralte, vearalte, viær*da, vierda,
wålete (s. dem.), Welt = anw. verold, nw. verd, val, f.;
schw. ver()d. Val. varalde-biri (Friis, Mythologi, p. 31).

værderet (Ip. S.), schåtzen = schw. vårdera.

værdugas (Lund, Lapp. Katek.) | lp. S. værdogas, værdoges

(Lul.) værttukis, (Ht.) vierdugs, wirdig = anw. verdugr,
nw. verdug.
23

354 J. QVIGSTAD: | [Ne

væredid (Ip. S.: Ht.), gewabr werden; vgl. nw. vår (gewahr). |

vær gar (Ib.): gir'ko-v., Kirchenvorsteher = nw. *kirke-vergar
(vgl. kirke-verge). | |

vær jo. ἃ. værjo, (Kt. auch) færjo | Ip. S. varjo, værjo, (Lul.)
vartgu, værgu, (Hm.) var/jo, g. vårjo; værjo, 5. værjo,
(Arj.) værgo, g. verjo, (Ht.) vierrte, (Drt.) v'erje | Ip. ἘΣ
varju, Wehrwaffe = anw. nw. verja, schw. vårja, f. Hier-
aus auch (Ib.) varjö, g. vårjö, Renthier, das die ibrigen
Renthiere gegen den Wolf vertheidigt.

vær'ke, g. værke (Sdw. Kr.), 1) Geråth, Werkzeug, 2) mem-
brum virile = nw. verk, n.

værra, g. væra, 1) Fischerstelle, Fischerhafen; 2) so wurden
friiher die Stidte Wadsö, Wardö und Hammerfest genamnt

=W. vær, 1.
værrab, værramus (Sidw. Kr.), (Ib. Wst.) værab, væramus |
lp. S. værrab, værramus, (Hm. Ts.) =, (Lul.) væråp, væra-
mus, (Arj.) værrab, veraimus, (Ht.) viærrebö, viærremes
(viarmes), schlimmer, schlechter, (superl.) schlimmst,
schlechtest = anw. verri, verstr, nw. verre, verst, schw.
γα, -vårst. |
vær”sa, £. værsa, (Friis auch, vier'sa | lp. 8. vers, (Ar).) værrsa,

g. versa, (Ht.) vierse, Vers = anw. vers, n., versi, m.; ΠῚ |

vers, πὸ βοῦν, vers, musa ὸ GE
vær-sæhtta, g. -sælta, ein Hof m Saltdalen = nw. dver(g)-set.
værta, værte (Friis), (gew.) væra, (Kl.) vær | Ip. 5. (Lul.) værd,

(Ht.) varrte, werth = nw. verd, vær, vart. ᾿
væssta, g. væsta, West; viesstar, væsstar, (Leem) vjester, (Ib)

viessta, West, Westwind, (Kl.) viestar, vestar, Westwind,

væster, West | lp. S. (Hm.) væstar, (Ts.) væssta, West;

(Ts.) viestar, Westwind | lp. E. viester-pæl, Westseite =

anw. vestr, n.; nw. vest, vester, m. Vgl.(Ts.) væssto-åhpé, ο

der Westfjord in. Nordland. |
væssta, g. væsta (Ip. S.: Hm.), Weste = nw. vest, m. ον Ἵ
væhttet, væhttet, pr. vædam | 1ρ. 5. vætot, (Fjellstr) vettot |

wetten = anw. vedja. ἐ:
væhtto, væhtto, g. vædo | Ip. S. væto, (Lul.) væltu, (Ume) vett, ὦ

Wette = anw. vedjan; fn. veto. |

3

1 893.] NORDISCHE LEHNWÖORTER. 350

vævva, vævva, g. væva | lp. S. (Ht.) vievva, vievo (akk. -ub).
Gewebe = nw. vev, vær, m.

æ.
æbal, 2. ,, (Sidw.), (Kr.) ébel, (Kv.) ebbol | lp. S. æppel, (Hm.)
æhpal, g. ehppala, (Ht.) æblu, (Imt.) æpula, *æhpela, Apfel
= anw. epli, nw. eple, æble, schw. åpple, n.
æbbir, g. æbbara | lp. S. ebber, æbbar, (Lul.) æbbar, (Hm. Ts.)
ebbir, (Hm. Fld.) æbbar | lp. R. (K.y iemper, Eimer,

Kiibel (mit od. ohne Deckel) = nw. ember, schw. &mbar,

fn. åmpiåri.

æb'jo, g. æbjo, ein Hof in Folden = anw. efja (Aslak Bolt, p.
93), nw. evje; vgl. æbjo, g. æbjö, ein Hof in Ofoten
(nw. øya).

æblet (pr. -eb) (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) eblih, können, vermögen -

- anw. efla, nw. evla.

øddo, £. » , (Kv. Krl. Kl.) æjjo, (Ib.) æddo, æ330, g. ,,
(Wst.) öddö | lp. 5. (Hm. Fld.) oddo, ödda, g. , , Insel

- (nur in Ortsnamen), z. B. hel-æjjo = avlo (5. dies), tams-

æddo = davdne-salla (5. dies), bød-oddo, die Stadt Bodö,
dir*æddo (s. dies) = anw. nw. øy, f.: vgl. avjjo im måhkar-
av”jo (s. dies).

-æåak, pl., eine Insel in Lenvik = nw. ed-øy.

| æig (p. S.), (Lul.) eike, (Fld.) eige, g. eige, (Ht. Drt.) ὅγε.
(JImt.) δῆ, Eigenthum = anw. eigi, m.; nw. eige, n.; nw.
schw. *ege.

æigad, 2. , , (Kl.) atgad | Ip. S. æigad, æigat, Besitzer, (Lul.)
æikåt, id., (pl.) Eltern; (Hm. Ts.) æigad, Besitzer, einer
der Eltern; (Fld.) æigad, (Ar).) 2igad, (Sors.) eigad, (Tårn.)

eigade, (Ht.) ieigade, Besitzer = anw. eigandi.

| æigot pr. æigom (Ib.) |lp. S. (Lul.) eikit, (Fld.) ei'get (impf.

| -6jeu), besitzen = anw. nw. eiga.

| æiku (Ip. S.: Lul.), (Hm. Ts.) ærgo, g. æigo, Eigenthum -

| anw. ἢν. eiga, f. Vgl. lp. S. æigo, adj., eigen = anw.

| eigu- (in Zusamm.). |

| æhkkarak, pl. (Ib. Of.), Gras auf einem Brachfeld (bes. matri-

- caria inodora, auch stellaria media) | lp. S. (Hm.) æhkkurå,
23*

356 J. QVIGSTAD.

pl, stellaria media, (Ht.) æhkkere, matricaria inodora =

nw. ækre.

ækt (Ip. S.: Fjellstr.), (Torn.) eht, pl. ehteg, (Ume) ekte, Ver-
wandtschaft, Geschlecht = schw. ått, f. Anm. Tornæus
braucht immer ht får αἴ.

ækt(a) (Ip. S.), (Ht.) ækte, echt = nw. ægt, ægte, schw. åkta.

ælet (pr. -eb) (Ip. S.: Ht.), auferziehen = anw. nw. ala.

æm-bihtta, £. , od. -bihta (all. -i) (Lnv. Of.) | lp. S. embikt,
æmbikt, (Austr.) amptes, ampc, (Sors. Tårn.) ame, (Ht.)
embekt, embed, embid, Amt = anw. embætti, nw. embæt(te),
embete, schw. åmbete, ἢ

ændan (Ip. S.: Jmt.), noch = nw. endå.

ænku (lp. S.: Lul.), eigens, bloss = schw. enkom (Wiklund):
vgl. (Ht.) tenkun, absichtlich = nw. enkom-. |

ænngel, (Kr.) ænngal | Ip. S. ængel, (Lul.) vænkel, (Hm.) enngal,
(Fld.) enngel, (Sors.) ingel, (Ht.) gele | lp. R. (Pasv.)
*ængal, Engel = nw. engel, schw. ångel.

ænngelas, englisch = nw. engelsk. Å

ænnåo, g. ænko (Kl. Wst.) | lp. 5. (Drt.) φηδᾶ, (Jmt.) ænea,
Wittwe = nw. enkja, f.; vgl. (Ki) ænk(e)-manne | lp. ὃ.
(Drt.) ænte-manne, (Smt.) *ænta-mannie, Wittwer = nw.
enkje-mann.

æran, (Kl. Wst.) ar'de, g. arde | lp. S. ærdn(a), æredt, (Ht.)
'erane, erme, (Drt.) eredejja, Æredejju, (Jmt.) eærata,
eæratejja, Auftrag, Geschåft = anw. erindi, nw. æren(d),
schw. årende, dial. (Westerb.) åran, n.

ærdnet (lp. S.), sich etw. vorsetzen = schw. årna.

ærlog (Ip. S.), (Lul. Fld.) ærluk, ehrlich = schw. årlig, nw.
ærleg.

æro (Ip. S.), (Lul.) ærru, (Hm.) ærro, g. æro, (Ht.) :æru, (Drt.)
*ærg, iere, (Jmt.) eærå, 'ærå, Ehre = anw. nw. schw. æra, Å.

ær'ta, g. ærta, (Sudw. Nb. Kr.) hær'ta, (Leem) hært, pl. hærtak,
(Kl.) ært, pl. értak, (BIs.) er'ta, ær'ta | lp. S. erter, ærta,
(Austr.) ærter, (Hm.) ær'dar, (Ts.) ærttar, (Ar).) ærtara,
(Sors.) ertare, (Ht.) iertene, ærtan, (Drt.) ertege, ierten,
ertene, ertere, Erbse = anw. ertr, nw. erter, ert, schw. årt, ἔ ;

.1899.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. dOT

Mæssa, σ᾽ Ææsa | lp. S. (Lul.) æssa, g. , ,. Åss = nw. ess, schw.
åss, m.

ærdar, g. ævdara, (Sidw.) hævdar, Verschwender, verschwende-
risch = anw. øydari, nw. øydar.

ævdne (fir åvdne?) (Fris, Gramm., p. 21), weibl. Name = nw.

| agnete.

ævketid (lp. S.: Ht.), vermehren = nw. øykja; vgl. (Ib. obsol.)
æv'kanet | lp. S. evkanet, (Ht.) evkanid, sich vermehren =
nw. øykjast.

æv're, g. ævre od. (Of.) ævre (all. i), (Sidw.) ævro, (Lg. auch,
Ib) eve, g. evre (all. -ἴ) | lp. Εἰ. ævri, eine Miinze = nw.
øyre, m.; fn. åyri. ἃ

æv'ro, g. ævro, ein Hof in Loppen = nw. øyra.

- ævstar-vika, ein Hof in Ofoten = nw. ø(y)ster-vik.

: åhpotærik (lok. -tærkast) (Nb.), Apotheke = nw. apotek,

: (av'dadet) (Sidw.) hæv'dedit, (Nb.) ævdedet.
: (av'dem) (Sudw.) div din. |

: (plankis) tige hinzu nach plannka: (01)

: (boassta) 1. bossti st. bossti.

: (boahtta) 1. bohtti (Lnv. Ib. Of.) st. bohtti.
3: (bö-dehtta) (Plm.) po-teitus.

: (poita) (Lul.) potta.

: (børa) fige hinzu nach boaro: (all. børrui). |
: (pro-fehta) (Sidw.) pro-fei't(a) (all. -ἢ). 8
: (bussa) (Siidw.) buvsit (all. -di), (Plm.) busa (all. αὐ

: (bær-liges) (Sidw.) bær-liggis, g.- -liggå. -—
ἢ: tamata (Ip. S.: Jmt.), ein unterirdisehes Wesen = nW.

Zusåtze und Berichtigungen.

T vu. Åige hnzjsr se
4 v. u. tilge: hanan (8. hadna).
& v. u. lies snålléo st. snall Co.
6 v. u. tilge: ragge?

19 v.o. 1. junnga st. jannga.

6 v. u. 1. spile?) st. spile3).

19 ved 0080 ΟΣ De
7 v. ἃ. fige binzu nach =: anw. ansa (anza), enza!
Hyen: 2 » nach ankåre: Schiffsanker.

EE

ΕΝ

SSK ANNEN

å VEG

fn. aputeikki. Hieraus od. aus nw. apotekar (Nb.)
åhpotæikar, Apotheker. ;

0 å

Z. 4 v. ο. 1. bodnet st. bodnet.
Z. 5 v. o. 1. (Siidw. Nb.) bierne, g. bierne st. ταν.
bier'nå. 2

ne EEE ME
— — ——r —7)- — ==

1 ͵
, »
-— ve α --
ἢ PV
rå
le på hå . pr
mm SE SE i

Å
+

Nb.) bis-gahtto, vgl. pis, *pis (Katze) —%
y l p |

schw. tomte, m.

KO:

tarvonit (Ip. S.: Jmt.), beschådigt werden; vgl. schw.
dial. dårvå.

: (dav'da) 1. davda st. davda.

: (dida) (Nb.) tid.

: (dirri) eher aus fn. tyrå.

2: (divre) (Lul.) ὅτι, Wolf.

{: dudda, 8. ,; (all. -at), dem. dauda8 (Nb.), månnl. Name

= nw. tude, vgl. schw. tudde.

: (dukta) 1. (all. -ai) st. (all. -ἢ).

: duözja, &. duöja (all. -at) (Nb.), månnl. Name = nw.

tveje.

: duomma, ὁ. duoma (all. dummi), em Berg nahe an

Wardö = nw. dömen.

: dæi'vo (Wst. Ts.) | Ip. S. teivo, (Lul.) tær*vu, (Fld. Arj.)

dæi'vo. (Sors.) dieivo, (Ht.) dætivo, dævjo, dievjo, (Drt.)
dærvd, aus Baumwurzeln geflochtene Kåseform. = nw.
tægja, f.

: (dælkko) (Tn) dækkka, tæhkka, g. dæhka (all. -i).
: flihtta-vuöjja (Sudw. Nb.), (Ks.) klihtta, &. ,, , blanker

Thran = nw. fløtt tran; vgl. (Siödw. Nb.) flilttit, ab-

- sehöpfen (Thran vom Fischleber) = nw. fløta.

176,

: (for-stovvat) (Lul.) fer-stovvat.
: (fær'na) (Plm.) gåfe-vær'na, g. -værna (all. -i).

ς;

: gimmbi (11. gammbiit), ein Ort mm Lebesby in Ost-

finnmarken = nw. kjemme (aus Pen

: (giev'jo) (all. giv'jui).
: (gille-vuodna) auch gile-vuodna.
: klukka (Ip. S.: Jmt.), Thiirfensterchen = schw. glugg, m.

(Halåsz), nw. glugg(e), m.

: knåhpis, &. knahppå (Sudw.), knapp, (v. Mass und

Gewicht)

nw. knapp.

: knöpartallat (lp. S.: Lul.), coire (de hominibus); Ὁ

βοῦν. knåpa, id. (Wiklund).

: (goai-fjøra) auch goai-ferda.
: (goallo) (Sidw. Tn. Plm.) goalla (all. gølli), (Tn. auch)

goallo (all. göllui) od. koalla, (Nb.) koalla (all. Kolli).
Du Ava tillge: Of.

: (griense) lp. F. (Sidw.) prænnsa, g. prænsd.

178:

(krassa) (Plm.) rassa, g. råsa (all. -7).

288:
302,
306,
308:

79: (kroavva) (all. krøvvi).
: (guita-na83e) vel. kuit-nas (lok. -nåsast), ein Ort am

Tanafjord in Ostfinnmarken = nw. kvit-nes.

: gæjja, 5. gæja (Nb.), (Tn.) gæda, g. ,. (all. -a), måne

Name (nw. jermund) = nw. geirmund.

: (havdna) vel. håman-birge, g. -birge, ein Ort in Ost-

finnmarken (nw. havningberg).

: (lammpa) (Tn.) lammpå (all. -åi), (Sidw.) lammpa (all. -7).
: (lavta) (Tn.) laveis.
: (livr-kisto) (Sudw.) lvrokas od. livrekas, (Nb.) livrakas,

(Tn.) lærre-kissto.

: loahkka, g. loaga (all. löhkki) in: bar'ko-l. (Οἵ), Dekokt

aus Birkenrinde = nw. log, m. ὃ. bar'ko.

: (lummpo) fåge hinzu nach (-ub): Klumpen.
: miihkkil-vuödna, eim Fjord im ὌΘΈΞΟΝΕ Tanen - nw.

makjeil-fjord.

Ὁ : (miehtta) (all. mihtti); Elm.) mehta, g. meda.

7: tilge (moadas); vgl. (Sidw.) moaddos, g. moddus, id.
: (miedda) 1. Knieholz st. Krummholz. |

: (ni-haman) 1. ni-håman.

: (muör'ta) (Sudw. Nb.) = Siidost. Merke (Sidw.) nourån,

Nordwind; (Stidw. Nb.) nouråni, nach Norden; vgl.
nw. nor(d)an.

: (muvsit) fiilge hinzu nach snusa: od. snysa; (Nb.) snasit.
: (muvso) fige hinzu nach snus, n.: od. snysa, ἢ.

, 4. 6 v. 0. 1. oained st. oatdned.

: οαηησα, 8. omka (lp. S.: Fld.), Dampfschiff; vgl. schw.

ånga.

: (robmo) (Nb.) rimma, g. , (all. +t), eine von den zwei

åussersten Latten eines Handschlittens = nw. rim, f.

): (siellåg) Salangen wird im Jahre 1610 Selanger genannt

(Langebek's Diplomat. im diönischen Geheimarchiv,
Packet IV, nach der Mittheilung des Rektor Erichsen).
(sile) (Leem) sivlle, g. » . ;
Z. 16 v. o. filge hinzu nach (pr. -eb): schenken.
Z. 15 v. u. 1. smækka st. smakka. g
snieles, g. sniellasa, dreist = anw. snjallr, vgl. nw. snjell.

ξ

ἁ.

Nachtråge aus Pasvik)

(nach den Aufzeichnungen des Verfassers im Sommer 1893).

(airo) air, lok. årrast.

(artet) astijed, versprechen.
(ako) ax8, all. -a, lok. ax3ast
od. åv3ast od. ågåast.
(allan) allan.

(annkar?) åykar.

(ar'be) arb, all. -a, lok. årbest.
(arbit) arbijed.
(ar'ge) arg, attr. arjes.

(årvas) årvas, pl. arvas.

(sag) åz, lok. azejest.
(auster) davstak, 5.
Schöpffåsschen.

(av'dem) avden.
(avle-muörra) avl, all. -a, lok.

åvlest = lp. F. skérteg.

(avnas) åvnas, lok. avnasest.

(av&it) avtijed.

åvstag,

(badnet) banned, pr. banam.

(baitet) baited, pr. båitam.

(bal'ko*) balk, all. -a, lok. bål-

| kast.

(ballo) ball, all. -a, lok. ballast,
Spielball.

(bardne) barrn,

|

all. -a, lok.
bårnest, Knabe, pl. Kinder;
båra3, pl. båra, 5. dem.

(bar'ko) bark, all. -a, lok. bar-

| kast.

(bårro) barr, all. -a, lok. bårast.

(bierdna) biern, das Junge eines

Båren.

(biga) beig, lok. beigast.

(bipo) beihp, lok. béipast.

(bisso) bæss, lok. bæssast.

(bihtta?) bæht, lok. bæhtast.

1 Die eingeklammerten Wörter stehen schon im Wörterverzeich-

DISS.

Vel. Ip. F. johkka — lp. R. (Pasv.) johk, all. johkke, lok. jogast.

oabba
goahtte
al do

oab, all. oabba, lok. oabbest.
goaht, all. goahtta, lok. goadest.
ald, all. alda, lok. åldast.

å im Pasvik-lappischen ist ein Mittellaut zwischen æ und 9,
der bisweilen fast wie 9a lautet: dieser Laut entspricht lp. F.

ο΄ hellem å, nicht ἃ.

GE

(boaådo) boad, lok. boadast.

(boallo) boall, all. -a, lok. boalast.

(bodne) bonn, all. -a.

(bor'de) bord, all. -a, lok. bor-
dest, Tisch.

(bovedahk) buvvagöå.

(bruggo) brugg, lok. bruggast.

(bunnce) bunnce, lok. buncest.

(bur'sa) burs, all. -e.

(buvsak) bis, pl. (im. Sg. buxse-
bræll).

(bæral) bérel, g. , .

(dåbmat) dammad, pr. damam.

(dadne) dinn, lok. dånest.

(didno) denn, all. danna, lok.
dennast.

(diello) diell, all. -a, lok. delast,
Tischtuch.

(digge) digg, all. dægga.

(dilla) dell, all. -a, lok. dællest.

(divtes) diehttas.

(træft) ræht, all. -e, lok. rætest.

(dugga) dugg, all. -a, lok. dug-
gast; dogga8, 5. dem.

(duöfto) duept, dueft,
all. -a.

(duöggde) duej. s. | dugzjjeéd (får
*duejjeded), 3 sg. præs. duej-
jad.

(duhppit) dulippijed.

O'
or

τ

(fadda) vådd od. vadd, all. -e,

lok. vaddast.

(fadno) vann(a).

(fåles) våles, lok. vallasest.

(falle) vall, g. ,

(fårpal) varpal, g. , .

(farro) varr-olma3, ein Reisen-
der.

(fasste) vassti, lok. vasstijest.

( Jassto) vasst-bæiv, Freitag.

va γ

-
-

å

(fahcea) vahe, pl. våc (akk.

| vacaid). |

(fierra) sueine-virr, all. -e, lok.
-virast.

(fierva) verv.
(findar) lendar, g. linnder.
(forma) vuorm, all. -e,
| -ast, Kugelform.
(gaffe) gåf, pl. (akk. gåfid). —
(gaggå) gagg, lok. gaggast.
(gairo) gair(a).
(gaica) gaihe, g. gåie.
(galkko) galk, lok. gåkast.
(gakte) goxt, lok. gövtest.
(galbe) galb, all. -a.
(gal'do) galdi, lok. galdijest.
(gal'go) galg, δ. » > - ;
(galles) galles, E ati Ene |

]
᾿
ΕἼ

lok.

VE ra = lp. F. gallo
(garre) garr, all. -a, lok. gårest,
hölzerne Schiissel.
τ gar'ven) garven, pl.
(gav'pe) gaup, all. τα.
(gielka) gielk. |
(gier'do) σίγα, all. gir lok
girdast; g'ærdad, 5. dem. -
(girko) kærk.
(gukse) guzxs,
dem.
(guöbme) guömm.
(guödda) guödd.
(gussa) guss, lok. suomi Σ
(hardo) ardi, pl., αἴθ.
seite der Schulter; Å m
ardi-bæll.
(hahtta) halt, lok. håtast. |
(hævval) hævval.

. GUS; sd Sy

Å

Qi

I
ἽἼ

Ἷ

(ido) ildi, lok. ildijest.
(jehtanas) jæhtanas.
(jmnga) jing, Tischmesser.
(labbes) labbes, g. labbas, Lamm.
(labmot) lommad, pr. loamam,
-— verhexen.
(ladda) lådd, g. ,, .
| (ladde) ladd, lok. laddest, Finn-
land; laddelag, Finnlinder.
| (laddo) ladd, g. , .
(ladas) lödas, lok. löddasest.
(lagdo) lajje, lok. laest.
(laibe) læib.
(laidit) laidijed.
(laina) lain, g.
adv.; lainijed, leihen.
(lave) laiv, attr. laives.
(låmes) låmes.
(lahppis) lalp, lok. lalpast.
(låses) lass, lok. låsast, Riff.
(lassko) flassk, lok. flaskast.
(liehppe) lehp. Å
(lika) lika, doch.
(lhkko) læhk, all. lhkka, lok.
lælkast.
(liksi) lieks, lok. lievsest, Lampe;
lævzag, 5. dem.
(lissa) li38 od. læss, all.
dæzad, 5. dem.
(løhkka) lokk, lok. lökast.
(lølkke) lolk; lohkaé, s. dem.
(løhkkir) rohkkel, Hobel.
(løhppe) loahp(e), loav(e),
- Erlaubniss..
(luhkkar) lohkkar.
(mödda) möd(a).
(hövos) lovas, adv.
(måhka) mahk, lok. mågast, der
- jingere Bruder od die jungere

το;

2

låin; lårnas,

Schwester der Frau im Ver-
håltniss zum Manne und um-
gekehrt.

| (malit) malijed.

(manno) måan(a).

(mar'fe) marf, lok. mårfest.

(marhkå) maht, all. mahtta, lok.
mådast.

(mar'ke) marksa, pl. marksa,

| s. dem., Rubel.

(miel'ke) mielk, all. mielka, lok.
mielkest.

(mielle) miell; mrælla?, 5. dem.

(miehtta) mieht, lok. miedast.

(millo) mæll, 2. , .

(moahtta) muoht, all. -e, lok.
moadast, Pulvermass.

(modde) mølt(e).

(muddo) mudd, lok. muddast.

(mudduras): air-m., Rudergriff;
vgl. anw. mund, f. (Hand).?

(muhkke) mulk, lok. muhkest.

(mær'de) merd; mærda, s. dem.

(mær'ka) merrk, lok. merkast.

(nåbar) nåavert; nåveråajaZ, 5.
dem.

(nahppe) nahp, lok. nåpest, höl-
zerne Schale.

(navde) - navd,
wildes Thier.

(navle) navl, lok. nåvlest.

(nav'ste) navst, lok. navstest.

lok. nåvdest,

(mibe) nib, all. neiba; mneibaé,
s. dem.

| (misso) næsg, all. ni88a; nætas,
s. dem,

(nivsak) mvsak od. nievsak (all.
nievska).

(nuör'ta) nudrtiga (all.), ostwårts;

nuörti, lok. nuörtijest, Ost-
wind,

(muöhtte) nuöht, all. mnoahtta,
lok. nuöhtest. -

(ollo) οἵ! lok. ollast.

(radde) rådd; råddaz, 5. dem.

(radno) rann, lok. rånast.

(ravdo) raid, lok. råidast.

(råhke) råhk, all. rahka, lok.
rajest, der lose Kiel (eines
Bootes); rågaz, 5. dem.

(ramas) Gålme-römas, pl. -röm-
maz, Augenlied.

(rannce) ranne.

(γα ρα) ræhp, all. -a, lok. ræpast.

(råsse) råss(e), pl. råz, Angelica.

(råstes) råstes, lok. råstasest.

(rav'do) ravd, lok. råvdast.

(riddo) rædd, all. ridda, lok.
ræddast.

(råves) ravas, stark (v. Baume);
råvvad, attr. råvves, stark
(zam Ziehen (v. Renthiere),
v. Zugseil).

(rido) reid, lok. reidast; reéida?,
s. dem.

(rigges) 119908, Ὁ]. ræggas.

(risse): rissfe), gi; akk. på
rissid; ræssaz, 8. dem.

(riwv'go) riwgi, lok. riwgijest.

(rudnok) runnaj; runnagad, 8.
dem.

(ruito) grueit, all. gruita, lok.
gruetast.

(rukta) krut, på. (akk. kråtaid).

(ruöbbe) ruöbb, lok. -est.

(rudödnad) ruonas, attr. , ,
grin (v. Feld), ruenn, attr.
ruenna, grin (v. Kleidern).

(ruössta) ruösst.

(sa”de) said, lok. såidest.

(såhkka) såhk, lok. sågast.

(salte) salt, pl. (akk. såltid).

(sal'tit) saltijed.

(savdne) savn, all. savna, lok.
savnest.

(savca) sawc od.
sawsast.

(skabma) skamm, all. -e, lok.
skåmast.

(skadda) skad, lok. -ast.
(skakta) skakt, lok. skavtast,
Seil am Horn eines Segels.
(skallöo) skale; skalzaz, 5. dem.
(skålvpa) skahp: niwle-g., Nadel-
haus; skåpas, 5. dem.
(skar'fa) skarv, all. -e,

skårvast.
(skarrek) skarrt, pl.; skarrye
od. skarreja, s. dem. pl.
(skahtto) skaht, lok. skaåtast.
(skillig) skilli, lok. skillijest. |
(skihppar) skæhppar, Kamerad. ᾿
(skoudas) goadas, lok. guedda-
sest.
(skænnka) skienk, all. skienke,
lok. skienkast, Gabe; skénkaå,
s. dem. skænkad, pr. sk'øn-
kam, impf. skæenkem, schen-
ken. |
(småves) smavva (attr.).
(snaldo) snaldi, lok. snaldijest.
(spadne) spånn od. spoann, lok.
spoamnest.
(spal'fo) spalv, all. -a.
(speisig) speist, lok. speisijest.
(stainir) stainar.
(stålle) stall.

sauc, lok.

lok.

(stavdne) stabn (lok. ståbnest)
od. stamm.

(stivran) stivran.

(stoal'po) stolp, lok. stölpest.

(stuölkke) stohk, lok. stökest,

᾿ς Balken.

(stuollo) stul, all. stoula, lok.
stulest.

(stuores) stuörr (attr.).

(sæhkka) s'æhk od. sæhk, lok.
sækast.

(semma) sæmmea.

(sæennga) sieng od. sæng; senga,
s. dem.

(slåvvit) slåvetallad. |

(slive) sliv, Fischschleim.

(slubbo) slubbek.

(ullo) ulla, pl.

(σαν urk, eine am Rande des
Vorderendes eines —Bootes

᾿ς befestigte kleine Tauschleife,

woran das Segel sebunden

wird.

(raja) αὐ, på

| (Giko) ceihk, lok. céikast, Hundin. |
(vaddes) vvddes. |

(vaddo) vadd.
(vaådo) vad, lok. vadast.

(våhkko) vahk, lok. vågast.

(valljit) vålled (fir *vållejed).

(var pe) varp, lok. vårpest, Platz
zum Lachsfang.

(varr) varr, lok. vårast.

(vårri) oaru$ In varr-o., Blut-
ader.

(vielpes) vielpés, lok. v'ælpasest. -

(vier'ca) vierre, all. virrce, lok.
viercast.

(vievses) vævses, lok. vævsasest;
vævsasaz od. vævsag, s. dem.

(vuoksa) vuoxs od. vuexs, all.
-e, lok. vuovsast od. vuevsast.

(vuölla) vuöla, lok. vuollagest.

(vuöhppat) vushppejed.

(vudssta) vuest.

(vuor'be) vuorb.

(væssta) vesstera (all.)
Westen; viestar, Westwind.

(æbbir) *æbber, j*æbber, all.
j*abbara.

(æssa) jiess.

gegen

Trykt 21..Februar 1894.

%

Å ᾿

ἃ) ἀρ ENN STP

å

på

γε: : :

; kj tiden | fra Kleisthenes til Aristeides's

“

-
-»
»

Ἔ Christiania

ØRE I commission hos Jacob Dybwad

kg A: W. Brøggers bogtrykkeri
7 898

Athens politiske udvikling

i tiden fra Kleisthenes til Aristeides's

reform

Af

Δ. Ræder

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 3)

--- ὁ φϑ5ς ΤᾺ δος ME

Christiania

I commission hos Jacob Dybwad
A. W. Brøggers bogtrykkeri
1893

Athens politiske udvikling i tiden fra Kleisthenes tl
Aristeides's reform.
Af
A. Ræder.

(Fremlagt i fællesmøde den 9 dec. 1892).

1506 kapitel.

Oversigt over udviklingen indtil Kleisthenes.

De attiske samfund hvilede, ligesom alle hellenske og
- italiske, oprindelig paa slegtsprincipet. Hver slegt dannede en
enhed for sig. Ledelsen laa hos slegtens overhoved, der patri-
arkalsk styrede det lille samfunds forhold, baade indad og udad.
Under ham stod slegiens frie, i familier delte medlemmer. Jorden,
Som var slegtens fælleseie, dyrkedes foruden af de frie mænd
ogsaa af de under dem staaende klienter eller ,herige* (paa græsk
pelatai, ogsaa theter); disse var personlig frie, men som livegne
-— knyttede til slegten og dens jord. Politisk var klienten fuld-
i Sstændig uberettiget; men han havde andel i slegtens kultus.
Nederst stod de rene slaver, hvis antal i den ældste tid neppe

å har været synderlig stort; slavestanden rekruteredes væsentlig
af krigsfanger.

δ 1

| To eller flere naboslegter sluttede sig saa sammen, som

regel vel for lettere at kunne forsvare sig mod ydre fiender.

Herved opstod, hvad grækerne kaldte en kome (latinsk pagus).
1*

|
|
Ἷ
|

4 Α. RÆDER. | [No

Disse komer eller landsbykommuner er nærmest at opfatte som
smaa føderative stater, idet hver slegt vistnok vedblev at styre
sig selv. Blot udad dannede de en enhed, ofte med et fælles,
ommuret tilflugtssted, hvor man kunde ty hen i tilfælde at
krigsfare, ligesom en fælles kultus betegnede denne nye enhed,
uden at slegternes kultus i nogen henseende berørtes deraf.
Naar flere saadanne komer atter blev enige om at slutte sig
sammen til et fælles hele, opstod en by (polis, urbs,) med fælles
regjeringsmyndighed og raad; ogsaa denne nye enheds med-
lemmer omsluttedes af en fælles kultus. I en række saadanne
landsbykommuner og mindre byer maa vi tænke os Attika delt
i tiden forud for landets samling til en stat.

Attikas befolkning har oprindelig været nogenlunde ensartet
»pelasgisk*; det vil sige, den tilhørte den indoeuropæiske folke-
gruppe, der før hellenerne beboede de fleste lande rundt Archipe-
lagos. I dette forhold indtraadte der imidlertid efterhaanden væsent-
lige forandringer. Naar athenienserne senere roste sig af at være
autochthoner i modsætning til de omliggende landes beboere, saa |
kan dette være rigtigt nok. Nogen fuldstændig erobring af en |
fremmed, indvandrende befolkning, der førte til de gamle ind-
byggeres undertrykkelse, har her ikke fundet sted, saaledes som |
f. eks. i Boiotien og paa Peloponnes; i sammenligning hermed |
var Attikas indbyggere ganske vist autochthoner. Men dette |
forhindrer dog ikke, at sagnet har bevaret erindringen om ældre |
indvandringer, om ikke af hele folk, saa ialfald af enkelte eller
flere slegter, der gik op i den gamle befolkning, men dog sam-
tidig udøvede en større eller mindre indvirkning paa dennes |
hele udvikling og karakter. Et minde berom har vi saaledes
hos Herodot”, hvor han taler om athenernes forskjellige benæv- I
nelser op igjennem tiderne. Der foregik nemlig en stadig di å
vandring udenfra; især skede dette paa kysterne. Phøniker
kom og bosatte sig paa enkelte steder; fra nabolandene Som

|
å
pi

1 Cnf. G. Gilbert, Die alt-attische Komenverfassung. dJahrb. f. klas Å
Philol. Supplb. 7 p. 193 og fl. |
2 VIII, 44.

1893.) ᾿ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 5

Boiotien, Salamis og de nordlige dele af Peloponnes og kanske
ogsaa fra Pylos kom enkelte slegter vandrende med sine under-
givne og optoges paa samme maade blandt de gamle beboere,
som tilfældet var med Claudierne i Roms patricierstat.
Det vigtigste element blandt disse indvandrere var jonerne,
om hvis skridtvise udbredelse over Attika sagnet har bevaret
tydelige minder. Xuthos, Jon, Aigeus og Theseus er jonernes
repræsentanter; Poseidon og Apollon er deres hovedguder. Det
synes, som de først (fra Thessalien?) er kommen til sletten ved
Marathon, hvor de stiftede den derværende Tetrapolis; dette er
den ældste joniske periode i Attika, Xuthosperioden. Fra Tetra-
polis vandrede saa joniske skarer til Athen og dannede der et
eget samfund paa Agrai-heiderne! i øst med Delfinion og Palla-
dion som kultstæder; dette er Jonsperioden. Denne krigerske
stamme staar dog ikke i et rent fiendtligt forhold til de gamle
beboere, der i sagnet repræsenteres af Kekrops og de ,jord-
- fødte* Erechtider med Athene og de chthoniske guddomme som
| Skydsguder. Xuthos ægter ifølge sagnet Frechteus's datter

Kreusa og hjælper ham i kampen mod euboierne. Ligeledes
« kommer Jon Frechteus tilhjælp mod Eumolpiderne i Eleusis og
- bliver deres »polemarch** eller ,stratarch*3% Uden endnu at
' Vinde den øverste ledelse gaar jonerne fra nu af over til at
« blive den drivende kraft og bestemmende faktor i Attikas ud-
| Vikling. Hermed stemmer, hvad Aristoteles skriver*: ,Den
| første grundlæggende ordning (af den attiske stat) i gammel tid
« udgik fra Jon og dem, der slog sig ned? sammen med ham.

å Cnf. 0. Wachsmuth, Stadt Athen im Alterthum. I. Leipzig 1874.
Ῥ. 392 og fl. Den samme i Hermes 25 (1890) p. 141. E. Curtius, Die
| Stadtgesch. v. Athen. Berlin 1891. p. 38 og fl.

Åristoteles Polit. Ath. p. 5 (c. 3). Jeg citerer altid efter pagina i
Kenyons første udgave, med den almindelige kapitelinddeling i
parenthes.

Å Herodot VIII. 44.

Polit. Ath. p. 104, 12 (c. 41).

Jeg læser her med Blass og Kaibel-Wilamowitz συνοικησάντων, ikke
med Kenyon συνοικεσάντων. Cnf. Herakleides's epitome 1 i Kaibel-
Wilamowitz's udgave p. 85, Miller, Fragmenta Hist. Gr. II. 208,
samt Harpokration 5. v. Ἀπόλλων πατρῷος.

Ό9

- --τὰ
οι mo

mm

Ε

«2
6 A. RÆDER. [NO. Q,

Thi dengang blev athenerne først delt i de fire phyler, og de
fire phylobasileis blev indsat.* Den ,,jomiske* inddeling i fire
phyler eller stammer blev altsaa efter Aristoteles's heist sand-
synlige opfatning nu udbredt over Attika, naturligvis ikke straks
over det hele land, men blot saalangt jonernes magt rak, idet
den efterhaanden sammen med denne spredte sig videre og viderel.
Samtidig med phyleinddelingen gaar inddelingen i phratrier. Disse
var religies-politiske samfund, der ligesom de romerske curier
maa tænkes at have omfattet flere oprindelig ved siden af hver-
andre boende slegter. Phratrieinddelingen, der ligesom phyle-
inddelingen først under Theseus kom til at omspænde hele Attika,
hvilede saaledes fra begyndelsen af paa en slags lokalt princip,
idet den omfattede alle til vedkommende slegter hørende frie med-
lemmer og indirekte disses klienter, hvilke alle til en begyn-
, delse maa tænkes boende sammen. Paa denne tid var det Og SAA,
at alle slegter fik en fælles guddom i Apollon patroos, som fra |
nu af blev alle slegters specielle skydsgud. Herom har Aristo-
teles fortalt i den nu desværre manglende begyndelse af sit
skrift om den atheniensiske stat; dette kan sluttes af Harpokra- |
tion, der under glossen Apollon patroos anfører: ,y Athenerne
ærer den fælles Apollon patroos fra Jon af; thi da denne havde
bosat sig i Attika, blev, saaledes som Aristoteles fortæller,
athenerne kaldt joner, og Apollon patroos blev paakaldt af dem*.
Der opstod imidlertid snart kamp mellem de gamle beboere,
repræsenteret af Frechtiderne paa borgen, og jonerne. Kampen
endte med, at jonerne seirede og derpaa, muligens forstærkede
ved nye indvandringer fra Peloponnes, under Theseus g gjennem» ς
førte hele Attikas samling til én stat (Theseusperioden). dr dl
|

maa man tænke sig de paa den senere bys grund liggende sær-
samfund forenede, derpaa strækker samlingen sig ud over hele
Attika. De fremmede, asiatiske elementer blev uddrevne hete 4 |
kamp med amazonerne og den marathonske tyr), medens de

3

på

1 At pyleinddelingen ifølge den attiske tradition ikke oprindelig ᾿
attisk, men indført med jonerne, paaviser G. Gilbert. Jahrb.f. klass.
Philol. Supplb. 7 p. 2387 og fl. P.O. Schjøtt, Athen før Solon:
Kristiania 1880. p. 42. I

ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 7

øvrige efter en haard kamp (kampen med ,Pallantiderne*) op-
toges som ligeberettigede dele af det nye samfund. Komerne
og de tidligere smaabyer mistede sin selvstændighed og sank
ned til at blive demer uden politisk betydning. De enkelte
smaasamfunds regjeringer oplestes!, og der oprettedes en for
alle fælles regjering i Athen, hvis prytaneion blev den nye stats
sakrale midtpunkt.

Og ikke nok hermed. Hidtil havde eupatriderne eller sleg-

- ternes fuldbyrdige medlemmer boet rundt om i landet, hver i
- sin flekke, noget der ogsaa fremgaar deraf, at saa mange af de

|
|
i

å

|

mensat af slegternes overhoveder. Dette maa vel være meningen

senere til disse svarende demer bar slegters navne. Nu fik
'Theseus d. v. 5. de joniske herskere største delen af eupatriderne
til at flytte til Athen. Her bosatte de sig især i den sendenfor
Akropolis liggende del af byen, Kydathenaion, samt i Melite i
sydvest. Samtidig kom ogsaa endel af de oprindelige klienter

- og vel ogsaa enkelte tilvandrende fremmede til Athen, hvor de for

det meste tog bolig i nordvest og der dannede forstaden Kerameikos
med omliggende, mest af haandværkere beboede smaaflekker.
Dette er, sammen. med tidligere her boende, til klientstanden
herende elementer, de saakaldte demiurger. Udover landet ved-
blev selvfølgelig endel afeupatriderne at bo ligesom mængden af
klienterne, hvis beskjæftigelse det var at dyrke slegternes
marker; disse sidste kaldtes agroiker.

Ved kongens side kom der til at staa et raad, der var sam-

af Aristoteles's*? ord, at kongemagten paa Theseus's tid for-

| andredes lidt fra sin rene form3. Dette adelsraad, enten det

I Thukyd. II, c. 15.

2? Polit. Ath. p. 105, 3 (c. 41).

3 Naar Plutarch Thes.c. 25 skriver om Theseus πρῶτος ἀπέκλινε πρὸς τὸν
ὄχλον, ὡς ᾿Αριστοτέλης φησί, saa foreligger der her kun en misfor-
staaelse fra Plutarchs side. Aristoteles har vistnok talt om d7zos
ikke ὄχλος; men dengang var δῖ μος = populus = eupatriderne, medens
ordet senere bliver ensbetydende med plebs eller theterne. Aristo-
teles's udtryk i Polit. Ath. 105, 3 (c. 41): μικρὸν παρεγκλίνουσα TFS
βασιλικῆς er tydeligt nok. Vægten ligger her paa, at kongemagten
mistede noget af sin magtfuldkommenhed; de eneste, som paa de
tider kunde arve noget af denne, var eupatriderne, der dengang
alene var politisk berettigede borgere.

ἍΝ
ὯΝ

8 Α. RÆDER. [No. 2.

nu var raadet paa Areiopagos eller dettes forgjænger, vandt
imidlertid efterhaanden mere og mere magt paa kongens be-
kostning; raadet fik snart den egentlige ledelse, og ,kongerne*
valgtes af raadet og inden dets midte. Hermed gik staten
over fra at være et kongedømme til at blive en ohigarchisk repu-
blik. Det gamle kongeembede splittede sig først i tre selvstæn-
dige poster, de senere tre første archonter; af disse skal efter
Aristoteles's opfatning polemarchstillingen først have udsondret
sig), dernæst archonistillingen*. Kongenavnets indehaver vedblev
at være sakralvæsnets chef, men sank i værdighed ned til at
blive nummer to. Archonten blev den første i rang, vel snarest
fordi han i virkeligheden havde mindst at sige. Polemarchen
var den tredie; han forestod krigsvæsnet. Da archontembederne
senere var blevne etaarige, traadte de seks thesmotheter til; deres
funktion var at være dommere. Nu omordnedes vel ogsaa
raadet, saaledes at det kom til at bestaa af de hvert aar af-
gangne archonter3. Under navn af raadet paa Areiopagos funge-
rede det ikke blot som øverste domstol i mord- og drabssager,
men havde ogsaa andel i administrationen, ligesom det vaagede
over, at den bestaaende regjeringsform overholdtes. Archon-
terne udtoges af raadet* blandt de fornemste og rigeste ætter*..

Aktiv borgerret havde kun de vaabenføre slegtsmedlemmer |
inden de fire phyler9; klienterne eller theterne vedblev at staa
uden politiske rettigheder. Regjeringsformen var saaledes et
rent adelsregimente eller et oligarchi, som Aristoteles udtrykker
sig 7, I Pol. Ath.* giver Aristoteles følgende skildring af klien-
ternes vilkaar i denne periode: ,I den følgende tid hændte det,
at de fornemme og den store mængde kom i strid, hvilket varede
meget længe. 'Thi forfatningen var dengang baade i alt andet

— |

Polit: Ath. p. 5, 3 (0. 3). |

Pott. Atb.'p.:6,1:-(0.:3),
0 |

Aristot. Pol. Ath. p. 9, 5 (c. 8).

Aristot. Pol. Ath. p. 22, 8 (c. 8).

Aristot. Pol. Ath. p. 9, 4 (c. 3): Somen καὶ πλουτίνδην.
Aristot. Polit. 1297 b. 16.

Aristot. Polit. 1273 b. 36 og Pol. Ath. p. 2, 6 (c. 2).

P. 2, 4 (c. 2).

mm I DJ > NN så

1898.] : ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 9

oligarchisk ?, og de fattige maatte trælle for de rige, baade de
selv og deres børn og kvinder, og de kaldtes pelater og hekte-
moroi (,sjettedelsforpagtere*); thi for en saadan afgift bearbei-
dede de de riges marker; hele jorden var nemlig fordelt paa
faa hænder. Men kunde de ikke betale sin afgift, saa blev de
ført bort som ufrie, baade de selv og deres bern; thi de var
dem, som de stod i gjældsforhold til, forpligtede med sine per-
soner helt indtil Solon; denne var den første, der tog sig at
almuen. Saaledes var det det mest trykkende og det bitreste
for dem, der jo tilhørte staten, ikke at have andel i jorden».
Ganske vist havde de ogsaa ellers grund til at være misfor-
nøiede; thi de havde saa at sige ikke andel i noget*.
Aristoteles tænker sig saaledes klienterne som forpagtere af
smaalodder af herrernes marker; selveiere er de ikke, da kun
slegternes medlemmer har ret til at eie jord >; retten hertil
'vedblev jo altid i Athen at være indskrænket til det virkelige
borgerskab. Deres vilkaar var dog ikke ens over hele Attika.
Værst var de vistnok stillet paa det frugtbare agerland, pedion,
eller sletten rundt Athen; thi her laa de større eiendomme tæt
ved siden af hverandre, og her var herrerne nær, enten de
boede i byen eller, hvis eiendommen laa nær Athen, paa denne.
Her holdt derfor den gamle ufrihed og mindet derom sig bedst;
her bevaredes længst den personlige tjenerstilling; her var det
neppe tale om fordringer eller opposition fra mængdens side.
Sletten var da ogsaa langt ned igjennem historien det attiske
aristokratis bedste støtte. Anderledes var det oppe i det indre

|

| | I Jeg læser med Kaibel-Wilamowitz (Blass) 7» γὰρ τότε ἡ πολιτεία τοῖς
τε ἄλλοις ὀλιγαρχικὴ πᾶσι καί...

τὸ

Jeg læser her med Blass τῶν κατὰ τὴν πολιτείαν τῶν ἀγορῶν μὴ
μετέχειν. Kenyon har ἀρχῶν, embederne; men det lige forud gaaende
οὖν stiller dette som et resultat af det foregaaende, og der har ikke
| | været tale om embeder og lignende, men vel om, at jorden var paa
å de riges hænder.

å Ångaaende en nærmere udvikling og begrundelse heraf se A. Bede,
| Åristoteles's skrift om Athens statsforfatning. Kristiania videnskabs-
å | selskabs forhandlinger 1892 nr. 6, p. 21 og fl. En lignende opfatning

af disse forhold er siden wudtalt at G. Cox i Academy for 1892 nr.
Ἴ 1047, p. 113.

|
|

PG

10 Α. RÆDER. [No. I
————————====

i

land, blandt Diakrias eller Mesogaias* fjelde. Her hvor jord-
dækket er tyndt, var og er fædrift den vigtigste næringsvei.
Klienterne levede der paa de spredt liggende gaarde som hyrder,
langt borte fra herrernes opsyn. Det blev da ogsaa, da klient-
massen eller theterne havde faaet borgerret, den fattige, men
mere selvstændige Diakrier, der kom til at danne demokratiets
første kjerne. I Paralia, ἃ. v. 5. langs stranden, var mængdens
vilkaar bedst: her var den ikke som i det øvrige Attika, naar
selve byen undtages, udelukkende henvist til herrernes naade
for at kunne vinde livsophold; her gav havet anledning til næ-
ring gjennem fiskeri og skibsfart. Ganske vist, Attikas handel
og skibsfart var endnu kun ringe, men dog stor nok til at skabe
en forholdsvis driftig og selvhjulpen mellemklasse langs havets
bred, især i Phaleron og Peiraieus. At dette har været tilfældet
synes ogsaa at fremgaa af den sandsynligvis omtrent aar 700
indførte naukrarieordning. Kysten deltes i 48 naukrarier eller
skibreder, der i tilfælde af krig havde at stille hver et skib og
2 ryttere. Naukrarierne maa tænkes som en lokal inddeling af
landet, der omfattede alle inden hver enkelts grænse boende
medlemmer af staten, baade de eupatridiske fuldborgere og di
nævnte befolkningslag, der havde udviklet sig af klientelet. Ord
ningen blev selvfølgelig først og fremst truffen for at skaffe lan
det et søværn; men man har ganske vist ogsaa tilsigtet der
igjennem at gjere sig nytte af den sig udviklende kystbefolk
ning til landets forsvar. Thi da denne ikke havde aktiv borger
ret, gjorde den ingen krigstjeneste hverken som ryttere elle
hopliter: nu fandt man anvendelse for dem foruden som letbevæl
nede ogsaa som rormandskab og besætning paa flaaden.
Ffterhaanden, som tiden skred frem, og mindet om den gam
ufrihed begyndte at svinde, følte mængden mere og mere då
haarde og utilfredsstillende ved sin stilling. Man begyndte ἥ
klage, og dette sker ikke altid, naar livsvilkaarene virkelig ,

1 Aristot. Pol. Ath. p. 55,5 (c. 21) sammenlignet med p. 96,5 (0. |
viser, at de tidligere omstridte navne Diakria og Mesogaia er to |
nævnelser paa samme landskab. 13

ἜΞ
893.] ; ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 11

aardest og nøden størst; men det sker, naar man har faaet
inene op for det haarde og uretfærdige ved ens stilling. Sam-
idig ser det imidlertid ud til, at der omkring midten af det 7de
arhundrede er indtraadt en delvis forværring, ialfald i for-
agternes vilkaar. Den da netop aabnede nøiere forbindelse
ed Ægypten ligesom kolonisationens udbredelse i Sortehavslan-
ene havde tilfølge en indfersel til Hellas af billigt korn. At-
ikas jorddyrkere kom herigjennem i mangt og meget i en lig-
ende stilling som den, Vesteuropas jurdbrugere er kommen i fra
tidten af dette aarhundrede gjennem den da aabnede konkur-
ense med det amerikanske og indiske korn. Nøden blev stor,
br man fik lagt sin bedrift mere om paa dyrkning af frugter,
in, olie og grentsager. Trykket maatte især føles af forpag-
arne, hvis stilling allerede før var vanskelig, og som manglede
an nødvendige kapital til en saadan forandring i driften. Mange
unde ikke længere betale sine afgifter; de tabte herigjennem
on faktiske frihed, de havde siddet inde med som forpagtere,
1alænge de kunde klare sine forpligtelser. Nu faldt de dels
Ibage i den gamle ufrihed og kom dels gjennem sine restanser
ἃ under de haarde gjældslove, det vil sige, de blev solgt som
aver.

| Herved steg naturligvis misneien, og folket følte, da adlen
orde en saa streng anvendelse af sin eiendomsret til jorden,
tfor godt følgerne af, at det ganske manglede politisk magt
«rettigheder. Love fandtes ikke; alt gik efter gamle, uskrevne
eter, og eupatriderne var alene rettens fortolkere og haand-
vere.

|

å Af denne stemning hos folket benyttede en ung, ærgjerrig
gr Kylon, sig til at gjøre et forseg paa at opkaste sig
i tyran (omtr. aar 6321). Forsøget mislykkedes, men gav dog

Μ᾿ til, at man imedekom almuens fordringer, forsaavidt som

Å

| Ångaaende tiden se mit allerede citerede foredrag p. 19—20. Ogsaa
Å J.H. Wright, The date of Cylon. Α Study in early Athenian history.
| Reprinted from Havard Studies in Classical Philology. Vol. ITI 1892
- Sætter Kylon's optræden til tiden før Drakon.

|
|

᾿

19 A. RÆDER. [Nr. $

man overdrog Drakon at skrive love og nærmere fastslaa forfa;
ningen. Drakon rokkede imidlertid ikke ved forfatningens grund
vold; det er muligt, at han inden eupatridernes eller adlens ræk
ker øgede de mindre bemidledes indflydelse paa de rigeste o:
fornemste medlemmers bekostning; men 1 folkets, ἃ. v. 5. ἃ
gamle klienter eller theters stilling foretog han ingen forandring
de vedblev at staa uden politiske rettigheder, uden aktiv borgen
ret lige indtil Solon!. ,Men Solon var den første, der tog si;
af almuen*”, siger Aristoteles udtrykkelig.

Almuens stilling forblev altsaa uforandret. Misneien ble
nu saa sterk, at adlen tilsidst for at undgaa et nyt forsøg
retning af tyranni gav efter for nødvendigheden og gik me:
paa, at Solom skulde blive archont og voldgiftsmand (,, διαλλάχτης" ὃ)
Dette skede i aaret 594%, Solons værk falder i to afsnit, han
økonomisk-sociale reform, den saakaldte ,seisachteia* eller by:
dernes afkastning, samt hans politisk-statsordnende lovgivming. |

Angaaende Solons virksomhed paa det økonomisk-sociale om
raade finder vi flere nye oplysninger i Aristoteles's Politei
Athenaion. For det første eftergav han al gjæld>, ikke bli
nedsatte den, som hidtil almindelig antaget. Dernæst forandret
han gjældslovene, saa ingen længere kunde miste sin personlig
frihed for gjælds skyld. Herhen hører ogsaa hans agrarisl
lovgivning. Vi har allerede seet, at før Solon var jorden κι
i de adlige slegters eie. Solon roser sig i sine digte” af,
han fjernede de gamle hellige grænsestene (ὅροι δ), som stod ἃ
for at minde om herrernes eiendomsret, og af at han gav jord:
fri. Mængden fik altsaa nu retten til selv at erhverve sig jo

1 Mit foredrag p. 12 og fl.

2 Rol- Athiup 37 (09)
3 Arist. Pol. Ath. 13,18 (c. 3). ε |
+ Aristoteles's fremstilling viser, at hele Solons virksomhed som I -
giver efter hans opfatning faldt i det aar, han var archont. |
Aristot. Pol. Ath. p. 15,15 (c. 6). |
Aristot. Pol. Ath. p. 15,13 (c. 6) og 26-11. (c. 9).
Aristot. Pol. Ath. p. 31,4 (c. 12) Plut. Solon c. 15.
Cnf. mit foredrag p. 24.

mm I ὦ MN

Å

893.] - ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 13

il eie og paa denne maade komme sig ud af det prekære for-
old til adlen”.

Hvad Solons forfatmingsarbeide angaar, saa ligger tyngde-
unktet deri, at han optog almuen, d. v. s. de gamle klienter
om politisk berettigede medlemmer af samfundet. Ganske vist
lev mængdens politiske rettigheder til en begyndelse noksaa
ndskrænkede, ialfald praktisk talt. Rettighederne var nemlig
fmaalt efter, hvilken klasse vedkommende hørte til, og da klasse-
1ddelingen igjen afhang af, hvor stor afkastning enhvers jord
av, saa kom saa godt som alle theter forelebig kun i theter-
lassen eller 446 klasse; thi det varede naturligvis en god tid,
iden almuen saa sig istand til at erhverve sig jord nok til at
unne komme op i en af de høiere klasser. Fjerde klasses med-
:mmer havde blot ret til at møde op og stemme i folkeforsam-
gen samt deltage i folkedomstolene, hvis betydning imidlertid
igenlunde var ringe, da Solon tillod appel til disse fra embeds-
ændenes dom?. Dette var jo noget; ,thi naar folket bliver
erre over den retslige afgjørelse, saa bliver det herre over
'atsstyrelsen*, som Aristoteles? udtrykker sig. Den hele admi-
istration og adgangen til raad og embeder var dog forbeholdt
> tre øverste klasser, det vil foreløbig sige de adlige. Men
pt stod enhver frit at arbeide sig op i disse klasser, hvis han
mde: forsaavidt kan Aristoteles? med rette sige: ,Fra Solons
fatning tager demokratiet sin begyndelse". Fødselsaristokra-
ΕΝ magt som saadant var theoretisk brudt; men praktisk talt
(det største parten af sin gamle magt igjen i egenskab af
rdeiere. Det var dog ikke blot som hørende til de politisk
'dst berettigede klasser, at aristokratiet beholdt magten og le-
lsen; dette var endmere en følge af, at Solon ikke friede

| Åristoteles Politik. 1266 b. 17 nævner en lov af Solon, hvorved der
Skal være truffet bestemmelser om et vist maksimum af jord, som

- kunde forenes paa en haand. Dette kan vel ikke forklares ander-

| ledes, end at Solon, da han gav retten til at sælge jord fri, var ræd

for, at denne herigjennem kunde samles paa faa hænder; for at

| hindre dette fastsatte han nu et vist maksimum. |

Aristot. Pol. Ath. p. 26,3 (c. 9).

Pol. Ath. p. 26,4 (c. 9).

| Pol. Ath. p. 105,7 (c. 41).

VT

14 A. RÆDER. vil

mængden ud af det afhængighedsforhold, hvori den stod til di
gamle slegter. Solon ordnede nemlig ikke noget kommunal
selvstyre for Attikas smaastæder eller flekker (demer), noget de
var et omtrent nødvendigt underlag for et livskraftigt demo
krati. De gamle inddelinger i slegter, phratrier og phyler sam
naukrarier beholdtes uforandret, og inden alle disse — naukra
rierne kanske delvis undtagne — laa den hele ledelse i eupatri
dernes hænder; theterne var her blot tolererede medlemme!
(,orgeoner*)! og som saadanne fuldstændig afhængige af adlen:
forgodtbefindende. Dette førte til, at de rettigheder, almuen fik
under Solon, tog sig bedre ud i formen end i virkeligheden; de
bragte derfor heller ikke misnøien til at lægge sig. Herti
kommer, at der allerede dengang visselig fandtes en klasse, son
Solon intet hensyn tog til: det var de rene plebeiere, indvandred:
folk eller faktisk frie slaver. Disse stod nemlig fuldstændig udenfo
de gamle slegtsphyler og ned saaledes ikke godt af Solons ud
videlse af borgerretten, der kun kom phylernes medlemmer, alt
saa de gamle klienter, tilgode.

Solons forsoningsverk skaffede da heller ikke den tilsigted
fred og enighed. Begge parter var misforneøiede: adlen syntet
den havde mistet formeget magt, folket var ikke tilfreds met
hvad det havde opnaaet. 1 den kampens tid, som nu oprand!
lededes adlen eller Pedieerne af Lykurgos. Folket faldt i t
grupper, mellemstanden, der var bleven nogenlunde velstaaend
gjennem handel og skibsfart; dette parti kaldtes Paralierne, Å
dets medlemmer mest boede langs Attikas (sydvestlige) kys
deres leder var Alkmaioniden Megakles, en ærgjerrig mand, dt
havde skilt sig ud fra sine standsfæller i haab om ved mellen
klassens hjælp at kunne svinge sig op til magten. Den ande
gruppe af folket bestod af den fattige landbefolkning i det ind
Attika, de saakaldte Diakrier; ogsaa disse havde i sin id
en ærgjerrig adelsmand, Peisistratos. Da alle fore påå I

1 Cnf. ekskurs 5. |

i

1893. | ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 15

redlig ordning) var strandede, blev enden paa striden, at Pei-
sistratos ved Diakriernes hjælp opkastede sig til tyran.
Peisistratos's styre danner et vigtigt afsnit i Athens historie;
lets betydning træder end tydeligere frem ved den belysning,
Jet har faaet gjennem Aristoteles's nye bog og de senere
tiders udgravninger i Athen. Peisistratos kan kaldes det attiske
Jemokratis intellektuelle fader; han er den første, der har
srebet tanken om at basere statens styre ikke paa et fødsels-
wistokrati eller en grundeierstand, men paa det hele borger-
skab.. Han er Kleisthenes's, Themistokles's, Aristeides's, Ephial-
jes's og Perikles's forleber; han ligner mere en af disse store
statsmænd end en almindelig tyran. Hans styre havde ogsaa
bt landsfaderligt tilsnit, hvilket ikke mindst bidrog til at holde
let oppe trods al modstand. Det er vistnok specielt med ham
ὋΣ øie, at Aristoteles? udtaler, at ,tyranniets frelse ligger i at
rjere det mere ligt kongedømmet**?. Peisistratos faar da ogsaa
merkjendelse i Pol. Ath.*: ,han ledede statens affærer mere
om en statsmand end som en tyran*. Hans indre styre gik
id paa at faa istand en forsoning mellem adel og mængde;
lette lykkedes ham ogsaa delvis, idet han vandt for sig majori-
eten inden begge stænder>; en hel del misneiede adlige familier
fik dog i mere-og mindre frivillig landflygtighed. Han segte
aa landsfaderlig maade at ophjælpe næringsveiene, saaledes
tettede han landbruget* og hjalp benderne med kapital”. Ved
tore byggeforetagender skaffede han mæugden arbeidsfortjeneste,
aa meget mere som han for alvor aabnede landets egen rigdom
aa bygningssten*?. Hans storartede arbeider som Hekatonpedon,
lympieion, Pythion og bygverkerne i Limnai til Dionysios's

saadant kompromisforsøg.

? Politik. 1314 a. 34.

(3 Cnf. E. Curtius. Stadtgesch. v. Athen p. 67.
14 P. 39, 7 (c. 14) enf. p. 43. 7 (c. 16).

5 Arist. Pol. Ath. p. 45, 2 (c. 16).

[9 Dio Chrysost. XXV.

7 Arist. Pol. Ath. p. 43, 11 (c. 16).
| Ἰ E. Curtius, Stadtzesch. v. Athen p. 70.

|

i

EG —

E Arist. Polit. Ath. p. 34, 2 (c. 13) giver nærmere oplysning om et
]

LI

|

16

ære var tænkt som midtpunkter for religiøse feste, der skulde
knytte de forskjellige landsdele og stænder sammen, ja binde
øernes, nabobyernes og de omliggende kysters indbyggere til
Athen som religiøst centrum), en politik, som jo Perikles senere
optog i forstørret maalestok.

End tydeligere træder denne Peisistratos's tanke at gjøre
Athen til sjælen i et system af søstater frem i hans rensning af
Delos”, jonernes religiøse midtpunkt og atter i det 5te aarh.
udgangspunktet for Athens hegemonibestræbelser. Han søger
støtte for sin magt paa Naksos? og i Thessalien. Men vigtigst
og mest bemerkningsværdt er dog hans forseg paa at vinde
fast fod i Makedoniens og Thrakiens paa guld og andre vigtige
naturprodukter saa rige lande. Gjennem besættelse af Chersones
med attiske kolonister under ledelse af Philaidernes mægtige
familie og gjennem erhvervelsen af Sigeion prøvede han videre
at gjøre sig til herre over Hellesponten, der alierede dengang
var af den største betydning for Athen som porten til de korn-
rige pontiske lande. Vi ved jo, hvorledes athenienserne son
under Perserkrigene ikke før havde overvundet faren for per-
sernes angreb, fer de gjenoptog Peisistratos's politik i disse
egne. Af ikke mindre interesse er det at se, hvorledes Peisi-
stratos ogsaa i en anden retning førte Athens politik ind på
de samme baner, som demokratiets ledere og den attiske stor-
magtsstillings forkjæmpere senere kom til at slaa ind paa. Han
sluttede nemlig forbund med Argos, Spartas rival og ΌΓΩΒΒῚ
modstander paa Peloponnes. Denne hans politik, der tydeligst
viser, at det var hans axt at hæve Athen op en til herskende stilling
ved siden af Sparta, var det ogsaa, der først og fremst kostede
hans familie magten; thi den egentlige grund til Spartas ind-
skriden og Hippias's forblivelse maa vi søge her.

I FE, Curtius, Stadtgesch. v. Athen p. 70 og ἢ.
2 Herodot I 64. Thukyd. III 104.

3 Herodot I 64.

4 Aristot. Pol. Ath. p. 46, 3 (c. 17).

5 Aristot. Pol. Ath. p. 50, 18 (c, 19).

|
|
|

1893.] + ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 17

Denne Peisistratidernes storslagne udenrigspolitik og det
herigjennem fremkaldte brud med Sparta gav den landflygtige
del af aristokratiet med Alkmaioniden Kleisthenes i spidsen an-
ledning til at styrte tyranfamilien, der imidlertid havde mistet
meget af sit gamle fodfæste inden folket gjennem Hippias's
strenge styre i tiden efter Hipparchs drab.

Man kunde nu have ventet en aristokratisk restauration ved
spartansk hjælp. En saadan vilde i hvert fald ikke være bleven
af lang varighed; dertil var folkets magt og selvfølelse vokset
for meget i de sidste 50 aar. At resultatet blev det tvert mod-
satte, nemlig et stort skridt fremad paa demokratiets bane,
skyldes foruden dette moment tildels ialfald den splid, som
raadende inden aristokratiets egne rækker. Det var nemlig kun
et mindretal af adlen, der dels med Philaiderne var gaaet i fri-
villig landflygtighed og endmere med Alkmaioniderne var bleven
orjaget fra Attika. Ja, disse to familier er kanske nærmest
at opfatte som Peisistratidernes konkurrenter; det var vistnok
Alkmaionidernes hensigt med Paraliernes hjælp at prøve at
opnaa noget lignende, som det Peisistratiderne gjorde ved Dia-
| riernes støtte. Den større del af adlen var derimod forbleven
Attika og havde forsonet sig med tyrannerne, saaledes som
ri faar høre hos Aristoteles: » Derfor hævdede han (Peisistratos)
ig ogsaa en lang tid i besiddelse af magten, og selv om han
per fordreven, gjenvandt han den let; thi mængden af de for-
jemme ligesom ogsaa af folket var gunstig stemt for ham*.
jederen for denne med tyrannerne forsonede del af adlen var
iSagoras, Tisandros's sen, af en fornem æt*, tyrannernes ven,
om Aristoteles? kalder dem. I dennes kamp med Kleisthenes
1aa vi derfor oprindelig snarest se en kamp mellem den hjemme-
evne del af adlen og den landflygtige del, der nu kom tilbage
dr at tage hevn over alle sine fiender*. 1 denne strid seirede
SAgOras. Da var det, at Kleisthenes slog om og allierede sig

ig Pol. Ath. p. 44, 5 (c. 16).

3 Herodot V, 66 otxins μὲν ἐὼν bg

3 Pol. Ath. p. 52, 4 (c. 20): φέλος Øv τῶν τυράννων.

å Denne Ε τὴν har allerede Busolt Griech. Gesch. I, og antydet.
| Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 2. 2

|

18 Å. RÆDER. [No.

med det demokratiske parti!: da han saaledes var kommen i
spidsen baade for de gamle Paralier og Diakrier, gjennemførte
han i aaret 508—7* sin reform af den solonske forfatning.

odet kapitel.
Den kleisthenske reform.

Det var ingen let opgave, Kleisthenes havde at løse, da han
efter Isagoras's fordrivelse tog fat paa gjennem en reform af
Solons forfatning og de givne samfundsforhold at skaffe ro og
orden tilveie og sikre Attika en sund og fredlig udvikling.
Solons lovgivning havde ikke opnaaet, hvad den havde tilsigtet.
Hans timokratiske statsordning havde ikke formaaet at forsone
de forskjellige stænder med hverandre, end sige faaet dem til
at smelte sammen til et hele, til et folk; ligesaa lidt havde han
faaet de lokale stridigheder til at forstumme; der var fremdeles
rivalisation mellem de forskjellige landsdele ligesom? mellem by
og land. Befolkningen dannede saaledes endnu ikke i ordets.
egentlige forstand ett folk, Attika ett land; stand stod mød |
stand, landsdel mod landsdel.

Et blik paa de daværende samfundsforhold vil vise dette.
Befolkningen faldt, naar man bortser fra slaverne, i tre skarpt
adskilte stænder: 1) eupatriderne eller den gamle adel, svarende
til de romerske patricier; 2) folket eller theterne, der havde
aktiv borgerret fra Solon af; disse svarer til klienterne i Roms
ældre historie; 3) en fri arbeiderklasse, der stod udenfor staten.
og ikke havde nogen slags politiske rettigheder; disse svarer til
de romerske plebeier før Servius Tullius. 7

1. Fupatriderne eller de gamle slegters fuldbaarne Å
lemmer eiede paa denne tid endnu den overveiende del af jorden |

- Bier. Pol. Ath. p. 52, 6 (ca. 20): ἡττώμενος δὲ ταῖς ἑταιρίαις ὃ Κλεισθένης
προσηγάγετο τὸν δῆμον ἀποδιδοὺς τῷ mh der τὴν ΜΈΡΟΣ ἃ Herodot ud
taler det samme V, 66: ἑσσούμενος δὲ å Κλεισϑένης τὸν δῇ μον froovstakoke

* Aristot. Pol. Ath. p. 455 har hævdet, at den kleisthenske forfatning
først kan skrive sig fra tiden efter Kleomenes's og Isagoras's for
drivelse. Herodot V, 66 og fl. har begivenhederne i en misvisend:
orden.

å
Å
΄ ἊΝ
JE
dr

å , |
1893.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 19

og dannede derigjennem den afgjørende majoritet inden de tre
øverste klasser. Alene af denne grund maatte de praktisk talt
sidde inde ialfald med alle inden lste klasse valgte embeder og
raadet paa Areiopagos, ligesom med de fleste pladse i de 400's
raad.

Hertil kom, at eupatriderne var de raadende inden de for-
skjellige underafdelinger, hvori borgerne fra gammel tid var delt.
Slegterne, phratrierne og phylerne var jo nemlig forblevne ufor-
andret, idet Solon, dengang han optog theterne som politisk be-
rettigede borgere, havde nøiet sig med at føie dem som under-
ordnede medlemmer ind i den allerede bestaaende inddeling af
adlen?. Inden disse institutioner holdt der sig derfor et skarpt
skille mellem eupatrider og theter; inden disse mindre forsam-
linger kunde mindet om, at den ene havde været herre, den
anden tjener, ikke svinde; her var byrden, adlig fødsel eller
ikke, fremdeles afgjørende; her var et uoverstigeligt sprang
mellem de gamle genneter eller homogalakter (,,melkebredre*),
Som de adlige kaldte sig, og de som delagtige i deres kultus
optagne klienter eller theter, der maatte neie sig med navnet
orgeoner eller ,kultusbrødre". Thi det at staa i spidsen for
isse institutioner, lede deres anliggender og repræsentere dem
igeoverfor staten og g«uderne, var ikke opfattet som et verds-
igt gjoremaal, men snarere som et religiøst. De saakaldte
Ffbbasileis phratriarcher og slegtsarchonter var halvt preste-
ige funktionærer. Kun de gamle gudebaarne ætters med-
smmer kunde forvalte disse institutioners sacra, ligesom blot de
Ἔ samme grund kunde beklæde statens presteembeder. Da
aadsmedlemmerne ligesom de høiere embedsmænd betragtedes
Om phylernes, ikke som de solonske klassers repræsentanter i
en fælles statsstyrelse, saa har man vanskeligt for at tro, at
gen uadlig, selv om han kunde komme op i en af de høiere
lasser, havde synderlig udsigt til at naa frem til disse poster.
2. Theterne udgjorde folkets store masse; oprindelig klienter
ἰγὰθ de faaet aktiv borgerret af Solon og dermed ogsaa retten

᾿ Se ekskurs 5.

20 A. RÆDER.

til at kjøbe jord. Man kan vel antage, at flere af dem allere
under Solon har benyttet denne anledning; men deres eiendomme
har vel som regel ikke været større end de smaalodder, de
før havde dyrket som forpagtere; kun yderst faa har vist-
nok været store nok til åt bringe sine eiere op i 3die klasse.
Flere theter kan derimod være naaet saa langt ved at opnaa
et af de kort tid efter paa Salamis oprettede kleruchlodder".
Ogsaa Peisistratos hjalp flere til jord; han synes at have arbei-
det med dette bestemte maal for øie; ,han laante de fattige
penge til deres bedrift, saa de kunde nære sig af jordbrug*,
siger Aristoteles”. Selv om flere og flere theter saaledes fik
jord, var det sikkerlig udenfor klerucherne paa Salamis kun faa,
der kom saa heit som i 8416 klasse. Den overveiende mængde
stod i 4de klasse, der da ogsaa bar theterstandens navn, og
havde saaledes kun ret til at møde i folkeforsamlingen og sidde
i domstolene, ligesom vi allerede har hørt, hvorledes det under-
ordningsforhold, hvori de vedblev at staa til adlen inden de
forskjellige inddelingsklasser, gjorde det vanskeligt for dem at
vinde nogen selvstændig stilling. Ja, selve deres borgerret var |
af en noksaa prekær natur. Det var nemlig phratrierne, der
førte mandtalslisterne; kun de, der var tagne god af phratorerne, |

kom ind paa listen, og inden phratrierne var eupatriderne raa-|
dende. 'Theterne kom saaledes i denne henseende til at blive.
afhængige af disses naade, saameget mere som man vel neppe.
kan antage, at der i den førkleisthenske tid fandtes nogen oppe
fra phratriernes afgjørelse til domstolene. |

3. Tilsidst blandt Attikas frie indbyggere staar de plebeiiske|
bestanddele; disse stod udenfor slegterne, phratrierne og phylern
og derigjennem strengt taget udenfor staten; thi borgere Van
kun de fire phylers medlemmer. Denne klasse var opstaae |
af indvandrede, frie arbeidere samt af slaver, der faktisk
havde vundet friheden, og deres efterkommere*%. Den val

1 Cnf. Busolt Gr. Gesch. I p. 547 og fl.
2 Pol. Ath. Ὁ, 43, 11 (c. 16), cnf. p. 15.
8. Aristot. Polit. 1275 Ὁ. 36 πολλοὺς γὰρ ἐφυλέτευσε (Kleisthenes) ξένο

κ᾿ ὃ ,} !
και οι λους HETOLAOVS.

πο], ᾿ “- ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 21

vokset sterkt under Peisistratiderne; disses storartede bygge-
foretagender havde lokket en hel del kunstnere og haandverkere
til Athen. Flere af disse maa have svunget sig op; ja adskil-
lige sneg sig ind blandt borgerskabet; dette skal have været
tilfældet med saa mange, at man efter tyrannernes fordrivelse
maatte gaa til en almindelig revision af borgerlisterne!. Denne
klasse havde naturligvis hørt til tyrannernes bedste støtter; den
har derfor vistnok med berettiget ængstelse seet den skjæbne
imøde, som vilde ramme dem efter deres beskytteres fordrivelse;
thi nogen ordnet metekret fandtes neppe dengang, en saadan
skriver sig vistnok først fra Kleisthenes”. Hele standens stil-
ling var dengang fuldstændig retsles og svævende.

Men det er ikke blot i disse tre stænder Attikas frie be-
folkning falder. Der bestod ved siden heraf, som allerede frem-
hævet, lokale partier, især Pedieernes, Paraliernes og Diakriernes,
der allerede havde bestaaet et par generationer, og som havde
Slaaet saa dybe redder, at de ikke kunde fjernes fuldstændig
uden en indgribende forandring af forholdene. Gammel rivalisa-
tion mellem landets. forskjellige centra, f. eks. mellem Athen og
Eleusis, Athen og Marathon, er vel heller ikke ganske ophert
ligesom man ogsaa kan spore en spænding mellem Athen og
landdistrikterne?, der dog delvis falder sammen med det fiendt-
lige forhold, hvori adlen, der mest boede i Athen, stod til landets
Ovrige beboere. Man maa erindre, at det var fra Athen, at
landet var bleven samlet, som regel ikke ad frivillighedens vei.
I Athen boede de herskende familier; i Athen var landet vant
E åt se snarere sin herskerinde end den for alle fælles hoved-
stad. Det bedste bevis for, at der bestod et saadant spændt
forhold mellem Athen og landet, ligger i den omhu, som vi skal

se, Kleisthenes anvendte paa at gjøre saadant umuligtfor frem-
tiden.

| * Aristot. Pol. Ath. p. 36, 9 (c. 13).

| H. Schenkl, Wienerstudien 2 (1880) p. 166. Τί. v. Wilamowitz-
Möllendorff, Hermes 22 (1887) p. 248.
| ? Å. Hugh, Studien aus dem klassischen Alterthum. 906 Ausg. Frei.

burg i. B. 1886 p. 22 og fl.

29 A. RÆDER. [No. δι

Tyngdepunktet i Kleisthenes's reformarbeide ligger ikke ἶ
de forandringer, han foretog i den solonske forfatning, men

netop i, hvad han iverksatte for at raade bod paa de nævnte

ulemper, paa befolkningens splittelse i skarpt adskilte stænder
og lokale partier. Skulde-her noget af betydning opnaaes, var
to forholdsregler nedvendige: 1) borgerretten maatte udvides til
de lag inden samfundet, som hidtil havde staaet saa at sige
udenfor staten, og 2) thetermængden maatte gjennem en ny sam-
fundsordning og inddeling befries fra adlens formynderskab, lige-
som al lokal partigruppering ad samme vei maatte gjøres
umulig. Disse forhyldsregler blev da ogsaa tagne af Kleisthenes
og gjennemførte med sikker haand.

1. ,Kleisthenes optog i phylerne (= gjorde til borgere)

metøker, der dels var af fremmed oprindelse, dels oprindelig af

slavebyrd*; saaledes lyder den notis hos Aristoteles", som hidtil

har været vor eneste kilde for denne for Kleisthenes's arbeide
og Athens udvikling saa betydningsfulde begivenhed. Nu er den
stadfæstet i Pol. Athen?. Disse blev optagne i Kleisthenes's
nye phyler og phratrier? samt i demerne. Vi maa derfor tænke
os denne borgerretsudvidelse iverksat samtidig med, at det nye |

inddelingssystem blev gjennemfert. Ved denne forholdsregel be-
friede Kleisthenes Athen for et element, der ellers vilde have
været en stadig kilde til uro og farligt for landets frihed og

sikkerhed; samtidig sikrede han sig herigjennem inden borger-

standen et parti, der fremfor alle var interesseret i hans reform-
arbeides bestaaen.

2. Grundlaget for Kleisthenes's nyordning af det attiske sam-
fund blev demerne. Han delte nemlig hele Attika, baade byerne

og landet, i smaakommuner eller demer. Tallet er endnu usik-
kert; muligens det dengang var 100 (ekskurs 1); senere steg

|

det imidlertid til omkring 180. I demen optoges alle borgere,

1. Polit. 1275 b. 36.

2 P. 51,2 (c. 21). Kleisthenes gjorde 10 phyler istedenfor 4 ἀναμῖξαι,

βουλόμενος ὅπως μετάσχωσι πλείους vis πολιτείας. Pag. 55, 10 nævnes
disse νεοπολῖται",
3 Ekskurs 5.

få
|

1893.] ε΄ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 23

gamle som nye, der paa reformens tid boede inden dens
ørænser. Inden demen var alle lige; alle skulde have samme
rettigheder; enhver stemme skulde have samme vegt. For og-
| saa i det ydre at hidføre en demokratisk lighed indførtes en
| for aile fælles benævnelsesmaade; enhver skulde kalde sig med
| sit eget og sin faders fornavn med tilføielse af den deme, han
tilhørte. Man kunde saaledes ikke af selve navnet se, om en
mand tilhørte en af de fornemme adelsslegter eller en af de
i nyoptagne borgerfamilier, af plebeisk, ja ofte af ufri oprindelse.
| Aristoteles! udtrykker dette saaledes: ,Alle, der boede inden
samme deme, gjorde han (Kleisthenes) indbyrdes til demoter;
herved tilsigtede han, at man ikke mere skulde tilføie sit slegts-
' navn og derigjenem straks betegne nyborgerne som saadanne,
men at man skulde betegne enhver efter hans deme. Herfra
skriver det sig, at athenienserne pleier at benævne sig efter
sin deme*.

| Demeinddelingen sluttede sig vistnok for en væsentlig del
til de bestaaende forhold; som regel tør man vist i demerne
'søge de gamle før-theseiske komer?*. Men der er dog grund til
lat antagé, at Kleisthenes i visse tilfælder har foretaget foran-
dringer; dels har han slaaet flere mindre grænde eller landsbyer
sammen, dels har han delt enkelte større i flere saadanne, alt
under hensyntagen til de lokale forhold, der jo undertiden kunde
være af saadan natur, at ganske smaa demer blev en nødven-
dighed. At Kleisthenes har gaaet frem paa saadan maade, kan
sees af Aristoteles Pol. Athen?: ,Demerne gav han navn dels
efter beliggenheden, dels efter grunderne* (her = den paa stedet
oprindelig bosatte slegt). Den følgende sætnings tekst er vist-
nok fordærvet, giver ialfald ingen sikker mening; saameget ser
vi dog, at Kleisthenes blev nødt til at give flere demer nye
navne, og dertil kan der vel neppe have været nogen anden
- grund, end at de var nydannelser. Man tør vel antage, at han

Pol, Ath. p. 55, 8 (6. 21).

| 5. Gilbert, Jahrböcher f. klass. Philol., Supplemb. 7 p, 193 og fi.
ΕΙ 56,5 (c. 21).

Ὶ |

᾿

3
:

24 A. RÆDER. » å

herigjennem har søgt at faa mest mulig middelstore demer, for-
at ikke den ene i altfor høi grad skulde overgaa den anden i
magt og indflydelse. At denne tanke har været oppe hos
ham, synes at fremgaa af en foranstaltning, som neppe kan
have havt nogen anden -hensigt, end at søge at afværge
saadant for fremtiden. Man kunde nemlig forudse, at i tidens
leb enkelte demer, især de, som var beliggende inden selve
byens omraade, vilde vokse sterkt i folkemængde og rigdom,
ikke mindst ved indvandring fra de af naturen mindre rigt ud-
styrede og mindre bekvemt beliggende demer; saadanne vilde
derigjennem komme til at vinde forøget betydning paa de andres
bekostning. Dette segte Kleisthenes at hindre, dog ikke gjennem
forbud mod omflytning; thi det stod altid enhver borger frit at
slaa sig ned, hvor han vilde. Han bestemte derimod, at enhver
skulde tilhøre den deme, han paa nyordningens tid opholdt sig i,
og til denne deme skulde saa han og hans efterkommere vedblive
at høre, selv om de forlod den og flyttede til en anden”. Pei-
raieus, som blot dannede en deme, blev jo senere en overmaade
folkerig stad; men demen Peiraieus talte alligevel ikke saa

|

særlig mange borgere; de fleste, som boede der, tilhørte, naar
de fremmede fraregnes, andre demer rundt om i Attika. Det
samme var tilfældet med selve Athen, der var delt i omkring
10 demer. Selv om Athens folkemængde vokste betydelig, saa
steg ingenlunde disse demers medlemsantal i samme maalestok. |
Herved hindredes ogsaa mest mulig, at bybeboere kom til at
staa i modsætning til befolkningen paa landet; selv om der dan-
nede sig folkerige centrer, saa kunde disse politisk seet ikke |
blive farlige for de omliggende deles frihed, da deres indbyggere
ikke dannede nogensomhelst administrativ enhed, men var fordelt
paa demerne udover det hele land. |

Vi har ogsaa et andet vidnesbyrd om Kleisthenes's omhu for,
at ikke de smaa demer skulde undertrykkes af de større, saa åt |
principet om lige rettigheder for alle, lige andel i statens styre |

for alle landets egne ikke gjordes til skamme. Jeg mener maa-

! Meier, De gentilitate Attica. Halle 1834, p. 35.

ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 25

den, hvorpaa de 500's raad, der jo dannede den attiske stats
centrale administration, sammensattes. Af raadets 500 medlem-
mer skulde hver phyle stille ligemange, altsaa 50; men disse
50 var igjen fordelt paa hver phyles enkelte demer med et be-
stemt antal for hver, alt efter folkemængden; inden demen ud-
toges saa vedkommende ved lodtrækning. Saaledes sikredes og-
saa de mindre demer andel i statens styrelse. Kleisthenes skal
endog have anvendt dette princip paa besættelsen af de fleste
statsembeder 1, det vil sige paa dem, der allerede dengang
udtoges ved lodtrækning; denne skede altsaa inden phylen
blandt ”de af dennes enkelte demer opstillede kandidater. Denne
fremgangsmaade viste sig imidlertid upraktisk for embedernes
vedkommende, da der for hvert embede jo ikke var mange
ἢ at fordele; den afskaffedes derfor, uvist naar, undtagen
or sammensætningen af raadet og ved udtagelsen af vagtmand-
skaber.

Demerne havde sit eget kommunestyre med en demarch i
(pidsen. Demarchen indtoges, om ved lodtrækning eller valg
ved vi ikke, af og blandt alle demens stemmeberettigede bar-
sere; han fungerede i et aar*. Demarchen leder demoternes
heder i demeforsamlingerne (ἀγοραί 5}; han udfører disses beslut-
inger; han er stedets politi og skatteopkræver; han fører rulle
ver dem, der er pligtige til tjeneste ombord paa flaaden, idet
- aukrarernes forretninger førtes over paa ham*.

Demen eier jordgods og anden formue, som demeforsamlingen
ly bestemmer over; for hvert aar opgjøres et budget; ogsaa

på dette omraade har demarchen sammen med to skatmestere
SH —

(|? Aristot. Pol. Ath. p. 154,1 (c. 62).

? Haussoullier, La vie municipale en Attique. Paris 1884 p. 58.

8 0.1. A. 12; IV,573. C. Wachsmuth, Stadt Athen im Alterthum II
i p. 252.

Ϊ

* Åt naukrarieinddelingen samtidig bortfaldt fremgik allerede før af
| Hesychs og Pollux's beretning efter Aristoteles. Pol. Ath. p. 56,3
. (6. 21) viser rigtigheden af deres citater. Kleidemos's udtalelse i
| modsat retning (hos Photios 5. v. γαυκραρία) kan neppe gjøre fordring
påa autoritet herimod, da vi i hele den følgende tid ikke finder an-

H tydning til naukrariernes bestaaen hverken i litteraturen eller i ind-
- Skrifterne.

26 A. RÆDER. [No. 2

ledelsen. Endelig fører demarchen register over alle de saavel
i stat som i kommune stemmeberettigede borgere. Før var det, i
som allerede fremhævet, kun de nærmest religiøse phratrier, som |
førte borgerlisterne; kun de. som vare indførte i deres kirke- |
beger, havde stemmeret. * Dette vigtige hverv overdroges af
Kleisthenes til demernes øvrighed. Fra denne kunde man ap- |
pellere til demoternes forsamling, og var man misfornøiet med Ι
dennes afgjørelse, kunde man gaa til domstolene. Dette, at af- Ὁ
gjørelsen af ens borgerret tages bort fra phratrierne, hvor de
gamle slegter var de ledende, var af den største betydning for
de ikke til slegterne hørende lag inden Attikas befolkning;
først herved befriedes theternes mængde fra sin afhængighed af
adelen. FN

Som tilfældet var med alle politiske enheder hos hellener
og romer, fik hver deme sin egen kultus, hvori alle demens bor-
gere, enten han var af adlig byrd, eller han oprindelig var
klient eller nyborger, havde samme andel. Det var stedets
heros, hvem denne kultus gjaldt. I almindelighed var denne
ogsaa før bleven dyrket, men da som en af de paa stedet boende
slegters private skydsguds; nu fik alle demoter adgang til denne
kultus?. Ved siden af stedsheroen underholdt flere demer ogsaa
andre gudstjenester, ligesom de feirede feste til sine guders ære.
Paa samme maade som i staten den øverste verdslige embeds-
mand bragte guderne offer paa det hele folks vegne, saaledes
ofrede demarchen paa demens vegne?. Men den egentlige kultu: i
besørgedes her som i staten af egne prester. Disse udtoges vel |
lodtrækning som regel vistnok blandt kandidater, som demefor i
samlingen havde kaaret blandt demens borgere af god byrd
ogsaa presterne udtoges for et aar ad gangen*, |

Saaledes var i sine hovedtræk Kleisthenes's demeordning
Som man vil se, er demen et billede af staten i det smaa. So1 |

—-——— ———————————

! Ekskurs 5. Hugh 1. ὁ. p. 17. Busolt, Gr. Gesch. I, 612; τε Wa)
muth, St. Athen im. A, II, 248 og fl. ]

Βα A IL, 570 og 578. Haussoullier 17 c. p. 186,
3 Se de af Haussoullier 1. c. p. 136 og fl. samlede bevissteder fra ι 4
lerne og indskrifter.

898.] 2 ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 27

staten alle de vigtigere sager afgjøres af alle dens borgere
jennem personligt fremmøde i folkeforsamlingen, saaledes er
emotforsamlingen suveræn hver i sin deme. Forhandlingsmaade,
dministration, embedsverk og kultus, alt er ordnet efter statens
orbillede. Deltagelsen i det kommunale styre blev herigjennem
særlig grad politisk opdragende for det atheniensiske folk.
Jer vænnede den unge borger sig til administration; her lærte
an at tale for større forsamlinger. Det var i den kommunale
olitik, at den politiske nybegynder først maatte gjøre sig be-
jendt;; igjennem den gik veien til deltagelse i statspolitiken.
in ikke mindre betydning fik det af Kleisthenes ordnede kom-
munale styre og det deraf resulterende politiske liv rundt om i
emerne derved, at det deivis ialfald drog de lavere klasser ind
det politiske liv, til aktiv deltagelse heri, hvilket var af den
ἘΝ betydning i et samfund som det attiske, der var baseret
aa alle borgeres medvirken og deltagelse i styret. Gjælder det
ahver, saa gjælder det i fremtrædende grad folkets store masse,
δ øvelse er den bedste læremester ; jo mindre theoretiske kund-
caber, jo mindre formal uddannelse, en sidder inde med, desto
igtigere bliver praktisk øvelse i forretninger fra den tidlige
der af. Uøvede med alt, som heder administration, som de
vere klasser stod der, vilde den givne adgang, til deltagelse i
atslivet for de allerfleste have kommet til at staa der som et
våt bogstav, hvis der ikke var aabnet dem en saadan forskole
den mindre og derfor mere oversigtbare forhold. Der er her
overraskende lighed tilstede mellem de atheniensiske tilstande
οἰ forholdene i de moderne demokratier). Intet vidner mere
å Kleisthenes's geniale blik end dette; demokratiet gjordes
ved stabilt i Attika som i ingen anden antik stat; det slog
bere redder end noget andetsteds; det fik en bred og solid
| Sis at hvile paa.
| Åt demeordningen ikke kom til at βίδα der som en død be-
fmmelse paa papiret, men at der virkelig skabtes et politisk
] rundt om, fremgaar tydelig nok af de talrige indskrifter, som

| Hugh 1. c. p. 48. Haussoullier 1. c. p. 176.

2.

28 A. RÆDER. [No- Γ |
dette har affødt. Disse indskrifter skriver sig ganske vist med
faa undtagelser fra de større demer; grunden hertil er vel ikke ᾿
nogen anden end den, at de smaa demer ikke havde raad til at Ϊ
tillade sig den luksus, som laa i at lade beslutninger og lignende
hugge i sten; thi dette kostede penge. Vi har derfor ikke lov |
til af dette faktum at slutte, at der ikke rørte sig et lignende
liv inden de smaa demer; vi kjender blot ikke noget dertil.
Karakteristisk er, at dette liv tydeligvis artede sig livligst ud.
over landet; det beror nemlig neppe blot paa en tilfældighed,
at der fra de store demer inden selve Athens territorium kun er
kjendt en eneste demeindskrift (C. I. A. II. 586) i modsætning.
til den mængde, man har fra længere borteliggende demer". I
byen slugte vel statspolitiken, der udspilledes inden dens enemer-
ker, største delen af interesserne. Et andet moment er vel og-
saa, at bydemerne fortrinsvis var beboet af folk, der tilhørte
andre demer, medens landdemerne som regel vistnok havde sine
fleste borgere boende inden sine grænser og ialfald ikke havde
mange inden sin midte, der tilhørte andre demer; det er let at
forstaa, at dette forhold maatte skabe en større interesse for der
kommunale politik paa landet end i byen. Ε'
Qgsaa ved ordningen af de 10 phyler, der skulde aflese 4 |
4 gamle slegtsphyler, ser vi de samme hensyn tagne som ve. |
demeo:dningen: adlen skal bereøves sin ledende stilling inde |
administrationen, forskjellen mellem by og land skal mest muli |
ophæves, ligesom man undgaar dannelsen af større administre
tive enheder, der kunde skabe lokal rivalisation og uenighe ΠῚ
mellem Attikas forskjellige dele. Aristoteles giver i Pol. Ath
værdifulde oplysninger om Kleisthenes's fremgangsmaade, da ha
ordnede sine nye phyler: ,Kleisthenes inddelte landet efte
demer i 30 dele, 10 dele bestaaende af demer rundt byen, 10 i 1
saadanne ved stranden (,Paralia*) og 10 fra det indre lan
(,Mesogaia*). Disse dele kaldte han trittys og fordelte saa Vi
lodkastning 3 saadanne paa hver phyle, forat hver phyle skult
have sin del af hver egn". Hver phyle fik altsaa endel dem

1 Hugh 1. ΟΡ, 20,
ep. 55 9 10 21)

4 * ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 29

Fe

ler vistnok laa i sammenhæng), af byen og landet rundt om denne,
ndel demer paa kysten og endel andre inde i landet; hver af
lisse phylens tre demekomplekser kaldtes en trittys.

Vi har allerede seet, at byen Athen ikke saaledes som Rom
* eks. dannede en administrativ enhed modsat landet, idet by-
erritoriet var delt i en række demer, hver med sin forvaltning.
Af det citerede sted ser vi videre, at Kleisthenes drog omsorg
for, at ikke alle disse demer kom til at tilhøre samme phyle:;
iver phyle fik nemlig en lige andel i byen, og det nærmest
-undt om denne liggende land (se ekskurs 2). Idet byterritoriet
'ordeltes paa flere demer og udstykkedes mellem alle phyler, var
ler ikke længere nogen fare for, at byen skulde komme til at
| anne en politisk enhed for sig, der kunde blive for mægtig i
nodsætning til landet og gjøre de længere borteliggende land-
istrikters andel i magten saa nogenlunde illusorisk. Havde

then kommet til at danne en kommune for sig, vilde man have
κε udsat for noget lignende som det, der gik for sig under

en første franske revolution, hvor jo Paris's kommunebestyrelse
aktisk blandede sig ind i statens affærer, ja rev statsstyrelsen
ver til sig og derigjennem terroriserede det hele land. Denne
are for de enkelte deles frihed og ligeberettigelse saa Kleisthenes
ig afskar enhver mulighed i den retning gjennem den skildrede
eme- og phyleordning. Vi hører da heller ikke i Athens senere
istorie om nogetsomhelst tryk fra hovedstadens side, naar
| anske enkelte foreteelser fra Peloponneserkrigens tid undtages.
Vette, at enhver bygd i Attika gjennem sin phyle havde lige-
om en andel i byen, gjorde, at den blev alles stolthed, at alle
den hensyn til bopæl følte sig som atheniensere.

Der var den livligste samfærsel og vekselvirkmng mel-
mm by og land. En hel del af byens indbyggere eiede gaarde
Indt om i Attikas forskjellige dele; disse dyrkede de delvis selv
3 drog derfor til sine tider ud paa landet, hvor de saa kunde
| holde sig længere tid for vaar- eller høstarbeidets skyld.

-

|* Wilamowitz. Hermes 22. p. 124.

|

30 A. RÆDER. Joe

Omvendt segte landbefolkningen stadig ind til byen, ikke blot
for, som andetsteds sker, at afsætte sine produkter, gjøre de
nedvendige indkjøb og ellers ordne sine affærer, men ogsaa for |
at udøve sin stemmeret i folkeforsamlingen og sidde i folke-
domstolene eller for at deltage i de store religiøse feste med
deres processioner og theaterforestillinger. |

Ligesom statens affærer afgjördes i byen, saa var det samme |
tilfældet med phylernes. Til phyleforsamlinger anvendtes Akro-
polis ! eller et andet offentligt sted i byen. Denne forholdsregel
var vel nærmest truffet af praktiske grunde; Athen var natur- |
ligvis det bekvemmeste mødested for folk fra Attikas forskjel-
lige dele. Men det var ogsaa hensigten herigjennem at hindre
at der dannede sig lokale centrer af betydning rundt om, lige-|
som at phylerne skulde kunne komme til at føle sig som terri-
toriale enheder, noget som jo ogsaa deres sammensætning kraf-
tig nok var med paa at hindre. Kleisthenes opnaaede ved sin

deme- og phyleordning at ophæve enhver sondring mellem by
og land, at hindre, at hovedstaden vandt en dominerende ind-
flydelse, samt at der kunde danne sig nye territoriale partier,
saaledes som tilfældet havde været før og efter Solon. |

Det var eupatriderne, som havde siddet inde med styret 1
de gamle administrative inddelinger; dette princip var, som vi
allerede har seet, ganske opgivet ved det af Kleisthenes's nå)
førte demestyre. Det samme gjælder phylernes administration.
Denne lededes nemlig af aarlig valgte formænd (,epimelddgå
og kasserere, der valgtes i phyleforsamlingerne af og blandt |
alle phylens medlemmer. Herved er adelsstaten fuldstændig
sprængt; folkets underafdelinger er ikke længere de gamle aristo-
kratiske, hvor de nyere, uadlige elementer blot var tolererede
underordnede medlemmer. I stedet herfor er traadt én ny |
verdslig inddeling, hvor demokratisk lighed raader. ἱ

Ligesom demerne saaledes havde ogsaa phbylerne sine fast i
eiendomme, der bortforpagtedes, samt andre indtægter*, hvorove

! OC. I. A. II, 555. C. Wachsmuth, St. Athen II p. 239 og fl.
30,1. A. II, 476, 564, 565. Demosth. XLIII, 14 og 58.

τὸ 3.] ++ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 31
de allerede før nævnte phyleforsamlinger, der afholdtes i Athen,
raadede.

Phylerne havde videre sin religiøse orgamisation. Hver af
dem havde nemlig sin heros eller eponym; disse var udvalgte
af oraklet i Delfi efter forslag af Kleisthenes '. Herigjennem op-
naaede han ogsaa at faa sat religionens stempel paa sin nyord-
ing, et vigtigt moment i et land, hvor religionens former over-
noldtes med en saadan omhu og spillede den rolle som i Athen.
Disse 10 heroer, der var tagne blandt Attikas mythologiske
aelte, gav hver sin phyle navn. Alle 10 isammen havde sit
ter og sine billedstetter ved torvet i Athen, men dog ogsaa
| søne specialhelligdomme. De fleste af disse laa vistnok i Athen*;
nen phylen Hippothbontion havde dog sin i Eleusis, efter hvad
Pausanias fortæller*?. Ved helligdommene var ansat prester,
er vel ligesom demernes var udtagne for et aar ved lodkast-
ing blandt velbyrdige medlemmer af phylen*.

Man maa ikke tænke sig phylen som en melleminstans
jellem staten og demen, som f. eks. amterne hos os staar mel-
.m kommunen og staten; demens øvrighed stod ikke i nogen
enseende under phylens, men forhandlede direkte med staten.
"» funktioner, der var tillagt phylerne, var nærmest saadanne,
m ikke godt kunde fordeles paa de talrige demer, men for
vilke dog en inddeling var nedvendig eller ialfald enskelig,
ike mindst for lighedsprincipets skyld. Phylerne dannede saa-
des grundlaget for hæren; hver af dem stillede et hoplitregi-
ent og en ryttereskadron, medens flaademandskabet stilledes af
2merne. Paa phylerne fordeltes videre, ialfald senere, byg-
ngen af mure, grave og krigsskibe, hvilket besergedes af dertil
| phylerne valgte mænd. Ogsaa flere leiturgier var lagt paa
Jylerne, saaledes havde disse at stille choregerne, hvis opgave
μ var at skaffe tilveie og udruste chorene ved de forskjellige

For tragediernes vedkommende udtoges dog choregerne

Aristot. Pol. Ath. p. 57, 1 (c. 21).

Ὁ, Wachsmuth, St. tjen II, 244 og 232 anm. 4.
E 38, 4.
. I. A. TI, 393, 451, 554 b. 1179

32 A. RÆDER. | ING; 2

altid og for komne vedkommende jalfald i den ligere
tid direkte blandt alle borgere og overførtes først senere
phylerne". Dernæst benyttedes phyleinddelingen, som nerd |
for fremhævet?*, ved besættelsen af posterne i raadet, idet hver |
phyle havde at stille 50-raadsherrer, der imidlertid atter var
fordelt paa demerne. Endelig udtoges ved de mange embeder, |
der talte 10 indehavere eller et sterre med 10 deleligt tal, et
lige stort antal af hver phyle. Å

Ligesom phbylerne, efter hvad vi allerede har seet, tjente | |
til at ophæve forskjellen mellem by og land, hindre opstaalse
af territoriale partier samt til at bryde aristokratiets magt, saa- | |
ledes skulde de ogsaa give et synligt udtryk for alles lighed,
sørge for, at byrder som rettigheder fordeltes ligelig paa det
hele land?. Paa leiturgiernes omraade kunde phyle kappes ἑῷ
phyle, ligesom borger med borger, uden at nogen for statens |
enhed farlig splid deraf opstod; tbi phyleinddelingen hvilede!
hverken paa nogen klasseforskjel eller paa noget territorialt
princip. Ὑ

Et spørgsmaal, som det kunde være af stor interesse at be-
svare her, da vi taler om de forskjellige folkeklasser og de for.
skjellige landsdeles indbyrdes forhold i tiden før og efter Klei-
sthenes, er, hvorledes det forholdt sig med connubiet eller epigamiel
inden Attikasførænser. Naar havde de forskjellige stænder, og
naar havde def forskjellige landsdeles beboere faaet ret til at å
indgaa lovmæssigt, privatretslig anerkjendt egteskab indbyrdes
Desværre [hard kildernef ikke? levnet: os nogen Yoplysninger an: i
gaaende dette spøresmaal, hvis storefbetydning bedst fremgaa |
af udviklingen i Rom.£ For tiden=efterJKleisthenesJmaa mal
vel gaa ud fra, at saadant connubium fandtes mellem alle stænde |
og dele af Attika; thi Plutarchs beretning*, at demerne Pallen
og Hagnus ikke tilstod hverandre epigami, maa ganske VIS
tænkes sigtende til forhold i den historiske tid, men kan bid

! Aristot. Pol. Ath. 140, 13 (ce. 56).
2 Pag. 25.

8 Hugh I. c. p. 87.

Α m

heseus c. 13.

&

1893.) + ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 33

| tyde paa en faktisk, nedarvet skik, ikke paa πορϑὺ retsligt
forbud?. Tvivlsomt kan det være, om man med A. Hugh? kan
datere epigamiets fuldstændige gjennemførelse fra Kleisthenes,
og om det ikke er ældre f. eks. skriver sig fra Solon. Dette
gjælder epigamiet mellem de forskjellige landsdele. Hvad det
samme angaar stænderne imellem, saa kan det være tvivl-
somt, om der overhovedet har eksisteret noget udtrykkeligt
forbud3, og om ikke blot skik og sædvane har været raadende.
Imidlertid for tiden efter Kleisthenes kan vi trygt gaa ud fra,
at der ikke fandtes noget hemmende baand af denne art, ethvert
egteskab mellem en borger og en borgerinde var da retsgyldigt.

Tyngdepunktet i Kleisthenes's reformarbeide ligger i den
skildrede udvidelse af borgerretten samt i deme- og phyleord-
ningen. Ved siden heraf er de forandringer, han foretog i selve
statsforfatningen, af mindre betydning; her blev i det store og
hele Solons ordning bestaaende. Nogen forandring maatte den
jo underkastes alene som en følge af Kleisthenes's nyordning
af de underafdelinger, hvorpaa staten hvilede; men ogsaa uden
τὰ til de foretagne forandringer maatte statsforfatningen
xomme til at fungere paa en anden maade end før, nu da den
var baseret paa et solid demokratisk underlag, nu da mængden
var lest ud fra de gamle adlige ætters formynderskab, nu da
statens ordning efter slegter havde maattet vige for det lokale
- brincip, hvor alle i det væsentlige stod lige uden hensyn til byrd.
Folkeforsamlingen, hvor suveræniteten hvilede, undergik ingen
'orincipiel forandring med hensyn til magtsfære. Under dens
- <ompetense hørte, foruden at vedtage almindelige love og mulige
'"orandringer i forfatningen (ekskurs 3), at vælge de embeds-
mænd og funktionærer, der udtoges paa denne maade og ikke
ved lodkastning, videre at kontrollere alle de offentlige funk-

- ionærers færd, at afgjøre enkelte vigtigere administrationssager,

åt å

Å * Meier og Schoemann, Attische Process ved Lipsius 422 115,

å | MG: p. 32.

% Schoemann, Griech. Alterth. I3 p. 107. M. Duncker, Gr. Gesch.
Leipzig 1888. IT p. 200.

| Vid.-Selsk. Forh. 1893. No.2 3
Å
|

ΟΣ
φ
"ἢ Ὁ

24 A. RÆDER. [No. 2

samt at bestemme angaaende fred og krig). Det manglede Saa-
ledes meget paa, at selve administrationen laa i folkeforsam-
lingens hænder; den hvilede endnu væsentlig hos embedsmændene |
samt hos de to raad, de 500's og det paa Areiopagos. Uagtet
folkeforsamlingens magtsfære saaledes ikke direkte udvidedes, |
saa maatte den dog blive en ganske anderledes betydningsfuld
institution, end den tidligere havde været, ligesom dens magt
stadig vokste i den følgende tid netop gjennem den bredere og |
solidere basis, den ved Kleisthenes's reform kom til at hvile paa. |

Saalænge theterne havde staaet 1 det gamle afhængigheds- |
forhold til slegterne, havde de havt vanskelig for at danne noget, |
om jeg saa maa sige, parlamentarisk parti, der ad reformernes ]
og lovgivningens vei søgte at arbeide sig frem, ganske paa |
samme maade som den ældre klientstand i Rom havde vanske- |
lig for at føre en selvstændig politik. De var derfor bleven
drevne over i revolution og havde kastet sig i tyrannernes arme. Ὁ
Nu stod de der som frie og uafhængige medlemmer af staten
og gik derigjennem over til at danne et lovmæssigt demokratisk |
parti. Dette parti vandt end mere i styrke gjennem tilslutning —
af de nyborgere, der havde Kleisthenes at takke for sin borger-
ret. Det senere attiske demos kom saaledes til at opstaa ved
en sammensmeltning af de gamle klienter og de rent plebeiiske
ny-borgere, ligesom mængden i Rom var dannet paa samme
maade, af de samme to elementer. Ligesom de solonske theters
store mængde, saaledes hørte ogsaa de nyoptagne borgere til 446.
klasse; de kunde jo ingen jord eie, før de havde faaet borgerret. ἢ |
Vi maa derfor tænke os denne 4de klasse, theterklassen, der 6,
var udestængt fra alle embeder og fra de 500's raad, som ganske
talrig. Folkeforsamlingen og folkedomstolene var saaledes de
eneste steder, hvor denne, idetmindste gjennem sin mængde
betydningsfulde klasse inden det attiske samfund kunde gjøre
sin stemme gjældende, hvor den kunde fremkomme med siné
fordringer og hævde sine interesser. Jo mere denne klasse
vokste under den følgende udvikling, jo større indflydelse og

PG Lu AL O7 v 90,

[8095] -- ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 35

betydning den vandt, desto større magt maatte dens eneste
repræsentation, folkeforsamlingen, vinde. Thi det viser sig over-
alt, hvor bredere et lag inden befolkningen en institution hviler
paa eller repræsenterer, desto større betydning vil den i ud-
viklingens medfør vinde, uanseet forfatningens ordlyd; den for-
| samling, der repræsenterer folkets store masse, vil altid ende
med at faa sterre indflydelse, større vegt end den, som kun
repræsenterer en enkelt eller enkelte stænder.
Endnu et moment maa tages i betragning, naar vi taler
| om folkeforsamlingen og dens stilling før og efter Kleisthenes.
Roms ældre historie viser klarere end noget andet, hvilken be-
tydning initiativet har, Å. Υ. 5. retten til at bestemme forhand-
- lingsgjenstandene for den suveræne autoritet. I Rom var det
jo saa, at comitia centuriata, statens suveræne forsamling, kun
kunde sammenkaldes og ledes af en konsul eller deunes sted-
fortræder; denne bestemte, hvad der skulde forhandles om; kun
de forslag, han satte under votering, kunde der afstemmes over.
Noget lignende maa forholdet have været i Athen i ældre tid.
Vi hører ganske vist ikke noget om, hvem der den gang havde
χοῦ til at indkalde forsamlingen og forelægge den dens forhand-
- lingsemner. Men ligesom denne ret engang maa have tilhørt
pe maa den senere være gaaet over paa kongemagtens
| afløsere, altsaa archonterne; folkeforsamlingen blev herigjennem
delvis ialfald et slags redskab i disses og raadet paa Areipagos's
— haand, paa samme maade som comitia centuriata var det i kon-
Sulernes og senatets. I det 5te aarhundrede var forholdet blevet
et ganske andet; da var det de 500's raad eller rettere dettes
- prytaner, hvem det paalaa at indkalde folkeforsamlingen, lede
den og fastsætte dens dagsorden. Naar var denne indgribende
forandring gaaet for sig? Saavidt jeg kan se, maa den falde
sammen med Kleisthenes's omordning af raadet i sin helhed;
å da var det, at prytaninstitutionen indfertes, da blev raadets
Mågt i flere henseender udvidet, idet en større del af admini-
| |Strationen og ledelsen af de lebende forretninger blev lagt over
ΐ fra archonterne og Areiopagos til raadet. Ffter alt, hvad man

kjender paa den ene side til de 400's raad og paa den anden
3%*

86 A. RÆDER. [Nr. 5.

side til raadet paa Areiopagos og archonternes magt, falder det ἣ
naturligst og rimeligst at antage, at det var disse sidste, der
sammen med Areiopagos havde ledelsen i folkeforsamlingen i den
tid, der ligger mellem Solon og Kleisthenes. Dette forhold
maatte bidrage til at formindske folkeforsamlingens betydning,
samtidig med at det holdt de 400's raad nede; thi det var først
senere, da dette traadte i et saa nøie forhold til folkeforsam-
lingen, at det vandt sin rette livskraft. Vistnok kan vi ikke
tænke os, at ordningen fra den senere halvdel af det 5te aar-
hundrede indførtes i sin fulde udstrækning af Kleisthenes; denne
ordning maa tænkes at have udviklet sig lidt efter lidt. Men
hovedforandringen er hans; det er han, der stiller folkeforsam-
ling og raad i nærmere forbindelse med hverandre. Folkefor-
samlingen opherte fra nu af at være et redskab i den enkelte
embedsmands eller rettere i adlens hænder. Den fik en selv-
stændig” og uafhængig stilling, saa den ikke blot i navnet, men
ogsaa i virkelighedeu sad inde med suveræniteten og uhindret
af alle baand kunde bruge sin magt, som den selv ønskede.
Den af Kleisthenes paa dette omraade hidførte forandring var
derfor en reform af den største rækkevidde; et stort skridt var
dermed taget fremover mod frihed og selvstyre.

Det samine, som er anført om folkeforsamlingen, gjælder i |
ogsaa for folkedomstolene. De 6000: ved lodkastning* blandt |
uberygtede borgere over;30 aar udtagne dommere maa betragtes ΠῚ
som folkets repræsentanter, domstolen som en juryret, hvor blot |
praktiske grunde stod i veien for, at det hele borgerskab sad "

I Aristot. Pol. Ath. p. 68, 1 (c. 24) afgjør det i den senere tid omtvi-
stede spørgsmaal, om der i det 5te aarh. virkelig aarlig udtoges
6000 heliaster, eller om ikke alle uberygtede, 30-aarige borgere, som
meldte sig, blev optagne i dommerkollegiet; det sidste antager Busolt |
Gr. Gesch. I p. 537 1). efter Frånkel, medens Lipsius i Meier og Schoe- |
manns Att. Proc. p. 147 holder paa de 6000. Aristoteles viser, at
tallet 6000 bestod allerede i midten af det 5te aarh. Derfor er det |
naturligvis ikke nødvendigt, at det var saa stort allerede paa Klei-
sthenes's tid; det var vel først, da forbundsfællernes sager blev.
dragne ind for de atheniensiske domstole, at et saa stort antal
behøvedes. ἢ

2 Aristot. Politik 1274 a 5.

m1s93.] - ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 37

| til doms. Først nu indtog den store mængde en saavidt uaf-
hængig stilling ligeoverfor de mægtige i samfundet, at appel'
til folkedomstolene fra embedsmændenes dom fik den rette effek-
tivitet. Følgen heraf var, at embedsmændene om ikke straks
saa dog efterhaanden for alle vigtigere sagers vedkommende
afholdt sig fra at fælde nogen dom; de blot instruerede sagen
og overlod afgjørelsen til domstolene. OQgsaa embedsmændenes
regnskabsaflæggelse for folkedomstolene fik fra nu af en ganske
anden betydning end tidligere. Nu kan man med rette anvende
Aristoteles's ord? om Solons forfatning: ,Men den tredje for-
holdsregel, hvorved man mest kan sige, at mængden har vundet
magt, er appellen til domstolene; thi naar mængden har faaet
magten over stemmestenen, saa har den ogsaa faaet magten i
staten*.

Den af Solons institutioner, der vistnok undergik den største
forandring gjennem Kleisthenes, var raadet, der nu kom til at
bestaa af 500 medlemmer, 100 fra hver phyle, i modsætning til
de tidligere 400. Aristoteles ved at fortælle?, at det var paa
de 400's raad, at Isagoras's planer om med spartanernes hjælp
at kuldkaste den frie forfatning og indføre et reaktionært,
oligarchisk styre strandede, dengang da alle de andre autori-
teter svigtede. Man kan under disse forhold ikke undre sig
1 over, at Kleisthenes hævede raadets betydning og paa en maade
gav det en central stilling i sit statssystem.

Vi har allerede seet*, at raadet sammensattes af repræsen-
- tanter fra de forskjellige demer>, noget der i ikke ringe grad

1 Aristot. Pol. Ath. p. 26, 4 (c. 9) afgjør ligeledes et andet meget om-
tvistet spørgsmaal, om der i Athen overhovedet fandtes appel fra
embedsmændenes dom til folkedomstolene. Aristoteles siger nemlig
udtrykkelig, at saadan appel (ἔφεσις) indførtes af Solon. Cnf. Lipsius,
Berichte å. ἃ. Verhandl.d. k. såchs. Ges. d. Wiss. zu Leipzig. Phil.
fet Clas. 1891. I. p. 42.

2 Pol. Ath. p. 26, 3 (c. 9).

ΠΟΙ] Ath. p. 53, 1 (c. 20).

Pas. 25.

3 Raadet bliver saaledes en slags repræsentativ forsamling, først for
de tre øverste klasser senere for det hele folk. Dette er vist-
nok den klareste anvendelse af det repræsentative system, oldtiden

22 A. RÆDER. [No. 28

maatte bidrage til at øge dets betydning og popularitet. Hertil ΤΙ
kom saa den nøie forbindelse, hvori raadet traadte til folkefor- ἢ
samlingen; det indkaldte denne, ledede dens forhandlinger —
og fastsatte dens dagsorden. Alle sager, som skulde fore i for-
samlingen, maatte desuden først forelægges for raadet og kunde i
kun iremlægges ledsaget af dettes indstilling eller probuleuma ?. |
Videre koncentreredes efterhaanden administrationen i raadets
haand; for at kunne besørge denne, noget der jo krævede sta-
digt nærvær, deltes raadet i 10 prytanier, der vekselvis besørgede
de lebende forretninger. Administrationen udevede raadet del-
vis paa egen haand og delvis gjennem de forskjellige embeds-
mænd. Ganske vist gjælder dette i særlig grad om tiden efter
Ephialtes's reform, da Areiopagos mistede sin magt paa dette
omraade; men allerede nu gjaldt dog, om end i indskrænket
grad, Aristoteles's udtalelse3: ,raadet bestyrer i forening med
embedsmændene det meste”. Ligesom embedsmændene i Rom
søgte raad hos senatet og derigjennem drog dette ind i admini-
strationen, saa skede det samme i Athen med raadet, blot at
dette rent forfatningsmæssig havde en ganske anden andel i
administrationen uafhængig af embedsmændene, end nogensinde |
det romerske senat havde. Det var saaledes i denne forsamling, |
at embedsmændene søgte støtte, noget de tidligere vistnok i for-
trinlig grad havde gjort hos raadet paa Areiopagos*. Det har |
derfor mere end en symbolsk betydning, at Athen nu fik sig et |
nyt raadhus eller ,prytaneion" paa torvet, i raadets prytaners |
forsamlingssal, ved siden af det gamle prytaneion paa Akropolis's | |
skraaning, hvor det gamle ærværdige raad paa Areiopagos havde | |

resideret og vedblev at residere (ἢ ἄνω βουλὴ).

havde. Paa de suveræne forsamlinger blev derimod systemet aldrig |
anvendt. Suveræniteten kunde ikke paa den maade deles eller man- Ὶ
deres. En anden ting er, at den suveræne forsamling selv midlertidig | I
kunde overdrage sin magtfuldkommenhed til enkelt person.
Pac. 36.

Aristot. Pol. Ath. p. 11% 1 (c. 44).

Pol. Ath. p. 119, 6 (ce. 47).

Aristot. Pol. Ath. p. 24, 7 (c. 8).

dæ ὦ NN »

ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 99

| Det var dog først efter Ephialtes's reform, at raadet vandt
sin fulde betydning, saaledes som vi kjender det fra talerne;
men der er dog andre ting, der tydelig nok viser, hvilken stor
'vegt Kleisthenes lagde paa raadet; det var paa hans tid i visse
retninger endog udstyret med en myndighed større end den, det
siden havde. Vi hører saaledes af Arostoteles!, at raadet i
+ tidligere tid skal have havt ret til ved dokimasien uden appel
at forkaste kandidater til raadet selv ligesom til archontværdig-
| heden, medens senere raadets afgjørelser i denne retning kunde
indankes for domstolene. Aristoteles? ved videre at berette, at
raadet tidligere;havde havt ret til at mulktere, fængsle og hen-
rette folk, en ret, som det senere tabte. Dette sidste, at raadet,
skal have havt ret til uden appel at lade folk henrette, lyder
dog noget usandsynligt og trænger vel trods Aristoteles's auto-
|vitet nærmere støtte, saa meget mere som efter en indskrift
retten til at lade borgere henrette allerede tidlig synes for-
beholdt folket*>. Men i hvert fald har vi i disse steder antyd-
ninger til, at Kleisthenes paa enkelte omraader udstyrede raadet
med sterre magtfylde, end det senere i det udviklede demo-
ἐὰ dage var i besiddelse af; dets magtsfære er nemlig efter-
i handen bleven udvidet, men samtidig er dets selvstændige
kompetense bleven beskaaret til indtægt for folkeforsamlingen
og folkedomstolene. Herigjennem vinder vi ogsaa bestyrkelse
for, at vi ikke, hvad disse sidste angaar, maa overføre forhol-
dene, som de var efter Ephialtes, paa tiden mellem denne og
Kleisthenes; i denne tid afgjorde embedsmændene, raadet paa
Areiopagos og, Som vi her ser, de 500's raad meget, der senere
kom ind under folkedomstolenes afgjørelse.

I Pol. Ath. p. 118, 5 (ca. 40) og 138, 9 (c. 58).

| 2 Pol. Ath. 117. 3 (c. 45) enf. 106, 11 (c. 41).

ΝΣ ΤΑΑΙ 57 v. 37. [ἄνευ Tov Si nov τοῦ Adnvaiov πλη] ϑύοντος μὴ εἶναι
| ϑάνα]το»} eller ϑαν[α]το[ῦ»]. Denne indskrift henfører Kirchhoff til
tiden, da de 400 i aaret 411 blev styrtet, men hævder tillige, at
formen synes at tale for, at det delvis ialfald var gamle love, der
nu atter gaves kraft. Iethvert fald maa denne raadets større kompe-
tense være ophørt fra 411 af. OCnf. Lipsius, Berichte ἃ. ἃ. Verh.
d. k. Ges. ἃ. W. zu Leipzig. Phil. hist. Classe. 1891. I. p. 61.

40 A. RÆDER. [No. 2

I samme grad som de 500's raad vandt i betydning gjennem —
Kleisthenes's reform, maatte raadet paa Areiopagos tabe. Med |
rette fremhæver Grote), at Kleisthenes umulig kan have været
gunstig stemt mod dette. Man maa nemlig gaa ud fra, at dette
paa reformens tid udelukkende bestod af ialfald forhenværende
tilbængere af Peisistratiderne, da man neppe kan tænke sig
andet, end at disse kun har befordret sine venner til archont- -
værdigheden, hvorfra jo Areiopagos rekruteredes. Først da for- i
samlingen efterhaanden kom til at bestaa af det nye systems |
tilhængere, af archonter, der var valgte efter reformen og i en tid, -
da det kleisthenske parti fremdeles var det raadende i Athen, |
kunde Areiopagos tænkes atter at vinde anseelse og tillid i den i
almindelige opinion. Vi skal da ogsaa se, at dette virkelig |
skede, at Areiopagos atter gjenvandt meget af sin gamle betyd-
ning paa det salaminske slags tider, da denne transformation
var foregaaet.

Under den solonske forfatning havde raadet paa Areiopagos
indtaget en meget betydningsfuld stilling. Aristoteles? skriver
herom: ,Men hvad areiopagiternes raad angaar, bestemte han
(Solon), at dette skulde vaage over lovene, ligesom det jo 8116-
rede før havde havt overopsynet med statsstyrelsen; baade
styrede det de fleste og vigtigste andre statssager3 og viste dem!
tilrette, der forsaa sig, da det havde fuldmagt til at mulktere og
straffe, og det afleverede bøderne til statskassen uden at angive
grunden til straffen. Tillige sad det tildoms over dem, de
havde sammensvoret sig til omstyrtning af den demokratiske
forfatning, saaledes som Solon udtrykkelig havde bestemt*. Vi
ser heraf, at efter Aristoteles's opfatning havde raadet pa
Areiopagos under den solonske forfatning ikke blot overopsynet
med, at lovene overholdtes, og censura morum; men faktisk jal- |
fald laa ogsaa administrationens traade i dets haand, ganske
som i Rom, hvor embedsmændene skulde styre, men senate

I Hist. of Greece ΤΥ p. 200.
? Pol. Ath. p. 24, 7 (c. 8).

3 Jeg læser her med Kaibel-Wilamowitz (Lipsius) πολετικῶν, ikk
σιολιτῶν.

7"
JE
Ϊ

je

: 1893.] Å ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 41

praktisk talt havde ledelsen. Af denne Aristoteles's udvikling
maa man vel derfor slutte, at det var til Areiopagos, ikke til
de 400's raad, at embedsmændene i den før-kleisthenske tid
støttede sig.

Man kunde have ventet, at Aristoteles ved sin omtale af
den kleisthenske reform havde fremhævet, at Kleisthenes berøvede
raadet paa Areiopagos noget af dets kompetense. Dette sker
imidlertid ikke. Thi at Areiopagos's indflydelse faktisk er gaaet
ned samtidig med, at de 500's raad vandt i betydning, ligger
| ikke blot i sagens natur, men fremgaar tilfulde af andre ud-
(talelser af samme forfatter. Han skriver saaledes?: , Men
indtil denne tid (slaget ved Salamis) havde staten udviklet sig
sammen med demokratiet, idet den lidt efter lidt vandt styrke;
en efter Persertoget (= Xerxes's tog) fik raadet paa Areiopagos
atter større styrke og ledede atter staten, ikke fordi det ved nogen
beslutning havde faaet ledelsen, men fordi det havde været op-
avsmanden til slaget ved Salamis3.* Af dette sted fremgaar,
t raadet i tiden mellem Kleisthenes's reform* og slaget ved
alamis faktisk havde været uden afgjørende indfiydelse paa
statsstyrelsen, i modsætning til, hvorledes forholdet havde været
Å Kleisthenes og atter blev efter Salamis. Ikke destomindre
F Aler Aristoteles ingensteds om nogen lovformelig indskrænkning
! Åreiopagos's magt fra Kleisthenes's side; nogen saadan har
vist heller ikke fundet sted. Der behøvedes dengang ligesaalidt
logen forandring i forfatningen, som senere, da ledelsen efter
- laget ved Salamis atter gled over i Areiopagos's hænder; dette
kede nemlig, som det vil sees af det netop citerede sted af
Aristoteles, uden at der var fattet nogen beslutning i den ret-
ing. Naar bestemmelserne er saa fiydende som de, der bestemte
Wreiopagos's magtsfære og kompetense, afhænger en institutions
1agt i væsentlig grad af opinionen, af den tillid, den nyder.

fl * Påg. 38,

i "ABol. Ath. p. 65, 1 (c. 23).

å Cnf. p. 69, 3 (c. 25) og 105, 10 (ὁ. 41).

᾿ Jeg taler her selvfølgelig ikke om, hvilken betydning Areiopagos
havde under tyrannerne, men kun i den tid, da Solons forfatning
Virkelig var raadende.

3

᾿

|

- Ἵ |
49 A. RÆDER. ; [No. 2 |

Areiopagos ned paa Kleisthenes's tider af gode grunde ik å
magthavernes og heller ikke folkets tillid; dette gjorde derimod, |
som allerede fremhævet, de 500's raad. Embedsmændene og
da især archonterne stod forfatningsmæssig endnu forholdsvis
uafhængige og kunde søge sin stette der, hvor de bedst kunde |
finde den. Areiopagos's aristokratiske og antikleisthenske sam-
mensætning gjorde det naturligt, at det nye systems mænd søgte
den hos de 500, der jo var omgivet af mængdens sympathi. |
Areiopagos kunde ikke administrere paa egen haand, ligesaalidt |
som senatet i Rom i ældre tider; det var nærmest som are
ternes, i Rom konsulernes consilium, at disse forsamlinger havde
indflydelse paa administrationen. Selvfølgelig berørtes Aref
pagos's specialkompetense paa andre omraader ikke af dette
forhold; fremdeles førte det opsynet med forfatningens over-
holdelse, fremdeles sad det inde med censura morum og doms!
retten i mord- og drabssager.

Meget af det, som er anført om raadet paa Areiopagos,
gjælder ogsaa om embedsmændene. Heller ikke for deres ved-
kommende ved Aristoteles at berette om nye lovbestemmelser
fra Kleisthenes's side, hverken hvad deres embedsmyndighed
eller hvad posternes besættelsesmaade angaar. At ingen saadar
forandring i de bestaaende love kan antages at have funde!
sted, har vi en bestemt antydning til. Hvis Kleisthenes i noger
fremtrædende grad havde reformeret embederne, maatte dett:
forst og fremst være skeet for deres vedkommende, som hang
sammen med den gamle phyleinddeling. Vi ved nu”, at strateg
institutionen ialfald er ligesaa gammel som Drakons forfatning
strategernes antal i den tid nævnes ikke, men co
taler for, at det var 4, saaledes at hver phyles opbud fortes å
en strateg; et andet spergsmaal er, hvorvidt denne udtoges ἃ
og inden sin phyle. Trods phyleforandringen rokkede dog Kle
sthenes ikke ved strategembederne; disse forblev uforandre |
først i aaret 501/0 blev de omformet i tidens medfør: ,me

I Aristot. Pol. Ath. p. 11, 2 [δ᾽ 4).

ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 43

re Vi
Q0
Oe De
|

EE.

erefter valgte de strategerne efter phyler, en for hver phylel.*
dette tyder unægtelig ikke paa nogen indgribende forandring i
mbedsværket fra Kleisthenes's side. I samme retning peger,
vad vi hører? om den forandring, der indtraadte i aaret 487/6
archontembedernes besættelsesmaade. Disse udtoges fra nu
f gjennem en blanding af valg og lodkastning, idet der kastedes
bå mellem flere gjennem valg opstillede kandidater, medens
idtil da rent valg havde fundet sted. Med denne antagelse, at
leisthenes ingen direkte forandring foretog i embedernes be-
æettelsesmaade og kompetense, stemmer ogsaa det resultat, jeg
om til angaaende de 500's raad og raadet paa Areiopagos, idet
g søgte forklaringen paa, hvorledes ledelsen kunde svinge
em og tilbage mellem disse to institutioner deri, at den egent-
se alministrations hovedgrene endnu theoretisk laa i archon-
irnes haand, og at magten praktisk kom til at ligge der, hvor
sse søgte sin støtte. Havde Kleisthenes udstyret de 500's
ad med selvstændig ledelse af den egentlige administration,
således som det havde den paa Peloponneserkrigens tid, vilde

ἢ
+

1 saadan vekslen uden bestemte kompetenseforandringer være
forklarlig.

Karakteristisk for embedsstanden paa den her omhandlede
᾿ i sammenligning med det fuldt udviklede demokratis periode
. åt vi endnu ikke hører om saadanne mængder af embeder
mm senere. Vi er desværre daarlig underrettet om, naar de
rskjellige embeder opstod; men saa meget synes at fremgaa
| selve forholdenes natur, at f. eks. de mange forskjellige kolle-
er, der i den senere tid havde med selve byens og Peiraieus's
wministration at gjøre, dengang endnu ikke var oprettede. De
litiske forhold var endnu ikke saa indviklede, Athen var endnu
ke den store folkerige by, Peiraieus endnu ikke den store
ndels- og industristad, der senere gjorde alle disse specielle
aktionærer nødvendige. Aristoteles? har heldigvis bevaret en
te over Athens embedsmænd i tiden efter Solons reform — de

| Aristot. Pol. Ath. 57, 12 (c. 22).
Åristot. Pol. Ath. 59, 8 (c. 22).

| Pol. Ath. p. 19, 2 (c. 7).
|
|

eg

ME
1 )
9

44 A. RÆDER. | ; [No. 9

militære befalingsmænd og presterne fraregnet. Det var de 9
archonter, eukelte finansembedsmænd, de saakaldte tamiai, poletai
og kolakreter, samt ,,de elleve*, der forestod politivæsenet. Der

delse ikke nøiede sig med disse embedsmænd, fremdeles prestet
og officerer fraregnet; det skulde da være enkelte kontrol- elle
revisionsposter, der var kommen til.

Blandt disse embeder var det paa denne tid et, som i be
tydning hævede sig langt over de andre; det var ἀγαθοῖς
Disse indehavde en stilling, der i visse maader kan sammer
lignes med konsulernes i Rom før dette embedes splittelse, do
med den forskjel, at i Athen forretningerne var fordelt paa ἃ
enkelte archonter, hvilket jo ikke var tilfældetfimed konsulern
Hos archonterne laa den øverste ledelse af so kralvs en
anførselen over hæren, ledelsen af retsvæsenet samt den almi
delige administration. Paa det finansielle omraade var derim:
archonternes magt ringe, ligesom konsulernes i Rom; i Rom vi
det senatet, som her havde ledelsen med underordnede fur
tionærers hjælp; i Athen var det de 500's raad med assistan
af de nævnte finansembedsmænd. | ᾿

Kleisthenes's reform maatte selvfølgelig medføre en st
forandring i archonternes stilling og betydning; denne maal
svinde, jo mere selvstyret blev gjennemført i stat og kommu!
og jo større magt folkeforsamlingen, folkedomstolene og raat!
kom i besiddelse af, ligesom magt altid maatte afgives til >
mange efterhaanden nyoprettede embeder. Men dette er 4;
snarere en indirekte folge af Kleisthenes's reform, noget (
kommer i udviklingens medfør. Endnu mangler der meget på
at archonterne har mistet al selvstændig embedsmagt, Saale
som tilfældet var i det gjennemførte demokratis dage, da
udtoges ved lod og kun rent mekanisk havde at udføre, hl
de andre autoriteter forordnede. Forskjellen mellem de PI
archonter og de paa Kleisthenes's tid viser sig kanske tydelis |
naar man betragter polemarchen, den 3dje arcbont. Def?
havde fra gammel tid havt kommandoen over bæren; heri Ik
traadte der ingen forandring gjennem Kleisthenes. Ja i

ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 45

4gang, da strategembederne omordnedes i 501/0, blev dette
anderledes. Allerede med de kilder, som før stod til vor raa-
ghed, maatte det paatrænge sig en, at saa var tilfældet. Ved
arathon maa polemarchen Kallimachos have havt den afgjørende
emme?; dette kan sluttes af Herodots skildring*, hvormeget
id den samme forfatter har bidraget til at formørke det sande
rhold ved samtidig at udtale, at den nævnte polemarch allige-
2] var udtagen ved lodkastning?. Thi at udtage sin komman-
rende general ved lodkastning, det kunde man ikke godt til-
enke athenienserne; strategerne blev jo den hele tid udigjennem
itagne ved valg. Nu har vi faaet Aristoteles's direkte vidnes-

me HE å

'rd for, at hin antagelse var rigtig. Samtidig nemlig med at
nne fortæller om omordningen af strategembederne i 501/0,
ger han til*: ,men polemarchen var hele hærens anfører.*
ette forhold maa være forandret før slaget ved Salamis; thi
ar fører en af strategerne kommandoen. Omlægningen af
mmandaen skede ganske vist samtidig med den allerede tid-
sere nævnte forandring i archonternes udnævnelsesmaade, idet
lvis lodkastning i.487/6 afløste det tidligere rene valg”.
i selv om lodkastningen skede mellem kandidater, der var
sstillede gjennem valg, saa var det dog et tilfælde, hvem der
top blev polemarch, et embede hvortil ingenlunde alle inden
1 opstillede kandidater var kvalificerede.

| Hvad kvalifikationer angaar, hvilke betingelser der stilledes
1 kandidater, der meldte sig til archontatet, saa fordredes der
i disse, at de skulde tilhøre lste klasse eller pentakosiome-
| erne*, Dette vil paa disse tider praktisk omtrent sige det

Lugebil. Jahrb. f. klass. Philol. Supplb. V, p. 645 og fl.

| VI, 109.

* Möller. .Ströbing, Aristophanes und die historische Kritik. Leipzig
1873. p. 226 og fl.

| Pol. Ath. p. τ 12 (c. 22).

Det viser sig saaledes, at Idomeneus har havt ret, naar han hæv-
| dede, at Aristeides i 489 var valgt til archont, i modsætning til
| Demetrios fra Phaleron, der holdt paa, at han var udtagen ved lod-
| kastning (Plut. Arist. c. 1).

i | Dette spørgsmaal findes nærmere behandlet i ekskurs 4.

»

᾿
|

ἥν.

i
1

46 A. RÆDER. - [No.

samme, som at de maatte være af adlig byrd, da det kun und-
tagelsesvis kan være lykkes for en uadlig at arbeide sig sa:
heit op, saalænge kun jordgods toges i betragtning ved klasse-
inddelingen.

Vi har allerede flere gange havt anledning til at here,
archonterne paa Kleisthenes's tid udtoges ved valg". Solor
havde jo indført en valgmodus, hvor valg og lodtrækning va
kombineret, idet hver phyle ved valg først udtog 10 kandidater
mellem hvilke der saa kastedes lod?. Naar var denne udnær
nelsesmaade gaaet af brug, saaledes at rent valg traadte istedet.
Det ligger nærmest at antage, at dette er skeet under Peisi
stratos, da kun herigjennem tyrannerne kunde sikre sig, at ble
dem velbehagelige personer blev archonter. ,Det gik saa, al
tyranniet ophævede Solons love gjennem at undlade at benytte dem
siger Aristoteles i Pol. Ath.*. Valg benyttedes nu til AR
487/6, Telesinos's archontat; da iudførtes atter den solonsk
fremgangsmaade, saaledes som Aristoteles beretter*: ,Strak
det følgende aar under Telesinos's archontat (487/6) udtog (
ved lodkastning med bønner de ni archonter efter phyler bland
de af deres stammebrødre foreslaaede 500 kandidater; men det
hændte da første gang siden tyranniet; tidligere var nem
alle archonter udtagne ved valg*. Man kan undre sig over,
Kleisthenes, der ellers anvendte lodkastning i stor udstræknir
her afveg fra den af Solon foreskrevne fremgangsmaade. Gru
den hertil er dog let at finde. Det var jo kun første klass

|

! Aristoteles Pol. Ath. p. 60, 2 (c. 22). :
2 Aristoteles Pol. Ath. p. 21, 4 (c. 8).
3 P. 57,4 (c. 22). Headlam, Election by lot at Athen p. 184 mo:
at maatte slutte, at den af Solon indførte methode benyttedes og ; δ᾽"
under tyrannerne. Ved omtalen af reformen i 487/6, da Ἰοῦκη-
ning atter indførtes, siger nemlig Aristoteles, p. 60, 1 (c. 22), at de
skede τότε μετὰ τὴν τυραννίδα πρῷτον (οἱ δὲ πρότεροι πάντεβ. ,
αἵρετοί). Her tør dog μετά τὴν Εν betyde siden: tyranniet" Γ
siden den tid tyranniet var indtraadt (cnf. med” κέραν = efter dags
frembrud etc). Forøvrigt er det ikke nødvendigt her at με ᾿
trykket. Aristoteles vil blot udtale sig kn hvordan det havde I
i den foregaaende frihedstid.
4 Pol Ath. p. 59,7 (c. 22).

| 3 Ἶ på
1898.] : ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 47

borgere, der kunde melde sig til archontembederne. Hvorledes
uavde nu disse stillet sig ligeoverfor Kleisthenes? Jo, de havde,
(alfald hvad mængden af dem angaar, sluttet sig til Isagoras
hd ham, saaledes som Aristoteles selv har fortalt!. ,Da Klei-
sthenes ikke kunde trænge igjennem i hetairierne (dengang prak-
isk talt = de adlige klubber), drog han folket over til sig*.
Naar man saa erindrer, at Kleisthenes's reform falder i samme
iar, som den blodige kamp har staaet, saa har man let for at
orstaa, at Kleisthenes fandt det farligt at gjøre statens velfærd
fhængig af loddets tilfældigheder. Archontembederne havde
emlig paa den tid endnu en stor betydning; anvendte nu Klei-
thenes Solons udnævnelsesmaade, kunde han let resikere, at
nængden af archontembederne faldt i hans modstanderes hænder,
ἃ han til en begyndelse vistnok kun havde forholdsvis faa af
e store familier paa sin side. Han vilde paa denne maade
dsætte sin reform for store farer; for at hindre dette var det,
Ὁ han lagde valget direkte i folkets haand. Kunde dette end
k ske tage nogen af sin egen midte, saa kunde det ialfald vælge
1ænd, som var gunstig stemt for den nye forfatning. Senere
å demokratiet havde slaaet dybere redder, da Marathon og
adre begivenheder havde virket udjevnende paa klassefølelsen,
unde man atter vende tilbage til den solonske besættelses-
'aade, idet man dog samtidig berøvede archontværdigheden en
al af dens magt.

At udjevne gammel splid, saavel lokal som social, og hindre
Je partidannelser var en af de hovedopgaver, som Kleisthenes
ide sat sig. Den ene landsdel skulde ikke have nogen fordel
emfor de andre, byen ikke fremfor landet; den ene folkeklasse
ulde ikke være begunstiget paa de andres bekostning i større
Strækning, end de givne forhold og den historiske og sociale
vikling gjorde det, foreløbig ialfald, til en nødvendighed.
vad der gjaldt de enkelte landsdele og folkeklasser, det gjaldt
saa de enkelte individer. Den ene skulde ikke kunne hæve
i og vinde magt fremfor de øvrige; en saadan kunde blive

|
Ϊ
|
|

Pol. Ath. p. 52, 6 (c. 20).
ἐγ
| 1)

|
|

48 A. RÆDER.

farlig for alles frihed, ialfald for den demokratiske lighed, den
lighed for loven (ἐσονομία), der var det endelige, af Kleisthenes
tilsigtede maal. Under sine bestræbelser i denne retning kunde
Kleisthenes med stor fordel anvende en gammel atheniensisk
institution, nemlig den ved besættelsen af forskjellige offentlige |
hverv benyttede lodkastning. Denne brug af loddet var æld-
gammel og hvilede, som Fustel de Coulanges' har vist, oprinde- ὦ
lig paa religiøse motiver; disse havde ganske vist i tidens leb |
tabt sig? men som en gammel religies skik holdt lodkastningen
sig fremdeles og anvendtes i ikke ringe udstrækning af Solon,
saaledes som Aristoles's Pol. Ath.? viser os. I det udviklede
demokratis økonomi kom jo senere lodkastningen til at spille en
overordentlig vigtig rolle, saaledes som den engelske historiker
J. W. Headlam saa ypperlig har fremstillet det i sin nylig ud-
komne, ovenfor citerede bog. Lodkastningen gjorde udmerket
tjeneste i det demokratiske lighedsprincips tjeneste, idet den i et
paa slavearbeide hvilende stat som den atheniensiske gjorde
alle chanser saa nogenlunde lige og medførte en vis turnus!
Den gjorde ligeledes udmærket virkning i den demokratiske folke!
suverænilets tjeneste; folket skulde være suverænt, al magt skuld:
hvile i folkeforsamlingen; embedsmænd, raad og domstole skuld!
ingen selvstændig magt have; de skulde blot tjene folkets vilj'

|
og rent mekanisk udføre dets beslutninger; til dette maals op
naaelse var lodkastning den bedste fremgangsmaade. Lodkast ᾿
ningen virkede saaledes nivellerende; den udjævner standsfor |
skjellen og ophæver al selvstændig myndighed udenfor den, de |
hvilede i den suveræne folkeforsamlings haand. Seet saaled:
kan lodkastningen ganske vist kaldes en demokratisk indre
ning, om den end ikke paa nogen maade skylder demokrati
sin opkomst, som hidtil almindelig antaget. Det her om lo —
kastningens idé og virkning udviklede lader sig dog ikke ud
videre overføre fra det gjennemførte demokrati til den kl å

1 La cité antique. Snde udg. p. 213.

? Headlam, Election by lot at Athen. Cambrigde 1891. p. 11.
e P.21, 8:(c. 8).

4 Headlam I. c. p. 12.

1893.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 49
| ov.

| sthenske forfatning. Naar Kleisthenes anvendte den ved udnæv-
| nelsen af de fleste embedsmænd, ved sammensætningen af raadet
og folkedomstolene, saa havde han vistnok nærmest til hensigt
derigjennem at befordre den demokratiske lighed, give alle an-
søgere en lige chanse og bevirke en rask veksel i disse institu-
tioners sammensætning. Dernæst har han vel ogsaa haabet her-
igjennem at undgaa partidannelser af mere personlig natur, saa-
ledes som valgkampagner altid giver anledning til. Derimod har
det neppe været Kleisthenes's tanke gjennem anvendelsen af
lodkastning at virke nivellerende, nedbrydende paa al embeds-
magt som saadan og al selvstændig magt hos raadet. Dette
passer ikke med den plads, raadet fik i hans forfatning, og den
magtfylde, hvormed vi har seet, at det af ham blev udstyret.
At det ikke kan have været Kleisthenes saa meget om at gjøre
at ophæve embedsmændenes selvstændige kompetense, vil lige-
ledes fremgaa af det tidligere, ligesom det i denne forbindelse
er Karakteristisk, at han ikke anvendte lodkastning ved det
-ambede, som paa hans tid endnu ragede op over alle de andre,
nemlig archontværdigheden”.

| Kleisthenes indsaa selvfølgelig, at bans reform ingenlunde
«unde bringe al partistrid til at ophøre, ja ban forudsaa mulig-
heden af, at der kunde opstaa mænd, der vilde søge at spille
Peisistratos's rolle. Selv om ikke dette skulde lykkes, saa kunde
aadanne ærgjerrige personer faa dannet sig partier og ved
κι af disse søge αὖ vinde en betydning og gjennemføre en
Jolitik, der var i strid med den store majoritets ønsker og op-
atning. Endelig var det at vente, at aristokratiske elementer
vie samfundet vilde forsøge en obstruktionspolitik, der maatte
PE det hele styre og hemme enhver udvikling, selv om der

andtes en majoritet, der ønskede en rolig fortsættelse 1 det af
(leisthenes anviste spor. Som et vern herimod, som et forsvar

πα

1
ἢ

I

I Det nye lys, hvori dette spørgsmaal er traadt ind i gjennem Aristo-
| teles's skrift, gjør det unødvendigt at gaa nærmere ind paa den
Ὶ mellem Grote og Schoemann-Curtius førte strid, om lodkastningen
Skriver sig fra Kleisthenes eller er yngre.

Å Vid.-Selsk. Forh. 1893. No.2. 4
|
|

50 | A. RÆDER. [No. 2

for den nye forfatning skulde den af Kleisthenes indførte?
ostrakisme tjene. Forsaavidt kan man med Aristoteles? sige, at
ostrakismen egentlig var rettet mod tyranniet og dets venner, i
hvor lidet sandsynligt det end klinger, at Kleisthenes indførte
ostrakismen specielt med Peisistratiderne for øie, samtidig med |
at dette vaaben blev liggende ubenyttet i 20 aar. Forsaavidt |
kan man ogsaa i ostrakismen se en særlig demokratisk indret- |
ning?. Thi det var ganske vist saa, at det var dels fra tyran- |
niet og dels aristokratiet, at faren truede for Kleisthenes's verk. |
Men i sin idé var ostrakismen egentlig noget andet. Den var |
et middel til paa fredlig maade at fjerne enkelte mænd og der-
igjennem svække partier, som stillede sig hindrende iveien for |

|

én udvikling i den af majoriteten ønskede retning. Ser man.
paa ostrakismens anvendelse, vil man ikke kunne nævne noget |
eksempel paa, at den blev brugt mod en enkelt mand, der var
farlig for friheden eller den demokratiske lighed, saaledes som |
man saa ofte pleier at udtrykke det*. Naar den anvendes, er
der altid to partier, der staar skarpt mod hverandre, saaledes)
at ethvert frugtbringende arbeide hindres. Under saadanne for-
hold er det. at folket optræder og afgjer, hvem af de to ledere
der skal vige, og hvem der skal blive og tage ledelsen. Man
ser saaledes, at det ingenlunde er den, som er mægtigst, altsaa
farligst, der maa vige, tvertimod, det er den svagere, obstruerende.
part; det er netop den mægtigere, der anvender sin majorite. |
mod den svagere?. Forsaavidt passer den af Roscher* dragn4
sammenligning mellem ostrakismen og ministerveksel eller appe
til folket i moderne parlamentariske samfund. Fra denne ὯΝ

! Aristoteles Pol. Ath.'p. 57, 6 og 59, 2 (ὁ 22) henlægger ἢ
ostrakismens indførelse til Kleisthenes. 4

2 Pol. Ath. p. 57, 7; 58, 5; 59, 1; 61, 2 (c. 21). Politik 1284 ἃ 17. Pai
Aristoteles gaar ogsaa Ferske Pontikos's notis δ. (Mille
Fragm. Hist. Gr. IT, 209). Jå

3 Aristoteles Politik 1284 ἃ 17 og fl. ἊΝ Ἂ

1 Saaledes f. eks. af Grote Hist. of Gr. IV*, 211. Schoemann, Vel
fassungsgesch. p. 80.

5 Lugebil, Jahrb. f. klass. Philol. Supplemb. IV, p. 168 og fl. Å
p. 688.

6 Leben, Werk und Zeitalter des Thukydides. Göttingen 1842 Ῥ. x

ἃ,

.1898.] pr ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 51

Ϊ seet bliver ostrakismen et fuldkomnere udtryk for det samme,
som Solon havde tilsigtet med sin bekjendte lov, at ingen borger

'medens M. Duncker” neppe har truffet det rette, naar han i
HR kismen ser et forsøg paa at erstatte det overopsyn over

I

til at fjerne hindringer, der maatte lægge sig iveien. Men
«demokratisk er forholdsreglen kun, forsaavidt majoriteten er
ΕΠ okratisk. Mod en kandidat til tyranniet, der maatte have
majoriteten paa sin side, er ostrakismen ikke anvendelig, heller
kke mod aristokratiet, hvis dette i udviklingens medfør maatte
«omme til at staa der med sympathien og tilliden paa sin side.
sanske vist kan man sige, at det tyder paa en vis svaghed ved
let atheniensiske statsstyre, at det var nødvendigt at lægge et
aadant irregulært vaaben i borgernes haand. Men man maa
jer tage i betragtning de ringe magtmidler, den atheniensiske
vrighed igrunden sad inde med, saa at i alvorligere tilfælder
tid en direkte indgriben fra borgerskabets side var nødvendig.
fan maa vistnok med Aristoteles3 indremme, at ostrakismen
«ke saa let kunde undværes i Athen, samt at den dertil var et
>mpeligere middel, end om folket under saadanne forhold skulde
ære nedt til at gribe til vaaben for at sætte sin vilje igjennem.
lan har heller ingen grund til at antage, at den blev misbrugt
(den ældre tid, og selv dens senere anvendelse berettiger ikke
1 med Plutarch og hans eftersnakkere i ostrakismen kun at se
; udslag af demokratisk misundelse mod alt, der rager op over
26 almindelige.

᾿ Grote Hist. 1Π12, 198 og IV?, 202 og ἢ.
P Griech.: Gesch. II, 609.
8 Politik 1284 Ὁ. 17.

A*

ἜΝ A. RÆDER.

8416 kapitel.

Det kleisthenske samfund.

Sperger man om virkningen af Kleisthenes's reformer, saa
maa det indremmes, at en lovgiver kun sjelden har havt større |
held med sig; kun faa har i samme grad som han opnaaet, hvad i
der var tilsigtet. Den territoriale splittelse, der hidtil havde |
delt landet i flere stridende partier, forsvinder for bestandig at | I
Attikas historie. Det skadelige supremati, som man kunde for- |

mode, at Athen skulde udeve over landet, undgaaes fuldstændig; | |
Atben og Attika er smeltet sammen til et, uden stridende inter-
esser og uden hovedstatstyranni fra byens 5146, Politiske parti- |
kampe kunde selvfølgelig ikke undgaaes i Athen, ligesaalidt som
i nogen anden stat; men man havde dog her den i Hellas's'
historie omtrent enestaaende lykke i 100 aar at være fri for
borgerkrig, idet det lykkedes ad fredlig vei at hindre ethvert
skridt udover lovlighedens grænser. Videre viste det af Klei-
sthenes lagte demokratiske grundlag sig solid nok til at bære
en saa gjennemfert demokratisk statsbygning, som den attiske
snart skulde blive. 1

Man tager imidlertid meget feil, hvis man vil anse de!
attiske demokrati som gjennemført allerede under Kleisthenes
Ganske vist har dette skudt en kauske enestaaende hurtig
vekst; men man har dog gjerne forestillet sig denne vekst son
endnu hurtigere, end den virkelig har været. —Aristoteles's ny
fundne skrift viser os nemlig, ved siden af enkelte træk I ud
viklingen, at denne har naaet sit heidepunkt senere, énd ma
hidtil har antaget. Før jeg tager fat paa at gjennemgaa denn
udvikling i sine hovedtræk for det tidsrums vedkommende, 801.
ligger indenfor dette arbeides ramme, nemlig tiden indtil Ariste
des's reform, maa vi først nærmere undersøge det: kleisthens,
samfund. Det gjælder nemlig at bringe paa det rene, hvil
rester der endnu stod igjen af den gamle aristokratiske ordnin'
hvormeget der maa fjernes heraf, samt hvilke økonomiske

sociale forhold der dels maa ophæves, dels gradvis forandr,
| å

KU
LÅ

|
EE)
|

å
893. ] τὶ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 53

for vi kan tale om et virkelig gjennemført demokrati. Som
resultat vil fremgaa, at det attiske aristokrati 1 tiden efter Klei-
sthenes har spillet en betydeligere politisk og social rolle, end man
har været tilbøielig til at antage.

Under denne undersegelse gjælder det i særlig grad at
holde sig det klart for øie, som man altid maa erindre, naar
man befatter sig med antike forhold; jeg mener den væsensfor-
skjel, der er tilstede mellem oldtid og nutid. Det græske og
det romerske demokrati faar i sammenligning med det moderne
altid et vist aristokratisk anstreg, da de ligesom de antike sam-
und overhovedet hvilede paa .slaveriet samt paa frigivnes og
udenfor borgerskabet staaende fremmedes arbeide. Dette gjør,
4 man maa vogte sig vel for uden videre at identificere datidens
98 nutidens benævnelser og forhold.

| Kaster man et blik paa Attikas naturforhold og disses ud-
yttelse i næringslivets tjeneste, saa vil man ganske vist finde,
At disse i mange retninger var skikkede til at befordre en demo-
ratisk udvikling). Attikas jord var i sin helhed betragtet
ngenlunde særlig frugtbar; der krævedes adskilligt arbeide,
vis den skulde yde et ordentligt vederlag. Naar vi ser bort
fra kvægavlen i de indre bergfulde egne, var den bedst skikket
or dyrkning af alskens grentsager, frugt, vin og olie, en drift,
ler passer sig bedst for smaabrug og ikke i samme grad som
-Kornavl fører med sig jordens samling til store godser. Attika
'ar ogsaa delt i en hel del mindre brug?; af større godser
andtes kun faa, mest beliggende i grænsedistrikterne?. De
le Jordbesiddere pleiede at eie flere saadanne middels brug;
I88e dreves hver for sig og laa ofte rundt om i Attika. Ved
iden af disse eiendomme har vi saa de smaa bondegaarde, der
rå at være forpagtergaarde efterhaanden i stor udstrækning
ar gaaet over til at blive theternes eiendom; disse brug var

4

ΝΜ. Duncker, Griech. Gesch. II, 610 og fl.

| Boeckh, Die Staatshaushaltung d. Athener. 3te Ausg. bei Frånkel-
Ἱ ΤΡ. 80.
ἢ Biichsenschiitz, Besitz und Erwerb im griech. Alterthum. Halle
1869, p. 56.

54 A. RÆDER. [No. 9

ganske vist smaa; men med den nævnte driftsmaade fordredes Ἵ
der heller ikke store vidder. Den agtelse, hvori arbeidet med
jorden stod i Athen, og den politiske fordel, der fulgte med at
være jordeier, gjør det rimeligt, at handlende og industridrivende
erhvervede sig jord og saaledes bidrog til at øge den egentlige
bondeklasse i Attika; det samme var tilfældet med den forsørgelse, |
som en hel del af theterklassen fik efter Chalkis's erobring. |
Herodots beretning ', at der ved denne anledning uddeltes 4000
kleruchlodder. er vel overdreven; men selv om man med Ailian?
sætter tallet til 2000, saa øges ogsaa herigjennem bondeklassen |
i hei grad. Denne synes stadig at have gaaet fremover i tiden |
indtil Peloponneserkrigen; da fik den et knæk, som den aldrig |
forvandt. For et land.at være, hvis hovednæringsvei var jord- i
brug, maa Attika siges at have havt særlige betingelser for en
jevn demokratisk udvikling. Det samme er tilfældet, naar vi
ser paa de for Attika eiendomlige befolkningsforhold. Medens.
der i alle de andre græske stater fandtes en skarpt adskilt
herskende befolkning og en undertrykt klasse af en anden
nationalitet, alt en følge af erobringer, findes intet lignende i
Attika. Her var der ingen saadan raceforskjel; de indvandrede
elementer dannede her ikke en herskende klasse; de og de gamle
beboere var smeltet sammen. Dette moment maatte i hei grad
bidrage til at lette en sammensmeltning, en demokratisk udjev
ning af de forskjellige klasser. Hertil kom, at atheniensernt
efter sin karakter laa godt for demokratiet og selvstyret; ialfal
giver Pausanias? dem følgende attest: ,Saavidt jeg ved, ha
ingen andre end athenienserne skudt vekst gjennem demokratiet
men disse gjorde det ogsaa i hei grad, da de overtraf de øvrig
hellenere i forstand og var mindst ulydige mod de bestaaend
love". |

Men det er nu ikke den jordeiende stand, der udgjør de
drivende kraft i et demokrati; den var det ialfald ikke hos ol

᾿ 7,
5 Var. Hist. VI, 1. Busolt, Gr. Gesch. I, p. 622.
8 IV, 35, 5.

1898] τὴν μὰ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 55

ti ens folk'. Denne laa hos de industridrivende, handlende og

søfarende elementer inden befolkningen; det er Peiraieus med
dens handel og industri, der blev det attiske demokratis egent-
(lige bærer; ,Peiraieus's befolkning er meget mere demokratisk
end de, der bor i byen*, siger Aristoteles” Νὰ er det ganske
vist saa, at der allerede paa Kleisthenes's tid fandtes en del
(handel og industri ligesom nogen skibsfart i Attika. Især havde
ftyrannerne i ikke ringe grad hævet disse erhvervsgrene og var
heri som i saa meget andet demokratiets forlebere. Peisistra-
idernes forbindelser med Strymonegnene, med landene omkring
osporos med Samos og Naksos vidner om handel og skibsfart;
Jeres store byggeforetagender viser, at kunstflid og haandverk
havde en relativ blomstring; de talrige fund rundtom af attiske
sortfigurede vaser vidner ligeledes om industri og handel. Men
rods alt dette, det store, afvjørende skridt, der gjorde Attika
ἃ et land, hvor landbrug var den aldeles dominerende nærings-
vei, og som følge heraf den jordeiende stand den raadende, til
Ὁ industridrivende og handlende, dette skridt var endnu ikke
aget; Peiraieus var endnu ikke anlagt; den store flaade var
*ndnu ikke bygget; athenerne var endnu ikke ,skredne ned til
øen**, At overføre forholdene i Attika efter 'Themistokles
δὰ Kleisthenes's samfund er som at ville gjenfinde Pitts Eng-
and i Tudorernes stat; ligesom Liverpool og Manchester den-
sang saa at sige ikke var til, men stæder som Canterbury og
(ork var hovedbyerne ved Londons side, saaledes var paa Klei-
thenes's tid Eleusis ikke Peiraieus vigtigst i Attika efter
Athen selv.
| - Landbefolkningen eller rettere jordbrugerne udgjorde altsaa
ndnu den aldeles overveiende del af landets beboere. Men det
år ikke blot numerisk, at denne klasse var i afgjerende majo-
itet; dens betydning og stilling viser sig end mere dominerende,
Aår man erindrer, i hvor hei grad det attiske statssamfund

|
|
|
|
|

|
|
|
k
|
I

1 Aristoteles Politik 1318 b.
| | Politik 1303 b. 11.

3 Herodot I, 144. «Thukydid. I, 93, 4. Plato 1. 1V, 706 c. Plutarch
| Them. c. 4.

56 A. RÆDER. 'No. 2

politisk seet hvilede paa den grundeiende stand. Ved sin klasse»
inddeling havde Solon kun taget hensyn til jordeiendom og
dennes afkastning. For at høre til lste klasse, pentakosio- |
medimnerne, maatte man have en gjennemsnitsindhestning af
mindst ca. 260 hektoliter vaade og tørre varer sammen (altsaa. i
korn, frugt, vin og olje)!; for at komme i 2den klasse, ridderne, |
krævedes en lignende paa ca. 160 hektoliter; med en hest paa Ι
ca. 105 hektoliter kom man i 3dje klasse, zeugiterne. Alle, der *
ikke havde et saa stort gjennemsnitsudbytte af sin jord, hørte
med til 4de klasse, theterne. ΑἹ anden eiendom, som rede |
kapital, skibe, fabriker, slaver, ja huse og grund i byen regnedes |
ikke med. Den rigeste fabrikant hørte til theterklassen, hvis
han ikke lagde sig til grundeiendom. Selvfølgelig skede dette |

I en vis udstrækning?, ligesom ogsaa andre theter nedenfra |
kunde arbeide sig op igjennem klasserne ved stadig at øge den
jordlod, han først havde skaffet sig. Men i det store og hele
taget var dog fremdeles den overveiende del af jorden i det
gamle aristokratis hænder; dette solgte nødig sine eiendomme; |
thi det var nu væsentlig paa disse, at deres magt beroede; det
var først og fremst som jordeiende stand, at aristokratiet be-
varede den ledende stilling i samfundet. Det er allerede i det
foregaaende skarpt nok fremholdt, hvilken betydning jordeierne i
havde i Solons og Kleisthenes's stat. Det var de 8 øverste å
klasser, der sammensatte raadet; det var fra dem, at alle
embedsmænd og derigjennem ogsaa raadet paa Areiopagos toges. $
Ganske vist var mængdens magt og indflydelse vokset meget! &

Å
gjennem Kleisthenes's reform; den havde faaet en fri og υδ

hængig stilling ligeoverfor de gamle slegter, ligesom ogsaa
folkeforsamlingens og domstolenes stigende kompetense især kom
denne stand tilgode. Men saalænge den gamle ordning stol
ved magt, at kun jorden og dens afkastning regnedes med vel 4
klasseinddelingen, maatte folkets magt være adskillig indskrænket
Saalænge imidlertid landbruget var den absolut dominerend

I Aristot. Pol. Ath. p. 19, 9 (0, 7).
2 Pag. 54.

1893]. ATHENS POLITISKE UDVIKLING. δ᾽

næringsvei, og der derfor kun fandtes faa handlende og indu-
stridrivende af større betydning, føltes denne ulighed mindre;
thi der fandtes da ikke mange udenfor de større jordeiere, som
befandt sig i en saa uafhængig økonomisk stilling, at de kunde
ofre den tid, som fordredes af dem, der sad inde med en af de
nævnte tillidshverv. Dette forhold forandrede sig imidlertid
snart; Themistokles's virksomhed gav stedet til, at der dannede
sig en talrig og rig handlende, industridrivende og sefarende
stand. Da lod heller ikke det gamle princip for klasseindde-
lingen sig længere opretholde, og ved Aristeides's reform et par
aar efter slaget ved Salamis blev det da ogsaa afskaffet. Fra
den tid af blev al slags formue og indtægt regnet med, naar
ens klasse skulde bestemmes. Nu kunde den rige fabrikant eller
handelsmand hæve sig op i lste klasse, den mindre kjøbmand
eller haandverker kunde kanske naa op i 3dje klasse. Først
da aabnedes alle sluser for den demokratiske flom; først da
gitte de gamle ætters medlemmer for alvor se opkomlinger
reise sig op ved sin side og konkurrere med dem om de ledende
Administrative stillinger. Det er derfor ikke uden grund, at
Aristoteles? daterer den egentlig demokratiske udviklings be-
zyndelse fra Aristeides; man vil da ogsaa forstaa, hvad der har
- foresvævet Plutarch eller hans kilde, naar han” taler om det
kleisthenske aristokrati*3, hvor urigtigt udtrykket end er i og
jor sig. Kleisthenes er virkelig det attiske demokratis fader;
1ån er demokrat, ikke aristokrat, og han gik saa langt i demo-
tratisk retning, som forholdene tillod ham; men praktisk talt bliver
1ans stat ikke i og for sig aristokratisk, men dog aristokratisk
fegjeret i sammenligning med det senere udviklede folkestyre.

"Den jordeiende stand sad saaledes inde med store forrettig-
reder i den kleisthenske stat. Det bliver nu opgaven at under-
øge, hvorledes det gamle aristokratis stilling var i denne tid,
| er fulgte lige paa Kleisthenes's reform. Vi skal snart se, hvor

Å Pol. Ath. p. 105, 12 (c. 14).

ἢ 5 Kimon ο. 15.

å Cnf. Bittner, Gesch. der politisehen Hetårien in Athen. Leipzig
1840, p. 18 note.

58 A. RÆDER. [No. $

feilagtigt det vilde være at tænke sig, at det var forbi med
ætternes magt og betydning. 'Trods den store forandring havde
adlen endnu et saadant fodfæste, at den fremdeles kunde ve Ἢ
blive at spille en fremtrædende rolle. For straks at nævne de
vigtigste støttepunkter, der vedblivende holdt det attiske aristo- Ὁ
kratis magt oppe, saa var det: 1) adlen vedblev at danne
kjernen blandt de større eiendomsbesiddere. 2) det aristokratiske |
prineip var ingenlunde udded; ædel byrd og gammel rigdom
vedblev altid at staa i stor anseelse hos det atheniensiske folk; |
endelig 3) bidrog religionen og gudstjenesten i særlig grad til |
at bevare for aristokratiet ialfald endel af dets gamle position
inden samfundet. |

1. Der har gjentagende gange været anledning til at frem- |
holde, at for den førsolonske tids vedkommende var adlen eller
slegterne enebesiddere af al attisk jord, samt at man for den |
kleisthenske periode med tryghed tør antage, at adlen var i stør |
majoritet inden de større og mellemstore jordeteres tal. Dette frem- |
gaar ogsaa deraf, at vi endnu ikke hører om, at adlen i storre
udstrækning drev paa med industri eller handel; deraf kan
sluttes, at den fremdeles væsentlig havde sine penge anbragt i
jord, altsaa ikke i betydeligere grad havde skilt sig af med
denne, der jo engang havde været ene og alene deres. Det var
da heller ingen opfordring for adlen til at skille sig af med
sine eiendomme”; thi baade gav jordbrug i Attika et meget pent
udbytte?, og dertil forlente det jo sine eiere med store politiske |
og sociale fordele. Det var blot eierne af de store og middels |
store gaarde, der kom op i de tre øverste klasser, i hvis haand
den egentlige regjering laa. Ved siden heraf maa man erindre
den specielle agtelse, hvori jordbruget stod hos de antike folk
det var det eneste arbeide, hvormed en fri mand egentlig kund: |
befatte sig. Dette gjaldt vistnok i særlig grad Rom og 5 ål

|
€
ad

I Man kan da ogsaa nævne eksempler paa, at slogtsmedladdg Jang)
ned i tiden vedblev at sidde paa sin fædrene jord. OC. 1. Α. IL 11
viser os saaledes i sen tid en Lykomide, der havde en eieren |
familiens gamle hjemstavn, Phlya.

2 Biichse ἐπ δ πὲς Besitz und Erwerb im griech. Alterthum p. 88...

-- "

1893.] å ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 59

Athen mindre end noget andet af de gamle samfund; men ogsaa
her) blev dog de, der drev denne haandtering, anseede for ganske
anderledes skikkede til at beklæde statens embeder og andre
tillidshverv end de, som levede af handel og industri. Hertil
I ommer, at saalænge der ikke var opstaaet en rig handlende og
industridrivende stand, saa var adlen den eneste klasse inden
| olket, som sad inde med den økonomiske uafhængighed og det
otium, som dengang var en nedvendig betingelse for at kunne
beklæde de forskjellige embedsposter og andre tillidshverv. Og
selv om en fabrikant eller en handelsmand kunde have raad til
at ofre tid paa saadanne gjøremaal, saa var det meget vanske-
ligere for ham end for godseierne at være længere tid borte fra
sin forretning og overlade dennes bestyrelse til andre 5.

4 2. Men det var ikke blot som udgjørende hovedmængden blandt
᾿ς og idethele inden den besiddende del af befolkningen,
" de gamle slegters medlemmer indtog en baade i politisk og
oeial henseende fremskudt stilling i Athen. Selve patriciernav-
veis glans tabte sig nemlig ingenlunde saa snart; tvertimod
redblev det hele tiden nedigjennem baade socialt og politisk at
sære en stor anbefaling at høre til en af de anseede ætter.
ndnu paa Platons tid var der et saa skarpt skille mellem adel
g ikke adel, ligesom opfatningen heraf var en saadan, at han
nder opregningen af de i samfundet nedvendige over- og under-
rdningsforhold kan opføre 1) forældre — børn, 2) adlig —
, dlig, 3) ældre — yngre, 4) herrer — slaver, 5) de aandelig
: moralsk heiere- og lavere-staaende. Taleren Aischines* af
othokidernes familie mener at kaste glans over sig ved at frem-
æve, at han tilhørte samme phratrie som Eteobutadernes be-
omte slegt. Naar Demosthenes> nævner Eteobutaden Pyrrhos's
Avn, feier han ikke paa sædvanlig maade dennes demenavn til,

en hans slegtsnavn. Ja, denne de gamle slegters anseelse
| . Σ

Ὶ" Boeckh, Staatshaush. d. Athen. 3 Aufl. Ὁ. Frånkel I, p. 583.
* Miller Stråbing, Aristophanes und die histor. Kritik p. 251.
* Leg. III, 690 A.

FE ta.

” XXI, 182.

V=

1 »

|

-- 8

60 A. RÆDER. [No. 9

J
holdt sig helt nede i den kristne tid. Biskop Synesios !, der levede |
omkring 400 aar efter Kristus, udbryder, naar det gjælder rig-
tig at stille det heieste og det laveste inden menneskeheden mod
hverandre: ,For Gud er der ingen forskjel paa en Eteobutade |
og den elendigste slave" 3, Jo i

ὃ. Det var nu specielt paa sakralvæsenets omraade, at ad
len vedblev at nyde store forrettigheder fremfor det øvrige folk.
Athenienserne var i det 5te aarhundrede bekjendt som et efter
oldtidens begreb særlig religiøst folk, det vil sige, de vaagede
med omhu over, at alle forpligtelser mod guderne som ofre, feste Å
og andre ceremonier strengt overholdtes og udførtes paa rette |
maade og gjennem de rette, guderne velbehagelige mænd. Dette |
førte til, at alle de høiere offentlige presteembeder vedbleg
gaa I arv inden de gamle ætter. Saalænge den nævnte religiøse |
opfatning og stemning holdt sig inden folkets store mængåe, |
kunde den omstændighed, at slegternes medlemmer stod som
mellemmænud mellem folket og guderne, ikke undlade at udeve
sin indflydelse paa slegternes sociale stilling i almindelighed.
Thi det kan paa en maade siges, at det var ætterne, der sad
inde med presteembederne, hvis forvaltning de saa overdrog til
et enkelt slegtsmedlem. En indskrift* viser os Saaledes, hvor-
ledes alle stemmeberettigede medlemmer af Kerykernes preste
lige slegt samledes i ættens hellige hus i Eleusis for at tage
bestemmelser vedrørende det i dennes haand liggende stats.
presteskab. Til sakralvæsnet maa ialfald efter Kleisthenes ogsa:
phratrierne regnes. I ekskurs 5 er fremholdt, hvorledes de gamle
adlige phratrier, hvortil bestandig mængden af de ὩΣ ἡ
familier hørte, vistnok havde det privilegium fremfor de nye, å |
Kleisthenes dannede phratrier, at nyborgere ikke kunne forlang
at blive optaget i dem. Ogsaa de fire adlige, joniske phyle
holdt sig efter Kleisthenes's oprettelse af de nye phyler som rel Å
viese forbund, rigtignok uden egentlig betydning; de bevaredes
fordi deres sacra ikke kunde ophæves. Hele tiden udover ud

I Ileot ἐνυπνίων 144,
2 Cnf. Toeppfer, Attische Genealogi. Berlin 1889, p. 117.
8 ΟΣ I. A. II, 597.

18 3.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 61
tages saaledes 4 eupatrider til ,phylekonger" ἢ, hvilke efter
urgammel skik vedblev at vilde være dommere i sager, hvor dyr .
og livløse ting var de anklagede”.

| Man vilde imidlertid tage meget feil, om man mente, at for-
delen af at være af adel indskrænkede sig til sakralvæsnet, og
hvad dermed staar i forbindelse. Det samme gjælder i en ganske
stor udstrækning paa det verdslige omraade. Der fandtes vist-
nok efter Kleisthenes ingen verdslig post i statens tjeneste, hvortil
| dlig byrd var en nødvendig betingelse. Men ikke destomindre
vedblev det næsten hele 5te aarhundrede igjennem ved visse em-
deder at være en anbefaling at være adlig; ja der er stillinger,
ER man praktisk talt kun sjelden gaar udenfor slegtsmedlem-
nernes rækker. Xenophon lader i Symposiet 3 Sokrates sige til
<allias: ,Du ved godt, hvorledes statslivet af sig selv vilde
abne sig for dig, hvis du ønskede det; thi du sidder inde med
le første betingelser. Du er af gammel adel; du er prest for
le fra Erechtheus nedstammende guder, som sammen med Jakchos
Irog i felten mod barbaren*. Demetrios fra Phaleron ansaa en
᾿ redende deltagelse i det politiske liv i første halvdel af
let dte aarhundrede i den grad betinget af adlig byrd, at han *
om bevis for Aristeides's fornemme herkomst blandt andet an-
ører: ,et andet bevis er hans (Aristeides's) fordrivelse ved ostra-
ismen, thi ingen af de ringe, men kun de, der børte til de
tore familier, som vakte misundelse gjennem sin fornemme byrd,
ammedes af forvisningen". Dette samme, at alle de ledende i
«then i den første del af det 5te aarhundrede var adelsmænd,
dtaler Aristoteles>: ,Mængden havde fortjenesten af at have
rundet seherredømmet; den blev nu overmodig og valgte sig
wtstaaende ledere, medens de fornemme stillede sig i opposi-

| on*. Det samme finder vi ogsaa i Pol. Ath. ὁ: , Dengang (ved

1 Cnf. Bulletin de correspondance hellen. III p. 69 og V p. 64
? Aristoteles, Pol. Ath. p. 145, 12 (ὁ. 57).

|* VII, 40.

|* Plut. Arist. c. 1.

1 Politik 1247, ἃ. 12.

| P. 77, 1. (c, 28).

υ

Ι

|
|

62 Α. RÆDER. | [No. 92

Perikles's død) fik folket for første gang til leder en mand, der —
ikke stod i anseelse hos de fornemme; tidligere havde det altid I
været fornemme mænd, der var optraadt som folkets ledere". ΓΝ

Gjælder dette i sin almindelighed, saa gjælder det specielt
de militære kommandoposter. Især synes strateg- og hipparchem-
bederne at være blevne rekruterede med medlemmer af de gamle |
slegter . Hos Pseudoxenophon? læser man, og han gjør nok |
ikke de fornemmes indflydelse i den daværende stat større,
end den var: ,Men alle de embeder, der bringer det hele folk |
enten frelse eller fare, de forlanger mængden ikke at have nogen |
andel i, og ikke tror de, at de har noget gavn af at være stra- |
teger eller hipparcher; thi mængden indser, at det er heldigere,
at ikke den selv beklæder disse embeder, men lader de dygtigste
(her de fornemme) styre". Man kan videre merke, hvorledes
paastanden om, at Sofokles's fader skulde have været haand-
verker, gjendrives i Vita Sophoclis: ,Det er ikke rimeligt, at
en, Som havde en saadan til fader, var bleven anseet værdig til I
at være strateg ved siden af Perikles og Thukydides, de første
i staten** Komedieforfatteren Eupolis skriver*: ,Men vor
stat havde før strateger, fødte i de fornemste familiers rigdom
og de første med hensyn til byrd; disse saa vi op til som ouder;
thi det var de for os, saa at vi var i sikkerhed; men nu drager.
vii felten, idet vi tager strateger op fra gaden*. Denne paastand,
at athenienserne ialfald i forste halvdel af det 5te aarhundrede
tog sine strateger efter byrd, stadfæstes nu ogsaa af Ar istoteles's
vidnesbyrd; han udtaler sig nemlig saaledes 6 om forholdene Ἅ
kring aaret 455: 1 krigsforsel ukyndige feltherrer. der kun
stod i anseelse gjennem sin høie byrd, traadte i spidsen for hæ
ren". OQgsaa forevrig var adlig byrd af betydning inden hæren; |
jeg behøver blot at minde om den karakteristiske episode, 8 som

|

1.6. Gilbert. Beitråge zu innern Geschichte Athens. Leipzig 1877, p- 4
og fl. Landwehrs slutning (Philologus Supplemb. 5 p. 158), at stra
tegerne til Eukleides La være adlige, er forhastet.
De republica Athen. I,

Cnf. Plinius hist. πάγον: 31, gd:

Meincke, Fragm. com. Grace. II, 486.

Pol. Ath. p. 73, 3.-(c.' 26).

> Ὁ NN

σι

ho |
1893.] a ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 63

fortælles i Symposiet (220, E): Alkibiades vinder efter kampen
ved Potidaia prisen for tapperhed paa grund af sin byrd, uag-
fet den med rette tilkom Sokrates.

| Det samme, som her er anført om strategerne, gjælder lige-
saa godt archonterne, Saalænge archontembedet beholdt den gamle
nagt og anseelse, det vil sige i begyndelsen af det 5te aar-
1undrede, førend det afløstes af strategerne som den første
»mbedsstilling i Athen. De archonter i denne tid, hvis byrd vi
ran bestemme, er alle medlemmer af en af de adlige slegter.
Ser vi saaledes, at den gamle adel lang tid efter Kleisthenes
redblev at stille de ledende og styrende i statens tjeneste, saa
sjælder dette ikke mindre, hvis vi betragter forholdene, saaledes
om de artede sig i den kommunale politik rundt om i demerne.
jeg har allerede skildret), hvorledes demen var ordnet med
taten som . forbillede, og fremhævet, paa hvilken maade del-
agelsen i det politiske liv i demerne var ligesom en forskole
or deltagelse i statslivet. De i de senere aar fundne talrige
udskrifter spreder et nyt lys over demeforvaltningen og livet
dover landet, om ikke i det 5te, saa ialfald i det 4de aar-
undrede. Finder man, at det gamle aristokrati endnu saa sent
pillede en betydlig rolle i det kommunale liv, kan man trygt
aa ud fra, at dets betydning har været mindst ligesaa stor,
I ndsynligvis adskillig større i det 5te aarhundrede, ialfald i
ettes forste halvdel.

᾿ς [πάθῃ demen laa den endelige magt samlet hos demefor-
lingen; denne fattede bestemmelser om alle vigtigere sager
3 Afgjorde selv sit indtægts- og udgiftsbudget. Hvor meget
ad demoterne paa denne maade selv greb ind overalt, saa laa
J8 Sagernes udførelse ligesom ogsaa den betydningsfulde for-
eredelse i demarchens haand. Denne for et aar ad gangen ud-
gne funktionær kunde saaledes udeve stor indflydelse inden
" kreds, saa meget mere som han udenfor sine kommunale
oremaa] af staten var ansat som politifunktionær, ligesom ud-
|vivningsvæsnet, hvad flaaden angaar, var betroet ham. Demarch-

|

|| Pag OG:

|
|

EE
FÅ

- VE

64 A. RÆDER. [No. 2

embedet var trods dets mange forretninger, der vistnok krævede |
en mands hele tid, ulennet; det var et æreshverv, der e or
embedstidens udleb indbragte den nidkjære og energiske en
æreskrans eller takkeadresse fra de taknemlige demoter. Posterne Ϊ
synes at have været eftertragtede nok; dels kunde de tilfreds- |
stille en eller anden stedlig storheds ærgjerrighed, der ingen
udsigt havde til at komme til at spille nogen rolle i den store
politik, og dels var de vel gjennemgangsposter til statsembeder.
Det forundrer derfor ikke, naar indskrifterne ligesom talerne! |
tydlig nok viser, at demarcherne praktisk talt toges blandt de |
til demen hørende fornemme og rige familier. Det sam
gjælder skatmesterembederne, der vel i almindelighed dannede
gjennemgangen til demarchværdigheden. Demens kultus be
sørgedes af en prest. For dennes vedkommende har vi udtrykke-
ποῦ vidnesbyrd*” om, at han ved lodtrækning udtoges blandt.
flere af demoterne inden de velbyrdige> slegter udtagne kan-
didater. ἣ

Det gjælder saaledes i første halvdel af det 5te aarhundrede
baade for stat og kommune, at de store hovedsager afgjordes,
og retningen anvistes af de suveræne forsamlinger, hvor alle
borgere havde lige stemmeret; men udførelsen af disses beslut-
ninger, forberedelsen af de sager, der skulde forelægges dem
samt den almindelige administration laa altsammen praktisk tal
i de fornemme slegters hænder, ligesom disses medlemmer po
klædte alle de ledende poster inden samfundet. τῇ

Ogsaa ad en anden vei kan det paavises, at adlig byr
ingenlunde havde mistet al betydning i det kleisthenske samfund
jeg tænker her paa den maade, hvorpaa den gamle slegisordmm
holdt sig langt ned i tiden*. Dette vilde neppe være skeet
den foreliggende form og i saadan udstrækning, hvis ikke sleg |
terne havde bevaret adskillig politisk og social indflydelse. I

1 Haussoullier 1. c..p. 60—2.

? Demosthenes c. Eubul. 1313, 46 og 1318, 62.

8 οἱ εὐγενέστατοι, der i denne tid vel er det samme som de adlige tt
Philippi, Petrie p. 186.

4 Cnt. Toepffer, Attische Genealogi i indledningen.

18 ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 65
attiske eupatrider var ikke mindre stolte af sin byrd og vaagede
med ikke mindre iver over sine prærogativer end Roms patricier,
og deres slegtsorganisation holdt sig meget længere ned i tiden
and disses. De attiske slegter holdt nemlig altid sammen og
Jannede en vel organiseret enhed, trods de enkelte medlemmers
predning rundt om i Attika. Jeg har allerede" fremholdt, at
»upatriderne i tidlig tid, efter sagnet under Theseus, flyttede
ammen til Athen. Paa Solons tid maa man vel antage, at
len sterre del af adlen boede i Athen; thi ellers kunde han
kke bruge benævnelsen ,bybeboere* (åoroi) om eupatriderne i
in almindelighed i modsætning til demos”. Men dette kan dog
kke gjælde den hele stand; mange medlemmer af slegterne ved-
ev at bo ude paa landet, hvor de havde sine eiendomme.
Dette kan let bevises for den kleisthenske tids vedkommende.
om bekjendt blev enhver af Kleisthenes henregnet til den deme,
nden hvilken han havde sin bopæl paa demeinddelingens tid, og til
amme skulde senere vedkommendes efterkommere høre. Gjen-
emgaar man Athens ledende mænd i det 5te aarhundrede og
ndersøger, hvilke demer de hørte til, vil man finde, at endog
8 fleste hørte til en eller anden landsdeme?. Heraf kan ikke
uttes, at disse mænd selv var fedt udenfor byen, men vel at
eres stamfader var bosat paa landet paa den kleisthenske
forms tid. Hvor adspredt slegterne boede paa denne tid, viser
lg ogsaa ellers. Tager man for sig blot de ældre atheneprester
Å f Eteobutadernes æt, vil man finde, at disse tilhørte ialfald 5
rskjellige demer*. Ifølge indskrifter kan man paavise Eumol-
εὖ 1.4 demer. Vi har en fortegnelse? over medlemmerne af
-mynandridernes slegt til en given tid; kun halvdelen af ind-
«riften, altsaa ogsaa af medlemmernes navne, er bevaret, og
og" finder vi navnet paa 25 demer, hvorover denne slegt allerede

Å Solon fragm. 4 og 5. Bergk, Poet. lyr. Gr. (2 Aufl.) 334 og 335.
— Etym. Magn. 5. v. Einatoidac,

τ Å. Hugh, L. c. p. 28.
å Toepffer, p. 128 og fl.

ΤΑ II, 1276.

| | Vid-Selsk. Forh. 1893. No. E

66 A. RÆDER. | (No.

paa Kleisthenes's tid maa have været spredt. Keryker ind | 3
rundt om i en mængde demer”!. Af Brytiderne nævner Demo-
sthenes? 6 mænd, alle fra forskjellige demer. Disse eksempler
viser, hvorledes slegterne var spredt rundt om i Attika, og dog
holdt hver enkelt slegt paa det nøieste sammen og dannede et
lidet samfund for sig med sine egne regler og bestemmelser og I
med sit neiagtige medlemsregister, hvori ethvert nyfedt barn
blev indskrevet. |

I spidsen for hver slegt stod en slegtsarchont (ἄρχων vol
γένους), der gjennem indskrifter kan paavises for en række af |
slegter. Archontstillingen beklædtes ikke paa livstid, da der |
nævnes endnu levende mænd, der har været saadanne archonter 3.
Archonten udtoges vel paa et aar ad gangen blandt slegtsmed- |
lemmerne, enten det nu skede ved valg eller lodkastning. Han
repræsenterer slegten udadtil, f. eks. for retten; ham blev det
ifølge beslutning af slegtsforsamlingerne overdraget at beserge
æreskranse, æresdekreter og statuer for mænd, der havde gjort
sig fortjent af slegtent Han raadede ogsaa over penge til
ofringer. Slegterne havde ialfald undertiden egen skatmester
(ταμίας τοῦ γένονςο)δ. Desuden var der en egen gentilprest,
der besørgede deres sacra. Slegtens medlemmer holdt møder,
dels for at raadslaa og fatte beslutninger angaaende det på
presteskab6, der maatte være i deres hænder, dels angaaende
andre affærer”. Man havde under mederne sit faste reglement
at gaa efter? og beslutningen opstilledes f. eks. i templer
Slegterne havde ofte en egen fællesformue, saaledes optræde 1
Lykomidernes æt som laangiver”; de fører ogsaa processer, del

1 Dittenberger, Hermes 20 p. 5.

2 Contra Neaer. 61.

8 Dittenberger, Hermes 20 p. 7. Til de af Dittenberger benytted i
indskrifter C. I. A. III, 680 og 708 kommer ogsaa OC. L A I, 182

4 OC. I. A. II, 605. ”Epnu. doy. 1883 Ὡς 82.

KOL. ΑΔ TT δ. 1276:

BØSE AL TL ΒΟΥ;

ΤΟ vÅ: TI. 596. Andokides, I, 127.

Andokides, 1. 127.

6 φημ. dog 1883. Haussoullier 1. ὁ. p. 221.

-3

oa

1898]
'
med andre slegter', dels f. eks. med demer”; de havde eien-
domme, saaledes Kerykerne et jordstykke paa Akropolis's syd-
skraaning>3, foruden sit forsamlingshus i Eleusis

Naar man tager denne faste organisation i betragtning, for-
staar man ogsaa den faste, traditionelle familiepolitik, Som man
kan se, at de store attiske familier har ført; man behøver her
kun at minde om slegter som Philaiderne, Alkmaioniderne og
Buzygerne (Perikles's æt). Man ser ogsaa, at flere slegter, hvis
politik faldt sammen, til gjensidig stette dannede foreninger eller
hetairier. Disse var vistnok talrigst i Athen paa Peloponneser-
krigens tid og fandtes da ikke blot inden de aristokratiske
k redse, men ogsaa blandt demokraterne. Men hetairierne har
og oprindelig en aristokratisk karakter og vedblev altid i
særlig grad at være et vaaben i aristokratiets tjeneste. At saa
var tilfældet paa Kleisthenes's tid, er ogsaa Aristoteles's opfat-
ing; han udtrykker sig nemlig saaledes om Kleisthenes%: ,Da
<leisthenes ikke kunde trænge igjennem i hetairierne, drog han
olket over paa sit parti*.

Af det foregaaende fremgaar tydelig nok, at den kleisthenske
rier og kan kaldes et gjennemført demokrati. De mindre

ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 67

Å

ordeiere og hele den ikke jordbesiddende klasse kunde kun
sjare sig gjældende i folkeforsamlingen samt i folkedomstolene,
nedens ledelsen og administrationen laa i de store eller nogen-
mmde store jordeieres haand, det vil paa den tid sige saa meget
Ha hovedsaglig i det gamle aristokratis haand. Kleisthenes
pnaaede herigjennem at forsone den større del af adlen med
et nye system, samtidig som de nye institutioner snart viste

y

nevne til at udvikle de lavere klasser og drage dem hen til

i
ἢ Harpokration 5. v. Kuridat og Κοιρωνίδαι. Dionys. de Dinarch. II.
Meier und Schoemann, Attische Proces ved Lipsius, p. 474.
ΟΣ Dionys. de Din. 10.
CI. A. IV, 555 b.
4 O.I. A. ΤΙ. 597 og 884.
* Onf. Vischer, Die oligarchische Partei und die Hetairien in Athen.
Å | Ν 1836. Biittner, Gesch. d. polit. Hetairien in Athen. Leipzig
| Å
| Pol. Ath. p. 52, 6 (c. 20).
| ΕΞ

᾿

ἢ
κα

|
ΤΊ
å
Å

68 A. RÆDER.

deltagelse i det offentlige liv, saa det snart blev tydeligt ig at

den afgjørende magt, der var lagt i folkeforsamlingens og Ak
domstolenes hænder, ikke blev et dedt bogstav. Den følgende
tid viser en gradvis vekst-i disse institutioners magt, saaledes
at embedsmændene og raadet mere og mere taber sin selvstæn-
dige myndighed og mere og mere gaar over til i det væsentlige |
at blive udevere af folkets vilje og forberedende for de sagers |
vedkommende, der skulde ind for folkets suveræne forsamlinger.
Kleisthenes havde saaledes lagt et udmerket grundlag for en vi-
dere udvikling i demokratisk retning, der især kom til at skyde
fart, da virkningerne af Themistokles's epokegjørende verk viste
sig. Intet vidner imidlertid bedre om den gjennemgaaende til-
fredshed, hvormed den nye ordning blev modtaget, og dens op-
dragende, forædlende indvirkning paa det athensks folk end den
enthusiasme, den iver, den energi, parret med offervillighed og |
fædrelandskjærlighed, der var dens umiddelbare følge.

4de kapitel. |

Den indre udvikling fra Kleisthenes til Perser- 4
krigene. | KI

Vi kjender desværre overordentlig lidet til Athens indre
historie i de aar, der ligger mellem Kleisthenes's reform og sla
get ved Marathon. Men alle vore kilder er enige om, at der”
denne tid foregik en jevn udvikling i demokratisk retning, å |
det nye system i denne tid fæstnedes og styrkedes. Herodot ὦ.
taler sig et par steder om virkningen af Kleisthenes's reform
I 5te bog kapitel 66 skriver han: ,Athen, der ogsaa før va
stort, blev nu, da det [γᾶν bleven frit for tyrannerne, endn —
større". Kort efter (V. (78) bemerker han med specielt hensy
til de* glimrende seire, Athen lige efter Kleisthenes's refor:
vandt over thebanerne og chalkidierne: .,Athenienserne voks
nu i magt, og det blev klart ikke blot af deres, men af all
eksempel, at frihed og lighed i rettigheder er en nyttig tin
thi saalænge athenerne blev regjeret af tyranner, var de i kr

|

1893.] e" ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 69

ikke nogen af sine naboer overlegne; men da de var blevne fri
for tyrannerne, blev de sterkere end de andre. Det viste sig
saaledes, at de kun lagde liden iver for dagen, saalænge de var
holdt i ufrihed, saasom de da arbeidede for en herre; men da
de var blevne frie, anstrengte enhver sig, fordi han nu ogsaa
arbeidede i sin egen interesse". ,Men da lakedaimonierne er-
farede, at det atheniensiske folk, naar det var frit, kunde maale
sig med dem i styrke, men at det, saalænge det holdtes bundet
af tyranner, var svagt og villigt til at bøie sig, saa sendte de
bud efter Hippias, Peisistratos's sen* !. Isokrates udtaler føl-
gende paa hans tid vistnok gjængse dom om virkningen af
(Kleisthenes's reform?: ,Aikibiades og Kleisthenes førte folket
tilbage fra landflygtigheden, fordrev tyrannerne og ordnede et
demokrati, gjennem hvilket [borgerne hævede sig til en saadan
dygtighed, at de alene beseirede barbarerne, som havde paaført
hele Hellas krig; men med hensyn til retfærdighed naaede de
en saadan berømmelse, at hellenerne frivillig lagde herredømmet
paa havet i deres hænder; men selve byen hævede de gjennem
dens magt og hele indretning til en saadan anseelse, at man
*tilsyneladende med overdrivelse, men dog ikke med urette, kan
paastaa, at den var hele Hellas's hovedstad*. Aristoteles, der
har erklæret 3, at forfatningen gjennem Kleisthenes's reform blev
| meget mere demokratisk, end den solonske ordning havde været,
udtaler * følgende om tidsrummet mellem Kleisthenes og slaget
ved Salamis: ,Saalangt var staten kommen under en heldig
idvikling (før slaget ved Salamis), idet den stadig var gaaet
| Temover samtidig med det sig udviklende demokrati*.

Ἵ Vi kan da ogsaa paavise, at Kleisthenes's verk suppleredes
hans aand i den nærmest paafelgende tid. Aristoteles har op-
Jevaret os et par saadanne træk. Nogle aar eft:r tyrannernes
; ordrivelse indførtes den ed, som de 500's raad senere pleiede
dt aflægge?; dette tyder paa en stadig udvikling af denne i
| | 1 Herodot V, 91.

ΐ | 3 De big. 26—27.

3 Pol. Ath. 57, 9 (c. 22.

᾿
: | * Pol. Ath. p. 65, 1 (ὁ. 23).
| 5 Pol. Ath. p. 57, 9 (c. 22).

70 A. RÆDER. [Nr. 2

den kleisthenske organisation saa vigtige institutions kompetanse,
Lige efter, i aaret 501/0, blev der for første gang valgt 10 stra-
teger, en for hver phyle *; tidligere havde der altsaa blot været.
4 strateger. De nyvalgte embedsmænd vedblev imidlertid efter
Aristoteles's udtrykkelige forsikring endnu en tid at staa under —
3dje archonten eller polemarchens overkommando. Dette vidner |
paa den ene side om, hvilken magt archonterne fremdeles var i
besiddelse af, samtidig med at en tidsmæssig omskabning af
strateginstitutionen ikke kunde undlade allerede i den nærmeste
fremtid at øve sin indflydelse netop paa archontembedernes be- *
kostning. |

Denne jevne, rolige udvikling indeholder i sig selv et bevis

|
|
|
|
|

for, at mængden af adlen maa have sluttet sig til den kleisthenske |
forfatning, der jo ogsaa indeholdt meget, som kunde bidrage til Ϊ
at virke forsonende paa den. Raadet og embederne var for Ϊ
den væsentligste del 1 aristokratiets hænder; men vi har dog Ϊ
ingen antydning til, at raadsmedlemmerne eller embedsmændene ὦ
i denne pefiode i nogen fremtrædende grad var reaktionært sin- Τ᾿
det. Havde dette været tilfældet, vilde nemlig ikke tiden være
løbet af uden rivninger og kampe af en saadan art, at mindet
derom maatte være bevaret; da vilde ogsaa den iver og begeist-
ring, der efter Herodots opfatning havde øgrebet folket, være
fuldstændig uforklarlig: Vi tør derfor med tryghed slutte, at
raad og embeder gjennemgaaende har været besat med tilhæn
gere af det nye system, hvilket igjen, naar man tager raadets ᾿
besættelsesmaade i betragtning, tyder paa, at den større del af
aristokratiet maa have hørt med blandt disse. For archont
posternes vedkommende kunde den demokratiske majoritet i folke
forsamlingen sørge for en venligsindet besættelse, idet den kund:
udvælge archonter blandt de med Kleisthenes's verk sympathi
serende slegter. At saa er skeet ikke blot i den tid, archontern
udtoges ved direkte valg, men at disse embeder ogsaa sener(
da de efter aaret 487/6, besattes ved en fremgangsmaade, ἼΩΝ
valg og lodkastning var kombineret, var beklædt af mænd 4:

I Pol. Ath. p. 57, 12 (c. 22).

1898.} ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 71
TE RE SE EE SE EE

+
denne politiske farve, fremgaar af den sammensætning, raadet
paa Areiopagos maa have havt paa det salaminske slags tider.
Dette raad, der jo dannedes af de afgaaede archonter, maa paa
«den nævnte tid omtrent udelukkende have bestaaet af mænd,
som havde været archonter siden Kleisthenes's tid; den gamle
stok fra tyrannernes dage maa paa det nærmeste være faldt
fra. Nu ved vi ', at Areiopagos paa den nævnte tid vandt til-
bage meget af sin tidligere indflydelse, idet administrationen og
frenelsen delvis ialfald gik over fra de 500's raad til hint. Begi-
|venhederne i den periode, hvori Areiopagos efter Aristoteles's
udsagn havde ledelsen, altsaa tide